Som en del af arbejdet med bæredygtighed kortlægger Folketinget hvert år sit klimaaftryk i form af en oversigt over institutionens CO₂-udledning. Folketingets klimaregnskab gøres op efter en anerkendt standard, GHG protokollen (se nedenfor), og omfatter aktiviteter i Folketingets bygninger samt den befordring, som Folketinget betaler for. Det gælder bygninger på Slotsholmen og Folketingets medlemsboliger. Regnskabet omfatter ikke Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes aktiviteter uden for Christiansborg. Klimaregnskabet opgør Folketingets CO₂-udledning fra forbrug af energi, transport, produktion af affald til forbrænding samt udledning fra udvalgte forbrugsområder: papir, it-udstyr, fødevarer samt vand. 

Den første kortlægning er gennemført for året 2017, som derfor fungerer som basisår. Således udledte Folketinget 3.458 tons CO₂ i 2017, 3.407 tons i 2018, 2.657 tons i 2019, 2.025 tons i 2020 og 1.940 tons i 2021. Klimaregnskabet 2021 viser således, at CO₂-udledningen er faldet med 44 pct. siden 2017, og at der mellem 2020 og 2021 har været et fald på 4 pct.

Årsagen til denne markante reduktion skyldes flere ting. Der har været et fald i transporten mellem 2017 og 2021 og herunder særligt en meget reduceret rejseaktivitet ift. internationale flyrejser pga. covid-19. I 2019 gav folketingsvalget anledning til færre rejser. Herudover har Folketingets energiforbrug også givet anledning til et fald i CO₂-udledningen mellem 2017 og 2021. Det skyldes først og fremmest en udvikling hos forsyningsselskaberne, hvor energiforsyningen i stigende grad baseres på vedvarende energikilder. Herudover er energiforbruget også blevet reduceret.

Metoden til at beregne ressourceforbruget har udgangspunkt i den reviderede version “The Greenhouse Gas Protocol – A Corporate Accounting and Reporting Standard” (GHG Protokollen) publiceret af World Ressources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD). GHG Protokollen er en international anerkendt standard for beregning af CO₂-udledning.

Nedenfor vises, hvordan Folketingets CO₂-aftryk fordeler sig på kategorierne i 2020: 

CO₂-udledninger fra de primære kategorier har mellem 2017 og 2021 udviklet sig således:

Det ses tydeligt, at 2021 – ligesom 2020 – var et særligt år, hvor covid-19 havde stor effekt på Folketingets CO₂-udledning. Særligt har antallet af flyrejser været meget reduceret. 

Det totale energiforbrug på Slotsholmen og i medlemsboliger har været relativt stabilt mellem 2017 og 2021, mens CO₂-udledningen er faldet med hele 37 pct. 

Årsagen til det relativt store fald i CO₂-udledningen skyldes primært, at CO₂-udledningen pr. enhed energi er faldet, da den nationale elforsyning har øget andelen af vedvarende energi, og tilsvarende gælder for HOFOR’s fjernvarmeforsyning. 

Folketingets samlede energiforbrug har over perioden været relativt stabilt trods en lidt mindre brug af bygningen under nedlukning og endda med et stigende fjernvarmeforbrug i 2021. Der vil også i de kommende år være fokus på energibesparelser med mål om at spare 10 pct. energi mellem 2020 og 2030. I efteråret 2022 besluttede Folketinget endvidere at følge linjen på det offentlige område med besparelser på varme og strøm som følge af forsyningskrisen.

Læs mere om beslutningen om at skrue ned for varmen og spare på strømmen

I perioden før 2017 har Folketinget sparet relativt store mængder energi, og således er fjernvarmeforbruget på Slotsholmen faldet med 22 pct. og elforbruget med 20 pct. i perioden 2012-2021. I medlemsboligerne findes ikke data tilbage fra 2012. Her er det samlede energiforbruget faldet med 4 pct. mellem 2017 og 2021.

Folketingets faktiske elforbrug og elforbrug pr. kvadratmeter på Slotsholmen er faldet med 20 pct. mellem 2012 og 2021. 

Siden 2012 er der udskiftet elektriske apparater, erstattet traditionelle belysningskilder til LED, renoveret elevatorer og nedtaget elradiatorer, hvilket har medvirket til at reducere elforbruget. Folketinget fortsætter dette arbejde. Herudover planlægges projekter, som omfatter eksempelvis energioptimering af varme- og ventilationssystemer, herunder nyt CTS-anlæg, optimering af serverrum og energieffektiv belysning.

CO₂-udledningen fra Folketingets elforbrug er faldet med 35 pct. i perioden 2017-2021, hvilket – udover et fald i forbruget – skyldes, at den danske elforsyning i stigende grad baseres på vedvarende energi.

Folketingets graddagskorrigerede varmeforbrug på Slotsholmen er faldet med 8 pct. fra 2012 til 2021.

I perioden er der bl.a. gennemført fjernvarmekonvertering og lokale isolerings-/tætningsarbejder, som har medvirket til at reducere varmeforbruget. De senere par år har varmeforbruget været forholdsvist konstant og i 2021 lettere stigende. Arealet blev i løbet af 2020 udvidet med 1.000 m², hvilket betyder, at Folketinget råder over ca. 62.000 m² på Slotsholmen.

En del af Folketingets varme og det varme vand kommer fra centraler, som deles med andre institutioner på Slotsholmen. Folketingets forbrug fra disse centraler opgøres som en fast procentdel af centralens samlede forbrug og vil derfor også svinge i takt med forbruget hos disse andre institutioner. Dette giver også anledning til en lille usikkerhed omkring størrelsen af det opgjorte forbrug.

CO₂-udledningen fra Folketingets varmeforbrug er faldet med 42 pct. i perioden 2017-2020, hvilket skyldes, at fjernvarmen leveret af HOFOR i stigende grad baseres på vedvarende energi.

Folketinget vil i de kommende år arbejde med at realisere yderligere varmebesparelser, herunder tætning af klimaskærm og særligt vinduer og optimering af varmeforsyningsanlægget.

I 2021 blev alle Folketingets bygninger energimærket. Mærkerne for medlemsboliger og Christians Brygge 6 er officielle. Det beregnede mærke for alle tre bygninger er et C energimærke.

Energimærkerne for de øvrige fredede bygninger på Slotsholmen er interne, da mærkningen ikke er lovpligtig. Beregningen viser, at bygningerne på Slotsholmen generelt har en god energimæssig stand, når bygningernes alder tages i betragtning. Energimærkning af bygningerne spænder fra E (Kirkeløngang) til A (Provianthuset) og giver et samlet B energimærke på tværs af alle bygninger. Baggrunden for dette er, at der løbende har været gennemført energiforbedringer, og at bygningerne er begunstiget af tykke vægge, er opvarmet af fjernvarme og har en udvidet brugstid. 

Figuren viser, at mens Folketingets totale affaldsproduktion på Slotsholmen og i medlemsboligerne var forholdsvis stabil mellem 2017 og 2018, så skete der en stigning i mængden i 2019 svarende til 26 pct. ift. 2017. Denne stigning skyldes med stor sandsynlighed valget i 2019 og partiernes efterfølgende flytning mellem og fraflytning fra kontorer mv. Endvidere er det samlede antal medarbejdere i Folketingets bygninger steget med ca. 8 pct. i samme periode, hvilket også påvirker affaldsproduktionen. I 2020 og 2021 faldt mængden af affald sikkert påvirket af covid-19 og den reducerede aktivitet i Folketingets bygninger.  

Genanvendelsesgraden af Folketingets indsamlede affald er mellem 2017 og 2021 steget fra 45 pct. til 58 pct., hvilket skyldes Folketingets fokus på sortering i flere fraktioner – herunder særligt en fordobling af indsamling af madaffald samt affaldsselskabernes efterfølgende forbedrede håndtering af affaldet.  

Folketinget har de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre sorteringen af eget affald. Således blev der i 2017 indført sortering i endnu flere fraktioner, herunder madaffald, som i 2021 udgør over 22 pct. af affaldsmængderne. I sommeren 2021 blev der installeret en biokværn med tilhørende nedgravet tank. Dette system vil reducere fragten af vores madaffald betydeligt og hermed reducere CO₂.

I løbet af 2022 har Folketinget udvidet sorteringen, så Folketinget i dag sorterer i de 10 lovpligtige affaldsfraktioner. Folketinget arbejder sideløbende med at reducere affaldsmængderne, herunder emballage- og papirforbrug. Eksempelvis er engangsservice og vand på plastflasker fjernet fra spisestederne, og der er indført "Too Good To Go".

Folketingets totale vandforbrug på Slotsholmen og forbrug pr. nettokvadratmeter er steget med næsten 40 pct. fra 2012 til 2019, hvilket bl.a. skyldes etableringen af restaurant og publikumsområde i Tårnet i sommeren 2014 og en stigning i antallet af medarbejdere i Folketingets bygninger. Forbruget var på 7.900 m³ i 2019 og har været stabilt siden 2017. I 2020 og 2021 faldt vandforbruget betydeligt som følge af covid-19:

Det samlede vandforbrug i Folketinget er i nogen grad påvirket af de andre brugere på Christiansborg, da det udregnes efter en fordelingsnøgle.

Folketingets klimaregnskab indeholder al transport, som relaterer sig til det parlamentariske arbejde. CO₂-udledningen fra Folketingets anvendelse af transport er faldet drastisk mellem 2017 og 2021. Den samlede udledning fra transport faldt fra 2017 til 2021 med 953 tons.

Den mest tydelige ændring i klimaregnskabet for transportområdet er faldet af flyrejser, hvor antallet af km er faldet med hele 79 pct. mellem 2017 og 2021.

Især folketingsvalget i 2019 og covid-19 i 2020/2021 har ført til reduktionen. Følgende CO₂-tendenser har gjort sig gældende mellem 2017 og 2021:

• Den samlede rejseaktivitet er faldet svarende til omkring 55 pct. i rejste kilometer.
• CO₂-belastningen pr. rejst km er reduceret med 19 pct., hvilket skyldes ændret rejsemønster, f.eks. med færre flyrejser og flere bilture.
• Antal kilometer fra internationale flyrejser er reduceret med 85 pct.
• Kilometer kørt i taxa er reduceret med 63 pct.
• Der er kørt 32 pct. flere kilometer i egen bil i samme periode.

Fra 2021 er en række forbrugsområder også blevet medtaget i Folketingets klimaregnskab. Det omfatter papir, it-indkøb og fødevarer. Disse forbrugsområder er valgt på baggrund af deres relativt store omfang af Folketingets samlede indkøb og en betydelig klimapåvirkning. I 2021 udgjorde de tre forbrugskategorier 32 pct. af Folketingets samlede CO₂- udledning med hhv. 4 pct. for papir, 11 pct. for fødevarer og 17 pct. for it-udstyr. 

Udvikling i CO₂-udledning fra forbruget ses i figuren:

Det ses, at:

• Papirforbruget og udledningen herfra har været relativt konstant mellem 2017 og 2020. I 2021 ses et fald på 21 pct. (ift. 2017) i CO₂-udledningen fra papirindkøb. I denne periode er mængden af printpapir og papirvarer indkøbt til intern brug faldet med 22 pct., og papirmængden forbrugt til eksternt printet materiale til politiske forhandlinger, udvalgsarbejde mv. (printpakker) er faldet med 12 pct.
• CO₂-udledning fra fødevarer er faldet med 29 pct. fra 2017 til 2021, hvilket primært må tilskrives covid-19.
• For it-indkøbet er data fra 2021 genbrugt bagudrettet, da det ikke har været muligt at fremskaffe data tilbage til 2017. Her kan data derfor ikke bruges til at indikere udviklingstendenser i 2021.