Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 100:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 30.03.2023).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. I snart 10 år har der kørt en forsøgsordning med mulighed for oprettelse af internationale linjer i udskolingen. Det har givet mulighed for at gennemføre op til 50 pct. af undervisningen, primært i naturfagene, på engelsk og dermed fravige folkeskolelovens forudsætning om dansk som undervisningssprog. Forsøget står nu til at udløbe, og en evaluering viser, at muligheden for etablering af sådanne internationale udskolingslinjer har haft en række positive effekter, bl.a. i forhold til elevernes engelskkundskaber og trivsel. Med baggrund i de mange år, hvor forsøget har kørt, står vi derfor på et solidt grundlag, når vi førstebehandler lovforslaget i dag.

Med lovforslaget foreslås det at permanentgøre forsøget, så det fremover bliver muligt for alle folkeskoler at oprette internationale udskolingslinjer, hvor undervisningen i et vist omfang foregår på engelsk. Der er ikke noget tvang i det her – det er en mulighed – og det gør det muligt for dem, der har kørt forsøget, at fortsætte videre. Det her lovforslag handler således ikke om at ændre grundlæggende i den måde, der drives skole på, eller i det sprog, der tales ude i den danske folkeskole. Der er i stedet tale om en ekstra mulighed for de skoler, der kan se et potentiale og en efterspørgsel, og som i øvrigt kan finde de kompetencer, der er nødvendige for at kunne drive dette tilbud.

Samtidig holder vi fast i, at undervisningen skal foregå på dansk i de mere kulturbærende fag som historie, samfundsfag og kristendom. Og prøverne i alle fag skal foregå på dansk.

I Socialdemokratiet hilser vi forslaget velkommen, ligesom forslaget bredt set møder opbakning i høringssvarene. Vi tror på, at de skoler, der vælger at tage imod denne mulighed, kan skabe et anderledes og for nogle elever motiverende og spændende tilbud; et tilbud, hvor kvaliteten selvfølgelig skal være til stede, så vores unge mennesker kan tilegne sig nogle stærke sproglige kompetencer, som kan gavne dem i deres videre uddannelse og arbejdsliv.

Jeg tror på, at det vil være et tilbud, som kan være til gavn for de elever, der godt kan bruge ekstra udfordringer. I min tid som lærer i folkeskolen har jeg mødt de elever, der godt kunne bruge ekstra udfordringer for, at deres potentiale blev udfoldet. Og det er i virkeligheden en af de helt centrale opgaver for den danske folkeskole, nemlig at kunne favne og ramme bredt.

Samtidig finder vi, at det er en god mulighed i forhold til den vigtige frisættelsesdagsorden, som også kører på skoleområdet over de næste år; en dagsorden, vi som parti har store forventninger og forhåbninger til. Det handler nemlig om, at skolerne skal have mere frihed til at bestemme, hvordan de tilrettelægger undervisningen. Lovforslaget her skal ses som et led heri, fordi det åbner nogle nye muligheder.

Vi har i Socialdemokratiet stor tiltro til det dygtige faglige personale, der er ude i vores folkeskoler, og vi tror på, at man lokalt bedst ved, hvordan skolen bedst drives. Opgaven fra vores side er at skabe nogle gode rammer. Med afsæt i en evaluering, som viser stærke sproglige kundskaber og højere trivsel, finder vi god grund til at tro, at dette lovforslag kan være et led heri. På baggrund af dette kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak for det. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første er fra fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for mange fine pointer i talen. Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiets ordfører, om den her mulighed for at lave internationale udskolingslinjer både skal gælde i folkeskolen og på de frie skoler.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som det jo fremgår af det høringsmateriale, der er lavet, handler det her lovforslag udelukkende om at permanentgøre det forsøg, der har været ude i folkeskolen. Derfor er det begrænset hertil. Det er også sådan i dag, at der ligger nogle muligheder for f.eks. friskolerne for at lave de her linjer. Men forslaget her handler om folkeskolen.

Fru Lotte Rod.

Hvad er Socialdemokratiets holdning til, om friskoler også skal have mulighed for at lave internationale udskolingslinjer?

Ordføreren.

Tak. Holdningen er, at der ligger nogle muligheder i lovgivningen allerede i dag for, at friskolerne kan lave det her. Jeg bemærker også, at Friskoleforeningen i deres høringssvar bakker fuldstændig op om det her lovforslag. Så jeg mener faktisk, at friskolerne i vid udstrækning i dag har mulighederne for også at lave nogle anderledes linjer.

Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

De videregående uddannelser har i mange år haft mulighed for at udbyde uddannelser på engelsk, og derfor har vi et ret godt grundlag at vurdere dette på. Vi ved også, at der er lavet en række store analyser og rapporter om effekten af det, og flere af dem konkluderer, at underviserne formidler dårligere, fordi det ikke er deres modersmål, når de skal gøre det på engelsk. De viser også, at de studerende – og det er jo voksne mennesker – får mindre ud af undervisningen, når det foregår på engelsk. Hvorfor, i dette lys, synes Socialdemokratiet så, at det er en god idé, at folkeskoleelever nu skal undervises af undervisere på engelsk, når vi har erfaringer fra videregående uddannelser for, at det faktisk sænker niveauet?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nu mener jeg jo ikke, at vi ved at gennemføre det her lovforslag gør det sådan, at der udelukkende skal undervises på engelsk ude i folkeskolen, i og med at det er en mulighed for skolerne at gribe, og at det handler om, at man kan undervise på engelsk i op til 50 pct. af undervisningstiden, primært i naturfagene. Derfor vil dansk stadig væk klart være det sprog, der er forudsætningen ude i skolen, og det vil også stadig væk være sådan, at de elever, der er på de her linjer, skal gennemføre deres prøver på dansk. Det er jo også sådan, at man skal finde nogle lærere, der har linjefagskompetence i engelsk, til at lave den her undervisning. Så på den baggrund mener jeg at vi er sikret i forhold til det, som ordføreren spørger om.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Så ordføreren anerkender, at niveauet bliver sænket, når der bliver undervist på engelsk. Rapporterne viser, at undervisernes kompetencer og formidlingsevner sænkes, når det foregår på videregående uddannelser. Ergo må vi også forvente, at det sker i de fag i folkeskolen, når det foregår på engelsk. Er ordføreren slet ikke bekymret, når ordføreren anerkender, at det er sådan?

Ordføreren.

Nu tror jeg, at hr. Alex Ahrendtsen binder mig noget på ærmet, som jeg ikke helt sagde, så jeg skal prøve at udtrykke mig lidt klarere her. Når jeg kigger på de evalueringer, der er lavet, så viser det, at man f.eks. i engelsk naturligt får nogle bedre kompetencer med den her undervisning. Derfor tror jeg på, at det her er en mulighed for netop de elever, der savner nogle ekstra udfordringer, for at give dem et ekstra værktøj i værktøjskassen i deres videre liv. For vi ved, at der skal være mere fokus på det internationale; der er mere handel osv. fremadrettet. Derfor deler jeg ikke den bekymring, som spørgeren har for det her lovforslag.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Jeg vil godt sige, at som udgangspunkt er vi for forslaget, men jeg synes faktisk, at ordføreren glider lidt nemt hen over de her analyser, der tidligere blev lavet på universitetsniveau, der netop viste, at når danske undervisere forsøgte at undervise en klasse på engelsk og danske elever, nu på universitetsniveau, skulle modtage undervisning på engelsk, så blev fagligheden faktisk sat sådan lidt ud på et sidespor.

Det er nok det, der er min bekymring i forhold til det her, nemlig om man, når ordføreren er så uklar i sin melding om det, så i det hele taget har gjort sig klart, at den her faglighed er lige så vigtig at få med, som at der gives undervisning på engelsk og mulighed for en international udskolingslinje.

Ordføreren.

Jeg deler ikke den her bekymring for, at man på den måde får nogle dårligere kompetencer ved det her. Jeg ser det her som en mulighed for en skole, hvis man vurderer, at man kan lave det her tilbud kvalitativt godt; så får man netop den mulighed. Det er jo også en del af den frisættelsesdagsorden, hvor man får et ekstra værktøj i værktøjskassen, ligesom man i dag kan lave internationale linjer inden for eksempelvis sport.

Derfor anerkender jeg ikke den præmis. Jeg glæder mig over, at Nye Borgerlige bakker op om forslaget, som jeg tror kan blive rigtig godt for nogle af de elever, der særlig mangler nogle ekstra udfordringer ude i folkeskolen.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg føler stadig væk, at ordføreren glider lidt af på det. Det er en reel bekymring i forhold til et forholdsvis godt forslag, men det ser ud, som om det er vigtigere at få gennemført forslaget, altså at koble engelsk på i forbindelse med at frisætte. Vi skal huske, at det er folkeskoleelever i 7.-9. klasse, der i forvejen er ved at lære engelsk, som nu skal lære at tale om naturfag på engelsk. Så jeg synes faktisk, at ordføreren måske skal italesætte det her problem i udvalgsbehandlingen og finde en løsning på at sikre kvaliteten.

Ordføreren.

Jeg anerkender fuldstændig, at der skal være kvalitet i det her tilbud, og der er det, jeg har tiltro til det dygtige personale, der er ude i skolerne, altså i forhold til at sikre den kvalitet, der skal være i det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Kris Jensen Skriver. Jeg byder velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Med dette lovforslag permanentgøres forsøget med internationale udskolingslinjer i folkeskolen. Evalueringer af forsøget har nemlig vist, at eleverne på de internationale linjer klarer sig bedre i engelsk ved afgangsprøven, og faktisk trives de også bedre socialt. Det mener vi egentlig er rigtig positivt, og man kan også sige, at forsøget har opnået sit formål.

Jeg synes faktisk, at det er rart, når vi ser, at der er forsøg, der nu har været afprøvet rundtomkring, at vi så også gør det til virkelighed fremadrettet. Det betyder også, at med lovforslaget her kan de skoler, som ønsker det, fortsætte med de her linjer, og skoler, der vil prøve kræfter med de her internationale linjer, får friheden til at oprette dem. Det er intet krav, at skolerne skal oprette internationale linjer, og det er vigtigt at sige, at der jo er den her frihedsdagsorden i det, at det er noget, den enkelte skole tager stilling til.

Så Venstre kommer til at stemme for forslaget, og især synes vi, at det er et godt skridt på vejen mod en skole med mere frihed til lokal forankring. Tak.

Tak. Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Venstre er jo et liberalt parti. Hvordan har ordføreren det med, at man nu med dette lovforslag, hvis det går igennem, ved hjælp af skattekroner får mulighed for at konkurrere med private foretagender?

På privatskoler og friskoler er der jo internationale linjer, og der er mange forældre, der er glade for det. Nu bliver det så muligt for en kommune, med skatteborgernes penge i ryggen, at oprette sådan nogle internationale udskolingslinjer, og man går dermed ind og konkurrerer med friskoler og privatskoler. Hvordan har ordføreren det med det som medlem af et liberalt orienteret parti?

Ordføreren.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører for spørgsmålet. Jeg må sige, at jeg har det sådan, også som et liberalt menneske, at jeg egentlig synes, at på den her måde kommer der måske en mere lige konkurrence, kan man sige. Jeg ved godt, som Dansk Folkepartis ordfører siger, at der på en eller anden måde er nogle skattekroner med. Men det er jo helt generelt sådan, at ja, vi støtter folkeskolen med skattekroner, og det, at man nu også giver rigtig mange skoleelever i folkeskolen mulighed for at få de her muligheder, synes jeg faktisk ikke er et problem. Måske ordføreren også har læst høringssvarene fra Friskoleforeningen. Der ser jeg heller ikke, at de har bekymringer i den retning.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Så det er ikke noget problem, at en kommune, en folkeskole kan give et gratis tilbud om internationale udskolingslinjer, og at der i samme kommune så er en friskole, hvor forældrene delvis skal betale for undervisningen i det internationale. Det er ikke noget problem, og man ser ikke, at der er en konkurrenceulighed?

Ordføreren.

Nej, jeg synes ikke, det er et problem. Det er klart, at hvis man som Dansk Folkepartis ordfører ønsker at tage de negative briller på, så kan man jo altid kan finde et eller andet hår i suppen. Jeg må sige, at jeg glæder mig over, at der nu generelt på landsplan er rigtig mange flere elever, som forhåbentlig kan få gavn af det her.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Hvad er Venstres holdning til, om friskolerne skal have den samme mulighed for at lave internationale udskolingslinjer som folkeskolen?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at der egentlig er nogle gode muligheder i dag. Og fru Lotte Rod ved også udmærket godt, at vi i Venstre holder af de frie skoler, men jeg synes egentlig ikke, at det er noget, der har været efterspurgt af Friskoleforeningen. Og ja, hvis de kommer med nogle forespørgsler, tager jeg gerne en snak med dem.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anni Matthiesen, og jeg byder velkommen til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Mange tak for ordet, formand. Fra skoleåret 2014/15 har det været muligt at etablere internationale udskolingslinjer som led i et rammeforsøg, og med det her lovforslag tilsigter vi så at permanentgøre den mulighed, så de skoler, der forsøgsvis har etableret de her internationale linjer, kan fortsætte som hidtil, og så nye skoler også har mulighed for at oprette dem, hvis de ønsker det.

Formålet med rammeforsøget har siden etableringen været at styrke elevernes faglige kompetencer, herunder fremmedsprogskompetencer, og deres lyst til at lære samt at styrke trivsel, alsidig udvikling og uddannelsesparathed, og evalueringen peger på, at en del af de her mål faktisk opnås. Skolerne i rammeforsøget oplever derudover et mindre frafald og en større søgning. Alt i alt peger det på, at ordningen altså har positive effekter.

I Moderaterne vægter vi internationalt udsyn højt. Vi bor jo 5,8 millioner mennesker i en verden med 8 milliarder, så det er vigtigt, at vi udstyrer fremtidige generationer med kompetencer til at kunne begå sig internationalt. Derfor vil jeg gerne takke ministeren for at fremsætte lovforslag L 100, som vi i Moderaterne støtter. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkninger. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Hvordan har ordføreren det med, at analyser og rapporter fra videregående uddannelser viser, at studerende, når de bliver undervist på engelsk, får mindre ud af undervisningen, end hvis den var på dansk, og at undervisere, der underviser på engelsk, ofte har sværere ved at forklare komplicerede sammenhænge end på dansk? Man må gå ud fra, at det samme gør sig gældende i folkeskolen og måske endda med en større effekt, fordi det drejer sig om børn og unge.

Ordføreren.

Jeg deler egentlig dine tanker om, at det kan være svært for nogle studerende. Jeg har jo selv været underviser på universitetet i 10 år, og jeg oplever egentlig, at rigtig mange studerende synes, at det faktisk er en ret stor omvæltning, altså det her med at blive undervist på primært dansk igennem 12 år og så pludselig på universitetet at skulle undervises og læse et stort pensum på engelsk. Det er en udfordring og en omvæltning for mange, og i det perspektiv tænker jeg egentlig, at det her jo faktisk kan klæde dem bedre på til universitetet og til, at der er den store forventning om, at de faktisk er rigtig dygtige til engelsk. Der tænker jeg egentlig, at det her kan klæde dem på til det.

Så rejser du også en bekymring i forhold til undervisernes kompetencer, og der tænker jeg umiddelbart – det fremgår også af de evalueringer, der har været – at det, der har været problemet, er at finde nogle lærere, som faktisk har kompetencerne til det, og vi skal jo så sikre, at der findes de her lærere, og det har jeg indtryk af at de lykkedes med på forsøgsskolerne.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Tak for ærligheden. Det sætter jeg pris på. Synes ordføreren ikke, at det er et problem, at man bruger naturvidenskabelige fag til sprogundervisning – for det er jo egentlig det, som bliver undersøgt og vægtet i de her undersøgelser – i stedet for at man vægter det faglige indhold, nemlig det naturvidenskabelige? Er det ikke et problem i sig selv, at man gør flere fag til sprogfag?

Jeg kan godt forstå, at eleverne bliver bedre til engelsk, når de får flere konfrontationstimer på engelsk, men det må være det naturvidenskabelige indhold, der er det afgørende, og ikke det sproglige. Ellers blander man jo tingene sammen.

Ordføreren.

Umiddelbart ser jeg ikke den konflikt. For det, de bliver undervist i på engelsk, er jo trods alt stadig væk det naturvidenskabelige. Så jeg tænker godt, at de kan lære det naturvidenskabelige, og når det så bliver formidlet på engelsk, så har det den sidegevinst, at de også bliver bedre til engelsk. Derudover fremgår det også, at det er op til 50 pct., så der vil jo stadig væk også være undervisning i naturvidenskabelige fag på dansk.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen. Og jeg gør lige opmærksom på, at vi ikke bruger tiltaleformen du her i salen. Jeg giver nu ordet til hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har lovet at hilse fra Enhedslisten, hvis ordfører er blevet syg, og sige, at Enhedslisten bakker op om forslaget. Og det gør SF også. Men jeg er nok ikke så jublende begejstret som de foregående ordførere, og det her er heller ikke noget, der har været meget vigtigt for SF.

Man kan vel sige, at vi er stillet over for to vægtskåle, hvor det, der er i den ene vægtskål, som taler for, er, at hele skoleverdenen faktisk ønsker det her og bakker op om forslaget. Skolelederne, lærerne, KL og professionshøjskolerne synes alle sammen, at det er en god idé; det er alle sammen mennesker, som SF lytter til, og som vi synes man skal lytte til. Det, der også taler for, er, at forsøget er gået rigtig godt, at det ligesom har fremmet elevernes motivation og trivsel, og at det har styrket deres sprogkundskaber. Og den sidste og meget vigtige ting for mig er, at det øger friheden for skolerne til at lave den skoledag, man synes giver bedst mening for børnene.

Det, der taler imod, er egentlig nogle af de ting, som hr. Alex Ahrendtsen også er inde på. Altså, vil det her egentlig give en bedre skole? Vil det egentlig betyde, at man udvander det danske sprog, ligesom man har set det på nogle af de videregående uddannelser? Vil det her være en type tilbud, som der er nogle børn, som måske ikke er så ressourcestærke, der ikke føler sig hjemme i? Er det her i virkeligheden en mulighed for at sige: Vi ved godt, at det her tilbud, hvor man taler rigtig meget engelsk, tiltrækker én type børn og afskrækker en anden type børn? Det er jo det, man har set på nogle ungdomsuddannelser, hvor man har noget lignende. Dét er min bekymring: Altså, giver det en bedre skole?

Når vi er tippet til et ja og til at være for forslaget, er det, fordi vi går meget op i, at skolerne skal have mere frihed til at lave skole på den måde, som de synes giver bedst mening, og fordi skoleverdenen bakker op om det her. Men jeg er bekymret over det, og jeg ønsker egentlig også aktivt at holde øje med det, og derfor har vi det tilbud til Dansk Folkeparti, at hvis man ønsker f.eks. at lave et ændringsforslag om at skrive ind i loven, at det her er noget, man skal følge, eller at der skal være en revision af loven efter en periode, så vil SF være åbne for det. Jeg er ikke sådan jublende begejstret for, at det der med specialiserede linjer sniger sig ind i den almene skole alle mulige steder på alle mulige mærkelige måder. Så jeg er nok lidt skeptisk over for det her forslag, men synes trods alt, at med de her mange kloge mennesker, der taler for det, og fordi forsøget er gået godt, så må vi se, hvordan det går. Så ja, vi kunne godt være friske på en revision af loven, og jeg er lidt skeptisk.

Så vil jeg sige, at KL jo har lavet det glimrende forslag, at man, når man nu er i gang med at give mere frihed på udskolingslinjer med hensyn til internationale sprog, også giver mere frihed i forhold til praktisk-musiske valgfag, og at man i det hele taget giver mere frihed i udskolingen. Der synes jeg måske, at man er startet småt ved at give frihed på det her område, og der kunne jeg måske godt tænke mig, at man – med de mange rosende ord og de mange bemærkninger om, at frihed er godt – lige gik skridtet videre, og derfor ville jeg også være åben for, at når man alligevel havde sækken åben, så også åbnede for mere frihed på f.eks. valgfagene. Det er et tilbud til de mange partier, der er i salen, og det tror jeg skal være min sidste bemærkning, og at SF altså bakker op om forslaget.

Tak for det. Der er nogle enkelte korte bemærkninger. Den første er fra hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak for den nuancerede tilgang. Vi kan sagtens finde ud af at lave et lille ændringsforslag sammen. Det ville måske være lidt usædvanligt, i og med at SF stemmer for og vi kommer til at stemme imod, men det er jo en lille praktisk ting. Derfor kan vi jo godt lave et fint lille ændringsforslag, der sørger for en revision og en evaluering. For jeg er ikke sikker på, at det er så god en ting, som man siger. Professionshøjskolerne advarer jo også i deres høringssvar, bl.a. på grund af den viden, man har, om effekten af engelskundervisningen på de videregående uddannelser. Kan det ikke få ordføreren til at skifte holdning og i sidste ende stemme nej, når nu professionshøjskolerne advarer?

Ordføreren.

Som jeg forstår det, er deres bekymring, om man har undervisere, der har kompetencer, der er gode nok til, at man kan lave nogle udskolingslinjer, hvor eleverne får noget ud af det. Den bekymring har jeg også, men der har jeg så også den forhåbning – og det er jo det, der er med frihed – at man kun sætter de her udskolingslinjer i gang ude lokalt, hvis der faktisk er de undervisere, og hvis man faktisk tror på, er det her vil gøre skoledagen bedre for børnene. Ellers håber jeg bestemt ikke, man sætter det i gang. Men det er jo noget af det, man kunne følge, hvis man lavede sådan en revisionsbestemmelse.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Professionshøjskolerne advarer jo også om det faglige niveau, bl.a. på grund af erfaringerne fra videregående uddannelser, hvor man har undervisere, som kan undervise på engelsk, men hvor det faglige indhold falder i niveau, og hvor de studerende lærer mindre, fordi det ikke foregår på deres modersmål. Det er jo en bekymring, som man har. Får det ikke ordføreren til i sidste ende måske at hælde til det mere skeptiske og så stemme nej, når vi ved, det er sådan?

Ordføreren.

Den bekymring deler jeg egentlig, og det var derfor, jeg brugte billedet med de to vægtskåle. På grund af den vægtskål, der hedder mere frihed til skolerne, som er den vigtigste vægtskål, jeg overhovedet har i skolepolitikken, og som jeg har kæmpet for i mange år, så stemmer vi ja her. Vi håber, at det her meget lille forslag kan føre til mere frihed, også på andre områder i den danske folkeskole.

Men jo, jeg er lidt bekymret for det her, og det er også derfor, jeg var lidt overrasket over, at det er et af de første forslag, vi skal behandle i den her samling.

Hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Tak for det. Og tak til ordføreren for en god og meget nuanceret holdning til det her. Jeg er selvfølgelig – hvad skal man sige – mere positivt indstillet over for det her, end ordføreren er, men der var nogle gode nuancer og nogle gode overvejelser, også i forhold til friheden. Når jeg kigger på folkeskolen, tænker jeg, at ordføreren og jeg er helt enige om, at folkeskolen skal kunne løfte dem, der er fagligt udfordret.

For 5-6 måneder siden, altså før folketingsvalget, stod jeg selv med en 9. klasse. Og derude i folkeskolen sad der bare et par elever i hver klasse, som også fortjente at blive udfordret ekstra, fordi de egentlig var rigtig godt med. Anerkender ordføreren, at det her kan være et rigtig godt tilbud til den type elever?

Ordføreren.

Der er da ingen tvivl om, at der vil være en gruppe af elever, for hvem det her er et rigtig godt tilbud – at det er fedt og sjovt og en ekstra udfordring. Og dem skal vi i virkeligheden gøre meget mere for, end vi gør i dag. Det er også noget, vi har besluttet i »Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen«.

Min bekymring går bare lidt på de elever, som altid kommer i klemme, når politikere og skolefolk får gode idéer, altså når vi lige pludselig siger, at nu kan man bare afskaffe det periodiske system og lave al undervisning projektorienteret og alt også kan foregå på andre sprog. Altså, der er bare nogle elever, der bliver fuldstændig tabt i det der, for det, de har brug for, er egentlig en rimelig stabil skoledag, hvor man ved, hvad det er, man får, og det skal gerne være på dansk. Jeg håber, at man ude lokalt sørger for at rumme begge type elever.

Hr. Kris Jensen Skriver.

I virkeligheden synes jeg jo at det her handler om at give et nyt værktøj til værktøjskassen, sådan at man netop ude lokalt kan gribe muligheden, hvis man vil. Og synes man ikke, at man har kompetencerne på skolen eller ikke har muligheden for det, så kan man jo lade være. Så jeg vil bare høre, om ordføreren anerkender, at det her er en mulighed for skolerne – det er jo ikke noget, man skal.

Ordføreren.

Det anerkender jeg; ellers havde SF heller ikke stemt for.

Hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Tusind tak for en nuanceret tale. Jeg har egentlig bare et enkelt spørgsmål, for jeg ved, at ordføreren ligesom jeg går meget op i elevernes trivsel. Og jeg overvejer selv, hvad årsagen kan være til, at evalueringen her viser, at de faktisk får en øget trivsel. Jeg har ikke selv et svar på det, men jeg tænker på, om ordføreren har nogen idé om, hvad årsagen kan være til, at evalueringen peger på, at der kommer en øget trivsel i de her udskolingslinjer, hvor det er internationalt.

Ordføreren.

Altså, jeg har jo ikke belæg for det, jeg siger nu. Jeg er også politiker, så derfor siger jeg det alligevel. (Munterhed). Men det, jeg synes jeg typisk har set i den danske folkeskole, er, at når nogle skoler eller nogle kommuner aktivt selv går ind i et forsøg og siger, at det her vil de, og de har en masse gode idéer, så giver det bare en masse god energi, og det betyder også, at eleverne får bedre trivsel, for de kan jo mærke den energi, og de har måske endda været med til selv at tilrettelægge forsøget.

Når det så bliver permanent og noget, alle kan gøre, og der måske ikke ligger den der energi i det, så kan jeg være bekymret for, om man vil se den samme trivsel, eller om det lige pludselig vil være kommunalpolitikere, der har en helt vildt stor drøm om, at det her skal blive til virkelighed, som så siger: Det her skal alle skoler gøre. Det håber og tror jeg ikke, men det kan være min bekymring, og jeg tror, det er derfor, det har ført til øget trivsel.

Hr. Rasmus Lund-Nielsen.

Jeg tænker, at ordføreren har ret i, at der er det her med, at man køber ind på det, og at man kan selv præge det. En anden tanke kunne være, at de jo så måske bliver udfordret på et niveau, der er højere, og oplever det, der i evalueringen kaldes en faglig trivsel. Er ordføreren enig i, at det også er vigtigt for trivsel, at eleverne ligesom bliver udfordret på det niveau, de nu engang er på?

Ordføreren.

Ja, det er jeg fuldstændig enig i. Og der synes jeg fortsat, at vi har en opgave foran os, for når det kommer til de stærkeste elever og de mest udsatte elever, er vi ikke gode nok til at være der for nogen af de to grupper. Vi er ikke gode nok til at skabe de politiske rammer, der gør, at lærerne f.eks. sammen med pædagogerne har tid til at være der for de to grupper.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jacob Mark. Og jeg giver nu ordet til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Med forslaget foreslås det at give kommunalbestyrelsen kompetence til at beslutte at oprette internationale linjer på 7.-9. klassetrin, hvor grundskoleeleverne i op til 50 pct. af den samlede undervisningstid modtager undervisning på engelsk. Undervisningen på engelsk må primært finde sted i de naturvidenskabelige fag. Der har siden skoleåret 2014/15 været mulighed for det som led i et rammeforsøg. Formålet med forsøget har været at afdække, om fokus på den internationale vinkel med undervisning på engelsk i et vist omfang bidrager til at fremme elevernes faglige kompetencer, herunder fremmedsprogskompetencer, lyst til at lære, trivsel og alsidige udvikling. Og med forslaget her vil man gøre forsøgsordningen permanent.

Den foreslåede mulighed for at oprette internationale udskolingslinjer er altså en mulighed og ikke et krav for de skoler, der har forudsætninger herfor, herunder også de rette lærerkompetencer. Det er en forudsætning for forslaget, at der undervises på dansk i et omfang, så det sikres, at eleverne får tilstrækkelige forudsætninger for at aflægge test og prøver på dansk og dermed bestå folkeskolens afgangseksamen, der giver mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Undervisningen skal i øvrigt være tilrettelagt således, at indholdet i alle fag, også øvrige sprogfag, følger folkeskoleloven, herunder Fælles Mål.

I Danmarksdemokraterne er vi positive over for forslaget, for evalueringen af forsøgsordningen viser jo, at elevernes kompetencer og trivsel er blevet præget i en positiv retning. Samtidig er det også positivt, at skolerne ikke pålægges krav, men får større frihedsgrader og bedre muligheder for at tilrettelægge undervisningen på baggrund af elevernes ønsker og faglige behov.

Der har været nogle af høringsparterne, som har stillet spørgsmål om muligheden for internationale linjer på fri- og privatskoler. F.eks. skriver Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, at de ønsker, at alle børn og unge i Danmark får samme muligheder for faglig udvikling og trivsel, og foreningen stiller sig derfor kritisk over for, at forslaget om en permanentgørelse af internationale udskolingslinjer ikke også indebærer en ændring i lov om friskoler og private grundskoler, altså at frie grundskoler ikke får de samme muligheder, som folkeskoler får med lovforslaget her. Og så skriver de, at folkeskolen i denne kontekst får mere frihed til at tilbyde et anderledes undervisningstilbud for eleverne, end de frie grundskoler har.

Det kunne jeg da godt tænke mig at høre ministerens kommentar til, også i forhold til Frie Skolers Lærerforening, som hilser forslaget velkommen, men som også har en forventning om, at frie grundskoler får samme muligheder. De mener, at muligheden for at fravige forudsætningen om, at undervisningssproget er dansk, bør tilfalde alle grundskoler. Derfor henstiller foreningen til, at samme lovændring indarbejdes i friskoleloven, og det kunne jeg også godt tænke mig at høre ministerens kommentar til, når ministeren kommer herop på talerstolen.

Men alt i alt er vi i Danmarksdemokraterne positive over for lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Karina Adsbøl. Og jeg byder nu velkommen til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak. For Liberal Alliance er det virkelig vigtigt, at vi får en bedre folkeskole, og det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning; jeg tror, vi alle sammen herinde har læst den årlige statusredegørelse, der kom, omkring folkeskolen, hvor det sås, at ingen af de mål, man satte sig, da man lavede folkeskolereformen, var indfriet.

Jeg synes, vi bliver nødt til at tage hånd om folkeskolen nu og de mange udfordringer, de slås med til daglig, og vi behøver og vi skal heller ikke opfinde den dybe tallerken igen. Vi skal kigge på vores lands mange velfungerende fri- og privatskoler, for frihed og ansvar virker, og i det her lovforslag er frihed og ansvar også grundstenen. Derfor er det meget positivt, at regeringen ønsker at permanentgøre forsøget med de internationale udskolingslinjer.

Evalueringerne af forsøget har været overvejende positive. F.eks. har de deltagende skoler oplevet, at der er flere, der har søgt hen til skolerne, og eleverne har oplevet større trivsel. Derudover viser evalueringerne også, at eleverne fra internationale udskolingslinjer ser, at de klarer sig markant bedre i engelsk ved folkeskolens afgangsprøver.

Liberal Alliance støtter lovforslaget og håber, at regeringen vil fremsætte flere frisættende forslag på skoleområdet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Liberal Alliance har altid været en stærk tilhænger af friskoler og privatskoler, bl.a. sammen med Dansk Folkeparti. Derfor undrer det mig lidt, at man stemmer for det her, for man gør det jo – hvordan skal jeg sige det på en pæn måde – lettere for forældre at fravælge en friskole med en international linje og så tilvælge en folkeskole med en international linje, for i folkeskolen er det gratis, mens man skal betale for at have sit barn på en friskole. Hvordan kan man som et liberalt parti gå ind for, at skatteyderne skal hjælpe til med, at folkeskolerne får internationale udskolingslinjer og dermed gør det sværere for friskoler og private skoler at tiltrække elever til deres internationale udskolingslinjer?

Ordføreren.

Som medlem af et liberalt parti er jeg også meget glad for konkurrence, og jeg tror, at der tit, når man som forældre og elev skal stå og vælge sin skole, er mange ting, man opvejer mod hinanden, og der er helt sikkert nogle anderledes værdier på fri- og privatskoler. Så jeg håber da ikke, at man bare vil tilvælge folkeskolen, fordi det er billigere. Men nu ser vi også gerne i Liberal Alliance, at koblingsprocenten bliver hævet. Men derfor vil jeg jo stadig væk ikke stemme imod det her forslag for at forringe mulighederne i folkeskolen. Vi ønsker jo en bedre folkeskole, der kan indrette sig mere, som den ønsker, og til elevernes bedste.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Så man støtter faktisk den ubalance ved at sige ja til dette forslag. Det er gratis at gå på en folkeskole med en international udskolingslinje, mens man skal betale for at gå på en privatskole. Skal jeg forstå det sådan, at Liberal Alliance ikke længere er tilhængere af at støtte og styrke friskolerne, men nu er blevet tilhængere af at styrke og støtte folkeskolerne?

Ordføreren.

Liberal Alliance er tilhængere af at styrke både fri- og privatskoler og folkeskolen. Og med det her lovforslag støtter vi folkeskolen – hvis vi stemte imod det, ville vi ikke støtte nogen af dem.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helena Artmann Andresen, og jeg byder nu velkommen til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg har lige fået lov til at træde til som erstatning for fru Lise Bertelsen, men jeg har jo været ordfører på grundskoleområdet igennem mange år, og det er skønt at lytte til debatten – og det er et fantastisk område.

I Det Konservative Folkeparti har vi valgt at støtte det her lovforslag, og vi bakker altså op om at gøre den her ordning permanent. Vi har bemærket nogle vigtige ting, synes vi, i lovforslaget. Vi kan i evalueringen se, at forsøg med internationale udskolingslinjer viser et billede af, at eleverne klarer sig markant bedre i engelsk ved folkeskolens afgangsprøver sammenlignet med andre elever. Det synes vi er et resultat, som er meget sigende. Man kan også se, at det bliver bemærket, at det påvirker elevernes samlede trivsel i positiv retning. Så kunne man jo også få den tanke – uden sådan at have evidens for det – at man ved at have internationale udskolingslinjer kunne få en folkeskole, som kunne blive mere attraktiv i et lokalområde og dermed altså lettere kunne tiltrække elever og på den måde også skille sig ud.

Det eneste, vi er ærgerlige over, og som vi også kommer til at stille spørgsmål om i udvalgsbehandlingen, er, at det også i høringssvarene fremgår, at de frie grundskoler jo ikke får samme muligheder som folkeskolerne, ifald det her lovforslag bliver vedtaget. Det undrer vi os over, og derfor vil vi gerne undervejs i udvalgsbehandlingen bede ministeren svare på, om den samme lovændring kan blive indarbejdet i friskoleloven for at sikre alle grundskoler og børn samme undervisningsmuligheder. Det skal være ordene. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mai Mercado. Og jeg byder nu velkommen til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Hvor det skønt, at vi får lov til at få den her diskussion om sprog i skolen, også selv om det bare drejer sig om en lillebitte del af det. Så dermed også tak til Dansk Folkeparti for at kaste sig ind i den her debat, for det gør det jo også lidt nemmere at dele os efter anskuelse.

For jeg synes, det her forslag er fedt. Jeg har selv gået på tysk skole, og det vil sige – også til Dansk Folkeparti – at ud over dansk havde jeg jo samtlige timer på tysk. Jeg har lært historie, jeg har læst de forskellige værker, jeg har lært alt i naturfagene på tysk. Da jeg var færdig med det, rejste jeg til Frankrig og gik på gymnasiet der. Jeg kan jo godt genkende det, som Dansk Folkepartis ordfører her rejser, for det allerførste, jeg skulle, da jeg kom til Frankrig, var at læse »Kong Ødipus« på fransk, og jeg vil sige, at det måske var en lille smule over mit niveau. Så jeg anerkender selvfølgelig fuldstændig, at det jo er noget andet at tilegne sig noget på et andet sprog end sit modersmål, men for mig har det været den største gave at få lov til at vokse op med tysk og dansk som to sprog og to kulturer.

Jeg tror, at noget af det, der i virkeligheden har fyldt for lidt i debatten i dag, er det, som de her linjer jo kan, nemlig at skabe en faglig stolthed, at skabe en identitet, at skabe noget, som man er fælles om og begejstret for. Jeg drømmer jo om – det var SF's ordfører også inde på – at det her kunne være en start på at skabe den begejstring for, at man kan få lov til at fordybe sig, altså på ikke at have en folkeskole, hvor man skal skynde sig så meget igennem tingene, hvor der er så mange mål, og hvor det hele tiden handler om, at man skal videre til det næste, men en folkeskole, hvor man faktisk kan få lov til at blive rigtig god til noget. Jeg ville da elske, at der var plads til at lave virkelig fede forløb i skolen, musiske, kreative, æstetiske forløb. Nu er det så det internationale og det engelske, vi behandler i dag, men jeg synes i det hele taget, det er vigtigt at få en diskussion af, hvordan vi kan få en skole, hvor man kan få lov til at fordybe sig i ting; det er en meget, meget vigtig debat.

Så Radikale Venstre kan støtte det her forslag. Jeg er jo det samme sted, hvor jeg synes – det spurgte jeg også et par af de andre ordførere om, og jeg kunne høre, at den konservative ordfører havde bidt mærke i det samme – at der jo er en underlig skævvridning i, at hvis man er en friskole, så skal man lave en helt filial, altså finde en bygning, der ligger et andet sted, men hvis man er en folkeskole, så kan man bare lave det som en linje på skolen. Jeg synes, det er helt oplagt, at når vi næste gang skal kigge på friskolelovgivningen, så skal friskolerne da have den samme mulighed for at lave internationale linjer, som vi hermed giver folkeskolen.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Jeg giver ordet til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Var den tyske skole, som fru Lotte Rod gik på, en tysk folkeskole, eller var det en tysk friskole, eller var det en tysk privatskole?

Ordføreren.

Den er faktisk det hele på en gang, for den hedder Deutsche Privatschule Apenrade. Det er en privat skole, men for det tyske mindretal er det en folkeskole, og det vil sige, at det er noget så smukt som en folkeskole og en privatskole på en gang.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo en vigtig lille detalje, for det viser, at man sagtens kan have fremmedsprogede skoler i Danmark, nemlig som friskole eller privatskole, og derfor er der ingen grund til, at man giver folkeskolerne lov til det, i og med at man så også kommer til at konkurrere på ulige vilkår, hvilket jeg ikke synes er i orden. Det må et liberalt parti som Radikale Venstre jo kunne forstå. Så hvorfor stemmer man så ikke nej til det her?

Ordføreren.

Men hvorfor er det et problem? Altså, jeg så da gerne, at der var mange flere, som havde lyst til at vælge den lokale skole til, så vi ikke får sådan en skole, hvor man synes, at man skal shoppe rundt mellem skolerne, men så det er naturligt for de fleste børn, at man går på den skole, man hører til, og så giver det da god mening, at der på den skole også kan laves en international linje. Jeg ser ikke nogen modsætning i, at man kan gøre det på både friskoler og i folkeskolen. Tværtimod er problemet jo lige nu, at friskolerne faktisk har dårligere forhold her end folkeskolen.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til hr. Alex Ahrendtsen, men der er en fra hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Tak, og tak for talen og for en spændende debat her i dag. Jeg vil bare høre ordføreren, hvordan ordføreren læser det høringssvar, der er kommet fra Friskoleforeningen, som jo, i hvert fald som jeg læser det, ikke ser nogen udfordringer ved det her lovforslag. Jeg vil godt høre, hvad ordføreren siger til det høringssvar.

Ordføreren.

Jeg har godt bidt mærke i, at man kun kan lave det på en friskole, hvis det er en egentlig filial og ikke en udskolingsskolingslinje. Jeg synes bare, det giver god mening, at der gælder de samme regler for folkeskolen og friskolen. Jeg anerkender sådan set ministerens svar – jeg har jo skrevet frem og tilbage med ministeren nogle gange for at se, om vi kunne gøre noget ved det undervejs her i behandlingen – om, at det her handler om folkeskolen, men jeg synes, det giver god mening, at friskolerne, næste gang vi kigger på dem, får den samme mulighed.

Så er der ikke flere bemærkninger fra hr. Kris Jensen Skriver, og så giver jeg ordet til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Jeg vil gerne takke ordføreren for en tale, der hylder det internationale udsyn, og så stille det samme spørgsmål, som jeg stillede til SF's ordfører. Jeg synes, det er interessant, at trivslen øges med de her forsøg. Hvad tænker ordføreren kan være årsagen til det? For du har jo om nogen kendskab til en skole, der underviser på et andet sprog.

Ordføreren.

Jeg har ikke været dybt nede i tallene, så lidt ligesom SF's ordfører må jeg sige, at det står for min egen regning, og at jeg ikke kan tage nogen forskere til indtægt for det. Men jeg forestiller mig, at der er en særlig faglig identitet – altså at det for de elever, der går på den internationale udskolingslinje, er lidt på samme måde, som vi kan se på erhvervsskolerne, nemlig at der er en enorm faglig stolthed forbundet med ens fag. Og her er det jo knyttet op på noget internationalt. Der er sikkert nogle, der gerne vil ud; måske er der nogle, der, ligesom jeg gjorde, drømmer at komme ud i verden og blive udvekslingsstudent. Måske taler de sammen om nogle ting. Måske er de bare begejstret for det og har et fællesskab om det.

Jeg tror, at vi i hele det her spørgsmål om trivsel nu har et stort behov for at komme væk fra, at alt skal være noget, der handler om noget inde i den enkelte, og at der er noget galt med den enkelte, og at man skal forholde sig til ens egne mål. For vi har som mennesker brug for at være en del af noget, der er større. Og i det her tilfælde er det så måske det internationale udsyn og det, at man måske nogle gange også bander over, at det er svært at lære det her på engelsk, som binder eleverne sammen, og som dermed giver et fællesskab og skaber trivsel.

Hr. Rasmus Lund-Nielsen.

Jeg er meget enig med ordføreren. Jeg tænker også, som jeg nævnte over for SF's ordfører, at det også kan have noget at gøre med, at de i højere grad bliver tilpas udfordret på det niveau, de nu engang er på. Er ordførerens parti også villig til at kigge på, at vi i højere grad, end vi gør i dag, udfordrer de dygtigste elever?

Ordføreren.

Ja, jeg er optaget af, at vi både bliver bedre til at udfordre de dygtigste elever, men faktisk også til at rumme en gruppe af børn, som har en helt særlig plads i mit hjerte, nemlig de højt begavede børn, som faktisk tit ikke er dem, der præsterer særlig godt, men ender med at falde igennem. Det er mit håb – og det er i hvert fald en af de ting, som vi i Radikale Venstre gerne vil tage med til finanslovsforhandlingerne – at vi kan lave et egentligt videncenter for højt begavede børn, for det er en gruppe børn, som vi taber i skolen i dag, fordi vi er for dårlige til at undervisningsdifferentiere.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lotte Rod. Vi går videre i ordførerrækken, og jeg giver nu ordet til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det er nok ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti kommer til at stemme nej til dette forslag; vi har været imod disse internationale udskolingslinjer fra starten, lige siden de første gang blev præsenteret i 2013-2014. Vi ser ingen grund til dem; vi ønsker en dansk folkeskole, hvor man taler dansk. Vi støtter derimod fri- og privatskolers mulighed for at udbyde internationale linjer, hvor man kan undervise på tysk, engelsk og fransk. Det giver god mening; det er det private initiativ, men i en dansk folkeskole skal man selvfølgelig tale dansk.

Under den her debat kom jeg til at tænke på Søren Kierkegaard, som jo måtte bede om en dispensation, da han skulle aflevere sin afhandling, fordi man på daværende tidspunkt skulle skrive på latin. Og med Kierkegaard blev dansk mere og mere en naturlig del af universitetsverdenen, og vi skal helt frem til 00'erne, før det vendte, og det engelske vandt mere og mere indpas. Således blev op imod en fjerdedel og for nogle af uddannelsernes vedkommende halvdelen af uddannelserne på et tidspunkt udbudt på engelsk, hvad der så også har bevirket et faldende niveau, bl.a. fordi underviserne ikke har de fornødne engelskkundskaber til at kunne undervise på en måde, der er nødvendig for, at de studerende kan få det udbytte, de skal have af det, og fordi de studerende oftest havde et langt dårligere niveau end på deres modersmål. Alene af den grund burde man ikke gøre det. Det, der så sker med dette lovforslag, er jo, at man blander sprogundervisning sammen med undervisning i naturvidenskabelige fag.

Og ja, jeg kan godt forstå, at eleverne får bedre engelskkundskaber ud af dette, og det er jo af den enkle årsag, at de får flere engelsktimer. Altså, enhver ved jo, at jo mere man taler, og jo mere undervisning man får i sprog, jo bedre bliver man også til det. Jeg er ikke sikker på, at de får et mere fagligt stærkt udbytte af det naturvidenskabelige indhold. Det er det sådan rent faglige argument. Men der er også et kulturargument, og det er jo, at vi bor i Danmark, og i Danmark taler vi dansk. Folkeskolen er alles folkeskole, og dermed skal man også kunne undervises udelukkende på dansk. Hvad man så gør senere hen i livet, er noget andet.

Der var en af ordførerne, der sagde, at så får de mulighed for at være bedre forberedt, når de skal læse på universitetet. Men det er jo ikke alle, der skal på universitetet. Lige nu er det en fjerdedel af en årgang, der går på universitetet, hvilket vil sige, at tre fjerdedele aldrig kommer på universitetet. Så er der nogle, der går på professionsuddannelser, og det, der så er interessant, er, at professionshøjskolerne jo bl.a. advarer imod dette, fordi de kender til udbyttet af den undervisning, der foregår på engelsk.

Så nej, kære venner, det er en ekstremt dårlig idé. Dertil kommer den ulige konkurrence med fri- og privatskoler, som jo har muligheden for at lave de her afdelinger, og det støtter vi i Dansk Folkeparti. Vi støtter det dog ikke, når det gælder for folkeskolerne, af den årsag at det er en dansk folkeskole, hvor man skal kunne give børnene de basale kundskaber. Og det er altså ikke tale om basale kundskaber, når der undervises i naturvidenskabelige fag på engelsk. Det skal foregå på dansk, fordi vi skal have et fagligt niveau, hvor basis er det danske.

Jeg er ked af, at Dansk Folkeparti er det eneste parti i Folketinget, som egentlig er modstander af disse internationale linjer i de kommunale folkeskoler. Jeg havde håbet på, at der var lidt flere, der ville være imod. Vi holder fanen højt. Og fanen er jo dannebrog. Andre holder så det internationale højt i Folketinget. Det er jo så de forenede folketingspartier anført af regeringen. Det er vi kede af. Vi håber selvfølgelig, at man besinder sig på et eller andet tidspunkt, så vi atter kan vende tilbage til udgangspunktet for Søren Kierkegaard, nemlig det danske. Tak for ordet.

Det er venligt, når ordføreren tiltaler kollegerne som »kære venner«, men det ligger dog uden for forretningsordenen.

Den første korte bemærkning er til fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak til ordføreren for ordførertalen. Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære. Er det Dansk Folkepartis holdning? Jeg må sige, at jeg synes, at der er nogle konflikter på det her område. Som jeg forstår ordføreren, siger han, at fordi friskolerne kan gøre det her, skal folkeskolerne ikke have lov til det, selv om man også ud fra de undersøgelser, vi har modtaget resultaterne af, kan dokumentere, at det faktisk er sådan, at det øger elevernes trivsel. Er det rigtigt forstået, at så må folkeskolen ikke tage ved lære af noget af det, som faktisk er godt, og rent ud sagt bruge det. Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Der kommer jo ikke noget fagligt godt ud af det. Det ved vi fra adskillige undersøgelser på de videregående uddannelser, hvor underviserens faglige niveau er dårligere, når der ikke undervises på modersmålet, og hvor de studerendes faglige udbytte er dårligere, når det ikke foregår på deres modersmål. Og det vil selvfølgelig også være udbyttet i folkeskolen. Så det er en faglig bekymring. Derudover har vi jo en mere principiel holdning. Vi synes som et dansk parti, at man skal tale dansk i folkeskolen. Det må da næsten være naturgivent. Det er det så desværre ikke længere.

Derudover er der en ulig konkurrence. Kommunale folkeskoler er jo gratis, mens der for friskoler og privatskolers vedkommende er forældrebetaling. Det gør det jo bare sværere for fri- og privatskoler at tiltrække elever til deres internationale linjer, hvis det er sådan, at folkeskolen i kommunen udbyder en international linje.

Fru Anni Matthiesen.

Bare lige for at forstå det hele korrekt: Dansk Folkeparti går ind for, at man kan gøre det på både fri- og privatskoler. Man synes, det er rigtig fint, at eleverne der kan få lov til at have internationale linjer, men det må folkeskoleeleverne ikke få lov til. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Nej, de skal have undervisning på dansk. Folkeskolen er en dansk folkeskole, der skal bibringe de grundlæggende kundskaber, og hvis forældrene ønsker, at deres barn skal undervises på engelsk, bortset fra fremmedsprogene, så må de så søge ind på en privatskole.

Næste korte bemærkning er til hr. Jacob Mark, SF.

Tak skal du have, formand. Det er en fornøjelse at se dig i stolen. (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Ingen direkte tiltale af formanden). Det er en fornøjelse at se formanden i stolen, undskyld. Jeg vil bare sige, at SF jo også er spændt på det her forslag, fordi der jo både er noget, der taler for, at det kan blive rigtig godt – det gør forsøget – men også noget, der kan være bekymrende, som bl.a. er det, ordføreren nævner. Derfor har i hvert fald SF tilbudt at stille et ændringsforslag om en revisionsbestemmelse – det vil jeg bare sige højt.

Så vil jeg egentlig bare sige, at i en tid med skiftende ordførere og politikere, der kommer og går, er det bare imponerende, at hr. Alex Ahrendtsens holdninger til det her består. Altså, det her har hr. Alex Ahrendtsen simpelt hen været lodret imod i al den tid, jeg kan huske. Det er jo en relativt lille sag, men det er alligevel en sag, der altid har fået hr. Alex Ahrendtsen helt op i det røde felt. Så tak for konsistensen, det kunne vi bruge mere af.

Ordføreren.

Jeg fristes til at sige: Nej til nyt. Men det er jo fuldstændig rigtigt. På samme vis bliver jeg jo så nødt til at sige til min ærede folketingskolleger, at de jo har været lige så stålsatte i deres støtte til dette forslag. Og alle disse år har jo ikke rigtig bevirket, at der er flyttet noget, selv om der er en del analyser, der viser, at det faktisk ikke er en god idé, når vi tænker på det faglige udbytte. Og så er der selvfølgelig også konkurrencevilkårene i forhold til privatskolerne.

Hr. Jacob Mark nævner en revisionsbestemmelse. Vi vil gerne se, om vi kan være med på en revisionsbestemmelse gennem et ændringsforslag – det lyder som en god idé. Allerhelst så jeg, at SF stemte med Dansk Folkeparti, nemlig imod dette forslag. Vi kan håbe på, at man i fremtiden besinder sig her i Folketinget.

Næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Mange tak, formand. Og tak for talen, som jeg dog synes var en noget dramatisk udlægning af lovforslaget. Altså, jeg kunne forstå det, hvis vi tvang folkeskoler til at skulle undervise på engelsk i alle fag. Men det er jo frivilligt, om man vil oprette de her internationale linjer, og derudover er det jo kun i få fag og tilmed op til maks. 50 pct. Så anerkender ordføreren ikke, at der stadig væk vil blive undervist en masse på dansk?

Ordføreren.

Jo, og ordføreren har jo fuldstændig ret: Det kunne have været meget værre. Men vi synes, det er slemt nok, for det her er jo bare ét skridt på vejen, og jeg er sikker på, at næste skridt så bliver 100 pct. – og hvad ender det så med? Jeg er ret bekymret på Danmarks vegne.

Spørgeren.

Altså, jeg tror nogle gange, man skal passe lidt på med de her glidebaneargumenter. Nu må vi forholde os til det, der bliver foreslået i det her lovforslag, og så kan vi jo altid råbe vagt i gevær, hvis der bliver foreslået et eller andet, der går videre end det her. Jeg vil bare høre ordføreren, om ikke ordføreren er enig i, at det er en gave at blive dygtig til engelsk, også selv om man ikke skal på universitetet efterfølgende.

Ordføreren.

Det er jo allerede en glidebane. Først var det et forsøg, og nu bliver det permanent. Hvad er det næste?

Med hensyn til sprogundervisning er det jo at blande tingene sammen. Man bruger naturvidenskabelige fag til sprogundervisning. Det er jo det, der er ordførerens argument. Det er et dårligt argument. Man skal ikke bruge naturvidenskabelige fag til at blive dygtigere til et sprog, for så bliver man dårligere til det indholdsmæssige, nemlig det naturvidenskabelige. Det er bare en rigtig dårlig idé.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kris Jensen Skriver, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Nu roste jeg tidligere SF's ordfører for en meget nuanceret tale – der synes jeg måske, det blev lidt, hvad skal jeg sige, ensporet i ordførerens tale her, men lad os prøve at få en snak om det.

Noget af det, jeg godt vil spørge ind til, er det samme, som fru Anni Matthiesen var inde på. Jeg ved ikke, om det er min hjerne, der stadig er lidt på påskeferie, men jeg kan ikke helt forstå den der sammenhæng i, at man siger, at de frie skoler godt må, men at folkeskolen ikke må. Er der så ikke også en ulige konkurrence i det?

Ordføreren.

Jeg synes, det er lidt nedladende at kalde ordføreren for ensporet, bare fordi han har en anden holdning til lovforslaget, end den socialdemokratiske ordfører har. Det synes jeg er lidt ved siden af.

Vi ønsker, at den danske folkeskole er en dansk folkeskole, hvor man underviser på dansk bortset fra i sprogfagene – og ønsker forældrene, at deres børn går på en international afdeling, hvor der bliver undervist på tysk, engelsk og fransk, kan man vælge en fri- eller privatskole.

Det er et valg, vi har taget i stedet for at blande tingene sammen, og vi ønsker ikke den her ulige konkurrence fra de kommunale folkeskoler over for privatskolerne. Og så synes vi – og det kan jeg jo gentage – at der er gode argumenter for, at det er en dårlig idé at undervise på engelsk, altså fagligt set får man mindre udbytte af det, end når man bliver undervist på sit modersmål.

Spørgeren.

Tak. Jeg skal beklage, hvis mit ordvalg var for hårdt. Jeg ønsker bare, at vi får nogle nuancer frem i debatten her; det er i bund og grund det, jeg prøver at efterspørge lidt.

Jeg er ikke sådan helt klog på det her med den ulige konkurrence endnu, men det må så stå lidt hen i det uvisse. Det kan være, vi kan tage snakken i forhold til det i udvalgsbehandlingen eller senere hen.

Ordføreren.

Jeg tager altid gerne en snak med folk. Om den er nuanceret eller ej, er jeg egentlig ret ligeglad med. For mig er det afgørende, at man er ærlig, giver sin mening til kende og drøfter den åbent, og så må argumenterne og deres vægt jo i sidste ende afgøre det.

Her i salen er det så vægten imod det engelske og det internationale, der er tungest i dag.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er hr. Noah Sturis, Alternativet.

Yes. Vi behandler permanentgørelsen af forsøget med internationale udskolingslinjer i folkeskolen, og i Alternativet er vi positive over for lovforslaget om den her permanentgørelse, fordi evalueringen efter forsøget viser en række ret positive effekter. De her linjer kan give øget kulturindsigt samt internationalt udsyn, og det er supervigtigt, at vi styrker elevernes mulighed for at klare sig i en mere globaliseret verden. Det kan også forbedre engelskkundskaberne ved folkeskolens afgangsprøver, og generelt er der øget trivsel på de her linjer.

Vi er en lille smule betænkelige ved, at det primært er de naturvidenskabelige fag, som er på engelsk. Vi ønsker generelt, at de boglige og de ikkeboglige fag sidestilles, og det er måske lidt spøjst, når de naturvidenskabelige er dem med allerflest fagtermer, som også ligger længere væk fra det normale engelsk, som man ellers ville tale. Hvorfor bliver der ikke undervist i musik på engelsk?

Vi ønsker sådan set også, at friskoler har samme mulighed som folkeskolerne, som det også har været nævnt under debatten her. Der er bekymringer, kan jeg høre, om det faglige udbytte, altså om det kan blive svækket af mere undervisning på engelsk. Men selv om det er reelt nok, har vi alligevel tillid til skolerne og mener, at de selv skal have friheden til at vælge, hvilke linjer der passer til dem, til deres undervisere og til deres elever. Det kræver også en opmærksomhed på udviklingen af de dansksproglige kompetencer, og at det ikke medvirker til en yderligere præstations- og konkurrencekultur blandt børn og unge. Men med disse bemærkninger støtter Alternativet forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til hr. Noah Sturis fra Alternativet. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

I Nye Borgerlige er vi som udgangspunkt for forslaget. Men vi har nogle bekymringer i forbindelse med det her forslag, hvor vi bare bliver nødt til at sige, at vi lige så godt kan ende med at stemme gult eller rødt, inden vi er færdige. Jeg køber nemlig fuldstændig ind på hr. Alex Ahrendtsens forklaring med, at især fagligheden kan lide skade og faktuelt har lidt skade ifølge de undersøgelser, vi har set, når danske lærere underviser på et fremmedsprog over for dansksprogede elever, som modtager undervisning på et fremmedsprog. Og jeg synes faktisk ikke, når jeg læser forslaget, at forslagsstilleren har tænkt det her helt igennem i forhold til at sikre sig fagligheden. Jeg hører også, at forslagsstillerne roser, at trivslen bliver bedre og engelskkundskaberne bliver bedre. Det havde været meget betryggende for mig med den skepsis, jeg har, at jeg havde hørt, at geografi-, biologi- og kemiegenskaberne blev bedre samtidig med det.

Min bekymring er, at vi åbner op for engelskundervisning på nogle områder, hvor vi så risikerer at få nogle mennesker ud, der er gode til engelsk og dårlige til geografi eller kemi eller biologi. Og så mener jeg faktisk ikke, at folkeskolens eneste opgave er at uddanne mennesker til at gå på universitetet. Det mener jeg ikke. Tidligere har jeg jo været medlem af Dansk Folkeparti og har derfor også læst meget op på de problemstillinger, der var ved engelsksproget universitetsundervisning, hvor fagligheden også led skade.

Så Nye Borgerlige er som udgangspunkt for, fordi vi ønsker at gøre folkeskolen bredere og bedre for alle. Vi kan også godt være villige til at se på, at friskolernes koblingsprocenter måske skal være noget bedre, sådan at det bliver lige for alle, og sådan at man ikke oplever forældre, der bliver nødt til at træffe et økonomisk valg i forbindelse med at få biologiundervisning på engelsk, og så der bliver lige adgang til uddannelsen blandt alle familier.

Så Nye Borgerlige er sådan lige lidt midt i det hele. Vi er klar til at blive overtalt, hvis I kan, men vi kan også risikere at ende på at stemme imod.

Der er en kort bemærkning til fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for talen. Det var lige det med koblingsprocenten, som fik mig op at stå. Hvor højt mener Nye Borgerlige koblingsprocenten skal op?

Ordføreren.

I Nye Borgerlige er vi jo store tilhængere af lige og fri konkurrence, så vi kan egentlig ikke se, at folkeskolen skal have en særordning i forhold til de friskoler, som der, hvor jeg kommer fra i Danmark, ofte er det eneste alternativ, men hvor der bliver en egenbetaling på det.

Men altså, koblingsprocenten er jo noget, som kommunalbestyrelser kan sidde og regulere. Det har jeg selv siddet og været med til. Og det kan godt være problematisk, i forhold til hvordan man gør det her.

Så jeg kan ikke sige et procenttal til dig, fru Anni Matthiesen; det kan jeg ikke. Men jeg kan sige, at jeg altid kommer til at stemme for noget, der øger konkurrencen, sådan at begge parter, både de statslige og de private, bliver ligestillet.

Hverken du, dig eller dem må bruges. Vi bruger indirekte tiltale. (Kim Edberg Andersen (NB): Undskyld).

Spørgeren.

Men netop det, at der er en forskel mellem de frie skoler og folkeskolerne, gør jo, at der er noget forskelligt at vælge imellem, og som jeg lidt forstår Nye Borgerlige, er man parat til næsten at udligne forskellen, eller hvad? Altså, hvis man skruer koblingsprocenten op til 100 pct., er der jo ingen forskel mellem folkeskoler og friskoler. Er det korrekt forstået, at det er det, man gerne vil?

Ordføreren.

Nu skal vi jo nok sætte præmissen for, hvad vi snakker om, når vi snakker om forskelle på friskoler og folkeskoler, for der er kæmpe forskelle på friskoler og folkeskoler, også bare med hensyn til hvilken baggrund og hvilket indgangsmotiv man har, når man ligesom laver uddannelsesplanen for friskoler. Der findes friskoler i mit område med også mange forskellige pædagogiske tilgange til verden. Lige nu får de så bare ikke samme økonomiske muligheder, og det er der, jeg siger, at det godt kan være problematisk.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Så er turen kommet til børne- og undervisningsministeren.

Tak til formanden for ordet, og tak til ordførerne for en, synes jeg, god og væsentlig debat, også selv om det er et forholdsvis lille og afgrænset forslag.

En række kommuner og skoler har siden skoleåret 2014/15 som led i et forsøg haft mulighed for at etablere internationale udskolingslinjer. Det er linjer på 7.-9. klassetrin, hvor en væsentlig del af undervisningen foregår på engelsk. Forsøget blev sat i gang for at afdække, om et fokus på en international vinkel med undervisning på engelsk øger elevernes fremmedsprogskompetencer, deres lyst til at lære og deres alsidige udvikling. Der har været et varierende antal kommuner, 10-12 stykker, der har deltaget i forsøget undervejs, og 6 kommuner tilkendegav ved en forespørgsel sidste sommer, at de ønskede at forlænge forsøget med indeværende skoleår. En evaluering af forsøget fra maj 2021 indikerer, at elever fra internationale udskolingslinjer klarer sig væsentlig bedre i engelsk ved folkeskolens afgangsprøve sammenlignet med andre elever. Evalueringen indikerer også, at forsøget påvirker elevernes samlede trivsel og sociale trivsel i positiv retning. Jeg kan også sige, at man ikke ud af evalueringen kan konkludere, at de er blevet meget bedre eller meget dårligere til naturvidenskab. Forsøget har overordnet vist, at eleverne på de deltagende skoler opnår det, der var hensigten med forsøget.

Nu har forsøget så været forlænget et par gange og dermed nu kørt i en længere årrække, og derfor mener jeg også, at det er det rigtige, at der nu skal tages stilling til, om forsøget skal permanentgøres, eller om det skal lukkes ned. Skolerne har jo taget godt imod ordningen, og de ønsker, at den skal fortsætte, og det synes jeg vi bør lytte til. Derudover kommer også det, at formålet med forsøget jo også synes at være opnået. Det må trods alt også betyde noget. Med lovforslaget foreslås det derfor at permanentgøre forsøgsordningen, så de kommuner og skoler, der allerede har oprettet udskolingslinjer, kan fortsætte med dem, og så andre kommuner og skoler får mulighed for at gøre det samme. Det er vigtigt at understrege, at forslaget giver en mulighed til de kommuner og skoler, der ønsker at oprette internationale linjer, og som har forudsætningerne for det. Det mener jeg også var en væsentlig del af debatten, vi har været igennem. Forudsætningerne indebærer jo bl.a., at man har kapaciteten på undervisersiden til det, og derfor er det heller ikke et krav til kommunerne, at de skal oprette sådan en linje.

Forslaget skal give noget fleksibilitet, nogle muligheder, noget frihed, og forhåbentlig kan det nogle steder være med til at fastholde nogle af de elever, som ellers normalt i udskolingen fravælger folkeskolen, og dermed sikre elevtilgangen i udskolingen. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)