Spm. nr. US 6

Tak for det. Hvis der er noget, der ligger Danmarksdemokraterne og mig på sinde, er det jo som bekendt udlændingepolitikken, og jeg var derfor også meget stolt, da jeg som udlændinge- og integrationsminister i den daværende regering gennemførte paradigmeskiftet, jo i øvrigt med socialdemokratiske stemmer. Og jeg ved også, at netop det midlertidige ophold, altså det, at man kun er her, så længe man har brug for vores beskyttelse, og derefter så skal rejse hjem igen, er noget af det, der i øvrigt også ligger statsministeren personligt meget på sinde. Derfor blev jeg også meget bekymret, da jeg så regeringsgrundlaget, for hvis man slår op på side 45 – det er gemt godt væk – står der:

Regeringen vil håndtere det problem, vi har set den seneste tid, med unge kvinder fra Syrien, der har mistet deres opholdstilladelse, til trods for at de har vist, at de vil Danmark. Derfor vil regeringen give ret til fortsat ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Når det bekymrer mig, er det selvfølgelig, fordi det, hvis man oversætter det, der står, jo så betyder, at man har en adgangsbillet til at blive i Danmark, hvis man går i gang med at uddanne sig til det rigtige, hvad det rigtige så end er. For det er slet ikke defineret. Altså, man køber sig, kan man sige, ad bagvejen til en adgangsbillet til at blive her, når man egentlig var i en situation, hvor man skulle rejse hjem og selvfølgelig genopbygge sit land med de kompetencer, som man jo har fået med sig fra Danmark. Derfor er mit spørgsmål til statsministeren for det første, hvordan man har tænkt sig at føre det her ud i livet, og for det andet, hvorfor man frafalder den aftale – nu er vi lidt tilbage til det med aftaler og forlig – som der jo er et bredt flertal i Folketinget for. Det er en aftale om, at vi beskytter folk, lige så længe de har behov for vores beskyttelse, men man skal jo ikke optage pladsen og tage den fra en, som ellers har behov for beskyttelsen, og derfor skal man selvfølgelig rejse hjem og bygge sit land op igen.

Statsministeren.

Den ansvarlige minister sidder selvfølgelig og kigger på det her, så jeg kan ikke redegøre for i detaljen, hvad det er for nogle præcise overvejelser, man gør sig. Der er i mine øjne tale om en relativt lille, afgrænset gruppe, hvor jeg tror, at man kan finde en løsning, som også kommer det danske samfund til gode. Og det betyder selvfølgelig også, at paradigmeskiftet står ved magt.

I det hele taget blev det at tænke flygtninge som noget, man er midlertidigt, jo grundfæstet helt tilbage under den forrigeforrige regering, er det vel efterhånden, altså den regering, jeg selv var en del af som justitsminister. Det var der, vi begyndte at arbejde med midlertidighed – § 7, stk. 3 – som så bliver fulgt op efterfølgende af andre regeringer, og det er et fuldstændig afgørende og vigtigt princip, at hvis man har et beskyttelsesbehov, skal man beskyttes. I mine øjne er det jo ikke nødvendigvis i Europa i øvrigt, men gerne i nærområdet. Men i fald man kommer til Danmark, nyder man vores beskyttelse her, og så skal man rejse tilbage, når forholdene i hjemlandet tilsiger det, så man kan være med til at genopbygge sit hjemland. Og så har vi altså set nogle helt konkrete eksempler på nogle, tror jeg, få syriske kvinder, hvor vi har brug for dem og deres arbejdskraft i Danmark. Men så skal vi jo finde en måde, hvor de så kommer over på nogle andre ordninger, og det er det, den ansvarlige minister er i gang med at kigge på.

Spørgeren.

Men »at finde en ordning« lyder jo så altså uskyldigt, kan man næsten sige. Det lyder, som om det bare lige er nogle få, det her handler om. Det her er selve fundamentet i den danske udlændingepolitik, man er ved at ødelægge med det her. For det betyder, at man kan komme til Danmark nu, og at så kan man blive her, hvis man begynder med at studere det rigtige – og man har i øvrigt overhovedet ikke fortalt, hvad det er for nogle uddannelser. Jeg kan forstå, at det måske er sosu-assistent og sådan nogle ting, og dér er der frit optag. Det vil sige, at i det øjeblik, hvor man står til at skulle sendes hjem, kan man søge ind på en sosu-uddannelse, og så kan man få lov til at blive her. Det er jo det ene: Folk bliver her jo så selvfølgelig.

Det andet er, at det her jo vil have en enorm tiltrækningskraft, fordi man ved, at man faktisk kan få lov til at blive her, også selv om man ikke har brug for vores beskyttelse. Det er jo det, der er så problematisk, og det er det, der viser, at regeringen for mig at se simpelt hen ikke bærer udlændingepolitikken i hjertet, når det kommer til stykket, i hvert fald ikke den samlede regering. Det kan godt være, at statsministeren – og det tror jeg rent faktisk – godt kan se, at det her er et kæmpe problem, man er ved at skabe for sig selv og Danmark.

Statsministeren.

Jeg kommer aldrig nogen sinde til at skabe et kæmpe problem for Danmark på udlændingeområdet. Jeg bruger sådan set de fleste af mine vågne timer på det modsatte, ikke mindst i den nuværende situation i Europa, hvor der i nogle EU-lande er et større inflow af flygtninge, end der var tilbage i 2015, hvor den daværende regering ikke havde styr på situationen. Den situation skal Danmark jo ikke befinde sig i igen, og det føler vi os meget forpligtet af i den nye regering.

Til det her med, hvad fundamentet for udlændingepolitikken er, vil jeg bare sige, at det ganske enkelt er for forenklet kun at pege på paradigmeskiftet, som er en afgørende del. Men det er adgangen til statsborgerskab også; det er familiesammenføringsreglerne også; det er vores måde at håndtere kriminelle udlændinge på også; det er vores arbejde med at skabe et nyt asylcenter også; det vil i mine øjne en arbejdspligt på 37 timer også være. Så hvis man virkelig vil en stram udlændingepolitik, skal man kigge hele vejen rundt.

Når man har en stram udlændingepolitik, og det har vi i Danmark, og det skal vi blive ved med at have – af mange årsager – vil der også være nogle mennesker, som vil Danmark det bedste, som ikke begår kriminalitet, og som ønsker at bidrage positivt til vores samfund, der kommer i klemme, og lige så optaget vi skal være af at føre en stram udlændingepolitik, lige så gode skal vi jo også være til på nogle afgrænsede områder at hjælpe nogle af de mennesker, der er kommet i klemme, og hvor det tjener både nogle konkrete menneskers og samfundets interesser.

Spørgeren.

Nu kunne jeg egentlig rigtig godt tænke mig at diskutere det her mere med statsministeren, men det lover jeg at vi kommer tilbage til. Men jeg tror, jeg lige vil benytte mit sidste spørgsmål til noget lidt andet, nemlig store bededag.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, det er en rigtig dårlig idé at afskaffe store bededag. Jeg tror heller ikke, det er nogen hemmelighed, at det vel stort set kun er regeringen, der kan se det geniale i det efterhånden. Jeg er helt sikker på, at det virkede som en fuldstændig fantastisk, fremragende og genial idé, da man sad deroppe på Marienborg, men så sker der jo ofte det, at så rammer idéen virkeligheden. Og det er jo det, der er sket nu.

I sidste uge kom det så frem, at børnene ikke længere skal i skole på store bededag, men at det skal lærerne. Det viser jo så med al tydelighed, synes jeg, sådan det absurde i det her forslag, for hvad er det egentlig, man har forestillet sig at lærerne skal lave i skolen den dag? Jeg kan forstå, at det jo nærmest er en statshemmelighed, hvem det var, der fik den her geniale idé, men jeg tror da måske nok, at personen, der fik idéen, måske ville have haft rigtig godt af en ekstra dag på skolebænken, for man har i hvert fald ikke tænkt konsekvenserne igennem, og det kunne man jo så måske have gjort der, hvis man havde fået en ekstra dag. Så jeg vil sådan set bare lige bede statsministeren om at bekræfte, at det er rigtigt, at lærerne nu skal have en ekstra skoledag, men at eleverne så ikke skal. Og hvad skal de lærere egentlig lave den dag?

Statsministeren for en afsluttende bemærkning.

Man ved jo som socialdemokrat, at man har givet et rigtig, rigtig godt svar på udlændingeområdet, når formanden for Danmarksdemokraterne ikke vil diskutere udlændinge længere, men alt muligt andet. Det glæder socialdemokraten, og derfor ser jeg frem til andre debatter om det her vigtige emne.

I forhold til det konkrete med undervisningspligten er det undervisningsministeren, der er den bedste til at svare, men som jeg forstår det, er det, fordi tilrettelæggelsen af antallet af skoletimer, og hvor de placeres, er et lokalt anliggende. Og det er i øvrigt noget, som jeg forstår at Danmarksdemokraterne i andre sammenhænge bakker op om, altså at tingene skal klares lokalt.

Vi siger tak til fru Inger Støjberg.

Jeg giver nu ordet til hr. Alex Vanopslagh.