Spm. nr. S 270 (omtrykt)

15) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Vil ministeren oplyse, hvorfor regeringen ønsker at forblive en del af statsborgerretskonventionen, når ligesindede lande såsom Belgien, England og Frankrig har oplyst, at de ikke ønsker at tiltræde konventionen, fordi den sætter for snævre rammer for fratagelse af statsborgerskab?

Spm. nr. S 270 (omtrykt)

15) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Vil ministeren oplyse, hvorfor regeringen ønsker at forblive en del af statsborgerretskonventionen, når ligesindede lande såsom Belgien, England og Frankrig har oplyst, at de ikke ønsker at tiltræde konventionen, fordi den sætter for snævre rammer for fratagelse af statsborgerskab?

Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren ikke vil oplyse, hvorfor regeringen ønsker at forblive en del af statsborgerretskonventionen, når ligesindede lande som bl.a. Belgien, England og Frankrig har oplyst, at de ikke ønsker at tiltræde konventionen, bla. fordi den sætter meget snævre rammer for fratagelse af statsborgerskab.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil indledningsvis slå fast, at regeringen vil arbejde for at styrke det regelbaserede internationale samfund og derfor også fastholde Danmarks tilslutning til internationale konventioner, og det gælder også statsborgerretskonventionen.

Konventionerne er det bedste grundlag, vi ser, for at skabe en verdensorden, hvor hvert enkelt individ og også mindre lande har rettigheder. Som et lille land har Danmark derfor også en selvstændig national interesse i det regelbaserede internationale samfund. Det ændrer ikke på, at der selvfølgelig, som spørgeren er inde på, findes uhensigtsmæssigheder i nogle af konventionerne og fortolkningen af dem, og derfor er regeringen også klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, sådan at de negative bivirkninger kan minimeres.

Spørgeren.

Jamen når ministeren siger, at man gerne vil styrke det regelbaserede internationale samfund, siger man jo dermed også implicit, at man gerne vil styrke de regler, som bl.a. gør, at en voldtægtsforbryder, der for nylig blev dømt ovre i Københavns Byret, med 11 tidligere domme bag sig – bl.a. for meget grove voldtægter mod flere unge danske piger, grove overfaldsvoldtægter og røveriforsøg mod bl.a. en 81-årig kvinde – ikke kan blive frataget sit statsborgerskab. Altså, de regler, der sikrer, at en sådan mand ikke kan blive frataget sit statsborgerskab og derfor senere udvist, skal vi i virkeligheden styrke, så der er bedre rammer, der forhindrer, at sådanne mennesker kan blive udvist.

Ministeren.

Nej, det er helt misforstået fra hr. Mikkel Bjørns side. Vi ønsker en international orden, hvor små lande også har noget at sige. Danmark er jo et lille land og har været det næsten hele sin historie, og det, der har været gældende for det danske forhold til omverdenen, har været, at vi tit har måttet underlægge os større magters forskellige interesser. Nu er vi i en situation og har været det de sidste 80 år – for første gang i vores historie – hvor vi rent faktisk har en selvstændig rolle og en beskyttelse, der gør, at vi kan optræde mere selvstændigt. Det synes jeg der er grund til at hylde, uagtet at der er en masse ting i bl.a. statsborgerretskonventionen, som gør, at vi ikke kan smide folk ud, som rettelig burde have været smidt ud, hvis vi selv kunne bestemme. Men sådan er det; der er begrænsninger.

Spørgeren.

Det er da meget sympatisk, at regeringen har en, hvad skal man sige, langsigtet ambition om at ændre konventionerne indefra. Det er regeringen jo i øvrigt ikke de første der har haft. Derfor er jeg lidt nysgerrig på, hvor hensynet er, og hvad man har tænkt sig at sige til de ofre, der i mellemtiden, mens vi venter på en meget langsigtet og formentlig usandsynlig ændring af konventionerne indefra, bliver udsat for meget grove overfaldsvoldtægter, kriminalitet, røveriforsøg og alt mulig andet. Hvad er budskabet til de mennesker i mellemtiden, mens de venter på regeringens meget langsigtede og lidt tågede ambitioner? Ved Københavns Byret står: »For Almeen Sikkerheden«. Jeg er lidt nysgerrig på, hvor hensynet til almensikkerheden egentlig er i regeringens prioritering af de her internationale konventioner og det internationale regelbaserede samfund.

Ministeren.

Jeg synes, det er meget bemærkelsesværdigt at høre et medlem af Dansk Folkeparti sige, at det, at Danmark som nationalstat har stor handlekraft og kan hvile i sin selvstændighed som nationalstat, hvilket vi kan, fordi vi er en del af et internationalt samfund, som respekterer os, skulle være tåget eller ligegyldigt. Det synes jeg ikke er den dialekt, vi plejer at høre fra Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer.

Der er uden tvivl problemer i forhold til folk, som har fået statsborgerskab, og som opfører sig på en måde, vi under ingen omstændigheder accepterer i Danmark, og som burde have været smidt ud. Det er nogle ting, vi bærer med os. Vi har bl.a. i forhold til fremmedkrigere givet mulighed for at fratage dem deres statsborgerskab. Og det er da klart, at det også er en vej, vi vil afsøge i andre sammenhænge.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Nu nævnte jeg også i mit spørgsmål til justitsministeren, at i november 2022 blev en 42-årig mand idømt 3½ års fængsel for voldtægt af en blot 9-årig pige. De regler, der gør, at vi ikke kan fratage sådan en mand statsborgerskabet og udvise ham, er jo de regler, som regeringen her står og forsvarer. Jeg må indrømme, jeg er dybt forundret over, at en regering, der ellers hævder at være på ofrenes side i de her sager, ikke har en større fornemmelse for, at vi er nødt til at tage et opgør med de her konventioner, hvis vi rent faktisk vil kunne forsvare ofrene.

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Jeg tror, man trods alt må tilføje, at hr. Mikkel Bjørns eget parti jo har bakket op om regeringer, der har stået på præcis samme synspunkt. Så det er ikke, fordi det er helt nyt eller anderledes, end hvad Danmark tidligere har ført af politik. Den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at de ting ikke sker i fremtiden, er jo det, som vi har en fælles ambition, tror jeg bredt set, i Folketinget om, nemlig at sikre, at det at få et dansk statsborgerskab selvfølgelig skal underlægges en relativt stram efterprøvning, hvor man sørger for at sikre, at det ikke er hvem som helst, der kan trække et statsborgerskab, fordi man har boet lang tid nok i landet, men at vi også ved, at det er nogle ordentlige folk, som får tildelt dansk indfødsret.

Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti og siger tak til udlændinge- og integrationsministeren.

Vi byder velkommen til transportministeren og går videre til spørgsmål 16.

Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti og siger tak til udlændinge- og integrationsministeren.

Vi byder velkommen til transportministeren og går videre til spørgsmål 16.