Spm. nr. S 108

10) Til videnskabsministeren af:

Yildiz Akdogan (S):

Er ministeren tilfreds med, at 24,1 pct. af netbankbrugerne siger nej til offentlig digital signatur, når de overflyttes til NemID?

Fru Yildiz Akdogan for oplæsningen spørgsmålet.

Tak for det. Spørgsmålet lyder:

Er ministeren tilfreds med, at 24,1 pct. af netbankbrugerne siger nej til offentlig digital signatur, når de overflyttes til NemID?

Ministeren.

Der er 75,9 pct. af brugerne i netbank, der siger ja til offentlig digital signatur, når de overflyttes til NemID. Hertil kommer, at et stort antal borgere – flere end 260.000 – har bestilt NemID via hjemmesiden nemid.nu eller hentet NemID på et af de mange borgerservicecentre og skattecentre, der yder borgerne hjælp og service ved udlevering af NemID; det er borgere, som ønsker at få adgang til offentlig service med NemID, og som ikke har ønsket at vente på udrulningen af det fra deres bank, og det store tal er faktisk kommet lidt bag på os.

Endelig vil der være en del, som i første omgang siger nej til det i banken, men som efterfølgende tilmelder sig offentlig digital signatur på hjemmesiden eller i et borgerservicecenter. Inddrages disse bestillinger, hvis antal jo i sagens natur ændrer sig hver eneste dag, så bliver resultatet, at flere end 75,9 pct. af de borgere, der har bestilt NemID, kan benytte NemID til offentlig digital signatur. Og tallet for dem, der her har valgt NemID til det offentlige, er således nærmere de 86 pct.

Vi har her i landet et rigtig godt princip om at lade folk selv vælge, hvad deres data må bruges til, og om at lade folk selv vælge, om de f.eks. skal tilgå private bankforretninger og offentlig service i samme løsning; det kan og vil vi ikke tvinge nogen til. Men NemID har det offentlige i tæt kontakt med bankerne fået udviklet sådan, at der er fundet en løsning, så borgerne nemt skal kunne kommunikere med såvel deres netbank som det offentlige, f.eks. SKAT, og på én og samme måde, hvis de vil det. Og jeg lægger stor vægt på, at vi hele tiden har fokus på, at borgerne føler sig trygge ved og meget gerne vil udnytte denne digitale mulighed.

Jeg har derfor nedsat en taskforce med IT- og Telestyrelsen, finanssektoren og DanID A/S, som hurtigst muligt gennemgår de henvendelser, der er modtaget med kritik af NemID, for at se, om der er et mønster, der giver grundlag for yderligere justeringer og kommunikation med NemID.

Fru Yildiz Akdogan.

Tak for ministerens svar. Det er jo sådan, at siden NemID blev lanceret 1. juli 2010 har der været en række alvorlige problemer med signaturen. Formålet med NemID er jo at gøre det lettere, det er en del af den her digitaliseringsstrategi, og ministeren lancerede også NemID med at sige, at det her skulle være digitaliseringens svar på Storebæltsbroen.

Jeg har tidligere kommenteret det, ministeren sagde, med at sige, at Storebæltsbroen jo ikke blev åbnet med store huller, da den blev åbnet. Desværre har NemID haft rigtig mange opstartsproblemer. Det har også betydet, at rigtig mange borgere har mistet tilliden til NemID.

Så jeg vil bare høre ministeren: Midt i den her digitaliseringsstrategi, som vi jo er i gang med, er ministeren så ikke bekymret over, at hver fjerde netbankbruger fravælger NemID til offentlige tjenester, altså offentlige tjenester som skat.dk eller sundhed.dk? Hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved det?

Ministeren.

Som jeg lige har svaret fru Yildiz Akdogan, er det altså oppe omkring de 86 pct., der har tilvalgt NemID på denne løsning. Jeg synes, det er vigtigt, når vi også har hele symbolikken med Storebæltsbroen, virkelig at holde fast i, at det her er et stort og omfattende og meget vigtigt projekt for digitaliseringen af Danmark. Nogle af de tiltag, vi gør hele tiden, og ikke mindst i en interesse for at udbrede kendskabet til NemID, gør vi jo sammen med de partnere, vi har i samarbejdet, bl.a. finanssektoren. Der er vi bl.a. nu i dialog om at få lavet en meget målrettet brugerundersøgelse af bankernes modtagelse af NemID, sådan at vi hele tiden sikrer, at vi har brugernes udsagn, brugernes tilbagemelding på brugen af NemID, og det er selvfølgelig også en måde at sikre, at vi hele tiden øger andelen af de borgere, der ønsker at bruge NemID.

Fru Yildiz Akdogan.

Jeg ved ikke, hvor ministeren har de 86 pct. fra, men ifølge Jette Knudsen fra DanID, som jo står bag NemID, er det altså 76 pct., som hun mener er godt nok. Jeg ved ikke, om det er godt nok, når hver fjerde netbankbruger fravælger offentlige hjemmesider, men jeg synes i hvert fald, at det er et problem.

En af de ting, som kunne være kommet på tale, er, hvordan man formidler det her, så jeg vil egentlig høre ministeren: Hvad er ministerens helt konkrete strategi for, at vi får flere borgere, også fra netbank, til at bruge de offentlige digitale signaturer til sider som f.eks. skat.dk? Synes ministeren ikke, at det er vigtigt, at vi får så mange med til at bruge netop NemID i den her digitaliseringstrategi?

Ministeren.

Jo, det synes jeg bestemt det er. Der er vi ganske enige. Der er store fordele ved NemID, altså det, at man har én digital indgang til de forskellige services, uanset om det er banken, om det er borgerservice, eller om det er et forsikringsselskab – det, at man kun skal huske ét password. Der er rigtig mange fordele der.

Men jeg vil lige korrigere tallene, uden at det her skal udvikle sig til sådan en talkrig, for jeg sagde netop i min besvarelse, at ud over de 75,9 pct., der har valgt, er der jo en del borgere, der har valgt at tilmelde sig ad anden vej end via banken, og dér er vurderingen i tal, der som nævnt i sagens natur ændrer sig dag for dag, at vi altså er oppe på omkring de 86 pct.

Det er vigtigt hele tiden at øge oplysningsindsatsen og have kampagner. Jeg synes, at det, at vi er oppe på 86 pct., viser, at den omfattende mediekampagne, der har været gennemført, ikke mindst i samarbejde med den finansielle sektor, har virket. En af de tre reklamefilm, der bliver vist i TV, handler netop om at motivere borgerne til at sige ja til NemID og til den digitale signatur.

Fru Yildiz Akdogan.

Jeg kan kun referere til, hvad DanID siger, og der viser tallet altså noget andet. Men nu er det jo sådan, at der bliver brugt ca. 31 mio. kr. til lanceringen af NemID, så det er også et spørgsmål om, hvordan skatteborgernes kroner skal forvaltes. Og igen: Set i lyset af den her digitaliseringsstrategi, som vi er i gang med, vil jeg høre ministeren, om ikke hun mener, at det er et problem, når vi bruger så mange penge på NemID, at der er så mange, der alligevel vælger det fra. Er det ikke skadeligt for den her digitaliseringsproces, vi er i gang med?

Ministeren.

Nu kan man godt blive en lille smule tvivl om, hvad det er, spørgeren egentlig mener, for vi er vel enige om, at det er vigtigt, at vi får udbredt kendskabet til NemID til så mange som muligt. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at lave de her kampagner – især kampagner, der kan fortælle om fordelene ved at vælge NemID. Noget sker jo kampagnemæssigt i fællesskab i hele NemID-projektet, men f.eks. de individuelle banker, Borgerservice, og det kan jo også være private aktører, er jo også med til at profilere NemID.

Men jeg går ud fra, at vi er enige om, at udbredelsen af NemID er vigtig.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til videnskabsministeren af fru Yildiz Akdogan.