Det parlamentariske arbejde opretholdes
Branden i Børsbygningen påvirker ikke dagens møder i Folketingssalen og udvalgene.
På grund af røg fra branden i Børsen er dele af Christiansborg i form af Provianthuset og L-bygningen evakueret lukket efter aftale med myndighederne. Folketingsmedlemmer og medarbejdere i de berørte områder er blevet bedt om at forlade bygningerne.
Det er fortsat muligt at opholde sig på Christiansborg (hovedslottet). Derfor opretholdes det parlamentariske arbejde, og møder i Folketingssalen og udvalgsmøder afholdes som planlagt. Høringer, konferencer og en række andre eksterne arrangementer aflyses.
De medlemmer og medarbejdere, som har kontorer i L-bygningen og Provianthuset, vil få tilbudt arbejdspladser i mødelokaler på Christiansborg eller Restauranten i Snapstinget.
De ansatte, der ikke har opgaver, som kræver tilstedeværelse på Christiansborg, kan vælge at blive hjemme. Administrationens ansatte opfordres til at blive hjemme, i det omfang det er muligt af hensyn til deres arbejde.