B 3 Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for at stille folketingsspørgsmål til ministre vedrørende forhold under deres tidligere ministerembeder.

Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 19-04-2023

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 19. april 2023

20222_b3_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 19. april 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M, DD og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (SF, LA, EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener, at det er en af Folketingets vigtigste opgaver at føre parlamentarisk kontrol med regeringen. DD er også varme tilhængere og brugere af de værktøjer, som vi kan bruge i Folketinget til at føre kontrol med regeringen.

Vi har flere gange oplevet, at det er en minister, der træffer beslutningerne, og Folketinget kan have et ønske om at vide, hvad der lå til grund for beslutningen. Men når ministeren så træder tilbage, er der ikke mulighed for at spørge den nye minister om beslutningsgrundlaget, fordi den nye minister blot henviser til, at vedkommende ikke var minister på det pågældende tidspunkt.

Udfordringen ved den foreslåede ordning er dog, at det vil være svært at gennemføre i praksis. For hvordan skal det administreres, at en minister pludselig skal stå til ansvar for et område, som vedkommende tidligere har været minister for, men ikke er længere? Det skaber tvivl om ministeransvar. I DD er vi helt grundlæggende tilhængere af, at vi har en minister, der har ansvar for et ressortområde. Det mener vi ikke, at der skal være tvivl om.

Men i DD er vi grundlæggende tilhængere af, at man holder ministre op på deres ansvar for det, de har gjort, og det skal vi finde vores måde at gøre på, så vi gør det på den rigtige måde i Folketinget.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget finder, at det er en vigtig problemstilling, Dansk Folkeparti løfter med beslutningsforslaget. Det er helt nødvendigt og centralt for det fungerende demokrati, at Folketinget har gode rammer for at føre kontrol med den udøvende magt.

I ALT anerkender vi fuldt ud den problemstilling, at ministre ikke kan stilles spørgsmål til ressortområder, som de tidligere har været ministre for. I et land, hvor ministerrokader er blevet hyppige, sker det ofte, at Folketinget har spørgsmål til en periode, som den siddende minister ikke har haft ansvaret for. Det betyder, at ministre kan undgå kritiske spørgsmål og forklare sig med, at de ikke var ministre på det tidspunkt, som spørgsmålet vedrører, ligesom det bliver svært at stille en minister til ansvar for noget, som er sket på et tidligere ressortområde.

Der kan med forslaget være en risiko for, at folketingsspørgsmål vil blive brugt uhensigtsmæssigt i et omfang, hvor siddende ministre forhindres i at udføre deres arbejde. Det kan også tænkes at blive svært for ministre at skulle svare på spørgsmål vedrørende tidligere ministerembeder, når de ikke længere har adgang til det respektive embedsværk. På den anden side kan forslaget styrke Folketingets kontrol med regeringen, og det er som nævnt centralt. Spørgsmålet er, om der med andre midler ville kunne opnås bedre rammer for Folketingets kontrol. ALT har eksempelvis foreslået, at man styrker Folketingets Lovs‍ekretariat, således at Folketinget har egne ressourcer til at vurdere regeringens lovforslag, som det foregår i mange andre lande. Vi har også foreslået, at et mindretal skal kunne oprette undersøgelseskommissioner, ligesom det før har været diskuteret, om Folketinget skal have mulighed for at lave parlamentariske høringer, hvor der kan stilles spørgsmål til både embedsfolk og ministre.

Efter en samlet vurdering af fordele og ulemper kan ALT støtte op om beslutningsforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. november 2022 og var til 1. behandling den 26. januar 2023. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Søren Gade (V) fmd. Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Jeppe Søe (M) Karsten Hønge (SF) Karina Adsbøl (DD) Annette Lind (S) Benny Engelbrecht (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Jens Joel (S) Lea Wermelin (S) Mogens Jensen (S) Lars Christian Lilleholt (V) Morten Dahlin (V) Henrik Frandsen (M) Peter Skaarup (DD) Lise Bech (DD) Ole Birk Olesen (LA) Mai Mercado (KF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Peder Hvelplund (EL) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)

Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Moderaterne (M)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)6
Nye Borgerlige (NB)3
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1