B 121 Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af en granskningskommission om Samsamsagen.

Af: Udvalget for Forretningsordenen (UFO)
Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat (i betænkning) 17-05-2023
1. behandlet/direkte til 2. behandling 30-05-2023
2. behandlet/forkastet 02-06-2023
Ministerområde:
Folketinget
Resumé:
Med beslutningsforslaget ønskes det, at Folketinget nedsætter en granskningskommission til undersøgelse af Samsamsagen.

Beslutningsforslaget er fremsat af Udvalget for Forretningsordenen i en betænkning og indstilling om Granskningsudvalgets forundersøgelse af Samsamsagen. Formålet med fremsættelsen var at sikre, at spørgsmålet om nedsættelse af en granskningskommission kunne blive forhandlet af Folketinget i en situation, hvor medlemmer af Granskningsudvalget, der repræsenterede mindst en tredjedel af Folketinget, ønskede en granskningskommission nedsat, mens et mindst tilsvarende mindretal modsatte sig dette ønske, jf. forretningsordenens § 64, stk. 1, 2. pkt., og § 65, stk. 2. Fremsættelsen kunne således ikke tages som udtryk for, at Udvalget for Forretningsordenen eller et flertal i udvalget nødvendigvis støttede forslagets indhold.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 46 (SF, DD, LA, KF, EL, RV, ALT og NB), imod stemte 61 (S, V, M og DF), hverken for eller imod stemte 0.