Kunst på Borgen: Statsministerportrætter

I Vandrehallen på Christiansborg hænger portrætter af nogle af de statsministre, Danmark har haft gennem tiden.

Større

Folketinget har to officielle portrætgallerier. Det ene er billeder af Danmarks statsministre og det andet af tidligere formænd for Folketinget.

Foran Landstingssalen i Vandrehallen på Christiansborg hænger samlingen af statsministerportrætter. Det ældste af portrætterne er af Thorvald Stauning (S), der blev statsminister i 1924, og det nyeste er af Helle Thorning-Schmidt (S), der i 2011 blev Danmarks første kvindelige statsminister. I Vandrehallen er der begrænset plads til portrætterne, og derfor rokerer billederne, hver gang der hænges et nyt statsministerportræt op. Det er derfor altid kun de 16 seneste statsministre, der pryder væggene ved Landstingssalen.

Portrætterne kan ses i forbindelse med en af Folketingets kunstomvisninger.

Den officielle samling af portrætter blev oprettet i 1946

I 1946 besluttede Folketingets Præsidium, at der skulle være en officiel samling af statsministerportrætter og formandsportrætter i Folketinget, og at kvaliteten af malerierne skulle forbedres i forhold til de fleste tidligere tiders politiske portrætter. Indtil 1946 var det nemlig mere eller mindre tilfældigt, hvilke politiske portrætter der hang på væggene i Folketinget, fordi de fleste malerier var modtaget som gaver fra enkeltpersoner, partier eller organisationer. I løbet af 1950'erne og 1960'erne forsøgte Folketinget derfor at skaffe de malerier, der manglede, for at samlingerne af statsminister- og formandsportrætter kunne blive komplette.

Nogle af de tidligere statsministre var på det tidspunkt døde, uden der var blevet malet et portræt af dem, og de måtte derfor males posthumt. Det gjaldt Thorvald Stauning (S), Vilhelm Buhl (S), Hans Hedtoft (S), som døde i 1955 under et møde i Nordisk Råd, og H.C. Hansen (S), som døde, mens han stadig var statsminister.

Kom med på en kunstomvisning i Folketinget

Statsministeren vælger selv kunstneren

I dag rådgiver Folketingets Kunstudvalg den statsminister, der skal portrætteres, om, hvilke portrætmalere der er bedst egnet til at løfte opgaven, men i sidste ende er det dog den person, der skal portrætteres, der selv vælger portrætkunstneren.

Derfor er de 16 portrætter meget forskellige i deres stilarter.

Efter at det meget store portræt af Poul Schlüter (KF) blev afsløret i 1999, valgte Folketingets Kunstudvalg at lave nogle vejledende standardmål for at undgå for store afvigelser i formaterne, da portrætterne jo skal hænge ved siden af hinanden.

Statsministrene males ikke kronologisk

I dag bliver en statsministers portræt først hængt op, når vedkommende ikke længere kan komme på tale til posten som statsminister, f.eks. hvis hun eller han forlader dansk politik eller træder tilbage som formand for sit parti. Derfor er der endnu ikke et portræt af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der var statsminister i 2009-2011 og igen i 2015-2019, men stadig sidder i Folketinget.

Sådan var det ikke tidligere. Jens Otto Krag (S) og Anker Jørgensen (S) fik begge tilbud om at blive malet, umiddelbart efter at de var holdt op som statsminister i henholdsvis 1968 og 1973, men de blev begge blev statsminister igen efterfølgende.

Større

Helle Thorning-Schmidt (S)

Helle Thorning-Schmidt (f. 1966), Socialdemokratiet. Danmarks første kvindelige statsminister fra 2011 til 2015. Portrættet er fra 2017 og malet af Ditte Ejlerskov. Helle Thorning-Schmidt er portrætteret med korslagte arme stående foran Landstingssalen. På maleriet står hun således ved netop den plads, hvor det nyeste statsministerportræt altid hænger, så når hendes portræt bliver rykket i forbindelse med rotationsprincippet, vil hun tage den ikoniske plads med sig rundt i Vandrehallen. Maleriet repræsenterer ikke kun personen Helle Thorning-Schmidt, men også den rolle, der har hvilet på hendes skuldre.

Større

Anders Fogh Rasmussen (V)

Anders Fogh Rasmussen (f. 1953), Venstre. Statsminister 2001-2009. Portrættet er fra 2010 og malet af Simone Aaberg Kærn. Portrættet indeholder en række forskellige elementer, og beskueren vil kunne finde hentydninger til Anders Fogh Rasmussens politiske liv, prioriteringer og karriere, herunder bl.a. hans beslutninger på den udenrigspolitiske front i hans tid som statsminister, hvor den danske deltagelse i krigen i Afghanistan fyldte meget.

Større

Poul Nyrup Rasmussen (S)

Poul Nyrup Rasmussen (f. 1943), Socialdemokratiet. Statsminister 1993-2001. Portrættet er fra 2005 og malet af Michael Kvium. Billedet er meget vellignende, og Kvium har været tilbageholdende med sin brug af farver. Poul Nyrup Rasmusens ansigt er lagt i alvorlige folder, som vi genkender det fra hans tid som statsminister. Han er her portrætteret som den koncentrerede landsfader, der, til trods for at han sidder ned, ikke slapper af, men ser ud til at være klar til at handle, hvert øjeblik det skal være.

Større

Poul Schlüter (KF)

Poul Schlüter (1929-2021), Det Konservative Folkeparti. Statsminister 1982-1993. Portrættet er fra 1999 og malet af Niels Strøbek. Strøbek har med dette billede givet et bud på, at Poul Schlüter har flere ansigter. Schlüter ligner på en gang en superoptimist, en statsmand og et beslutsomt menneske, der kigger ned på betragteren med et både vidende og gennemborende blik, der formildes af hans smil – eller rettere halve smil. Bag ham ses den blå himmel med små lammeskyer i venstre del af billedet, mens den højre del er mørk og synes at varsle et uvejr. Portrættet er således udspændt mellem lys og mørke. Strøbek fremstiller Schlüter som en sammensat personlighed med stor pondus. Hans hår svøber sig som en skinnende sølvpels om hans hoved, den ulastelige sorte jakke omslutter og beskytter ham, mens den lyseblå skjorte danner kontrast og oplyser ansigtet. Schlüter fremstår som en både stærk og kompleks personlighed og en elegant og charmerende verdensmand. I kølvandet på afsløringen blev billedet betegnet som et glansbillede. Poul Schlüters egen kommentar til maleriet var: »Når man får posten som statsminister, er der kun to ting, som er sikre: retten til engang at kalde sig forhenværende statsminister og det at vide, at man en dag får sit portræt op at hænge her i Folketinget. Alt andet er usikkert.«

Større

Anker Jørgensen (S)

Anker Jørgensen (1922-2016), Socialdemokratiet. Statsminister 1972-1973 og igen 1975-1982. Portrættet er fra 1987 og malet af Helge Ernst. Anker Jørgensen har som den eneste statsminister fået sit portræt op at hænge to gange. Folketinget finansierede Ernsts portræt af Anker Jørgensen, hvor han står på talerstolen til et socialdemokratisk møde. Maleriet har været stærkt kritiseret for ikke at fange Anker Jørgensens varme, milde og jordnære stil. Da maleriet havde hængt nogle år i Vandrehallen, ville Socialdemokratiet have et andet billede og samlede penge ind til at kunne betale Jørgen Boberg for at male et nyt portræt af Anker Jørgensen, denne gang som pensionist. Det blev afsløret i 1998, og ved afsløringen udtalte Anker Jørgensen selv: »Jeg havde hellere set mig portrætteret på en fyrig hest. Jeg er jo gammel husar.« Det nye maleri hang nogle år i statsministergalleriet i Vandrehallen, men i dag er Helge Ernsts portræt fremme igen, og Bobergs portræt af Anker Jørgensen hænger nu hos Socialdemokratiet.

Større

Poul Hartling (V)

Poul Hartling (1914-2000), Venstre. Statsminister 1973-1975. Portrættet er fra 1976 og malet af Viggo Kragh-Hansen. Kragh-Hansen var under besættelsen aktiv i modstandsbevægelsen, og i slutningen af 1940’erne var han på et studieophold i Paris, som blev betalt af Frihedsfonden. Her begyndte han at eksperimentere med socialrealistisk maleri, som også var den stil, han benyttede til Hartlings portræt. Dette noget polerede billede udtrykker måske ikke helt den virkelyst, Poul Hartling havde. Han var i 1960’erne og 1970’erne nemlig i høj grad med til at sætte den politiske dagsorden herhjemme, både som minister og som oppositionspolitiker.

Større

Jens Otto Krag (S)

Jens Otto Krag (1914-1978), Socialdemokratiet. Statsminister 1962-1968 og igen 1971-1972. Portrættet er fra 1970 og malet af Johannes Hofmeister, som var Jens Otto Krags nabo i hans sommerhus i Skiveren. Portrættet skildrer i højere graf privatpersonen Krag end som statsministeren Krag. Da portrættet blev afsløret i 1970 – dengang offentligheden endnu kun kendte Krag som en elegant og strategisk dygtig statsminister – var modtagelsen forholdsvis negativ. Man studsede over, at Krag optræder i en langærmet, blå undertrøje, og at hans ansigt fremstår så maskeagtigt og med udviskede ansigtstræk. Hofmeister blev kritiseret for ikke at underlægge sig den officielle opgaves krav om portrætlighed og i stedet dyrke sit eget kunstneriske jeg. Men det var Krags klare betingelse, at han skulle portrætteres som privatmand, hvilket også forklarer, at han er afbilledet uden slips. I dag, hvor man kender flere facetter af Krags personlighed og ved, at han i perioder var et ulykkeligt og tillukket menneske, som ønskede at befri sig selv ved at male og skrive i sit tidligt valgte otium, synes Hofmeister at have været profetisk.

Større

Hilmar Baunsgaard (RV)

Hilmar Baunsgaard (1920-1989), Det Radikale Venstre. Statsminister 1968-1971. Portrættet er fra 1973 og malet af Christian Pedersen-Bellinge. Dette er Folketingets første statsministerportræt, som har klare politiske undertoner, idet Hilmar Baunsgaard holder det radikale Middelfart Venstreblad i hånden. Maleriet viser den rejsende statsminister under et ophold på en fynsk banegård. Pedersen-Bellinge malede sine modeller i en nedtonet realisme, hvor han især lagde vægt på præcist at indfange det psykologiske udtryk.

Større

Viggo Kampmann (S)

Viggo Kampmann (1910-1972), Socialdemokratiet. Statsminister 1960-1962. Portrættet er fra 1966 og malet af Mogens Kølkjær. Kølkjær foreviger Kampmann med røde hænder og en mudret palet i en krøllet, ekspressiv stil. Portrættet af Kampmann vakte ved afsløringen stor opsigt, da det med sin meget ekspressionistiske, voldsomme og moderne stil helt brød med, hvordan statsministerportrætter tidligere så ud. Det er senere kommet til offentlighedens kendskab, at Kampmann var maniodepressiv, og at der var perioder i hans embedsperiode – både som finansminister og som statsminister – hvor embedsværket ikke vidste, hvor han befandt sig. Med den baggrundsviden kan beskueren i dag bedre forstå maleriets vildskab. Ved afsløringen i januar 1967 udtalte Kampmann bl.a.: »Dersom der skulle være folk, der ønsker at se, hvordan jeg har set ud i virkeligheden, beder jeg om, at man henviser dem til fotografisamlingen.« Kampmann mente selv, portrættet lignede, og beklagede sig heller ikke, idet han mente, billedet var et udtryk for Kølkjærs indtryk af ham.

Større

H.C. Hansen (S)

H.C. Hansen (1906-1960), Socialdemokratiet. Statsminister 1955-1960. H.C. Hansen blev ligesom Stauning og Hedtoft portrætteret efter sin død, men dette billede vinder på den rammende facon, hvorved H.C. Hansen skuer væk fra billedet. Portrættet er fra 1963 og malet af Axel P. Jensen. Jensens store styrke var landskabsmaleriet, men han malede også en række portrætter på bestilling.

Større

Hans Hedtoft (S)

Hans Hedtoft (1903-1955), Socialdemokratiet. Statsminister 1947-1950 og igen fra 1953 til sin død i 1955. Portrættet er fra 1956 og malet af Aksel Jørgensen. Den 29. januar 1955 døde Hedtoft under en konference i Nordisk Råd i Stockholm, hvor han blev fundet af Jens Otto Krag (S). Billedet af Hans Hedtoft blev derfor malet efter hans død, og en folketingsbetjent af samme statur som Hedtoft stod model. I den anledning fik betjenten foræret et jakkesæt, som han havde på under portrætteringen. Billedet forestiller Hedtoft, som Aksel Jørgensen forestillede sig ham, når han gik fra gruppeværelset til Folketingssalen. Mange i samtiden udtalte dog, at Hedtoft her på maleriet har gennemgået en mindre foryngelseskur.

Større

Erik Eriksen (V)

Erik Eriksen (1902-1972), Venstre. Statsminister 1950-1953. Portrættet er fra 1965 og malet af H.C. Bärenholdt. H.C. Bärenholdt var meget inspireret af fynbomalerne med hensyn til både motivvalg og måde at male på. Hans landskabsmalerier var i de første år præget af lyse og lette farver, men senere blev de mere kraftige i farverne. I sin samtid var Bärenholdt desuden en kendt og anerkendt portrætmaler. På portrættet ser Erik Eriksen direkte ind i øjnene på beskueren med et mildt udtryk i ansigtet. I hånden holder han et dokument. Erik Eriksen var drivkraften bag gennemførelsen af grundlovsændringen i 1953.

Større

Knud Kristensen (V)

Knud Kristensen (1880-1962), Venstre. Statsminister 1945-1947. Portrættet er fra 1952 og malet af Ole Søndergaard. Søndergaard var en alsidig kunstner, som var kendt for både sine landskabsmalerier og sine portrætter. Efter at have taget forskellige kunstneruddannelser i København ernærede han sig ved at undervise i tegning. Han var en habil portrætmaler, som malede en række politikerportrætter. Portrættet af Knud Kristensen var en gave til Folketinget fra partiet Venstre. Oprindelig hang det i Venstres gruppeværelse, men blev officielt afsløret og overdraget til Folketinget i 1963.

Større

Vilhelm Buhl (S)

Vilhelm Buhl (1881-1954), Socialdemokratiet. Statsminister i 1942 og vicestatsminister 1947-1950. Portrættet er fra 1955 og malet af Aage Roose. Roose var oprindelig uddannet boghandler, men tog en omfattende kunstneruddannelse i Paris og København og havde bl.a. Lauritz Tuxen og P.S. Krøyer som lærere. En kort overgang var han også bladtegner på Nationaltidende. Portrættet af Buhl er et typisk portrætmaleri inden for dansk malerkunst. Med et lille smil om munden retter Buhl sit blik mod beskueren, hvilket viser Rooses fortræffelige evne til at fremme den portrætteredes personlighed.

Større

Erik Scavenius (RV)

Erik Scavenius (1877-1962), Det Radikale Venstre. Statsminister 1942-1943. Portrættet er fra 1956 og malet af Axel P. Jensen. På blot en måned blev dette maleri påbegyndt, færdiggjort og afsløret. Det virkede dengang ejendommeligt, at det blev Axel P. Jensen, som fik til opgave at portrættere Scavenius, da han havde større erfaring med at fortolke det jyske landskab i sine malerier. At der i forbindelse med portrættet er tale om et bestillingsmaleri, vidner de brede, usikre penselstrøg om, ligesom det er påpeget af flere kritikere, at hænderne er dårligt tegnet. Scavenius bestred udenrigsministerposten hele tre gange og blev statsminister efter Buhls fratræden i november 1942. Scavenius fortsatte den forhandlings- og samarbejdspolitik overfor tyskerne, som den socialdemokratiske regering havde ført fra 1940. Folkestrejken i 1943 medførte regeringens afgang, og Scavenius vendte aldrig tilbage til politik.

Større

Thorvald Stauning (S)

Thorvald Stauning (1873-1942), Socialdemokratiet. Statsminister 1924-1926 og igen 1929-1942. Portrættet er fra 1943 og malet af Martin Kaalund-Jørgensen. På billedet ser vi den ældre Stauning, som også blev kendt under navnet landsfaderen, efter at han i 1930’erne havde gennemført en række store sociale og kulturelle reformer. Ved valget i 1935, hvor kampagnesloganet var »Stauning eller Kaos«, opnåede han det hidtil bedste valg for Socialdemokratiet, som fik over 46 pct. af stemmerne. Maleriet giver nogenlunde det billede af Stauning, som yngre generationer har af en af 1900-tallets største politikere: landsfaderen, der skuer ud med både alvorlig og venlig mine.