Det Udenrigspolitiske Nævns arbejde
Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik er emnerne for arbejdet i Det Udenrigspolitiske Nævn. Regeringens holdning til og Danmarks involvering i begivenheder i verden præger nævnets dagsorden.
Nævnets opgaver og ansvar
Dagsordenen for Det Udenrigspolitiske Nævns arbejde er meget bred. Nævnet beskæftiger sig med alle emner, der er knyttet til udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, og Det Udenrigspolitiske Nævns fornemmeste opgave er at rådgive regeringen i udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Grundloven fastsætter sammen med nævnsloven rammerne for nævnets arbejde. Arbejdet i nævnet er i modsætning til arbejdet i Folketingets faste udvalg bestemt ved lov.
Grundloven forpligter regeringen til at rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn, inden den træffer beslutninger om sager af større udenrigspolitisk rækkevidde, men regeringen har ansvaret for at føre Danmarks udenrigspolitik. Det siger grundloven også. Arbejdet med sikkerhedspolitik og udenrigspolitik i regeringen følges tæt af nævnet.
Nævnsloven
Nævnsloven er den særlige lov, der ud over grundloven regulerer arbejdet i nævnet. Nævnsloven fastslår, at regeringen er forpligtet til at:
- rådføre sig med nævnet om sager af større udenrigspolitisk rækkevidde
- informere nævnet om udenrigspolitiske sager
- drøfte udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål med nævnet
Fortrolighed er afgørende for nævnets møder, og det fremgår også af nævnsloven, at medlemmerne af nævnet er underlagt tavshed om, hvad de hører i nævnet.
Udenrigspolitikken er sjældent underlagt større forlig og lovgivning i Folketinget.
Fagministerier
3 forskellige ministerier er Nævnets politiske fagministerier, hvilket betyder, at det område, som Nævnet dækker, primært varetages af:
- Statsministeriet – fordi nævnet følger møderne i Det Europæiske Råd
- Udenrigsministeriet – fordi det både dækker de traditionelle udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske områder og yder udviklingsbistand
- Forsvarsministeriet ‒ fordi nævnet altid rådgiver regeringen, forud for at Danmark udsender militære bidrag
Ud over det centrale departement i København består Udenrigsministeriet af en række danske ambassader og konsulater i store dele af verden.
Læs om Udenrigsudvalget
Læs om Forsvarsudvalget
Organisationer på det Det Udenrigspolitiske Nævns område
Mange organisationer m.v. interesserer sig for det udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske område. Det gælder for en stor gruppe organisationer, foreninger, ngo'er, tænketanke, forskningsinstitutioner og internationale organisationer.
Det er ikke muligt at få foretræde for Det Udenrigspolitiske Nævn, som man kan for fagudvalgene.
Forskellen på Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget
Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget arbejder begge med udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, men opgaverne er forskellige.
Det Udenrigspolitiske Nævns opgave er ifølge grundloven at rådgive regeringen i sager af større udenrigspolitisk rækkevidde.
Udenrigsudvalget har derimod disse opgaver:
- behandle lovforslag og beslutningsforslag
- føre parlamentarisk kontrol med regeringens udenrigspolitik og sikkerhedspolitik
- beskæftige sig med Danmarks udviklingspolitik
Læs om Udenrigsudvalget
Studieture og internationale møder
Studieture til udlandet er en kilde til viden og inspiration for medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn. En typisk studietur varer en uge, og en delegation af nævnets medlemmer deltager.
Formålet med studieturene er at give medlemmerne en særlig indsigt i et område af interesse for nævnet. Typisk vil det være at få et førstehåndsindtryk af den udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske situation i et eller flere lande eller i en region.
Regionalt samarbejde deltager medlemmer af nævnet løbende i gennem deltagelse i forskellige internationale konferencer, f.eks. i regi af EU (Den Europæiske Union) og NB8 (Nordic-Baltic Eight), som er et samarbejde mellem de 8 nordiske og baltiske lande.
Besøg fra udlandet
Det Udenrigspolitiske Nævn modtager hvert år besøg af repræsentanter fra forskellige lande. Det kan f.eks. være:
- ministre
- politikere
- organisationer
De besøg er med til at give nævnet internationalt viden og inspiration til arbejdet.
-
Beslutningsforslag
- Et beslutningsforslag dvs. et forslag til folketingsbeslutning, indeholder et klart formuleret politisk budskab om, at regeringen skal handle på et emne, f.eks. ved at fremsætte et lovforslag.
-
Høring
- Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Her inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet.
-
Lovforslag
- Et lovforslag er oplægget til en lov og skal behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres, bliver det til en gældende lov.
-
Udvalgsmøde
- De fleste af Folketingets udvalg holder møde en gang om ugen. Alle faste udvalg har et fast mødetidspunkt og mødes i et bestemt udvalgslokale.
-
Udvalgssekretær
- Hvert folketingsudvalg har som minimum en udvalgssekretær og en udvalgsassistent, der hjælper medlemmerne af udvalget.
-
Udvalgsspørgsmål
- Udvalgsmedlemmerne kan til ministrene stille skriftlige spørgsmål, som vedrører et forslag, udvalget behandler, eller et emne inden for udvalgets sagsområde.