Nu genåbner udsigten i Tårnet

16.06.2020

Onsdag den 17. juni 2020 kl. 11 åbner Folketinget igen op for, at gæster kan nyde udsigten fra Tårnet på Christiansborg.

Genåbningen af udsigten i Tårnet sker under iagttagelse af krav til afstand og hygiejne, så coronasmitte forebygges.

Da adgangen til Tårnet hovedsagelig sker via elevator og der er begrænsninger på, hvor mange personer der kan transporteres op og ned ad gangen, kan der desværre forekomme længere ventetid end sædvanlig, hvis der er mange gæster samtidig. 

Restaurant Meyers i Tårnet genåbnede den 19. maj 2020.