Folketingsvalg skal afholdes mindst én gang hvert 4. år. Det står i grundloven. Statsministeren kan dog til enhver tid udskrive folketingsvalg, så der kan sagtens gå mindre end 4 år mellem hvert valg.

Når valget er slut og mandaterne fordelt, er det nye Folketing fundet. Så skal man i gang med at finde ud af, hvem der skal være statsminister og danne regering.

Negativ parlamentarisme

Den siddende statsminister fortsætter, hvis der ikke er et flertal imod ham eller hende - dvs. 90 eller flere ud af de 179 folketingsmedlemmer. Det kaldes negativ parlamentarisme.
Taber regeringen valget, skal der findes en ny statsminister og en ny regering. Det sker ved hjælp af en dronningerunde.

Dronningen udnævner formelt den nye regering

Ved en dronningerunde rådgiver repræsentanter fra partierne på skift dronningen om, hvem der skal være statsminister. Herefter udpeger dronningen enten en person, der får til opgave at danne en regering og blive statsminister, eller en der kan lede forhandlingerne om, hvem der skal være statsminister.

Når statsministeren og den kommende regerings ministre er fundet, udnævner dronningen formelt regeringen på Amalienborg. Regeringen kommer bagefter ud på slotspladsen. Her præsenterer statsministeren sin nye regering for danskerne.

Læs mere om dronningerunden længere nede på siden. 

Regeringens støttepartier og oppositionspartier

Når et parti støtter den kommende statsminister, betyder det ikke nødvendigvis, at partiet kommer med i regeringen. Det betyder heller ikke, at det vil stemme for alle de lovforslag, regeringen foreslår. Men et støtteparti signalerer, at det ikke har til hensigt at vælte regeringen – støttepartiet vil hjælpe regeringen med at få flertal for sin politik. Det kaldes at være en regerings parlamentariske grundlag.

Det eller de partier, der er en regerings parlamentariske grundlag, kan være mere eller mindre tæt knyttet til regeringen.

De partier, der ikke støtter regeringen kaldes for oppositionspartier eller blot oppositionen.

Det parlamentariske grundlag holder en mindretalsregering ved magten

At få det parlamentariske grundlag på plads er meget vigtigt i dansk politik. For Danmark ledes tit af en mindretalsregering, der i sig selv ikke har 90 eller flere folketingsmedlemmer i ryggen. 

En mindretalsregering skal derfor finde politiske samarbejdspartnere blandt de partier, der vil støtte dens politik, så der ikke er et flertal på 90 mandater eller mere imod de lovforslag, regeringen foreslår. Får regeringen et flertal imod sig, skal den gå af.

Mange love vedtages med støtte fra både støttepartier og opposition

Selv om oppositionspartierne er imod regeringens politik, er det sådan i Danmark, at en stor del af en regerings lovforslag bliver vedtaget med stort flertal ‒ især i forbindelse med politiske forlig. Her stemmer altså både støtte- og oppositionspartier for regeringens lovforslag – et bredt flertal omtales det ofte som i medierne.