Som en del af arbejdet med bæredygtighed kortlægger Folketinget hvert år sit klimaaftryk i form af en oversigt over institutionens CO2-udledning. Folketingets klimaregnskab gøres op efter en anerkendt standard, GHG protokollen (se nedenfor), og omfatter aktiviteter i Folketingets bygninger samt den befordring, som Folketinget betaler for. Det gælder bygninger på Slotsholmen og Folketingets medlemsboliger. Regnskabet omfatter ikke Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes aktiviteter uden for Christiansborg. Klimaregnskabet opgør Folketingets CO2-udledning fra forbrug af energi, transport, produktion af affald til forbrænding samt udledning fra udvalgte forbrugsområder: papir, it-udstyr, fødevarer samt vand.
Den første kortlægning er gennemført for året 2017, som derfor fungerer som basisår. Således udledte Folketinget 3.458 tons CO2 i 2017, 3.407 tons i 2018, 2.657 tons i 2019, 2.025 tons i 2020 og 1.940 tons i 2021. Klimaregnskabet 2021 viser således, at CO2-udledningen er faldet med 44 pct. siden 2017, og at der mellem 2020 og 2021 har været et fald på 4 pct.

Årsagen til denne markante reduktion skyldes flere ting. Der har været et fald i transporten mellem 2017 og 2021 og herunder særligt en meget reduceret rejseaktivitet ift. internationale flyrejser pga. covid-19. I 2019 gav folketingsvalget anledning til færre rejser. Herudover har Folketingets energiforbrug også givet anledning til et fald i CO2-udledningen mellem 2017 og 2021. Det skyldes først og fremmest en udvikling hos forsyningsselskaberne, hvor energiforsyningen i stigende grad baseres på vedvarende energikilder. Herudover er energiforbruget også blevet reduceret.
Metoden til at beregne ressourceforbruget har udgangspunkt i den reviderede version “The Greenhouse Gas Protocol – A Corporate Accounting and Reporting Standard” (GHG Protokollen) publiceret af World Ressources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD). GHG Protokollen er en international anerkendt standard for beregning af CO2-udledning.
Nedenfor vises, hvordan Folketingets CO2-aftryk fordeler sig på kategorierne i 2020:

CO2-udledninger fra de primære kategorier har mellem 2017 og 2021 udviklet sig således:

Det ses tydeligt, at 2021 – ligesom 2020 – var et særligt år, hvor covid-19 havde stor effekt på Folketingets CO2-udledning. Særligt har antallet af flyrejser været meget reduceret.
Det totale energiforbrug på Slotsholmen og i medlemsboliger har været relativt stabilt mellem 2017 og 2021, mens CO2-udledningen er faldet med hele 37 pct.

Årsagen til det relativt store fald i CO2-udledningen skyldes primært, at CO2-udledningen pr. enhed energi er faldet, da den nationale elforsyning har øget andelen af vedvarende energi, og tilsvarende gælder for HOFOR’s fjernvarmeforsyning.
Folketingets samlede energiforbrug har over perioden været relativt stabilt trods en lidt mindre brug af bygningen under nedlukning og endda med et stigende fjernvarmeforbrug i 2021. Der vil også i de kommende år være fokus på energibesparelser med mål om at spare 10 pct. energi mellem 2020 og 2030. I efteråret 2022 besluttede Folketinget endvidere at følge linjen på det offentlige område med besparelser på varme og strøm som følge af forsyningskrisen.
Læs mere om beslutningen om at skrue ned for varmen og spare på strømmen
I perioden før 2017 har Folketinget sparet relativt store mængder energi, og således er fjernvarmeforbruget på Slotsholmen faldet med 22 pct. og elforbruget med 20 pct. i perioden 2012-2021. I medlemsboligerne findes ikke data tilbage fra 2012. Her er det samlede energiforbruget faldet med 4 pct. mellem 2017 og 2021.