Åbent samråd om magtanvendelsesområdet
Udvalg: Socialudvalget
Mødedato: 02-05-2024
Starttidspunkt: 14.15
Sluttidspunkt: 15.15
Lokale: S-092
Folketingets Socialudvalg har kaldt social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), i samråd torsdag den 2. maj 2024 kl. 14.15 i S-092 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren om at redegøre for, hvorfor ministeren ikke har indkaldt til politiske drøftelser, inden lovforslaget om ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v., der indeholder betydelige ændringer, blev sendt i ekstern høring. Udvalget har også bedt ministeren redegøre for, hvorfor ministeren ikke følger aftalen og inviterer partierne løbende til at følge området.

Udvalget har bedt ministeren om at redegøre for, om ministeriet har taget udgangspunkt i evaluering af de reviderede magtanvendelsesregler i forbindelse med udfærdigelsen af lovforslaget, som det er sendt i ekstern høring.

Udvalget har derudover bedt redegøre for, om ministerens lukkede forum Sammen om handicap har været med til at kvalificere indholdet af lovforslaget


Samrådsspørgsmål AE-AH er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Charlotte Avnsted-Vilman
3337 3648
Send e-mail
Udvalgssekretær
Nikolaj Beuschel
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Sherie Falding
3337 5544
Send e-mail