Mener udenrigsministeren, at man i arktisk sammenhæng, på trods af den alvorlige konflikt mellem Vesten og Rusland pga. truslen mod Ukraine, fortsat kan forfølge den strategi, at samarbejdet med Rusland kan og skal fortsætte i nord, for dermed at forhindre at konflikten breder sig til Arktis?

Regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi bestræber at forebygge militær eskalation og våbenkapløb, bl.a. i Arktis. Selvsamme strategi støtter dog også op om NATO’s øgede opmærksomhed på regionen og agter at styrke NATO politisk og militært. NATO er som bekendt ikke en arktisk aktør, selvom flere toneangivende NATO-medlemslande er arktiske stater, så kan det vække bekymring for Rusland, hvis landet oplever en øget NATO-tilstedeværelse i og omkring Arktis. Siden udgangen af den kolde krig har de arktiske stater trods alt klaret at bevare Arktis som et lavspændingsområde, hvor samarbejdet primært er foregået gennem Arktisk Råd eller ved bilaterale forhandlinger. Det er også lykkedes at hindre, at konflikten med Vesten, som Rusland skabte ved annekteringen af Krim, bredte sig til Arktis. Men øget militær virksomhed i Arktis og Nordatlanten med deltagelse af ikkearktiske NATO-medlemmer kan tænkes at underminere ønsket om at forebygge militær eskalering og oprustning i Arktis og Nordatlanten, bl.a. fordi det kan bruges som argument for russisk oprustning. To af strategiens kernemål kan således komme i konflikt med hinanden. Derfor spørges der ind til disse forhold.