Spm. nr. US 17

Tak for det, formand, og hej. Flere aktører, herunder IPCC, Europa-Parlamentet og Klimarådet, har udtrykt kritik over brugen af biomasse. Vi har i Danmark baseret en stor del af vores grønne omstilling på netop biomasse, og vi er det land i EU, der importerer mest biomasse pr. indbygger. Afbrænding af biomasse har både direkte og indirekte negative effekter på klimaet, da det tit forårsager skovafbrænding og dyrkning af afgrøder, der ellers kunne være blevet brugt til mad. Alligevel er regeringen imod Europa-Parlamentets forslag om at indføre restriktioner for brugen af biomasse. Kan statsministeren redegøre for, hvordan det hænger sammen med regeringens grønne klimaambitioner?

Statsministeren.

Nej, jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke vil kunne redegøre helt fyldestgørende for spørgsmål omkring biomasse. Det kan vores grønne minister svare bedre på, end jeg kan. Jeg vil til gengæld tillade mig at glæde mig over, at vi ikke alene har opstillet et ambitiøst 2025-mål for Danmark, men også har en regering, der nu har anvist, hvordan vi når derhen. Men nej, jeg vil ikke kunne svare fuldstændig fyldestgørende på alle spørgsmål omkring biomasse; det må jeg være ærlig at sige.

Fru Franciska Rosenkilde.

Danske kunstnere har en vigtig opgave – en opgave, der handler om at formidle livet og dets mange facetter i sprog, billedkunst, musik, scenekunst og mange andre medier. Det er kendt for enhver, at man ikke nødvendigvis bliver rig af at vie sit liv til kunsten. Alligevel er vi beriget af mennesker, som vælger netop det, heldigvis, for hvor var vi uden kunsten?

I forrige uge besluttede man så fra statens side at udsætte udbetalingen af årets bibliotekspenge til landets forfattere. Bibliotekspenge er en betaling for en ydelse, som det offentlige køber af forfatterne. Bibliotekspengene er en af de få indtægter, som vores forfattere nogenlunde kan regne med at få år for år, men stort set uden varsel er det nu udsat med store konsekvenser for forfatterne. Vil statsministeren igangsætte en hasteudbetaling?

Statsministeren.

Altså, hvis jeg forstår det korrekt, er det en teknisk forsinkelse, om man vil, fordi finansloven er forsinket, fordi der har været folketingsvalg. Det siger jeg så med det forbehold, at det er sådan, som jeg har forstået det, og hvis det er korrekt, er det jo ikke en aktiv handling, der er foretaget, og som handler om, at man ikke ønsker at udbetale bibliotekspenge, men snarere en konsekvens af, at finanslovsforløbet har været anderledes i år, end det plejer at være. Og så er jeg i øvrigt fuldstændig enig: Jeg ved heller ikke, hvor vi ville være, hvis ikke vi havde kunst og kultur, men vi ville vel knap være mennesker. For noget af det, der har defineret det, at der overhovedet er en civilisation, er jo, at vi begynder at formidle historier til hinanden, og at vi tager vores egne erindringer ind i et kollektivt rum. Derfor er kunsten og kulturen vigtig, og det er den danske kunst og kultur i særdeleshed. Der er også nogle gode prioriteringer, synes jeg, i finansloven på kunst- og kulturområdet.

Så jeg deler analysen, men jeg tror altså, at det her så at sige er et teknisk problem, som forhåbentlig løser sig, når der så er vedtaget en finanslov.

Fru Franciska Rosenkilde.

Det tredje spørgsmål er som vanligt et spørgsmål fra et medlem af Alternativet. Dette spørgsmål er stillet af Niels Peter Hvillum, som er medlem af Alternativets lokalafdeling på Frederiksberg, og det lyder som følger:

Jeg vil gerne spørge statsministeren, hvorfor hun ikke respekterer videnskaben fra f.eks. Johan Rockström eller IPCC, når den fortæller os, at vi er på vej mod en temperaturstigning på over 2 grader og dermed vil møde nogle uoprettelige tippingpoints, som med al sandsynlighed vil lede til runaway temperatures og hot house earth, at vi kun har CO2-budget til ca. 6-7 år frem og derfor kraftigt skal reducere vores udledning og prioritere, hvordan vi bruger den, og at vi med åbne øjne er ved at udrydde de biologiske og vejrmæssige systemer, som vi er så afhængige af.

Så Niels Peter Hvillum spørger altså, hvorfor statsministeren ikke respekterer videnskaben.

Statsministeren.

Det må bero på en misforståelse, for det gør statsministeren, og så sent som i sidste uge havde vi jo et stort grønt Marienborgmøde, hvor forskere var inviteret med til at etablere rammen for den diskussion, vi havde den dag, med baggrund i IPCC-rapporterne.

Det er helt rigtigt, at de rapporter jo er deprimerende læsning hver gang, og det bliver værre og værre. Vi er bagud. Klimaforandringerne er ikke et fremtidigt skrækscenarie. De er her, og de kommer til at ændre levevilkårene for millioner af mennesker og i øvrigt også for vores natur. Derfor har vi behov for, at Europa rykker. Vi har behov for en dansk regering, der er ambitiøs – og det har vi – og for et godt samarbejde med Folketinget for at få implementeret tingene og få dem ført ud i livet og i øvrigt at være det grønne foregangsland, som resten af verden også kan lade sig inspirere af. Og det er nok noget af det, jeg er gladest for i de her år. Det er, at vi både har høje klimaambitioner, men også har høj beskæftigelse, og vi har ikke bare ladet uligheden stige på grund af den grønne omstilling. Derfor tror jeg egentlig, at der er mange mennesker i verden, der kigger på Danmark og tænker, at hvis Danmark kan, kan vi også.

Vi siger tak til fru Franciska Rosenkilde. Den næste er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.