L 19 Forslag til lov om dansk normaltid.

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 25-01-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 31-01-2023
Betænkning afgivet 21-02-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 02-03-2023
3. behandlet, vedtaget 14-03-2023
Ministerområde:
Transportministeriet
Resumé:
Lovforslaget går ud på at sikre et passende lovgivningsmæssigt grundlag for nøjagtig måling af tid, fordi den gældende lov fra 1893 om Tidens Bestemmelse er forældet. Forslaget skal samtidig sikre overensstemmelse mellem gældende lov og gængs praksis, hvor der anvendes den koordinerede universaltid (UTC). Med lovforslaget fastsættes dansk normaltid til at følge UTC tillagt 1 time.

Loven forventes at træde i kraft den 26. marts 2023.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.