Spm. nr. S 1119

7) Til klima- og energiministeren af:

Kim Mortensen (S):

Er ministeren enig i udtalelser fra sin partifælle energiordfører Lars Christian Lilleholt om, at en større CO2-reduktion vil medføre tab af danske arbejdspladser?

Spm. nr. S 1119

7) Til klima- og energiministeren af:

Kim Mortensen (S):

Er ministeren enig i udtalelser fra sin partifælle energiordfører Lars Christian Lilleholt om, at en større CO 2 -reduktion vil medføre tab af danske arbejdspladser?

Hr. Kim Mortensen.

Er ministeren enig i udtalelser fra sin partifælle, energiordfører Lars Christian Lilleholt, om, at en større CO 2 -reduktion vil medføre tab af danske arbejdspladser?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har hæftet mig ved, at hr. Lars Christian Lilleholt siger, at vi ikke skal være tossegode, at vi er i en krisesituation, at vi, hvis vi ikke er meget forsigtige på det område, risikerer, at vores konkurrenceevne bliver svækket, samt at de mål, der opstilles på klima- og energidagsordenen, skal være gennemførlige og realistiske.

Det stemmer meget godt overens med regeringens linje. Vores klima- og energipolitik skal naturligvis gå hånd i hånd med erhvervslivets konkurrenceevne, og hvis vi handler klogt og velovervejet, er der gode vækst- og beskæftigelsesmuligheder inden for energi- og klimateknologi, men det er nødvendigt med en balanceret politik.

Der er en risiko for, at en øget indsats og urealistiske klimamål kan indebære tab af konkurrenceevne. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at en øget klimaindsats kan indebære tab af konkurrenceevne og job i danske virksomheder, hvis den skal finansieres med øgede skatter og afgifter. En øget klimaindsats må heller ikke føre til såkaldt carbonlækage, hvor den CO 2 -tunge produktion blot flytter til lande uden bindende klimamål.

Så pointen er, at vi skal føre en balanceret politik, og at vi hermed kan opnå ambitiøse reduktionsmål. Og historiebogen vidner da også om, at det kan lade sig gøre. Vi har et helt konkret eksempel på en fornuftig og balanceret satsning, på en ambitiøs politik – et eksempel, som viser, at dette netop kan medføre en positiv erhvervsudvikling. Der er vi tilbage i 1970'erne, hvor det jo netop lykkedes for Danmark, der stod i en massiv økonomisk krise med olieprisstigningerne. Folketinget vedtog i bred politisk enighed en energipolitik med satsning på energieffektivitet og vedvarende energi, og man opnåede hermed store resultater – andelen af vedvarende energi er steget fra næsten 0 pct. til omkring 17 pct. i dag, og energiteknologi er steget fra at udgøre næsten ingenting til at udgøre omkring 16 pct. af vores eksport.

Hr. Kim Mortensen.

Tak. Det var jo et langt svar og en masse udsagn, som dækker over – sådan forstod jeg det – at klimaministeren er enig med Venstres klimaordfører i, at en CO 2 -reduktion ville kunne koste arbejdspladser, og det må jeg så forstå at det kan gøre både i Danmark og i Europa.

Imidlertid er det jo sådan, at man på EU-plan budgetterer med rigtig mange arbejdspladser inden for klimaområdet. Jeg har lyttet mig til, at vi i Danmark også har en vækststrategi – også langt ind i regeringen – der taler varmt for, at man faktisk kan bruge klimaet og klimainvesteringer og det at investere i vedvarende energi som et middel imod krisen, et middel, der kan afhjælpe krisen, og som der faktisk vil være både god økonomi og gode arbejdspladser i.

Derfor virker det jo – i hvert fald på os i Socialdemokratiet – lidt modstridende, at vi snart får den ene variant af udsagn fra regeringen og snart den anden. Nogle gange skal vi reducere CO 2 , og andre gange skal vi ikke gøre det. Nogle gange skal vi investere i vedvarende energi, og andre gange skal vi ikke gøre det. Og vi skal oven i købet ikke være tossegode.

Jeg mener, at der faktisk ligger ret meget dokumentation for – ligesom med vindmølleeventyret i Danmark – at det er dyrere at lade være med at gøre noget, end det er at gøre noget, altså at det faktisk er dyrere ikke at investere i klimajob, end det er at investere i klimajob.

Derfor synes jeg måske, at man kunne bede ministeren om at udfolde lidt om, hvad det så er for en strategi, regeringen vil følge. Vil regeringen sammen med os følge en strategi, der handler om at investere i grønne job, grøn teknologi, vedvarende energi? Og hvornår kommer der så et udspil fra regeringen, så vi har noget andet end de ord, der stritter lidt i øst og vest?

Ministeren.

Jamen det vil jeg da meget gerne udfolde. Man kan jo helt overordnet sige, at der her er tale om en politik, hvor man skal tage hensyn til tre ting. Så man skal altså føre en politik, hvor man balancerer de her tre overordnede problemstillinger, jeg nu kommer ind på.

Det første hensyn er det, jeg nævnte i mit indlæg, som jo var om beskæftigelsen. Vi skal naturligvis sørge for, når vi fører vores politik, at vi ikke der påfører erhvervslivet ekstra byrder. Det kan jo så være bestemte sektorer, der kunne gå hen og blive ramt. Det skal vi naturligvis være opmærksomme på.

Men så er der altså også to andre hensyn, som vi skal have med, når vi ser på vores overordnede politik. Det andet af de tre hensyn er jo det, man kan betegne som værende det grønne kapløb. Det er jo også det, som hr. Kim Mortensen selv er lidt inde på, nemlig at der naturligvis også er mange job at hente inden for det her område, og det var jeg jo også selv inde på i mit indlæg, da jeg – ved at gå tilbage til halvfjerdserne – netop understregede, at det da lykkedes for Danmark ved at investere at få skabt en ny industri inden for det her felt. Og det er jo sådan, som jeg også var inde på i mit indlæg, at det grønne område, for at bruge det udtryk, i dag står for 16 pct. af Danmarks vareeksport. Så der er virkelig noget at hente her, og det ser vi jo så også nu, ved at det her kapløb for alvor er gået hen og blevet intensiveret. Tag bare Kina, som jo også investerer voldsomt i det her.

Men så er der også det tredje hensyn, og det er jo så den overordnede energiforsyningssikkerhed, hvor vi også skal være opmærksomme på, at energi bliver dyrere og dyrere. Og derfor skal vi også dér nå at investere i tide. Så de tre hensyn skal man altså balancere imellem.

Hr. Kim Mortensen.

Man kan sige, at det jo er meget pudsigt sådan at skulle opleve det her med, at nu skal man også tage hensyn til erhvervslivet. I går sagde Danmarks nye klimakommissær, Connie Hedegaard, at erhvervslivet er klimaets allierede, underforstået at det faktisk er til gavn for erhvervslivet at lave de her klimainvesteringer, fordi det er her, jobbene er, og fordi det er her, den gode økonomi er. Så de ting kan gå hånd i hånd.

Det er det, som EU's strategi bygger på, nemlig at der faktisk er nogle ting, der kan gå hånd i hånd her. Og man kan ikke lade være med lige at hæfte sig ved, at det faktisk er regeringen, der er kommet med et udspil netop i forbindelse med de energitunge virksomheder om at lave en ekstra afgift og en ekstra beskatning af lige præcis den type job i stedet for at kanalisere nogle penge ud i energibesparelser.

Jeg synes, at det sådan stritter lidt i nogle forskellige retninger. Vil man satse på de her grønne job, eller vil man ikke satse på de grønne job? Vil man vente, indtil de kan konkurrere med fossile brændsler, eller vil man forcere og presse på for at få en øget andel af vedvarende energi?

Ministeren.

Der er ikke nogen modsætning mellem EU's politik og Danmarks politik på det her felt. Når vi ser på EU, er det også de her tre hensyn, som man skal balancere med hensyn til og netop have med i sit overordnede regnestykke. Med hensyn til beskæftigelsen var vi inde på det grønne kapløb, og ja, der er job at hente her. Og så er der det faktum, når vi ser på energiforsyningssikkerheden, at priserne netop kommer til at stige.

Så bliver der spurgt til, hvad den samlede politik så bliver. Jamen det vil jeg da gerne give et svar på, for der er det sådan, at regeringen har den holdning, at vi ikke bare vil slynge om os med konkrete tal og sige: Nu skal vi gøre det ene, og nu skal gøre det andet. Nej, vi skal netop have skabt et faktabaseret grundlag for at føre den og den politik. Og det er jo præcis derfor, regeringen har nedsat Klimakommissionen, der kommer med en rapport den 28. september. På baggrund af den vil der komme et konkret udspil om, hvordan vi så netop får de her tre hensyn til at gå op.

Så er det altså også sådan, at regeringen i forbindelse med Vækstforum vil komme med en række initiativer.

Hr. Kim Mortensen.

Jamen det er sådan set korrekt. Og som ministeren selv siger, har vi jo erfaringer fra halvfjerdserne og faktisk frem til et årstal, som jeg i hovedet lige husker som 2001 – en periode, hvor der har været en kontinuerlig stigning i andelen af vedvarende energi i Danmark. Der har været et fald langt de fleste år i CO 2 -udslippet indtil nogle få år ind i dette årtusinde.

Så er det, vi har en regering, som stopper investeringerne i vedvarende energi, og som stopper udbygningen af det. Så har vi haft nogle år fra 2003, 2004 og faktisk frem til nu, hvor der ikke har været en stigning i vedvarende energi, og hvor der ikke har været et fald i CO 2 -udledning.

Derfor er det jo ikke tal og statistik, der mangler. Det er heller ikke ord, der mangler. Det er vilje til ikke at vente på en eller anden kommission, men til at få lavet en langsigtet planlægning, der kontinuerligt sikrer udbygningen af vedvarende energi og sikrer, at vi får en CO 2 -reduktion. Ministeren må undskylde, men det mener jeg ikke man får ved at blive ved med at sende forvirrede signaler, med hensyn til om man skal have CO 2 -reduktion, eller om man ikke skal, om vi skal være tossegode, eller om vi ikke skal være tossegode. Det tror jeg man får ved at have en klar linje i investeringerne i vedvarende energi og holde fast i den.

Tak. Ministeren.

Til det vil jeg kun sige, at der er tale om en klar linje her, der er tale om en klar linje, som bare også hænger sammen med, at det ikke er så simpelt, at man bare kan sige: Nu gør vi det ene, og nu gør vi det andet. Nej, der er altså de her tre hensyn, man skal have med.

Når der så bliver sagt, at vi bare venter på Klimakommissionen, vil jeg sige, at det altså ikke er korrekt. Det er sådan, at regeringen meget hurtigt kommer med en energiforsyningsredegørelse. Det er også sådan, at regeringen kommer med en klimastrategi. Det er også sådan, at regeringen skal komme med et udspil om, hvordan vi indfrier det høje mål, vi har for vedvarende energi, et mål, som altså er på 30 pct. Så det er jo ikke sådan, at vi sidder på hænderne og venter på, at Klimakommissionen kommer med rapporten.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at jeg synes, det er klogt – og det synes jeg også at man skal kvittere for, nu er det jo ikke mig, der har været så begavet at nedsætte Klimakommissionen – at man siger: Nu skal vi have det her analyseret igennem. For det er en problemstilling, som alle lande sidder med, og det er jo ikke noget, der egner sig til hovsaløsninger. Her skal man altså have et faktabaseret grundlag på plads, og præcis derfor har man nedsat Klimakommissionen.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til klima- og energiministeren af fru Mette Gjerskov.