Folketingets formands tale ved åbningen af Landsskuet i Herning

(Det talte ord gælder)

Kære alle sammen. 

Det er med glæde og stolthed, at jeg som en af flere kan åbne det traditionsrige Landsskue i Herning og byde velkommen til udstillere og publikum. 

Også velkommen til de mange firbenede. Store såvel som små. Det er jo dem, som er i centrum for vores interesse og beundring. De får de næste dage større opmærksomhed end Angelina Jolie og Harrison Ford får på den røde løber i Cannes. Jeg håber ikke, dyrene får lige så mange nykker og bliver ud til bens, når de kommer tilbage på gården. 

Man taler i øjeblikket meget om at begrænse den tid, som især børnene bruger på at sidde foran en IPad eller en computerskærm. Jeg er sikker på, at Landsskuet er den rette medicin. Hverken børn eller voksne får tid til at tænke på skærmen, mens de er her. Der er fuld plade på de analoge oplevelser på Landsskuet. 

I de næste tre dage skal vi opleve alt det bedste, som dansk landbrug har at byde på. 

Som gæster får vi pirret vores sanser. Vi ser, hører, lugter og kommer helt tæt på de dyr, som lever på landet. Vi lærer og bliver klogere gennem leg og oplevelser. 
-----

Danmark er et gammelt landbrugsland med en lang og stolt tradition. Der bliver holdt dyrskuer over hele landet. Blandt dyrskuerne indtager Landsskuet en særlig position. Det er Nordeuropas største og det eneste dyrskue i Danmark, hvor dyrene kommer fra hele landet. I Herning har der været landsskue siden 1993 kun afbrudt af de år, hvor corona og mund- og klovsyge lagde hindringer i vejen. 

Landsskuet er en begivenhed, der bringer os sammen og giver os mulighed for at gå på opdagelse i landbrugsprodukter, landbrugsteknologi, dyreavl og bæredygtig landbrugspraksis.

Landbruget er et erhverv med en betagende mangfoldighed. Flotte kreaturer, der græsser på markerne, potente tyre, kloge svin og søde kaniner. 

Men vi må absolut ikke glemme de dygtige landmænd, der har viet deres liv til at videreføre, effektivisere og fremtidssikre dansk landbrug. Her på Landsskuet kan vi tale med landmændene og vise vores respekt og beundring for deres arbejde. Det fortjener de. 

Samtidig minder Landsskuet os om landbrugets betydning for vores økonomi og daglige liv. Landmændene og alle dem, der er involveret i fødevareproduktionen, har en central rolle i vores samfund. De leverer mad af høj kvalitet på vores tallerkener, og deres flid og foretagsomhed skæpper godt i samfundets kasse.  

Landbruget og de virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukterne, tegner sig for 120.000 arbejdspladser i Danmark og giver et årligt bidrag til det danske bruttonationalprodukt på 70 milliarder kroner. Mange yderområder ville være endnu dårligere stillet, hvis det ikke var for landbruget.  

Men der er ingen tvivl om, at også landbruget står over for udfordringer. Som andre erhverv skal landbruget arbejde på at blive mere bæredygtigt. Ifølge en politisk aftale skal dansk landbrug ned-bringe udledningen af drivhusgasser med 55-65 procent frem mod 2030. Det er en opgave, som kræver nytænkning og teknologisk innovation af alle i branchen.

En måde at nedbringe landbrugets klimaaftryk kunne være en mere miljøvenlig produktion af kunstgødning. Folk ville dø af sult, hvis vi ikke havde kunstgødning. Beregninger viser, at Jorden brødføder ekstra tre milliarder mennesker, fordi markederne giver et meget højere udbytte med kunstgødning. Men der bliver også brugt meget energi til at fremstille kunstgødning. Det belaster miljøet.  
-----

Dengang jeg var direktør for Landbrug og Fødevarer, var jeg ude og besøge mange dygtige landmænd. Alle var optagede af at sikre gode forhold for deres dyr og passe på miljøet. 

Jeg oplever generelt opbakning og vilje i landbruget til at gå i en grønnere retning.  

Men det må ikke ske på bekostning af konkurrenceevnen, sådan som det også fremgår af regeringsgrundlagets afsnit 4.3 om dansk fødevareproduktion. Hvis der er nogle, der glemmer det, er jeg ikke i tvivl om, at nogle nok skal huske regeringen på det. 

Kravene om omstilling får også nogle landmænd til at spørge sig selv, om de har en fremtid i erhvervet – et erhverv der i mange tilfælde er gået i arv fra generation til generation. Går omstillingen for stærkt? Vil min gård stadig være rentabel, når jeg skal leve op til de skærpede miljøkrav? 

Jeg er som bekendt ikke selv landmand, selv om jeg just har købt en lille ejendom i det vestjyske, men jeg er ikke i tvivl om, at dansk landbrug har en fremtid. Danske landmænd har altid været gode til at udvikle og forædle deres produkter. De har gennem tiden trimmet deres produktion, gjort den mere effektiv og forædlet deres produkter. Det er denne tradition for nytænkning og tilpasning, som gør mig optimistisk på erhvervets vegne. 

Hvis landbruget på verdensplan var lige så effektivt som det danske landbrug pr. kilo output, ville verden være et bedre sted at være, og både miljø og klima ville have det bedre. 

Som liberal tror jeg på, at markedet har stor betydning. Landbruget producerer præcis de varer, forbrugerne efterspørger. I flere supermarkeder kan man også se hvilke produkter, som sætter et lavt klimaaftryk. Det kan være svært for landmænd at omstille produktionen, men det er endnu farligere at lukke øjnene for udviklingen. Politikerne skal bruge guleroden til at fremme udviklingen; ikke pisken. 

Landsskuet giver os en mulighed for at lære, blive inspireret og engagere os i landbrugssektoren. Uanset om du er landmand, forbruger, forsker eller beslutningstager, så har vi alle en rolle at spille. 

Jeg håber, at landsskuet kan bidrage til dialogen, så vi sammen kan komme tættere på en fælles forståelse af landbruget og landbrugets fremtid.

Derfor lyder min opfordring til gæsterne om at åbne sanserne og gå på opdagelse. Snak med udstillerne. Hør hvad de siger om deres dyr og deres erhverv.  
 
Til sidst vil jeg takke arrangørerne, udstillerne og de frivillige, der har gjort denne begivenhed mulig. Uden jer ville der slet ikke være noget landsskue. 

Godt dyrskue til alle!