Midt i København ligger i 1100-tallet en ø et godt stykke fra land ved det lille fiskerleje Havn. Øen hedder Slotsholmen. Biskop Absalon af Roskilde er meget interesseret i øen, for den vil være et godt forbindelsespunkt til Sverige, hvor han er ærkebiskop. Samtidig kan han fra øen overvåge handelen i Østersøen.

I 1160’erne opfører Absalon en fæstning på Slotsholmen – en borg med en svær mur omkring til at beskytte sig mod sørøvere: Absalons borg. Hvordan borgen præcis så ud, ved man ikke, men man ved, at det var en forholdsvis lille borg omgivet af en ringmur på 6-8 m’s højde. 

Borgen bliver revet ned i 1369

Absalons borg står i godt 200 år. Efter Absalons død bliver den ofte angrebet og 2 gange bliver den brændt af. Værst går det, da Valdemar Atterdag i 1368 besejres af hansestæderne i Nordtyskland. Valdemars fjender fra Hanseforbundet river borgen ned til grunden. 

Ruinerne blev først fundet i 1907

I 1907, da man graver ud til det nuværende Christiansborg Slot, støder man på resterne af borgmuren fra Absalons borg. De ligger under det nuværende Christiansborg og er åbne for offentligheden.

Besøg ruinerne af Absalons borg

Københavns Slot bliver bygget i løbet af 1400-tallet ‒ samme sted på Slotsholmen, hvor Absalons borg stod. Slottet står i 300 år og fra sidste halvdel af 1400-tallet bliver det kongernes faste bopæl. Især i 1500-tallet sker der store ændringer på slottet.

Christian 4. udvider Københavns Slot

I 1600-tallet udvider Christian 4. Københavns Slot betydeligt. Han supplerer slottet med en flådehavn mellem Tøjhuset, der var flådens våbenlager, og Provianthuset, flådens proviantlager. Flådehavnen lå, hvor Bibliotekshaven ved Det Kongelige Bibliotek ligger i dag. Begge bygninger står den dag i dag. I  Provianthuset har Folketingets Administration og en del folketingsmedlemmer kontorer, og  i Tøjhuset ligger Krigsmuseet, der er hærens og søværnets museum.

Besøg Krigsmuseet

Leonora Christina bliver fængslet i Blåtårn

I Københavns Slots 300-årige levetid bliver der lavet mange om- og tilbygninger. Bl.a. bygger Erik af Pommeren Blåtårn – et stort, tungt 5-etagers højt fangetårn med et blåligt blytag – heraf navnet. Leonora Christina, Christian 4.’s yndlingsdatter, er en af fangerne i tårnet. Hun bliver sammen med sin mand, Corfitz Ulfeldt, anklaget for landsforræderi af Frederik 3. og smidt i fængsel. 

Leonora Christina sidder 22 år i Blåtårn. Her skriver hun bl.a. bogen ”Jammers Minde”, der er det første erindringsværk i Danmark og handler om hendes ophold i fængslet. Først i 1902 finder arkæologer resterne af Blåtårn.

I 1660 bliver Danmark et enevældigt kongerige. Kongerne får brug for mere plads, og de vil vise deres storhed og magt. Christian den 6. river derfor Københavns Slot ned, og får i perioden 1731-1745 bygget det første Christiansborg efter tegninger af Elias David Häusser. Slottet får navn efter kongen. 

Det nye slot er stort med prangende, imponerende former – et firefløjet rokokopalads med ridebane, hofteater og slotskirke. Kongen har et hof på ca. 1.000 personer. Slottet er på den tid det største i Nordeuropa med 348 sale og gemakker. 

Christiansborg Slot brænder første gang

I 1794 udbryder der brand i Christiansborgs hovedfløj forårsaget af en kakkelovn. Branden spreder sig til hele slottet. Da branden endelig er slukket, er der kun sodsværtede murstensrester tilbage. Kun få bygningsdele overlever branden, bl.a.:

• staldene og ridehuset
• lokaler og lejligheder ved ridebaneanlægget
• Hofteatret
• Kirkeløngangsbygningen

Man kan se nogle af bygningerne, hvis man går en tur på ridebanen ved det nuværende Christiansborg.

Kongen flytter til Amalienborg, og byggeriet af et nyt slot har lange udsigter på grund af mange ulykkelige nationale begivenheder som:

• slaget på Reden i 1801
• Københavns bombardement og tabet af flåden i 1807
• statsbankerotten i 1813
• tabet af Norge i 1814

Den gale konge og livlægen Struensee

I de knap 50 år, det første Christiansborg står, lever man et storslået liv ved hoffet. Bl.a. udfolder en af danmarkshistoriens mest berømte kærlighedshistorier sig her, nemlig affæren mellem Christian 7.s unge dronning Caroline Mathilde og kongens livlæge, Johann Struensee. Dronningen modtager Struensee i sit soveværelse i Kirkeløngangsbygningen, som Folketinget i dag bruger til kontorer.

Struensee forsøger at indføre en række reformer inspireret af oplysningstidens tanker, men hans omfattende politiske reformarbejde gør ham upopulær, og i 1772 bliver Johann Struensee og Caroline Mathilde arresteret. Struensee bliver halshugget, og hans lemmer lagt på hjul og stejle. Caroline Mathilde bliver deporteret til slottet Celle i Tyskland uden sine 2 børn. Her dør hun 2 år senere af en febersygdom, blot 23 år gammel. 

I 1806, 12 år efter at det første Christiansborg brænder, påbegynder Christian 7. byggeriet af Det andet Christiansborg. I 1828 – under Frederik 6.’s regeringstid – står det færdigt. 

Slottet opføres i samtidens stil, klassicisme. Stilen er inspireret af den græske og den romerske arkitektur – søjler og hvælvinger i både vægge og lofter er derfor dominerende i indretningen. Arkitekten er C.F. Hansen, der også tegner Københavns domkirke, Vor Frue Kirke. C.F. Hansen er en meget anerkendt arkitekt, og ud over Europa hørte man rygter om Rigsdagens smukke udsmykning. 

 

Folkestyret rykker ind på Christiansborg 

Da Danmarks første grundlov er en realitet d. 5. juni 1849, får Danmark en Rigsdag bestående af Landstinget og Folketinget. Frederik 7. afgiver derfor nogle af sine lokaler på Christiansborg Slot. Landstinget og Folketinget flytter ind på Christiansborg allerede i januar 1850.

Se Danmarks nuværende grundlov

Christiansborg Slot brænder for anden gang

Glæden over det nyt slot bliver kortvarig, for det andet Christiansborg får kun en levetid på 56 år. Slottet brænder den 3. oktober 1884 – kun 3 dage før Rigsdagens åbning. Igen er det ilden fra en kakkelovn, der antænder slottet. 

At brandsikre Christiansborg har man ellers forsøgt efter den første brand. Men bygningens mange hulrum giver ilden rig mulighed for at sprede sig. Heldigvis lykkes det at redde store dele af indboet, bl.a. kongemalerierne, bøger og sølvtøj. 

Øjenvidneberetning fra branden

En af Danmarks store forfattere, Herman Bang, var til stede under branden. Han skriver bl.a. følgende i sin reportage i Nationaltidende den 4. oktober 1884:

»Jeg vil forsøge at skrive saa rolig som muligt. Men naar jeg løfter Øinene, ser jeg en ustanselig
Ildregn af Gnister falde tæt udenfor Vinduerne, og de bestandige Knald fra det brændende Slot naar
mine Øren som Knald af en Tirailleurild [ild fra skydevåben]. Man skriver med rystende Haand og
sydende Hoved. […] Dagen, der kommer, vil vise en forkullet, takket Ruin. Det var Kristiansborg.«

Rigsdagen må flytte til en kaserne

Rigsdagen mister med branden tag over hovedet og må i en periode flytte ned i det tidligere operahus, nu kaserne, i Fredericiagade – den bygning, der i dag rummer Østre Landsret. Partierne Venstre og Højre (konservativt parti) er politiske modstandere, og de kan ikke enes om genopbygningen. Slottet ligger derfor i ruiner i 20 år, før byggeriet af det tredje Christiansborg begynder. 



Læs om partiernes historie

Diskussionerne om genopbygningen af Christiansborg begynder før 1901, hvor man efter mange års forfatningskamp indfører det, der kaldes negativ parlamentarisme, i Danmark: En regering kan ikke udnævnes eller overleve, hvis den har et flertal imod sig i Folketinget. Historien om slottets genopbygning er derfor også historien om folkestyrets svære barndomsår.

Fra 1906 til 1928 bygger man med arkitekt Thorvald Jørgensen som bygmester det nuværende – og tredje – Christiansborg på grundmurene af de 2 foregående slotte:   

• i 1918 flytter Rigsdagen ind i rigsdagsfløjen
• i 1919 er Højesterets lokaler klar til brug
• i 1928 er slottet helt færdigt

Læs om folkestyrets udvikling

Tung arkitektur understreger magten

Slottes stil er nybarok. Bygningens tunge og solide udtryk skal understrege slottets betydning som rigets politiske midtpunkt. 

Facaderne udsmykker arkitekten med symboler på slottets betydning som folkestyrets hus:

• de nederste dele af murværket bliver dækket med granitsten fra alle landets kommuner og Grønland – undtagen i Prins Jørgens Gård, der er beklædt med sandsten fra det andet Christiansborg
• figurer i sandsten over vinduerne viser landets by- og amtsvåben og berømte danske politikeres ansigtstræk

Landstingssalen og Folketingssalen får forskelligt udseende

Arkitekten Thorvald Jørgensen gennemfører byggeriet af det nuværende Christiansborg som et totalprojekt: Han tegner også lokalernes indretning og møblering, helt ned til blækhuse og pennebakker.

Stilarterne varierer, alt efter hvem der skal færdes i lokalerne. 

Folketinget, der fortrinsvis er sammensat af landmænd, købmænd og veluddannede borgere, får en Folketingssal med den borgerlige smags mørke egetræspaneler. 

Landstingssalen er i hvid barokstil som en herregårdssal, da medlemmerne af Landstinget er godsejere og embedsmænd. 

Læs om Landstingssalen og Folketingssalen

Både kongeslot og parlament

Kongefamilien skulle efter planen bo på slottet, så arkitekten, Thorvald Jørgensen, deler indretningen i to:   

• i vestfløjen ud mod Holmens Kanal indretter han 95 værelser til kongebolig
• østfløjen ud mod havnesiden indretter han til politikerne

I 1920 ombestemmer Christian 10. sig. Han bliver på Amalienborg, hvor kongehuset har boet siden 1794. I stedet flytter Udenrigsministeriet ind. Folketinget overtager denne del i 1980, mens lokalerne på 2. sal i slottets nordfløj – hjørnet ud mod Ridebanen – bliver til Statsministeriet.

I dag er der udvalgslokaler i den oprindelige kongefløj ud mod Christiansborg Slotsplads. Og statsministeren holder sine pressemøder i Spejlsalen, hvor regenten skulle have haft spisestue.

Regenten har en del af slottets vestfløj. Her ligger De Kongelige Repræsentationslokaler med riddersal m.m. 

Læs om De Kongelige Repræsentationslokaler

Christiansborg Slot brænder igen

Det nuværende Christiansborg har nu stået i snart 100 år og har – som de to foregående slotte – været plaget af brande. 

1992 er et hårdt år for slottet. Tagetagen i Provianthuset brænder, mens bygningen er igennem en større restaurering, som derfor forsinkes, og  en raket affyret under det københavnske karneval sætter slotskirken i brand. Først i 1997 efter en omfattende genopbygning kan man igen bruge kirken.