Spm. nr. S 768

22) Til transportministeren af:

Theresa Scavenius (UFG):

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at give Transportministeriet og Vejdirektoratet myndighedskompetence over andre myndigheder som f.eks. Miljøstyrelsen, som der lægges op til med lovforslag nr. L 112, når de ikke har de faglige kompetencer, og er ministeren ikke bekymret for, hvilke konsekvenser det kan have for fagligheden af statens forvaltning i forhold til miljø, natur og klima?

Spm. nr. S 768

22) Til transportministeren af:

Theresa Scavenius (UFG):

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at give Transportministeriet og Vejdirektoratet myndighedskompetence over andre myndigheder som f.eks. Miljøstyrelsen, som der lægges op til med lovforslag nr. L 112, når de ikke har de faglige kompetencer, og er ministeren ikke bekymret for, hvilke konsekvenser det kan have for fagligheden af statens forvaltning i forhold til miljø, natur og klima?

Værsgo.

Jeg har følgende spørgsmål: Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at give Transportministeriet og Vejdirektoratet myndighedskompetence over andre myndigheder som f.eks. Miljøstyrelsen, som der lægges op til med lovforslag nr. L 112, når de ikke har de faglige kompetencer, og er ministeren ikke bekymret for, hvilke konsekvenser det kan have for fagligheden af statens forvaltning i forhold til miljø, natur og klima?

Ministeren.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg forstår måske ikke præcis spørgsmålet. Jeg forstår kun, at ordførerens, man kan sige motivation for det er at skabe mistillid til vores systemer. Men spørgsmålet forstår jeg ikke helt på den måde, at anlægsloven ikke giver Transportministeriet eller Vejdirektoratet myndighedskompetence over Miljøstyrelsen. Vi fratager ingen kompetencer fra Miljøstyrelsen, så jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår spørgsmålet, men jeg forstår godt, at man vil skabe tvivl om måden, man gør tingene på i sagen om den tredje Limfjordsforbindelse. Men princippet er det samme, som det har været i hvert fald alle de år, jeg har siddet i Folketinget. Det er det samme princip, som vi bruger på samtlige stykker infrastruktur, hvor vi laver en anlægslov, så det er altså fuldstændig normal kutyme, hvor jeg ikke helt forstår, hvad grunden er til, at man vil sætte spørgsmålstegn ved det.

Det er jo altså Folketinget, der godkender miljøvurderingen, det er Folketinget, der beslutter at gå ind i strandbeskyttelseslinjen, og altså ikke Kystdirektoratet, hvis det er sådan, at man tænker, hvorfor det ikke er en styrelse, som skal give tilladelse til det. Men det har de jo ikke kompetence til, det er jo noget, vi vedtager som Folketing. Det er Folketinget, der beslutter, hvis vi går ind i en åbeskyttelseslinje, ikke en kommune, som på traditionel vis er miljømyndighed for en å. Derfor er der intet anderledes i den her proces, end der er i alle andre processer. Det eneste, der er anderledes, er, at det her projekt, som ordføreren refererer til, nemlig den tredje Limfjordsforbindelse, er undersøgt i langt højere grad, end anlægsprojekter traditionelt er. Det er faktisk det eneste, der er anderledes, og langt mere er undersøgt og afklaret på den her side af vedtagelsen af en anlægslov, end man normalt ville gøre.

Spørgeren.

Jamen grunden til, jeg stiller det her spørgsmål, er, at jeg mener, vi har masser af problemer og udfordringer i det her land, som vi ikke får løst. Det gælder både på klima-, miljø- og naturområdet, og derfor er jeg lidt ude og lede med lys og lygte for at finde ud af, hvor det er problemerne ligger henne. Noget af det, jeg synes er interessant i det her lovforslag, er netop det her med, hvordan Vejdirektoratet får nogle kompetencer over nogle andre myndigheder, og det er derfor, jeg stiller det her spørgsmål.

Nu siger ministeren, og det sagde ministeren også til samrådet, at det er en helt normal praksis, at Vejdirektoratet får nogle myndighedskompetencer over nogle andre i forhold til miljø og også i forhold til museumslov og i forhold til kommunernes beslutning, altså hvor man simpelt hen samler det, og hvor man kan sige, at Vejdirektoratet får ret til at overrule en hel masse beslutninger, man kan lave i kommunerne eller andre steder i vores stat. Det interesserer jeg mig ret meget for, for det er jo ligesom noget med at sige, at det kan godt være, at det er normal praksis, men så er det måske den politiske normalitet, jeg er meget kritisk over for. Det er måske det, der er en del af forklaringen på, hvorfor vi har problemer i forhold til natur og miljø og klima; det er måske netop, fordi vi i sådan en type projekter giver for meget myndighed til en myndighed som Vejdirektoratet frem for miljømyndigheder eller kommunerne, som har viden om de her områder.

Det er derfor, jeg egentlig gerne sådan vil spørge ministeren ind til og være lidt nysgerrig og netop forstå, hvad begrundelsen er. Jeg kan forstå, ministeren siger, at det er normalt, men jeg vil spørge ind til hele miseren i det, altså hvad er begrundelsen for, at Vejdirektoratet skal have så meget magt? For hvorfor har vi alle de her myndigheder? Altså, vi har jo en kompetent stat med en hel masse styrelser, som netop handler om, at vi kan varetage alle funktioner på et fagligt grundlag. Og hvad er så begrundelsen for, at vi egentlig skal have flyttet det? Det kunne jeg godt tænke mig at få ministeren til at uddybe. Jeg kan også se i et af de svar, jeg har fået på et spørgsmål, det er nr. 128, at Vejdirektoratet siger, at Vejdirektoratet har kompetencerne, men hvis man så ikke har det, vil man spørge eksterne rådgivere. Så en del af mit spørgsmål vil også være: Hvorfor er det eksterne rådgivere, der skal hentes ind, og hvad koster de i stedet for spørge dem, der sidder i miljømyndighederne?

Ministeren.

Jamen der er en eller anden konsekvent forveksling af fakta, hver gang ordføreren spørger mig. Altså, jeg har lige sagt, at Vejdirektoratet ikke har myndighedskompetence over Miljøstyrelsen. Så kan jeg ikke sige det mere klart.

Spørgeren.

Ja, men ministeren sagde også, at det er meget normal praksis, og jeg refererede til § 5 og § 6, som jo handler om, hvordan man afviger fra eksisterende lovgivning eller i forhold til eksisterende myndigheder, hvor det er sådan, at hvis der bliver truffet en beslutning i en kommune eller i en anden myndighed, så har Vejdirektoratet mulighed for at omgå den beslutning. Det står der i lovforslaget. Så mit spørgsmål går netop også på, om ministeren er bekymret for, hvorvidt det faglige indhold i det her projekt bliver varetaget korrekt. Der er jo ekstremt meget fokus på miljødelen, så vil ministeren kommentere på det, altså hvor mange biologer er der f.eks. ansat i Vejdirektoratet til at varetage den del? Der er jo ekstremt mange dele i det her lovforslag, der skal varetages på miljøsiden.

Ministeren.

Jeg er på ingen måde bekymret, for det her er jo helt normal praksis. Altså, jeg kan ikke komme med nogen eksempler på, at Vejdirektoratet ikke har løftet bygherrerollen. Men den påstand om, at Vejdirektoratet skulle have myndighedskompetence over andre styrelser, er ikke korrekt.

Det, jeg prøver at sige, er, at det jo er Folketinget, som vedtager det. F.eks. når vi nu laver en linjeføring ind over Limfjorden, som betyder, at vi bryder med strandbeskyttelseslinjen, kan vi ikke gå til nogen styrelse og sige: Må vi bryde med strandbeskyttelseslinjen? Altså, det er jo noget, vi vedtager herinde. Det er jo os herinde, som vedtager de ting, som myndighederne ikke kan, og derudover læner Vejdirektoratet sig jo både op af Miljøstyrelsen og alle mulige andre.

Ja tak! Så er det spørgeren.

Ja, men der blev ikke svaret på mit spørgsmål om, hvor mange biologer der er ansat i Vejdirektoratet til at varetage alle de afværgefunktioner, der skal laves i forhold til det her projekt. Man kunne også spørge om arbejdsmiljø. Hvor mange med arbejdsmiljøkompetence er der i Vejdirektoratet? Eller er der en kontakt til Arbejdstilsynet, når man f.eks. skal foretage asbestmålinger? Er det noget, man har diskuteret med Arbejdstilsynet?

Ministeren.

Jeg kan bare sige, at jeg synes, det er utrolig usympatisk, at spørgeren ønsker at skabe mistillid omkring kvalifikationerne i Vejdirektoratet og omkring vores myndigheder og gør det igen og igen. Der er ingen eksempler på, at man ikke har løftet opgaven, hverken når det kommer til asbest, når det kommer til erstatning af ålegræs, når det kommer til at yngletid for isfuglen eller andre ting. Der er taget hensyn til alt, og skulle der opstå noget, som vi ikke havde forudset, hvilket sker meget sjældent, bliver der også taget hensyn til det. Så jeg synes, at spørgerens ærinde her er usympatisk.

Tak til spørgeren.

Fru Theresa Scavenius har et spørgsmål mere til transportministeren.