I dag er det en selvfølge, at kvinder har stemmeret, og at kvindelige politikere indtager ministerposterne på lige fod med deres mandlige kollegaer. Men sådan har det ikke altid været, og vejen til danske kvinders stemmeret var lang og sej. 

Den 22. april 1918 var derfor en ganske særlig dag i det danske demokratis historie. Det var nemlig første gang, kvinder kunne stemme ved et folketingsvalg. Samtidig var det første gang, kvinder havde mulighed for at stille op og blive valgt ind. 

Forud for folketingsvalget i 1918 lå årtiers politiske arbejde for at sikre kvinderne valg- og stemmeret. Kvinderettighedsorganisationerne og de mange andre aktører, som i årtier havde kæmpet for at sikre kvinderne samme demokratiske rettigheder som deres mandlige medborgere, måtte på grund af første verdenskrig vente yderligere 3 år, før kvinderne rent faktisk kunne sætte kryds på en stemmeseddel ved et folketingsvalg og gøre brug af deres demokratiske ret. 

Kvinderne til stemmeboksen

Med indførelsen af 1915-grundloven fik danske kvinder mulighed for at træde officielt ind i den landspolitiske arena, og særlig blandt kvindeorganisationerne var der store forventninger til det første folketingsvalg. 

Med grundlovsændringen i 1915 var den danske vælgerskare blevet mere end fordoblet (fra 17,6 pct. i 1915 til 41 pct. i 1918), og partierne skulle nu navigere i et nyt vælgerlandskab, for 91 pct. af de nye vælgere var kvinder. I Fyns Venstreblad kunne man læse: »Valget vindes af de Partier, der bedst faar deres Kvinder ud!« Op til folketingsvalget agiterede både kvindeorganisationerne og de politiske partier for, at kvinderne udnyttede deres nyvundne stemmeret. Bl.a. blev der den 7. april 1918 trykt følgende lille digt i Politiken: 

»Kvinde, svigt
ej Stat, ej Hjem,
gør din Pligt:
Gaa hen og stem!« 

I de fleste aviser og dagblade blev der skrevet om betydningen af, at kvinderne nu havde stemmeret. I Kjøbenhavns Amts Avis kunne man på valgdagen i 1918 læse en notits om, at kvinderne skulle vise ”politisk modenhed” og sørge for at stemme. Avisen skrev yderligere: »Her gælder ingen Undskyldninger, her gælder intet udenom, her gælder det, om ikke for andet, så af hensyn til hele sit Køn, at overvinde det Ubehag, man måske ellers vilde føle ved nu at have paataget sig Forpligtelsen.«

De første kvinder på politiske poster

Der er sket meget på de 100 år, der er gået, siden kvinderne første gang kunne sætte deres kryds og aktivt deltage i den demokratiske proces på lige fod med mændene. En lang række markante kvindelige politikere har haft deres gang på Christiansborg, og kvindernes rolle i politik har været til at tage og føle på. 

Danmark var det første land i verden, som fik en kvindelig minister i en demokratisk funderet regering, da statsminister Thorvald Stauning (S) udpegede Nina Bang (S) som undervisningsminister. De næste kvindelige ministre, Fanny Jensen (S) og Bodil Koch (S), blev først udpeget i 1947.