Socialdemokratiet blev dannet i 1871. Partiet blev skabt som et arbejderparti med tilknytning til fagbevægelsen af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Formålet var at organisere den fremvoksende arbejderklasse på et socialistisk grundlag. Retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder skulle sikres for alle. 

Frihed, lighed og solidaritet som grundværdier

Socialdemokratiet har fra starten haft frihed, lighed og solidaritet som grundværdier for deres arbejde.

Frihed betyder, at det enkelte menneskes demokratiske rettigheder sikres.

Lighed betyder en socialt retfærdig fordeling af samfundets goder. Der skal være lige muligheder og lige adgang for alle, og det uanset køn, etnisk baggrund eller socialklasse. Lighed handler også om at respektere sine medmenneskers ret til at leve et anderledes liv end en selv.

Solidaritet betyder, at man er der for hinanden ‒ at man sikrer samfundets svage som f.eks. de gamle, de syge og de arbejdsløse. Solidaritet handler for Socialdemokratiet også om, at man hver især bidrager til og tager ansvar for fællesskabet.

Socialdemokratiet fik valgt medlemmer til Folketinget første gang i 1884 og har været repræsenteret lige siden.

Læs om Socialdemokratiets historie på partiets hjemmeside

Efter grundlovsrevisionen i 1866 var der i Folketinget 3 venstregrupper, som i 1870 slog sig sammen og dannede Det Forenede Venstre. Venstres rødder går længere tilbage, men 1870 står som det officielle år for dannelsen af partiet. Efter 1870 tog opbygningen af lokale vælgerforeninger fart, og i 1929 blev Venstres landsorganisation dannet.

Liberalt menneskesyn

Venstres politik bygger på et liberalt menneskesyn, hvor mennesket trives bedst i frihed under ansvar ‒ frihed forstået som fravær af tvang, men også forstået således, at mennesket frit kan tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet.

Frisind er en vigtig del af det liberale tankesæt. Frisind betyder for Venstre, at man anerkender det andet menneskes ret til frit at tænke, tro og tale – og til frit at vælge livsform. Ifølge Venstre betyder frisind ikke, at man skal acceptere alle livsværdier og livsmønstre som lige gode. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed. Mennesket har ret til at leve sit liv i frihed og gå sine egne veje ‒ alene eller sammen med andre ‒ forudsat at det ikke krænker andre menneskers tilsvarende frihed.

Venstre lægger vægt på rettigheder som:

• den personlige frihed
• privatlivets ukrænkelighed
• den private ejendomsret
• ytringsfriheden
• trosfriheden
• foreningsfriheden
• forsamlingsfriheden
• erhvervsfriheden

Frihedsrettigheder skal gælde for alle uanset køn og politisk, religiøs, etnisk og seksuel baggrund.

Læs om Venstres historie på partiets hjemmeside

Danmarksdemokraterne blev præsenteret som parti den 23. juni 2022 af folketingsmedlem Inger Støjberg. Partiet blev meget hurtigt opstillingsberettiget den 7. juli 2022 og blev den 29. juli 2022 repræsenteret i Folketinget. 

Danmarksdemokraterne betegner sig selv om et borgerligt parti. De er optaget af at skabe lige muligheder i hele landet. Dette vedrører både beskæftigelse, sundhed, uddannelse og generel udvikling. 

Partiets overordnede mærkesager er:

• Danmark i balance
• en stram udlændingepolitik
• nærhed i sundhed
• fokus på produktionsdanmark

Danmarksdemokraterne har været i Folketinget siden 2022. 

• Læs om Danmarksdemokraterne på partiets hjemmeside

I 1959 blev Socialistisk Folkeparti (SF) dannet efter en splittelse i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) om, hvor selvstændig en linje man skulle føre i forhold til Sovjetunionen. Socialistisk Folkeparti ønskede at indføre socialismen med demokratiske midler.

SF er et socialistisk parti. For SF handler socialisme først og fremmest om at give mennesker større magt over deres eget liv og over samfundsudviklingen gennem udvidelse af demokratiet. 

Lighed og social sikkerhed

Det enkelte menneske skal have de bedst mulige betingelser for at leve det liv, det gerne vil. Derfor skal samfundet være præget af en høj grad af lighed og social sikkerhed. SF er et grønt parti, der sætter det fælles ansvar for miljøet højt. Det betyder en grøn omstilling af produktionen og at indtænke miljøhensyn i alle beslutninger.

SF kom i Folketinget første gang i 1960.

Læs om SF’s historie på partiets hjemmeside

Liberal Alliance er en videreudvikling af partiet Ny Alliance, som blev stiftet af Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg den 7. maj 2007. I 2008, den 28. august, blev Ny Alliance til Liberal Alliance, og partiet fik et nyt principprogram med et tydeligt liberalt udgangspunkt.

Personlig frihed og lavere skat

Liberal Alliance sætter den personlige frihed i højsædet frem for materiel lighed. Partiet ønsker et samfund præget af frisind med højt til loftet og med plads til mange forskellige holdninger. Det personlige ansvar skal styrkes, og meget af den offentlige drift skal overlades til private.

Liberal Alliance vægter følgende sager højt:

• vækst
• lavere skat og mere for pengene i den offentlige sektor
• mere personlig frihed og mindre statsindblanding 

Liberal Alliance har været i Folketinget siden 2007. 

Læs om Liberal Alliances historie på partiets hjemmeside

Moderaterne blev annonceret af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i en tale på grundlovsdag den 5. juni 2021. Partiet blev opstillingsberettiget i marts 2022 og blev et par måneder senere repræsenteret i Folketinget.

Moderaterne er bl.a. baseret på et ønske om at gøre op med blokpolitikken og ønsker at samle midten i dansk politik.

Moderaternes værdier er baseret på et menneskesyn, der hylder individets personlige frihed. Frihed, frisind, virkelyst og fremgang er centrale værdier, men samtidig stiller det krav til medborgerskabet. Politikken tager udgangspunkt i et ønske om gensidighed mellem individ og frihed og mellem borger og stat.

Moderaterne har været i Folketinget siden 2022.

• Læs om Moderaterne på partiets hjemmeside

I 1916 blev Det Konservative Folkeparti dannet som et parti, der skulle varetage den ny middelklasses interesser. Mange af partiets stiftere havde rod i det gamle Højre. Formålet var at føre en politik, der talte til konservativt indstillede medborgere inden for alle samfundsgrupper.

Frihed og ansvar som værdigrundlag

Partiets værdigrundlag bygger på troen på frihed og ansvar. Det enkelte menneske skal have frihed til at forme sin egen tilværelse og til at skabe sin egen lykke. Frihed og ansvar er to sider af samme sag ‒ ansvar for at forvalte sin egen frihed uden at krænke andres ret til samme frihed og ansvar for fællesskabet, hvor alle hver især respekterer de andres egenart og retten til forskellighed.

Ansvar for fællesskabet betyder, at man skal udvise medmenneskelighed og socialt engagement over for dem, der ikke kan klare sig selv, eller dem, hvis frihed er krænket eller truet.

Det Konservative Folkeparti lægger vægt på disse værdier: 

• vores land
• vores kongehus
• kristendommen
• vores sprog
• vores demokratiske styreform og grundlovssikrede rettigheder 
• vores fælles historie

Det Konservative Folkeparti vil forbedre det danske samfund med udgangspunkt i en politik, der både er fornyende og bevarende.

Læs om Det Konservative Folkepartis historie på partiets hjemmeside

I 1989 blev Enhedslisten dannet som en sammenslutning af de 3 partier VS, DKP og SAP. Til at begynde med var det et valgteknisk samarbejde, men samarbejdet udviklede sig til en medlemsorganisation, og Enhedslisten er i dag et parti med et politisk program og medlemsdemokrati.

Frihed, lighed, solidaritet og økologisk ansvarlighed

Enhedslisten arbejder for at skabe et socialistisk demokrati i Danmark og internationalt. De vægter følgende værdier højt: 

• frihed
• lighed
• solidaritet
• økologisk ansvarlighed

Enhedslistens medlemmer og aktive græsrødder støtter og kæmper for enhver lille forbedring, der kan skabe større retfærdighed mellem mennesker og bedre fremtidsmuligheder for kloden. Ved at være ihærdige fortalere for alle små og store fremskridt er de overbevist om, at de bringer de virkelige og afgørende samfundsforandringer nærmere.

Enhedslisten har været repræsenteret i Folketinget siden 1994.

Læs om Enhedslistens historie på partiets hjemmeside

Den 21. maj 1905 blev Det Radikale Venstre stiftet ved en splittelse af partiet Venstre.

Hovedpunkterne i partiets første program var:

• dansk neutralitet
• nedsættelse af militærudgifterne
• stemmeret til alle over 21 år
• hemmelige valg
• adgang til folkeafstemninger
• progressiv personbeskatning
• arbejdsløshedsforsikring
• nedsættelse af arbejdstiden
• bedre omsorg for ældre, børn og svage 
• frihed i undervisning og åndsliv

Demokrati og humanisme er i fokus for partiets virksomhed.

Det radikale værdigrundlag består af frisind, social ansvarlighed, respekt for folkestyret, økologisk bevidsthed, internationalt engagement og tillid til en markedsøkonomi i samspil med det offentlige.

Partiet kalder sig selv et socialliberalt parti og bygger på disse principper:

• folkestyre
• demokrati
• frihed
• fællesskab
• bæredygtighed

Det Radikale Venstre har været i Folketinget siden 1905.

Læs om Det Radikale Venstres historie på partiets hjemmeside

Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995 af tidligere medlemmer af Fremskridtspartiet.

Dansk Folkeparti vil ikke være bundet af hverken liberalisme eller socialisme, men ser som sin fornemste opgave at værne om de ting, der i partiets øjne, gør Danmark til et af verdens bedste lande.

Dansk selvstændighed og udbygget folkestyre og monarki

Dansk Folkeparti vægter følgende højt:

• sikre Danmarks selvstændighed
• holde fast i det danske folks frihed i eget land
• bevare og udbygge folkestyret og monarkiet

Partiet ønsker et land bestående af frie danske borgere, som gives mulighed for at klare sig selv og bestemme over sig selv, men hvor staten samtidig er forpligtet til at støtte og hjælpe de danskere, der på forskellig vis er i vanskeligheder. Frihedsrettighederne skal holdes i hævd og demokratiet beskyttes mod kræfter, der ønsker at omstyrte det.

Dansk Folkeparti har været i Folketinget siden 1998.

• Læs om Dansk Folkeparti på partiets hjemmeside

Alternativet blev dannet i 2013 med et ønske om at ændre måden, der normalt tænkes politik på i Danmark.

Partiet tager afsæt i 6 kerneværdier, der skal kendetegne interne og eksterne arbejdsprocesser såvel som konkrete politiske udspil. De 6 kerneværdier er:

• Mod ‒ mod til at se problemerne i øjnene, men også mod på den fremtid, der er vores
• Generøsitet ‒ alt, hvad der kan deles, skal deles med dem, der har lyst
• Gennemsigtighed ‒ alle skal have mulighed for at se partiet over skulderen, både på gode og dårlige dage
• Ydmyghed ‒ over for opgaven, over for dem, vi står på skuldrene af, og over for dem, der kommer efter os
• Humor ‒ uden humor, ingen kreativitet. Uden kreativitet, ingen gode ideer. Uden gode ideer, ingen skaberkraft. Uden skaberkraft, intet resultat
• Empati ‒ at sætte sig i den andens sted og se verden derfra. Og derpå skabe løsninger, hvor alle vinder

De 6 kerneværdier skal, ifølge Alternativet, være konstante pejlemærker, synlige i det daglige politiske arbejde og i den måde, partiet tænker, taler og handler på ‒ fra debatarrangementer over politiske udspil til kampagneafvikling.

Alternativet har været i Folketinget siden 2015.

Læs om Alternativets historie på partiets hjemmeside

Det grønlandske parti Siumut er et socialdemokratisk parti og blev stiftet i 1977. Siumut betyder på grønlandsk ”fremad”. Partiet fører socialdemokratisk politik og går ind for en styrkelse af selvstyret inden for rigsfællesskabet, som på længere sigt og i samarbejde med Danmark kan føre til selvstændighed. Siumut har fra begyndelsen været Grønlands største parti og har været repræsenteret i både Landsrådet, Landstinget og Folketinget.

Siumut har været repræsenteret med ét mandat i Folketinget næsten alle årene siden 1977. Siumut er søsterparti til Socialdemokratiet og indgik i 2009 et teknisk samarbejde i Folketinget. Samarbejdet betyder, at Siumut kan deltage i Socialdemokratiets gruppemøder, og at Siumuts medlem af Folketinget får poster i de danske udvalg gennem Socialdemokratiet. Siumut er dog fortsat et selvstændigt medlem af Folketinget og frit stillet til at stemme efter de grønlandske vælgeres ønske, også selvom Socialdemokratiet stemmer anderledes. 

Læs om Siumut på partiets hjemmeside

Det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit blev dannet som en politisk gruppe i 1976 og blev i 1978 et politisk parti. I 1960'erne havde grønlandske studerende i Danmark dannet studenterorganisationen Unge Grønlænderes Råd. Ud fra dette råd kom inspirationen til den politiske vækkelse i Grønland i 1970'erne, hvor hovedønsket var et Grønland styret fra Grønland, af grønlændere. 

Partiet var til at starte med langt ude på venstrefløjen og støttede ikke hjemmestyret, da partiet mente, at Grønland skulle være selvstændigt ‒ en holdning, der senere er blevet modificeret. Selvstændighed for Grønland er dog stadig Inuit Ataqatigiits endelig mål for landets statsretslige status. 

Ved det første valg til det grønlandske landsting i 1979 fik partiet ingen sæder, men siden har partiet vokset sig stadig større. I dag er Inuit Ataqatigiit og Siumut de største partier i Grønland. I 2001 fik partiet sit første folketingsmedlem, da Kuupik Kleist, den senere partiformand og landsstyreformand, blev medlem. Siden har partiet været repræsenteret i Folketinget. 

Inuit Ataqatigiit vil være Grønlands frie stemme i Folketinget, hvilket betyder, at partiet samarbejder med alle partier på tværs af det politiske spektrum. I nordisk regi er Inuit Ataqatigiit en del af Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe (VSG) og Nordic Green Left Alliance (NGLA). 

Læs om Inuit Ataqatigiit på partiets hjemmeside

Javnaðarflokkurin blev stiftet i 1925 med det formål at sætte erhvervspolitik og socialpolitik på den færøske dagsorden, der havde været helt domineret af spørgsmålet om Færøernes selvstændighed og forholdet til Danmark. 

Javnaðarflokkurins mål er at udvikle Færøerne i henhold til de socialdemokratiske grundværdier, og dette mål mener partiet bedst nås, så længe Færøerne er i rigsfællesskab med Danmark. Men stadig at udvide Færøernes selvstændighed i dette fællesskab ses også som helt afgørende. Partiet var aktivt involveret i forhandlingerne i Folketinget om hjemmestyreloven, som blev sat i kraft i 1948. Samme år blev partiets formand, Petur Mohr Dam, valgt som et af de to færøske folketingsmedlemmer. 

Frem til 1998 var Javnaðarflokkurins folketingsmedlemmer i Folketinget en integreret del af den socialdemokratiske folketingsgruppe, men siden har der været løsere tilknytning. I 2011 fik partiet for første gang status som selvstændigt parti i Folketinget, men har dog stadig et tæt samarbejde med Socialdemokratiet. Medlemmer af Folketinget for Javnaðarflokkurin fører det færøske partis politik på Christiansborg. Dog har partiet besluttet, at dets medlemmer i Folketinget ikke skal føre ren partipolitik, men også skal repræsentere alle færøske borgere og det færøske samfund som helhed. Medlemmerne skal derfor også videreformidle den til enhver tid siddende færøske regerings politik på Christiansborg og ikke direkte modarbejde en færøsk regering.

Javnaðarflokkurins arbejdsområde på Christiansborg er alt det, hvor der er berøringsflader mellem Danmark og Færøerne. Partiet involverer sig ikke i rent danske anliggender, ud over at man altid peger på en socialdemokratisk statsministerkandidat. 

• Læs om Javnaðarflokkurin på partiets hjemmeside

Sambandsflokkurin blev stiftet i 1906 og betyder forbundspartiet. Sambandsflokkurin er et færøsk socialt-liberalt politisk parti, hvis hovedmål er at bevare rigsfællesskabet med Danmark. 

Partiet har været repræsenteret i Folketinget i perioderne 1950-64, 1977-98 og 2007-15 og igen fra 5. juni 2019. 

• Læs om Sambandsflokkurin på partiets hjemmeside (færøsk)