Tak for det, formand, og tak til alle ordførerne for deres bemærkninger. Jeg ser kunst og kultur som det bærende fundament, vi står på som mennesker og som samfund. Det lovforslag, som vi behandler i dag, vedrører rammerne for tre vigtige søjler i det danske kulturliv, nemlig vores kunstneriske uddannelser, der dygtigt udvikler, uddanner og klargør fremtidens kunstnere til den verden, de møder, når de er færdige på akademierne og uddannelserne; vores nationalscene, Det Kongelige Teater, som sikrer, at vi kan opleve ypperlig scenekunst; og Statens Kunstfond, der støtter udviklingen af nyskabende idéer og kunstoplevelser af høj kvalitet. Alle tre er på hver deres måde med til at sikre, at vi har et rigt dansk kulturliv.
Med andre ord har lovforslaget, vi sidder med og behandler i dag, temmelig stor betydning for dansk kulturliv. Det skal være med til at sikre, at vores kunstneriske uddannelser, Det Kongelige Teater og Statens Kunstfond alle afspejler det samfund, vi er en del af, og som flere ordførere har bemærket, hviler lovforslaget jo også på en af de debatter, der i Tingets historie har taget allerlængst tid inden for et givent ressortområde.
Lad mig opridse lovforslagets hovedformål, som er for det første at indføre en ny styringsform på de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med henvisning til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, for det andet at ændre reglerne for udpegning til Det Kongelige Teaters bestyrelse, det er i lov om scenekunst, og for det tredje at indføre krav om digitale ansøgninger til Statens Kunstfond, og det er i lov om Statens Kunstfonds virksomhed. Det er et lovforslag, der vedrører de tre rammelovgivninger.
De syv statslige kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er Filmskolen, Kunstakademiet, Scenekunstskolen og de fire musikkonservatorier, der er kendetegnet ved et begrænset antal studiepladser, hvor de studerende optages efter talent. Uddannelserne uddanner dygtige kunstnere og danner også rammerne for skabelsen af kunstværker, koncerter, teaterforestillinger og filmforevisninger for det publikum, der måtte være interesseret. De kunstneriske uddannelser er med andre ord vigtige kunst- og kulturinstitutioners bidrag til et rigt kunst- og kulturliv i Danmark. Uddannelserne har få studerende, ca. 1.800 i alt. Det er små institutioner, der som regel er meget eksponeret i samfundet, kunstbranchen og kulturlivet, og de pådrager sig ofte en stor del opmærksomhed fra medier, politikere og andre interesserede. Det stiller store krav til en professionel ledelse, særlig når udviklingen i branchen og omverdenen med rette stiller krav om, at uddannelserne følger med tiden og omstiller sig.
Ændringerne til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet skal ses netop i det lys. De udspringer af en bred politisk aftale fra 2021, som den nuværende regering har valgt at videreføre. Selve aftalen er desuden baseret på en god del forudgående analysearbejde, hvor både studerende, rektorer og branche- og aftagermiljøer i det såkaldte strukturudvalg er kommet med anbefalinger til ændringer på uddannelserne. Det mener jeg giver lovændringerne stor legitimitet, hvilket er vigtigt for at sikre bred opbakning til og ro om de kunstneriske uddannelsers fremtidige virke. Med aftalen får uddannelsesinstitutionerne klare rammer for at udføre deres hovedopgave, nemlig det at uddanne kunstnere på allerhøjeste niveau. Der indføres klare ledelsesstrukturer med bestyrelser, der skal være uafhængige, fagkyndige og have branchekendskab. Lovændringerne giver mulighed for, at uddannelserne kan fokusere på kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og stiller f.eks. ikke krav om, at Kunstakademiet skal forske; det har mulighed for at gøre det, ligesom de øvrige kunstneriske uddannelser også har mulighed for det, når de vurderer det relevant.
Den politiske aftale indeholder også andre indsatser for uddannelserne, bl.a. forbedring af rammerne for de studerendes trivsel, og for at svare hr. Søren Søndergaard direkte kan jeg sige, at det p.t. er et forordningsspørgsmål. Klageadgang og mulighed for at klage over den behandling, man har fået på uddannelserne, er reguleret via forordning, og til det forordningsarbejde, som forestår, vil jeg invitere ordførerkredsen ind til en gennemgang, så vi i fællesskab kan være enige om, at forordningen også lever op til den ambition, man har haft i aftalekredsen. Den politiske aftale indeholder også andre indsatser for uddannelserne med forbedring af rammerne for trivsel osv. osv. De ændringer vil blive gennemført ved ændringer i bekendtgørelse og i samarbejde med ministeriet og institutionerne på baggrund af dialog med og anbefalinger fra de ordførere, der vælger at bakke op om lovforslaget.
I forhold til lov om scenekunst har ændringerne til lovgivningen til formål at indføre forskudt udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Det Kongelige Teater. Jeg tænker, at de fleste ordførere ligesom jeg med stor interesse har bemærket, at Det Kongelige Teater har offentliggjort deres nye program. Der er mange spændende forestillinger på vej og mange gode muligheder for, at danskere fra hele landet kan få en kæmpestor oplevelse. Det Kongelige Teater sætter i øjeblikket besøgsrekorder. Der er flere besøgende end nogen sinde før, og man spiller flere forestillinger end nogen sinde før. Det er dog så uheldigt, at bestyrelsen udskiftes på en gang. Det vil sige, at den store vidensbevaring, der er behov for i en institution med en mere end 100 år lang historie, med en kompliceret økonomi og med en medarbejderstruktur og ledelsesstruktur præget af diversitet, ikke nødvendigvis eksisterer, når man udskifter hele bestyrelsen på en gang.
Det har derfor været et ønske fra Det Kongelige Teater igennem længere tid. Man har efterspurgt større kontinuitet i bestyrelsen, så vigtig viden ikke går tabt, når medlemmer af bestyrelsen bliver skiftet ud. Den kontinuitet er det vores vurdering, regeringens vurdering, kan opnås ved at indføre forskudt udpegning til teatrets bestyrelse. I de øvrige teaterbestyrelser, som Kulturministeriet udpeger medlemmerne til, har det i næsten 10 år været praksis, og der har været tradition for, at man arbejder forskudt, således at institutionel viden bliver forankret, givet videre og tjener institutionen på bedste vis. Det giver jo god mening, at de fremtidige bestyrelser for landets største teater skal udpeges forskudt, og derfor foreslår regeringen netop at gøre det.
Sidst, men ikke mindst, skal jeg sige lidt om Statens Kunstfonds virksomhed, for ændringerne til lov om netop det har til hensigt at sikre, at Kunstfonden kan kræve, at ansøgere sender ansøgninger digitalt. Det vil gøre selve proceduren mere ligetil for alle ansøgere, lette sagsgangen og sikre, at Kunstfonden følger med den digitale udvikling i samfundet.
Nu har der jo ikke været mange spørgsmål til de forskellige ordførere, der har været heroppe, men skulle der være spørgsmål til mig, vil jeg se frem til at besvare dem. Og jeg ser frem til at følge udvalgsbehandlingen efterfølgende. Tak, formand.