B 58 Forslag til folketingsbeslutning om at udvide den omfattede persongruppe i voldsbestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 7.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 31-05-2023

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 31. maj 2023

20222_b58_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 31. maj 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M, DD, KF, DF og SIU) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (SF, LA, EL, RV og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (NB) vil ved 2. (sidste) behandling af beslutningsforslaget redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget er for forslaget, som skal sikre, at færre indvandrere og flygtninge forbliver i et voldeligt ægteskab, fordi de er bange for at miste deres opholdstilladelse, hvis de forlader deres partner. Alternativet er derfor for forslaget om at udvide voldsbestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 7, så også udlændinge med asyl på baggrund af konsekvensstatus samt medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og studerende omfattes af bestemmelsen. I Alternativet mener vi, at Danmark skal sikre den relevante sikkerhed og tryghed for de kvinder, som lever i et voldeligt forhold og under social kontrol, men som føler sig nødsaget til at blive i forholdet. Alternativet mener, at Danmark skal være særlig opmærksom på, at ingen stavnsbindes i voldelige ægteskaber af frygt for udvisning. Mange bliver desværre sat i en situation, hvor de reelt kan være afhængige af deres partner på livstid. Vi ved, hvor skadeligt vold er for børns opvækst. Hvis en mor ikke forlader en voldelig far, kan myndighederne faktisk være forpligtet til at fjerne børnene for at beskytte deres ve og vel.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. marts 2023 og var til 1. behandling den 11. maj 2023. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Fie Hækkerup (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Jensen (S) Mads Fuglede (V) Morten Dahlin (V) Erling Bonnesen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Mohammad Rona (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Peter Skaarup (DD) Inger Støjberg (DD) Steffen Larsen (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Rosa Lund (EL) Christian Friis Bach (RV) Nanna Høyrup (ALT)

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Moderaterne (M)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)6
Nye Borgerlige (NB)3
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1