Folketingets formands tale ved uddeling af Bent Melchior-prisen

Søren Gade holdt tale, da Bent Melchior-prisen blev uddelt for anden gang.

(Det talte ord gælder)
 
Tak for invitationen til at tale i dag, hvor Brobyggerne uddeler Bent Melchior-prisen. 
 
Jeg kan ikke tale om en pris, der sætter tolerance og fred i højsædet, uden at komme ind på de frygtelige begivenheder, der ramte Israel den 7. oktober.
 
I en vanvittig blodrus angreb terrororganisationen Hamas mænd, kvinder og børn i kibbutzer og unge til en musikfestival.  
Bent Melchior var en dansk jøde, men hans navn er også knyttet til Israels ret til at eksistere og forsvare sig. Han drog som 18-årig til Israel for med våben i hånd at kæmpe mod dem, som ikke ville tillade, at jøderne fik deres egen stat.

Jeg var så heldig at møde Bent Melchior flere gange, og han gjorde et stort indtryk på mig. Et rummeligt, vidende menneske med et blink i øjet.  

Jeg kan kun gisne om, hvordan han ville forholde sig til den aktuelle højspændte situation i Mellemøsten. Men jeg er overbevist om, at han ville begræde tabet af menneskeliv i Israel og Gaza. 
-----

I dag er vi samlet om en pris, der er opkaldt efter et enestående menneske. Et menneske, som insisterede på at rumme og forstå sin næste.  

Det gør mig ydmyg at tage hans navn i min mund. Mens andre råbte slagord og knyttede hænderne i vrede, rakte han sin hånd frem som tegn på imødekommenhed og forsoning. Hvis der var flere af hans slags, ville der ikke være krig i verden. 

For hvorfor gå i krig mod et menneske, der insisterede på at lytte og forstå andre?   

Bent Melchior så gennem de ideologiske og religiøse paroler og ind til det enkelte menneske. 
 
På den måde mindede han om danske Grundtvig. I Grundtvigs teologi er man menneske først og så kristen. 

Om det gjaldt kristne, katolikker eller muslimer søgte han dialogen frem for konfrontationen. Forståelse frem for afvisning.  

Bent Melchior var livet igennem optaget af det samfund, han var en del af. Han lod ikke sin stemme høre i de spørgsmål, som fylder mest i hverdagen. 
 
Men han tog ordet om de store emner. Dem, der handler om, hvordan vi mennesker omgås og behandler hinanden. 

Lavmælt, forstandigt og med respekten for det enkelte menneskes værd og betydning. Han behøvede ikke bruge store ord for at blive hørt og forstået. Hans ord faldt med vægt og kunne blødgøre hårde konflikter.     

For ham var samtalen svaret på den mistro, som vi kan have til dem, der ikke ligner os i ét og alt. 
 
Det er så let at omfavne personer fra egen menighed. Det er straks sværere - men så meget desto større - at være åben, nysgerrig og fordomsfri over for mennesker med et fremmed udgangspunkt. 

Som barn måtte han flygte med sine forældre til Sverige. Oplevelsen mærkede ham for livet og gav ham en dyb forståelse for desperationen hos mennesker på flugt. Det betød, at han altid tog parti for flygtninge og de forfulgte. Også flygtninge fra kulturer og områder, hvor sympatien for jøder og Israel kunne have tange kår.  
 
Det menneskelige overskud til at ville næsten var noget af det, som gjorde Bent Melchior så enestående.   
-----
Derfor er det så fornemt at modtage en pris i hans navn. Prisen gives senere i dag til en person, der arbejder for at fremme dialogen mellem mennesker med forskelligt udgangspunkt. 

Jeg synes, det er fremragende, at Brobyggerne har indstiftet en pris i Bent Melchiors navn.   

I den forbindelse vil jeg specielt takke Özlem Cekic for at holde hans ord og gerning i live. Til inspiration og påmindelse for alle os andre om de menneskelige egenskaber, som vi alle bør stræbe efter. Dit og Bent Melchiors samarbejde var et forbillede.       

Bent Melchior var ikke politisk i ordets snævre betydning. Men hans ord og virke var en kæmpe politisk inspiration for alle, der levede og sansede i hans samtid.  

Hans leveregel var, at du skal gøre mod andre, som du gerne vil have, de skal gøre mod dig. 

Det er næppe en sætning, der står nedfældet i noget partiprogram, men sætningen burde være det ideal, som vi alle stræber efter. Uanset hvilket parti vi stemmer på. 
-----

Bent Melchiors ideal er en påmindelse til både politikere og menigmand om, at forståelse og respekt for andre går forud for politiske paroler.  
 
Tak for ordet og tak til Brobyggerne for at holde medmenneskeligheden i hævd.  

Fortsat godt arrangement. 
  

Sideansvarlig: Claus Brask