Åbent ekspertmøde om kommende effektiviseringskrav i vandsektoren

09.03.2023

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget inviterer til åbent ekspertmøde om kommende effektiviseringskrav i vandsektoren. Ekspertmødet finder sted onsdag den 15. marts 2023 kl. 10.00-11.00 i vær. 1-133 på Christiansborg

Regeringen forventer inden længe at fremsætte et lovforslag om ændring af vandsektorloven, som vil skulle bidrage til, at vandsektoren kan videreudvikles og indfri sine ambitiøse målsætninger for miljø og klima, mens fokus på en økonomisk effektiv sektor fastholdes. En række centrale aktører har dog stillet spørgsmålstegn ved det kommende lovforslag, herunder at effektiviseringskravene kan sætte en stoppe for en række større planlagte projekter og klimatilpasningsplaner.

Udvalget ønsker med ekspertmødet at blive klogere på konsekvenserne af det kommende lovforslag om ændring af vandsektorloven.

Programmet for ekspertmødet vil blive offentliggjort snarest.

Ekspertmødet er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest dagen før kl. 12. Der er et begrænset antal pladser, så pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.

Tilmeld dig her.

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time inden mødet starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under mødet, hvis det kan ske uden at forstyrre mødets afvikling i øvrigt.

Ekspertmødet tv-optages og vil blive vist live her på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises ekspertmødet forskudt på Folketingets tv-kanal.