Åbent samråd om virkningerne af udligningsreformen for kommunerne
Udvalg: Kommunaludvalget
Mødedato: 30-08-2012
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-080
Folketingets Kommunaludvalg har kaldt økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV) i åbent samråd vedr. virkningerne af udligningsreformen for kommunerne. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 30. august 2012 i vær. 2-080 på Christiansborg. Samrådet varer ca. 1 time og begynder kl. 13.15.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for virkningerne af udligningsreformen for kommunerne, særligt med fokus på den række kommuner i landdistrikterne, der har givet udtryk for, at en forventet og lovet pluseffekt fra udligningsreformen er vendt til en minuseffekt, f.eks. Langeland, Ærø, Lolland og Hjørring. Desuden har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at rette disse skævheder i udligningsreformen.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske af Erling Bonnesen (V).

Samrådet tv-transmitteres på Folketingets tv-kanal og vises desuden på www.ft.dk