L 34 Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og forskellige andre love.

(Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter og ingen prækvalifikation ved overdragelse af uddannelser inden for samme geografiske område).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 08-02-2023

Fremsat den 8. februar 2023 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)

20222_l34_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 8. februar 2023 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og forskellige andre love

(Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter og ingen prækvalifikation ved overdragelse af uddannelser inden for samme geografiske område)

§ 1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 7, indsættes efter »udlandet«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.

§ 2

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 22, stk. 4, indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.

§ 3

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 4, nr. 1, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.

2. § 9 f, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.«

3. I § 9 g, stk. 1, nr. 3, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«

4. I § 15, stk. 2, indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.

§ 4

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 5, indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.

2. I § 16 e indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for institutionens opgaver.«

§ 5

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved § 4 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 12, stk. 3, indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.

§ 6

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.

2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for professionshøjskolens opgaver.«

§ 7

I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.

2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for erhvervsakademiets opgaver.«

§ 8

I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.

2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for højskolens opgaver.«

§ 9

I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stk. 1 finder desuden ikke anvendelse ved en uddannelsesinstitutions overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område. Uddannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om, at § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, hvis uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, der ønskes overdraget, ligger uden for de videnskabelige områder eller fagområder, som den modtagende uddannelsesinstitution udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

2. I § 18 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om betingelser for overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud inden for det samme geografiske område uden forudgående prækvalifikation m.v., jf. stk. 4.«

3. I § 21, stk. 1, indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 18, stk. 4, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 18, stk. 5, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. denne lovs § 9, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

­

Almindelige bemærkninger

­­

Indholdsfortegnelse

­­1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under projektorienterede forløb, ulønnet praktik m.v.

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Ingen prækvalifikation ved overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud inden for samme geografiske område

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

­

1. Indledning

Det har siden den 1. juli 2017 været muligt for offentlige og private arbejdsgivere at give studerende på videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet og Kulturministeriet en erkendtlighed på højst 3.000 kr. om måneden ved siden af deres SU som en påskønnelse under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v. Der er ikke efter de gældende regler hjemmel til at regulere beløbsgrænsen på 3.000 kr. pr. måned.

Med dette lovforslag foreslås det, at beløbsgrænsen for erkendtlighed hæves fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås desuden, at denne beløbsgrænse fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, således at beløbsgrænsen fremover bliver justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.

De foreslåede ændringer foreslås fastsat ved en ændring af de bemyndigelsesbestemmelser, der i dag giver henholdsvis uddannelses- og forskningsministeren og kulturministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om erkendtlighed.

Lovforslaget indeholder derudover forslag til to yderligere initiativer.

Det foreslås, at betegnelsen strategisk rammekontrakt bliver indarbejdet i en række af institutionslovene for de selvejende uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Strategiske rammekontrakter indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformændene på vegne af bestyrelserne for de enkelte uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Betegnelsen strategisk rammekontrakt fremgår i dag alene af universitetsloven.

Med de foreslåede ændringer gøres reglerne herom tidssvarende og ensartede på tværs af de selvejende uddannelsesinstitutioner, herunder universiteterne, professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, de maritime uddannelsesinstitutioner, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Designskolen Kolding.

Endeligt foreslås en ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på at etablere en klar retlig ramme for en uddannelsesinstitutions overdragelse af en uddannelse eller et uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område.

Det foreslås, at det fremgår af loven, at en sådan overdragelse skal kunne ske uden forudgående prækvalifikation, da der allerede er taget stilling til, om den konkrete uddannelse bidrager til dækning af kompetencebehovet i det danske samfund og udbuddets placering i det pågældende geografiske område.

Der er tale om en genfremsættelse af lovforslag nr. L 35 (2022-23 (1. samling)), som blev fremsat for Folketinget den 5. oktober 2022, men som bortfaldt som følge af folketingsvalget den 1. november 2022. Der henvises til Folketingstidende 2022-23 (1. samling), tillæg A, L 35 som fremsat. I forhold til det oprindeligt fremsatte lovforslag er der i nærværende lovforslag foretaget en opdatering af satsen for den foreslåede beløbsgrænse for erkendtlighed fra 2022- til 2023-niveau.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regulering af beløb, som studerende kan modtage som erkendtlighed under projektorienterede forløb, ulønnet praktik m.v.

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler har uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at studerende på universitetsuddannelser kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet, jf. universitetslovens § 8, stk. 7.

Uddannelses- og forskningsministeren har desuden bemyndigelse til at fastsætte regler om, at studerende på professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser, maritime uddannelser og videregående kunstneriske uddannelser kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik, jf. § 22, stk. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, § 15, stk. 2, i lov om maritime uddannelser og § 10, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Kulturministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om, at studerende på videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet, jf. § 12, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

De nævnte bemyndigelser er udmøntet i bekendtgørelser på de enkelte uddannelsesområder.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område er der fastsat regler om erkendtlighed i § 58 i bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid. Det følger af denne bestemmelse, at en studerende under et ulønnet projektorienteret forløb, ulønnet praktik og studieophold m.v. kan modtage en erkendtlighed fra en virksomhed m.v. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

Der følger derudover af § 4, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2672 af 29. december 2021 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, samt § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 2020 om videregående kunstneriske uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, at den studerende under ulønnet praktik kan modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed m.v. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

For så vidt angår de maritime uddannelser er der fastsat tilsvarende regler om erkendtlighed i de specifikke uddannelsesbekendtgørelser for de enkelte videregående maritime uddannelser, f.eks. § 11, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november 2018 om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester.

På Kulturministeriets område er der fastsat regler om erkendtlighed i de specifikke bekendtgørelser for de enkelte videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, f.eks. i § 19, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet.

Formålet med en erkendtlighed er, at en offentlig eller privat virksomhed kan vælge at vise sin påskønnelse af en studerendes indsats under et projektorienteret forløb, der er tilknyttet den pågældende virksomhed, samt under et praktik- eller studieophold i en virksomhed. Disse forløb er læringsforløb, hvor den studerendes læring er i fokus. Der er ikke tale om et arbejdsforhold, hvor den studerende indgår som arbejdskraft på en arbejdsplads, men om et uddannelsesforløb, der for universitetsstuderende indgår i en akademisk, forskningsbaseret uddannelse, og som for øvrige studerende ved videregående uddannelser skal give den studerende professions- og praksisnære kompetencer, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 138 som fremsat, side 3 og 7.

Den gældende ordning er fastsat med henblik på at sikre, at studerende, ved at modtage en erkendtlighed, ikke derved indgår i et ansættelsesforhold i virksomheden, men fortsat er i et uddannelsesforløb, der giver ret til SU. Det indebærer bl.a., at beløb, der gives som en erkendtlighed, ikke må være højere end 3.000 kr. om måneden, dels for at sikre, at der alene er tale om en mindre påskønnelse til den studerende, dels for at undgå, at erkendtlighedens størrelse kan føre til tvivl om, hvorvidt deltagelse i de nævnte forløb medfører arbejdstagerstatus for den studerende. Der henvises bl.a. til bemærkningerne til universitetslovens § 8, stk. 7, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 138 som fremsat, side 10-11.

Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til at satsregulere beløbsgrænsen på 3.000 kr. pr. måned, der fastsætter loftet for, hvor meget studerende månedligt må modtage som en erkendtlighed.

I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v., herunder SU-stipendier m.v., i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er efter Uddannelses- og Forskningsministeriets opfattelse behov for at regulere beløbsgrænsen for, hvor meget studerende højst kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., så erkendtlighedens størrelse afspejler den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.

Forslaget skal bl.a. ses i lyset af, at SU-stipendier m.v. årligt bliver satsreguleret, og det vurderes, at der også bør være adgang til at regulere beløbsgrænsen for, hvor meget studerende kan modtage som en erkendtlighed ved siden af deres SU.

Det foreslås på den baggrund, at beløbsgrænsen for erkendtlighed bliver hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås desuden, at denne beløbsgrænse fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, således at beløbsgrænsen fremover bliver justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.

De foreslåede ændringer foreslås gennemført ved at ændre uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler om erkendtlighed i henholdsvis universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser samt lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås tilsvarende at ændre kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om erkendtlighed i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Det er hensigten at foretage ændringer i de respektive uddannelsesbekendtgørelser på de forskellige uddannelsesområder med henblik på at afspejle den foreslåede ordning.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets hjemmeside.

2.2. Harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 9 f, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en udviklingskontrakt med ministeren med henblik på at sikre en langsigtet strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte målsætninger.

Udviklingskontrakten retter sig mod bestyrelserne og skal understøtte den strategiske udvikling af institutionen. Kontrakten indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsen på den enkelte institution på baggrund af en dialog.

Indholdet i en udviklingskontrakt kan omfatte målsætninger om en høj faglig kvalitet, uddannelse af flere, udviklingsorientering og effektiv institutionsdrift eller andre områder, der ønskes særligt prioriterede på institutionen. Der henvises til Folketingstidende 2010-2011 (1. samling), A, L 39 som fremsat, side 8 og 13.

Det følger af § 12, stk. 2, i henholdsvis lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at bestyrelsen skal fastsætte institutionens vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Udviklingskontrakterne indgås i dialog mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelserne for institutionerne. Kontrakterne skal medvirke til at styrke det strategiske fokus i ledelsen ved at definere målsætninger og resultatkrav inden for udvalgte indsatsområder.

Udviklingskontrakterne indeholder mål for institutionernes udviklingsarbejde. Institutionerne skal bl.a. forpligtes via udviklingskontrakterne til at udarbejde strategiske planer for formidlingen af forskningsresultaterne. Udviklingskontrakterne indeholder endvidere konkrete mål vedrørende fastholdelse af de studerende. Der henvises til Folketingstidende 2006-07, A, side 6714 og Folketingstidende 2007-08 (2. samling), A, side 1862.

Det følger af 12, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, at bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf. § 10, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Formålet med udviklingskontrakter er at understøtte højskolens strategiske arbejde ved at definere målsætninger og resultatkrav inden for udvalgte prioriterede indsatsområder. Der henvises til Folketingstidende 2007-08 (2. samling), A, side 898.

Der er ikke fastsat regler om udviklingskontrakter i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Ved lov nr. 699 af 8. juni 2017 om ændring af universitetsloven blev de daværende udviklingskontrakter, som bestyrelsen for det enkelte universitet indgik med uddannelses- og forskningsministeren, erstattet med strategiske rammekontrakter.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Betegnelsen udviklingskontrakt er i praksis udfaset og erstattet med betegnelsen strategiske rammekontrakter som betegnelse for den strategiske kontrakt, som uddannelsesinstitutionerne indgår med uddannelses- og forskningsministeren. Der er på den baggrund behov for at erstatte betegnelsen udviklingskontrakt med betegnelsen strategisk rammekontrakt i institutionslovene for professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og de maritime uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås på den baggrund at ændre ordlyden i bestemmelserne herom i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen og lov om maritime uddannelser.

Det foreslås endvidere at tilføje til bestemmelserne, at den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for institutionens opgaver.

Der er endvidere behov for, at der tilføjes en bestemmelse om indgåelse af strategiske rammekontrakter i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner for så vidt angår Designskolen Kolding, der også er en selvejende uddannelsesinstitution.

Med de foreslåede ændringer harmoniseres bestemmelserne i lovgivningen vedrørende de selvejende uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformændene på vegne af bestyrelserne for de enkelte uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for institutionens kerneopgaver med afsæt i den enkelte institutions udfordringer.

Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem institutionen og ministeren

Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj og for, at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central strategisk partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.

Det foreslås, at der ikke fastsættes en fast gyldighedsperiode for de strategiske rammekontrakter i lovene, men der forventes som udgangspunkt at blive tale om fireårige kontraktperioder.

2.3. Ingen prækvalifikation ved overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud inden for samme geografiske område

2.3.1. Gældende ret

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet og for akkreditering af disse uddannelsesinstitutioners uddannelser. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021 (herefter akkrediteringsloven).

Det følger af akkrediteringslovens § 6, at uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område gennemgår en institutionsakkreditering med fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.

Ved en positiv institutionsakkreditering vurderes uddannelsesinstitutionens kvalitetssikringssystem, med undtagelse af meget få klart afgrænsede problemstillinger, som velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis. Uddannelsesinstitutionen har et samlet kvalitetssikringssystem, der sikrer kvalitet og relevans i alle sine uddannelser og uddannelsesudbud. Hvis dette er opfyldt, kan uddannelsesinstitutionen opnå institutionsakkreditering for den givne akkrediteringsperiode. Der henvises til bemærkningerne til akkrediteringslovens § 9, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 137 som fremsat, side 24.

En positiv institutionsakkreditering giver uddannelsesinstitutionen mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden for de videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, når disse uddannelser er prækvalificeret og godkendt, jf. lovens §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende uddannelser. Oprettelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud og justeringer af eksisterende uddannelser skal ske i overensstemmelse med uddannelsesinstitutionens kvalitetssikringspolitik og strategi. Der henvises til akkrediteringslovens § 9, stk. 1.

Akkrediteringslovens § 9, stk. 4, vedrører en situation, hvor en uddannelsesinstitution vil oprette en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud inden for et videnskabeligt område eller fagområde, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt. I sådanne tilfælde kan uddannelses- og forskningsministeren træffe afgørelse om, at godkendelsen af den nye uddannelse eller det nye udbud sker, under forudsætning af at den nye uddannelse eller det nye udbud opnår en positiv afgørelse i forhold til kriterier for uddannelsens kvalitet. Ministeren fastsætter nærmere regler herom, jf. § 9, stk. 5.

Der er fastsat regler om prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud i akkrediteringslovens kapitel 4.

Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Det følger af akkrediteringslovens § 18, stk. 3, at der ikke skal ske prækvalifikation ved en sammenlægning af eksisterende uddannelser, medmindre sammenlægningen medfører en udvidelse af de sammenlagte uddannelsers formål og erhvervssigte og udvidelsen har væsentlige negative konsekvenser for arbejdsmarked og rekrutteringsgrundlag for eksisterende beslægtede uddannelser og uddannelsesudbud. Efter bestemmelsen i § 18, stk. 4, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren nærmere regler om betingelser for sammenlægning af uddannelser uden forudgående prækvalifikation, herunder lukning af uddannelser og andre forhold ved sammenlægning af uddannelser.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for prækvalifikationen, herunder kriterier for prækvalifikation m.v., jf. akkrediteringslovens § 20.

Efter akkrediteringslovens § 21, stk. 1, træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på baggrund af prækvalifikationen, jf. dog lovens § 18, stk. 3.

Der er fastsat nærmere regler om akkreditering og prækvalifikation m.v. i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1772 af 5. september 2021 (herefter akkrediteringsbekendtgørelsen). Prækvalifikationskriterierne fremgår af bekendtgørelsens bilag 4.

Der skal bl.a. søges om prækvalifikation, før en uddannelsesinstitution udbyder en eksisterende uddannelse på et nyt udbudssted i en anden by (dublering) eller flytter et eksisterende uddannelsesudbud til en anden by, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 3 og 4.

Der er i akkrediteringsbekendtgørelsens kapitel 3 fastsat nærmere regler om den særlige vurdering, som ministeren kan beslutte at iværksætte i henhold til lovens § 9, stk. 4, hvis en uddannelsesinstitution ønsker at oprette en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud inden for et videnskabeligt område eller fagområde, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.

Det følger bl.a. af disse regler, at Akkrediteringsrådet ud fra en helhedsvurdering træffer afgørelse på grundlag af kriterie II vedrørende uddannelsens videngrundlag i bekendtgørelsens bilag 2 samt på grundlag af en vurdering af, om uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1.

Ministeren kan efter bekendtgørelsens § 20, stk. 1, nr. 3, træffe afgørelse om foreløbig godkendelse af oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud betinget af efterfølgende positiv afgørelse i forhold til kriterie II i bilag 2 og uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer.

Der er ikke i de gældende akkrediteringsregler taget stilling til en uddannelsesinstitutions mulighed for at få godkendt overdragelse af en eksisterende uddannelse eller et eksisterende uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område, f.eks. samme by.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er efter Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering behov for, at der tilvejebringes en klar retlig ramme for en uddannelsesinstitutions overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område, f.eks. samme by.

En overdragelse af en allerede godkendt uddannelse eller et allerede godkendt uddannelsesudbud adskiller sig fra oprettelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud ved, at den konkrete uddannelse eller det konkrete uddannelsesudbud allerede er godkendt til at blive udbudt på en bestemt geografisk lokalitet.

Herved vil der i forhold til den konkrete uddannelse eller det konkrete udbud, der ønskes overdraget, være taget stilling til, om uddannelsen eller uddannelsesudbuddet bidrager til dækning af kompetencebehovet i det danske samfund både nationalt og regionalt.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 18 i akkrediteringsloven, hvorefter en uddannelsesinstitutions overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område, f.eks. samme by, vil kunne ske uden prækvalifikation.

Godkendelse af en overdragelse uden prækvalifikation vil forudsætte, at den modtagende uddannelsesinstitution har til hensigt at videreføre udbuddet af uddannelsen. Det vil bl.a. indebære, at den modtagende uddannelsesinstitution - i det omfang, der er optaget studerende på den pågældende uddannelse - vil have ansvaret for, at disse studerende får mulighed for at gennemføre deres uddannelse efter de gældende regler for uddannelsen.

Hvis den modtagende institution ønsker at foretage væsentlige ændringer af uddannelsens formål og indhold m.v. i forbindelse med overdragelsen, som betyder, at uddannelsen ændrer karakter, vil de almindelige regler om prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud, der følger af akkrediteringslovens kapitel 4, finde anvendelse.

Kvalitetssikringen af den enkelte uddannelsesinstitution i form af institutionsakkreditering tager udgangspunkt i den sammensætning af uddannelsesudbuddet, der var til stede på tidspunktet for institutionsakkrediteringen. Det er ikke alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser inden for alle videnskabelige områder eller fagområder, når de bliver institutionsakkrediteret.

Med henblik på at sikre, at den modtagende uddannelsesinstitution har et bæredygtigt fagligt miljø til at understøtte en uddannelse eller et uddannelsesudbud, der ligger inden for et videnskabeligt område eller fagområde, som den modtagende uddannelsesinstitution ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, lægges der med forslaget endvidere op til, at uddannelses- og forskningsministeren i forbindelse med overdragelse af en uddannelse eller et uddannelsesudbud inden for samme geografiske område skal kunne beslutte, at akkrediteringslovens § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Det indebærer, at ministeren kan beslutte, at der skal iværksættes en tilsvarende procedure som ved en uddannelsesinstitutions oprettelse af nye uddannelser eller uddannelsesudbud inden for et videnskabeligt område eller fagområde, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt. Ministeren vil dermed få mulighed for at beslutte, at godkendelse af overdragelsen sker under forudsætning af, at den overdragne uddannelse opnår en positiv afgørelse i forhold til fastsatte kriterier for uddannelsens kvalitet.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bemyndigelse som et nyt stk. 6 i akkrediteringslovens § 18, hvorefter ministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud inden for det samme geografiske område uden forudgående prækvalifikation m.v.

Som en konsekvens heraf er det hensigten at foretage en række ændringer i akkrediteringsbekendtgørelsen, der afspejler den foreslåede ordning.

Det er herunder bl.a. hensigten, at ministeren i bekendtgørelsen vil fastsætte regler om, at overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud vil forudsætte, at enten den afgivende uddannelsesinstitution eller den konkrete uddannelse eller det konkrete uddannelsesudbud, der ønskes overdraget, er positivt akkrediteret, og at den modtagende uddannelsesinstitution ligeledes er positivt akkrediteret. Herved understøttes det, at uddannelsen er og forventes at blive omfattet af et positivt vurderet eksisterende kvalitetssikringssystem på den institution, som overtager udbuddet.

Det er endvidere hensigten, at ministeren vil fastsætte, at reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3 vedrørende godkendelse af uddannelser eller uddannelsesudbud inden for nye videnskabelige områder eller nye fagområder kan finde tilsvarende anvendelse i en situation, hvor en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud overdrages inden for det samme geografiske område, f.eks. samme by.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige, da de relevante studerende modtager erkendtlighed i forbindelse med et uddannelsesforløb, hvor de ikke indgår i arbejdsudbuddet.

I forhold til principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes det, at lovforslaget efterlever princippet om sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data (princip 4), idet lovforslaget er udformet sådan, at der er en ensartet begrebsanvendelse i forhold til bl.a. reglerne om satsregulering af SU.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Der er tale om en genfremsættelse af lovforslag nr. L 35 (2022-23 (1. samling)), som blev fremsat for Folketinget den 5. oktober 2022, men som bortfaldt som følge af folketingsvalget den 1. november 2022. Et udkast til det oprindelige lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2022 til den 19. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Revisorer - FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Designskolen Kolding, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Zealand, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademi Dania, EVA, Fagligt Fælles Forbund - 3F, FH, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fredericia Maskinmesterskole, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Universitetet i København, KL, Kulturministeriets Rektorer, Kunstakademiets Billedskoler, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, MARTEC, Professionshøjskolen Absalon, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, SIMAC, Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.

Da der ikke er foretaget væsentlige ændringer i lovforslaget, vurderes der ikke at være anledning til at sende lovforslaget i fornyet høring.

­­­­­­­10. Sammenfattende skema­­

­
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
­
Ingen
­
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
­
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end minimumskrav i EU-regulering
­
JA
NEJ­
X


­

­­

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i universitetslovens § 8, stk. 7, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.

Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i § 58 i bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid. Det følger af denne bestemmelse, at en studerende under et ulønnet projektorienteret forløb, ulønnet praktik og studieophold m.v. kan modtage en erkendtlighed fra en virksomhed m.v. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at ministerens bemyndigelse efter universitetslovens § 8, stk. 7, ændres, således at det tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed blive hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbsgrænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved en ændring af bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22, stk. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.

Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i § 5, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 2672 af 28. december 2021 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 464 af 19. april 2022. Det følger af denne bestemmelse, at studerende under ulønnet praktik kan modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed m.v. Beløbet må højest svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at ministerens bemyndigelse efter § 22, stk. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ændres, således at det tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed blive hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbsgrænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved en ændring af bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 7, stk. 4, nr. 1, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud og lån helt eller delvis tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder denne lov, regler fastsat i medfør af loven, en udviklingskontrakt, jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2.

Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 7, stk. 4, nr. 1, ændres til strategisk rammekontrakt.

Det foreslåede indebærer, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne træffe afgørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt ved en uddannelsesinstitutions manglende overholdelse af en strategisk rammekontrakt.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at nyaffatte § 9 f, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, således at bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 9 f, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en udviklingskontrakt med ministeren med henblik på at sikre en langsigtet strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte målsætninger.

Det foreslås at nyaffatte § 9 f, stk. 1, således at bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.

Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformændene på vegne af bestyrelsen for den enkelte uddannelsesinstitution.

De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens kerneopgaver med afsæt i den enkelte institutions udfordringer.

Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem uddannelsesinstitutionen og uddannelses- og forskningsministeren.

Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central strategisk partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.

Med den foreslåede ordning vil den strategiske rammekontrakt indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver målrettet de konkrete udfordringer på den enkelte uddannelsesinstitution. Såvel institutionen som ministeren kan tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil forudsætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.

Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperiode for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangspunktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 9 g, stk. 1, nr. 3, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan meddele en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder en udviklingskontrakt, jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2.

Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 9 g, stk. 1, nr. 3, ændres til strategisk rammekontrakt.

Det foreslåede indebærer, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne meddele en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis uddannelsesinstitutionen ikke overholder en strategisk rammekontrakt, jf. § 9 f, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at nyaffatte § 9 f, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, således at bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at elever og studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.

For de maritime uddannelser er der fastsat regler om erkendtlighed i de specifikke uddannelsesbekendtgørelser for de enkelte videregående maritime uddannelser. Det følger eksempelvis af § 11, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1348 af 23. november 2018 om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester, at studerende under ulønnet praktik kan modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed m.v. Beløbet må højest svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.

Med lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås det, at ministerens bemyndigelse efter § 15, stk. 2, i lov om maritime uddannelser ændres, således at det tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed blive hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbsgrænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved ændring af de specifikke uddannelsesbekendtgørelser for de enkelte maritime uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser omfattet af loven kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.

Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 2020 om videregående kunstneriske uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Det følger af denne bestemmelse, at studerende under ulønnet praktik kan modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed m.v. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.

Med lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det, at ministerens bemyndigelse efter § 10, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner ændres, således at det tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed blive hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbsgrænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved en ændring af bekendtgørelse om videregående kunstneriske uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der er ikke fastsat regler om strategiske rammekontrakter i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 16 e, stk. 2, der fastlægger, at bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for institutionens opgaver.

Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformændene på vegne af bestyrelsen for den enkelte uddannelsesinstitution.

De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens kerneopgaver med afsæt i den enkelte institutions udfordringer.

Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem uddannelsesinstitutionen og uddannelses- og forskningsministeren.

Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central strategisk partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.

Med den foreslåede ordning vil den strategiske rammekontrakt indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver målrettet de konkrete udfordringer på den enkelte uddannelsesinstitution. Såvel institutionen som ministeren vil kunne tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil forudsætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.

Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperiode for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangspunktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at studerende på videregående uddannelser omfattet af loven kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.

Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i de specifikke bekendtgørelser for de enkelte videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område, f.eks. § 19, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet. Det følger bl.a. af denne bestemmelse, at studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik i Danmark og i udlandet, og at beløbet højst må svare til 3.000 kr. om måneden og ikke må ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v. i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.

Med lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås det, at kulturministerens bemyndigelse efter § 12, stk. 3, ændres, således at det tilføjes, at ministeren vil kunne fastsætte, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed blive hævet fra 3.000 kr. til 3.375 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2023-niveau med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbsgrænse på 3.375 kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved en ændring af de specifikke bekendtgørelser for de enkelte videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt offentliggøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at bestyrelsen skal fastsætte professionshøjskolens vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 12, stk. 2, ændres til strategisk rammekontrakt.

Det foreslåede vil indebære, at betegnelsen strategisk rammekontrakt fremover i loven benyttes som betegnelse for den strategiske kontrakt, som professionshøjskolen indgår med uddannelses- og forskningsministeren.

Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformændene på vegne af bestyrelsen for den enkelte professionshøjskole.

De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for professionshøjskolens kerneopgaver med afsæt i den enkelte professionshøjskoles udfordringer.

Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem professionshøjskolen og uddannelses- og forskningsministeren.

Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central strategisk partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.

Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperiode for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangspunktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at bestyrelsen skal fastsætte professionshøjskolens vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt., at den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for professionshøjskolens opgaver. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 1, hvorefter betegnelsen udviklingskontrakt i § 12, stk. 2, foreslås ændret til strategisk rammekontrakt.

Med forslaget tydeliggøres det, at den strategiske rammekontrakt vil skulle indeholde strategiske mål for professionshøjskolens opgaver målrettet de konkrete udfordringer på den enkelte professionshøjskole. Såvel professionshøjskolen som uddannelses- og forskningsministeren vil kunne tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for professionshøjskolen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil forudsætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at bestyrelsen skal fastsætte erhvervsakademiets vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 12, stk. 2, ændres til strategisk rammekontrakt.

Det foreslåede vil indebære, at betegnelsen strategisk rammekontrakt fremover i loven benyttes som betegnelse for den strategiske kontrakt, som erhvervsakademiet indgår med uddannelses- og forskningsministeren.

Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformændene på vegne af bestyrelsen for det enkelte erhvervsakademi.

De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for erhvervsakademiets kerneopgaver med afsæt i det enkelte erhvervsakademis udfordringer.

Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem erhvervsakademiet og uddannelses- og forskningsministeren.

Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central strategisk partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.

Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperiode for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangspunktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at bestyrelsen skal fastsætte erhvervsakademiets vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt., at den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for erhvervsakademiets opgaver. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 1, hvorefter betegnelsen udviklingskontrakt i § 12, stk. 2, foreslås ændret til strategisk rammekontrakt.

Med forslaget tydeliggøres det, at den strategiske rammekontrakt vil skulle indeholde strategiske mål for erhvervsakademiets opgaver målrettet de konkrete udfordringer på det enkelte erhvervsakademi. Såvel erhvervsakademiet som uddannelses- og forskningsministeren vil kunne tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for erhvervsakademiet ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil forudsætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 1, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til § 8

Til nr. 1

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, at bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf. § 10, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås, at udviklingskontrakt i lovens § 12, stk. 2, ændres til strategisk rammekontrakt.

Det foreslåede vil indebære, at betegnelsen strategisk rammekontrakt fremover i loven benyttes som betegnelse for den strategiske kontrakt, som medie- og journalisthøjskolen indgår med uddannelses- og forskningsministeren.

Strategiske rammekontrakter vil skulle indgås mellem uddannelses- og forskningsministeren og bestyrelsesformanden på vegne af højskolens bestyrelse.

De strategiske rammekontrakter vil skulle være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for medie- og journalisthøjskolens kerneopgaver med afsæt i højskolens udfordringer.

Alle mål vil skulle formuleres i dialog mellem medie- og journalisthøjskolen og uddannelses- og forskningsministeren.

Bestyrelsen vil have det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er et centralt styringsværktøj, og for at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central strategisk partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.

Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast gyldighedsperiode for de strategiske rammekontrakter, men det er udgangspunktet, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 2, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 12, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, at bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf. § 10, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt., at den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for højskolens opgaver. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 1, hvorefter betegnelsen udviklingskontrakt i § 12, stk. 2, foreslås ændret til strategisk rammekontrakt.

Med forslaget tydeliggøres det, at den strategiske rammekontrakt vil skulle indeholde strategiske mål for medie- og journalisthøjskolens opgaver målrettet dens konkrete udfordringer. Såvel medie- og journalisthøjskolen som uddannelses- og forskningsministeren vil kunne tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for højskolen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Ændringer i kontrakten vil forudsætte enighed mellem bestyrelsen og ministeren.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 1, og pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

­

Til § 9

Til nr. 1

Efter de gældende regler i akkrediteringslovens § 9, stk. 1, giver en positiv institutionsakkreditering uddannelsesinstitutionen mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden for de videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, når disse uddannelser er prækvalificeret og godkendt, jf. lovens §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende uddannelser.

Det følger af lovens § 9, stk. 4, at vil en uddannelsesinstitution oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden for videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, kan uddannelses- og forskningsministeren træffe afgørelse om, at godkendelsen af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud sker under forudsætning af, at den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud opnår en positiv afgørelse i forhold til kriterier for uddannelsens kvalitet.

Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Der er ikke i de gældende akkrediteringsregler taget stilling til en uddannelsesinstitutions mulighed for at få godkendt overdragelse af en uddannelse eller et uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område.

Med henblik på at etablere en klar retlig ramme for overdragelse af en uddannelse eller et uddannelsesudbud inden for det samme geografiske område, f.eks. samme by foreslås det, at der indsættes et nyt § 18, stk. 4, i akkrediteringsloven.

Det følger af det foreslåede 1. pkt., at kravet om prækvalifikation, jf. lovens § 18, stk. 1, ikke vil finde anvendelse ved en uddannelsesinstitutions overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område.

Forslaget tager således sigte på overdragelse af en allerede godkendt uddannelse eller et allerede godkendt uddannelsesudbud inden for det samme geografiske område, f.eks. samme by. Godkendelse af en overdragelse uden prækvalifikation vil forudsætte, at den modtagende uddannelsesinstitution har til hensigt at videreføre udbuddet af uddannelsen. Det vil bl.a. indebære, at den modtagende uddannelsesinstitution - i det omfang, der er optaget studerende på den pågældende uddannelse - vil have ansvaret for, at disse studerende får mulighed for at gennemføre deres uddannelse efter de gældende regler for uddannelsen.

Hvis den modtagende institution ønsker at foretage væsentlige ændringer af uddannelsens formål og indhold m.v. i forbindelse med overdragelsen, som betyder, at uddannelsen ændrer karakter, vil de almindelige regler om prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud, der følger af akkrediteringslovens kapitel 4, finde anvendelse.

Det følger endvidere af det foreslåede 2. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om, at lovens § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, hvis uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, der ønskes overdraget, ligger uden for de videnskabelige områder eller fagområder, som den modtagende uddannelsesinstitution udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.

Forslaget indebærer, at ministeren kan beslutte, at der skal iværksættes en tilsvarende procedure som ved en uddannelsesinstitutions oprettelse af nye uddannelser eller uddannelsesudbud inden for et videnskabeligt område eller fagområde, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.

Ministeren vil dermed få mulighed for at beslutte, at godkendelse af overdragelsen sker under forudsætning af, at den overdragne uddannelse opnår en positiv afgørelse i forhold til fastsatte kriterier for uddannelsens kvalitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler har uddannelses- og forskningsministeren ikke bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om betingelser for overdragelse af en uddannelse eller et uddannelsesudbud inden for det samme geografiske område uden forudgående prækvalifikation.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 18, stk. 6, i akkrediteringsloven, der giver uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om betingelser for overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud inden for det samme geografiske område uden forudgående prækvalifikation m.v., jf. det foreslåede nye § 18, stk. 4.

Som en konsekvens af det foreslåede er det hensigten at foretage en række ændringer i akkrediteringsbekendtgørelsen, der afspejler den foreslåede ordning.

Det er herunder bl.a. hensigten, at ministeren i bekendtgørelsen vil fastsætte regler om, at overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud vil forudsætte, at den afgivende uddannelsesinstitution eller den konkrete uddannelse eller det konkrete uddannelsesudbud, der ønskes overdraget, er positivt akkrediteret, og at den modtagende uddannelsesinstitution ligeledes er positivt akkrediteret. Herved understøttes det, at uddannelsen er og forventes at blive omfattet af et positivt vurderet eksisterende kvalitetssikringssystem på den institution, som overtager udbuddet.

Det er endvidere hensigten, at ministeren vil fastsætte, at reglerne i akkrediteringsbekendtgørelsens kapitel 3 vedrørende godkendelse af uddannelser eller uddannelsesudbud inden for nye videnskabelige områder eller nye fagområder kan finde tilsvarende anvendelse i en situation, hvor en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud overdrages inden for samme geografiske område, f.eks. samme by.

Dette vil indebære, at ministeren kan træffe beslutning om, at reglerne i akkrediteringsbekendtgørelsens kapitel 3 skal finde tilsvarende anvendelse, hvis uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, der ønskes overdraget, ligger uden for de videnskabelige områder eller fagområder, som den modtagende uddannelsesinstitution udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt. Dette vil konkret indebære, at godkendelsen af, at uddannelsen eller uddannelsesbuddet overdrages, vil være betinget af, at der opnås en positiv afgørelse i henhold til disse regler.

Der henvises til bemærkningerne til akkrediteringslovens § 9, stk. 4 og 5, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 47 som fremsat, side 24-25.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Hovedreglen vedrørende godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud fremgår af den gældende bestemmelse i akkrediteringslovens § 21, stk. 1, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af prækvalifikationen træffer afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud, jf. dog lovens § 18, stk. 3.

Efter lovens § 18, stk. 3, skal der ikke ske prækvalifikation ved en sammenlægning af eksisterende uddannelser, medmindre sammenlægningen medfører en udvidelse af de sammenlagte uddannelsers formål og erhvervssigte og udvidelsen har væsentlige negative konsekvenser for arbejdsmarked og rekrutteringsgrundlag for eksisterende beslægtede uddannelser og uddannelsesudbud.

Det foreslås, at der i lovens § 21, stk. 1, efter "stk. 3" indsættes "og 4".

Med den foreslåede ændring vil der i § 21, stk. 1, blive indsat en henvisning til det foreslåede nye § 18, stk. 4, jf. lovforslagets § 9, nr. 1, der fastlægger, at en uddannelsesinstitutions overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område vil være undtaget fra prækvalifikation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 18, stk. 4, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 18, stk. 5, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Den foreslåede lov vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, fordi de love, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændring:
§ 8. ---
  
Stk. 2-6. ---
  
Stk. 7. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.
 
1. I § 8, stk. 7, indsættes efter »udlandet«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
   
  
§ 2
   
  
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:
§ 22. ---
  
Stk. 2-3. ---
  
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.
 
1. I § 22, stk. 4, indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
   
  
§ 3
   
  
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:
§ 7. ---
  
Stk. 2-3. ---
  
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud og lån helt eller delvis tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, hvis
1) uddannelsesinstitutionen ikke overholder denne lov, regler fastsat i medfør af loven, en udviklingskontrakt, jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2,
2)-3) ---
 
1. I § 7, stk. 4, nr. 1, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.
Stk. 5-9. ---
  
   
§ 9 f. Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en udviklingskontrakt med ministeren med henblik på at sikre en langsigtet strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte målsætninger.
 
2. § 9 f, stk. 1, affattes således: »Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.«
Stk. 2. ---
  
   
§ 9 g. Uddannelses- og forskningsministeren kan meddele en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis
  
1)-2) ---
  
3) uddannelsesinstitutionen ikke overholder en udviklingskontrakt, jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2.
 
3. I § 9 g, stk. 1, nr. 3, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«
Stk. 2-3. ---
  
   
§ 15. ---
  
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at elever og studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.
 
4. I § 15, stk. 2, indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
   
  
§ 4
   
  
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, foretages følgende ændringer:
§ 10. ---
  
Stk. 2-4. ---
  
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser omfattet af denne lov kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.
Stk. 6. ---
 
1. I § 10, stk. 5, indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
   
§ 16 e. ---
 
2. I § 16 e indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for institutionens opgaver.«
   
  
§ 5
   
  
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved § 4 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, foretages følgende ændring:
§ 12. ---
  
Stk. 2. ---
  
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på videregående uddannelser omfattet af denne lov kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.
 
1. I § 12, stk. 3, indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.
   
  
§ 6
   
  
I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:
§ 12. ---
  
Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte professionshøjskolens vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
 
1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.
  
2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for professionshøjskolens opgaver.«
Stk. 3-7. ---
  
   
  
§ 7
   
  
I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:
§ 12. ---
  
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder erhvervsakademiets vedtægt, jf. § 11, og indgår en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
 
1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.
  
2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for erhvervsakademiets opgaver.«
Stk. 3-8. ---
  
   
  
§ 8
   
  
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændringer:
§ 12. ---
  
Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf. § 10, og indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
 
1. I § 12, stk. 2, ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekontrakt«.
  
2. I § 12, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for højskolens opgaver.«
Stk. 3-7. ---
  
   
  
§ 9
   
  
I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, foretages følgende ændringer:
   
§ 18. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for sammenlægning af uddannelser uden forudgående prækvalifikation, herunder lukning af uddannelser og andre forhold ved sammenlægning af uddannelser, jf. stk. 3.
Stk. 5. ---
 
1. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
­
»Stk. 4. Stk. 1 finder desuden ikke anvendelse ved en uddannelsesinstitutions overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område. Uddannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om, at § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, hvis uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, der ønskes overdraget, ligger uden for de videnskabelige områder eller fagområder, som den modtagende uddannelsesinstitution udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
 
 
   
  
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om betingelser for overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud inden for det samme geografiske område uden forudgående prækvalifikation m.v., jf. stk. 4.«
   
§ 21. Uddannelses- og forskningsministeren træffer på baggrund af prækvalifikationen afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud, jf. dog § 18, stk. 3.
 
3. I § 21, stk. 1, indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.
Stk. 2-4. ---