Vil ministeren redegøre for, hvorvidt ministeriet har overvejet i hvilket omfang, at et voksende illegalt marked med nikotinprodukter – både i fysisk handel og på det illegale online marked – vil øge tilgængeligheden af nikotinprodukter for børn og unge under 18 år?

Endeligt besvaret

04-10-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt den foreslåede afgift på nikotinprodukter, jf. SAU alm. del – bilag 327, vil have på grænsehandlen og den illegale handel, da nabolande som Sverige har en væsentlig lavere afgift på nikotinprodukter end den foreslåede afgift i Danmark og det forhold, at internethandel med denne type produkter er udbredt?

Endeligt besvaret

04-10-2021
(2020-21)

Vil ministeren i tabelform og grafisk liste afgiftsniveaet for nikotinprodukter i følgende lande: Sverige, Norge og Danmark efter den foreslåede afgift på nikotinprodukter, der netop er sendt i høring, jf. SAU alm. del – bilag 327? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvad den foreslåede afgift på nikotinprodukter i Danmark vil betyde for grænsehandlen og den illegale handel set i lyset af afgiftsniveauet i de omkringliggende lande.

Endeligt besvaret

04-10-2021
(2020-21)

Vil ministeren oversende beregninger, model, metode og antagelser bag ministeriets beregninger, der leder til dels et forventet provenu på ca. 160 mio. kr. årligt og et provenu efter tilbageløb og adfærd på 130 mio. kr. årligt for den foreslåede afgift på nikotinprodukter, dels et forventet provenu på 110 mio. kr. årligt på nikotinholdige væsker og et provenu efter tilbageløb og adfærd på 50 mio. kr. årligt på nikotinholdige væsker, jf. SAU alm. del – bilag 327. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvorfor der er 30 mio. kr. årligt i forskel på provenu før og efter tilbageløb og adfærd på nikotinprodukter, mens der er 60 mio. kr. årligt i forskel på provenu før og efter tilbageløb og adfærd på nikotinholdige væsker.

Endeligt besvaret

04-10-2021
(2020-21)

Skatteministeren har til medierne udtalt, at afgiftsniveauet på nikotinposer ikke må blive så højt, så danskerne i stedet vælger cigaretterne til. Er ministerens udtalelse et udtryk for en erkendelse af, at brug af nikotinposer er mindre sundhedsskadelige end tobaksrygning? I givet fald bedes ministeren oplyse om afgifterne tilstræbes fastlagt ud fra deres sundhedsprofil – eksempelvis så der sikres højere pris for en pakke cigaretter i forhold til en tilsvarende dåse nikotinposer.

Endeligt besvaret

04-10-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for den samlede samfundsøkonomiske effekt ved indførsel af afgifter på nikotinposer, som foreslået i det lovforslag, der netop er sendt i høring, jf. SAU alm. del – bilag 327, sammenholdt med den forventede substitution ved afgifter på nikotinprodukter i forhold til tobaksprodukter, opbremsning i den aktuelle forskydning fra røgtobak til nikotinprodukter, det forventede provenu med afgiftens indførsel og det store milliardbeløb sundhedsbudgettet hvert år belastet med som følge af rygning?

Endeligt besvaret

04-10-2021
(2020-21)

Vil ministeren uddybe den sundhedsfaglige argumentation for forslaget om en afgift på nikotinprodukter på 5,5 øre pr. mg nikotin, jf. SAU alm. del – bilag 327?

Endeligt besvaret

04-10-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteministeriet er nået frem til en afgift på nikotinprodukter på 5,5 øre pr. mg nikotin, jf. SAU alm. del – bilag 327? Ministeren bedes endvidere oversende de beregninger, der ligger til grund for, at Skatteministeriet er nået frem til en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin, herunder specifikt, metode, modeller og antagelser, der ligger til grund for ministeriets konkrete vurderinger af effekterne på grænsehandel, illegal handel og substitution.

Endeligt besvaret

04-10-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren har forslået en gennemsnitsafgift på nikotinprodukter, der er 2-3 gange højere end på nikotinholdige væsker, idet det fremgår af det lovforslag, der netop er sendt i høring, jf. SAU alm. del – bilag 327, at hensigten med lovforslaget er, at ”nikotinprodukter reguleres på samme måde som nikotinholdige væsker”?

Endeligt besvaret

04-10-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt afgiftsfritaget el fra solceller pålægges afgift, når denne anvendes til opladning af elbil i en privat husstand?

Endeligt besvaret

30-09-2021
(2020-21)

Husstande, der ejer en ladestander, nyder ikke de samme afgiftsfordele på el til biler som husstande, der har et abonnement ved en ladeoperatør. Vil ministeren redegøre for, hvilke udfordringer der er i at sidestille ovenstående to situationer?

Endeligt besvaret

30-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvordan introduktionen af en afgift på nikotinposer påvirker antallet af rygere, og hvad det forventede provenu og BNP-virkningen bliver? Virkningen bedes oplyst umiddelbart, samt efter tilbageløb, og efter tilbageløb og adfærd, gerne med inddeling af adfærdsvirkningerne på forbrugsadfærd, grænsehandel, arbejdsudbud, m.v.

Endeligt besvaret

24-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren oplyse niveauet for den samfundsøkonomisk optimale tobaksafgift, herunder virkningen ved forskellige afgiftsniveauer på samfundsøkonomien og de offentlige finanser via forskellige kanaler, såsom grænsehandel og arbejdsudbud?

Endeligt besvaret

24-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for de fem afgifter, som har det største effekt på indkomstuligheden målt ved Gini-koefficienten generelt og øverste og nederste indkomstdomicil?

Endeligt besvaret

21-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for de fem afgifter, som har den største negative effekt på arbejdsudbuddet?

Endeligt besvaret

21-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for de fem afgifter, som har det største procentvise og nominelle dødvægtstab (forskellen mellem umildbart provenu og provenu efter tilbageløb- og adfærd)?

Endeligt besvaret

21-09-2021
(2020-21)

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 603 skriver ministeren, at boligejerne kan se deres foreløbige vurdering medio 2023. Ministeren bedes uddybe, om en foreløbig vurdering skal forstås som, når boligejeren modtager deklarationsmeddelelsen, eller om det skal forstås sådan, at hver enkelt boligejer kun kan se sin egen vurdering frem til medio 2023, hvorefter de så lægges frem, så alle andre kan se vurderingerne, og derved bruge dem til sammenligne vurderinger.

Endeligt besvaret

21-09-2021
(2020-21)

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 603 skriver ministeren, at ”Som tidsplanen ligger lige nu, vil kun helt særlige ejendomstyper ikke have modtaget en endelig ejerboligvurdering”. Hvor mange ejerboliger kan kategoriseres som værende af ”helt særlig ejendomstyper” både i antal og i procentdel af ejerboligmassen?

Endeligt besvaret

21-09-2021
(2020-21)

I SAU alm. del – spørgsmål 603 bliver ministeren spurgt, hvor mange boliger der ikke når at få deres nye ejendomsvurdering inden de nye beskatningsregler træder i kraft. Ministeren svarer, at de fleste forventes at have fået deres nye vurdering, men ministeren bedes uddybe, hvad der ligger i formuleringen ”de fleste”, og samtidig oplyse antallet af boliger ud af det samlede antal.

Endeligt besvaret

21-09-2021
(2020-21)

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 610, hvor ministeren ikke vil oplyse, hvad den samlede tidsplan er for de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme med henvisning til, at IT-tilsynet skal trykteste det, så bedes ministeren oversende de tidsplaner, som Skatteministeriet har og ikke skubbe opgaven over på det uafhængige IT-tilsyn, som ikke er ansvarlig for udvikling af systemet.

Endeligt besvaret

21-09-2021
(2020-21)

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 612 oplyser ministeren antallet af forventede klager over de nye og historiske ejendomsvurderinger. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvor lang sagsbehandlingstiden forventes at blive med det antal klager sammenholdt med den afsatte kapacitet til at behandle dem.

Endeligt besvaret

21-09-2021
(2020-21)

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 613, som omhandler de samlede omkostninger til udvikling af et nyt ejendomsbeskatningssystem, kan det så virkelig passe, at ministeren ikke kan oplyse et skøn over, hvad man forventer de samlede omkostninger bliver? Kan det om ikke andet oplyses i fortrolig form til Skatteudvalget?

Endeligt besvaret

21-09-2021
(2020-21)

Ministeren oplyser i sit svar af 14. september på spørgsmålet S 1852, at nogle virksomheder ikke har fået en påmindelse om manglende indberetning, hvis virksomheden ikke har oplyst sin mailadresse. Kan ministeren oplyse, hvor mange virksomheder der har fået opsagt deres coronalån uden forudgående rykker og oplyse, hvor mange moms og skattelån der er annulleret som følge af, at virksomheden har fået en foreløbig fastsættelse? I svaret bedes angivet antallet af ophævelser måned for måned i 2020 og 2021. Endvidere bedes oplyst, om ministeren vil tage initiativ til, at de virksomheder, der ikke har fået en påmindelse, inden de har modtaget en foreløbig fastsættelse, får mulighed for at få genoptaget deres sag og eventuelt få et nyt lån på samme beløb som det, der er blevet annulleret.

Endeligt besvaret

21-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren opgøre CO2-effekten og provenueffekten (før og efter tilbageløb og adfærd) år for år frem til 2030, hvis der fra 2022 indføres en passagerafgift på flyrejser på 50 kr. for korte distancer (op til 2.000 km), 200 kr. for mellemlange distancer (2.001-3.000 km) og 300 kr. for lange distancer (over 3.000 km) pr. afrejse fra danske lufthavne til nationale og internationale destinationer (undtaget transferpassagerer), og hvor afgiften øges lineært frem mod 2030 til 100 kr., 300 kr. og 450 kr. for henholdsvis korte, mellemlange og lange distancer? Effekten bedes opgjort med udgangspunkt i en fremskrivning af flyaktivitet mod 2030. Hvis dette ikke er muligt, bedes der tages udgangspunkt i den gennemsnitlige aktivitet i 2015-2019. Provenu (før og efter tilbageløb og adfærd) og CO2-effekt bedes opgjort separat for både nationale og internationale flyrejser og fordelt på korte, mellemlange og lange distancer.

Endeligt besvaret

21-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren opgøre CO2-effekten og provenueffekten (før og efter tilbageløb og adfærd) år for år frem til 2030, hvis kvoteprisen og CO2-afgiften sættes til 400 kr. i 2022 og 2023, 600 kr. i 2024 og 2025 og 800 kr. herefter? Besvarelsen bedes suppleret med et scenarie, hvor energiafgifterne på motorbrændstoffer - i det omfang det er muligt - reduceres tilsvarende, så den gennemsnitlig pris på motorbrændstoffer er uændret før og efter den forhøjede CO2-afgift. Om muligt bedes CO2-effekten opgjort på sektorer efter samme inddeling som Klimafremskrivning 2021.

Endeligt besvaret

20-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren opgøre udgiften til henholdsvis etablering, afgiftstab og støtteudbud (teknologineutral, markedsbaseret pulje efter samme model som Klimaaftalen fra juni 2020), hvis der skal etableres CCS-anlæg, der fanger yderligere 3 mio. t CO2 i 2030, heraf 1 mio. t på affaldsforbrændingsanlæg? Støttebehovet bedes opgjort for henholdsvis gældende forventning til kvoteprisen, jf. Opdateret 2025-fremskrivning, august 2021, og en kvotepris, der stiger til 800 kr. i 2030. Ministeren bedes endvidere oplyse, om støttepuljen til CCS og tilhørende CO2-reduktion fra Klimaaftalen juni 2020 er indregnet i regeringens økonomiske fremskrivninger og i klimafremskrivningen 2021?

Endeligt besvaret

20-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren opgøre, hvor stort afgiftstabet vil være år for år, hvis alle varebiler og 25 pct. af lastbilstransporten når at blive elektrificeret inden 2030?

Endeligt besvaret

20-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren oplyse, hvor meget virksomhedernes afskrivningsgrundlag kan opjusteres, hvis man laver en provenuneutral omlægning af følgende tilskudspuljer ”Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder” til en forøgelse af virksomhedernes afskrivningsgrundlag for investeringer i elektrificering og energieffektivisering?

Endeligt besvaret

20-09-2021
(2020-21)

Er det efter ministerens opfattelse god regeringsførelse, at medlemmer af Folketinget må vente i månedsvis på svar, der er nødvendige for udførelse af deres parlamentariske arbejde, som det er tilfældet med svarene på SAU alm. del – spørgsmål 615-617, stillet henholdsvis den 20. og 28. juli 2021, som ministeren efter næsten 2 måneder endnu ikke har besvaret?

Endeligt besvaret

17-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, om principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, vil medfører dobbeltregulering ved implementering i dansk ret, herunder i forhold til CFC-reglerne, de defensive foranstaltninger mod landene på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (sortlisten) m.v.? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvorledes dette vil blive håndteret.

Endeligt besvaret

16-09-2021
(2020-21)

Kan ministeren bekræfte, at det ville være muligt at lave en skatterabat for dækningsafgiften for erhvervsejendomme på samme måde, som der er aftalt for grundskylden? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at det vil være muligt at sammentænke de to skatterabatter, sådan at virksomheder, der oplever et fald i dækningsafgiften, ville kunne få dette modregnet i en evt. (senere) grundskyldsskatterabat grundet stigende grundskyld og tilsvarende for virksomheder, der oplever stigende dækningsafgift (nu) men faldende grundskyld (senere). Endelig bedes ministeren bekræfte, at det uden en skatterabat for dækningsafgiften (som er sammentænkt med grundskyldskatterabatten) er muligt, at nogle virksomheder vil opleve at nyde godt af både faldende dækningsafgift (nu) og en grundskyldsskatterabat (sanere) trods samlet set lavere beskatning.

Endeligt besvaret

16-09-2021
(2020-21)

I den oprindelige boligaftale fra 2017 indgik ingen skatterabat for virksomhedernes betaling af dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger. Dermed var der i princippet ingen grænse for, hvor meget den enkelte virksomhed kunne stige i dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger, men dette var dog begrænset af, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften (forskelsværdi) forblev uændret (om end opdateret efter de nye vurderinger). Kan ministeren bekræfte, at det faktum, at det i mellemtiden er aftalt at ændre beskatningsgrundlaget fra forskelsværdi til grundværdi, øger sandsynligheden for, at enkelte virksomheder vil opleve drastisk forandrede dækningsafgifter, og at det ikke er umuligt, at få uheldige virksomheder vil opleve, at deres betaling af dækningsafgift bliver 5- eller 10-doblet fra 2021 til 2022?

Endeligt besvaret

16-09-2021
(2020-21)

Kan ministeren bekræfte, at det vil være muligt ved lov at vedtage de dækningsafgiftspromiller, som ville give de enkelte ”dækningsafgiftskommuner” et uændret provenu i 2022 sammenlignet med 2021 og samtidig give kommunerne tilladelse til at hæve disse promiller i perioden 2023-28, således at de hver især – hvis de ønsker det – kan få det merprovenu, der er forudsat i den oprindelige boligaftale fra 2017 (kommuner, der har besluttet at sænke dækningsafgiftspromillen i 2022 sammenlignet med 2021 skal selvfølgelig tildeles en tilsvarende lavere ny promille)?

Endeligt besvaret

16-09-2021
(2020-21)

En række kommuner (bl.a. Næstved, Holbæk og Odense) har aftalt – eller synes at være på vej til at aftale – en afskaffelse af dækningsafgiften fra årsskiftet. Kan ministeren bekræfte, at disse kommuner (ligesom kommuner der i 2019 ikke opkræver dækningsafgift) ikke vil få tildelt en dækningsafgiftspromille for 2022 (promillen vil være 0)?

Endeligt besvaret

16-09-2021
(2020-21)

I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, lægges der op til, at kommuner med dækningsafgift får tildelt en ny dækningsafgiftspromille ved lov, som vil give dem et højere dækningsafgiftsprovenu i 2022 sammenlignet med 2021. Vil ministeren redegøre for, hvordan en kommunalbestyrelse i en ”dækningsafgiftskommune” skal agere, såfremt kommunalbestyrelsen ikke ønsker at opkræve et højere provenu fra dækningsafgiften i 2022 sammenlignet med 2021?

Endeligt besvaret

16-09-2021
(2020-21)

I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, beskrives det, hvordan de nye satser for dækningsafgift (pålagt de nye skattebaser) vil føre til et samlet kommunalt merprovenu fra dækningsafgiften i 2022 på ca. 30 pct. sammenlignet med 2021. I den oprindelige boligskatteaftale fra 2017 er anført følgende om fordelingen af dette merprovenu (og det øvrige dækningsafgiftsprovenu) mellem kommuner med dækningsafgift: ”Fordelingen pr. kommune sker på baggrund af den enkelte kommunes andel af det forventede samlede erhvervsdækningsafgiftsprovenu i 2020, hvis de nye beskatningsgrundlag havde fået lov til at slå fuldt igennem i 2020.” (i den oprindelige aftale, var det forudsat at de nye dækningsafgifter skulle have effekt fra 2020). Kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at det ikke længere er muligt at foretage den beregning, der i aftalen var forudsætningen for fordelingen af dækningsafgiftsprovenuet mellem kommunerne (det er ikke muligt at fastslå, hvad den enkelte kommune ville have fået i provenu, hvis der alene havde været tale om en ny vurdering af det oprindelige beskatningsgrundlag for dækningsafgiften (= forskelsværdien) kombineret med uændrede satser)? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvilket princip, har regeringen i udkastet til lovforslaget, forudsat erstatter det aftalte princip for fordelingen af det forudsatte dækningsafgiftsprovenu mellem kommunerne.

Endeligt besvaret

16-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre uddybende for baggrunden for, at rederier undtages i principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi?

Endeligt besvaret

16-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre for, hvor mange og hvilke danske selskaber der forventes at blive omfattet af omfordeling af beskatningsretten (spor 1) i principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, hvis grænsen for den globale omsætning fastsættes til henholdsvis 10 mia. EUR og 20 mia. EUR?

Endeligt besvaret

16-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre for regeringens holdning til de foreslåede undtagelser i henholdsvis spor 1 og 2 i principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi?

Endeligt besvaret

16-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre for, hvilke lande der ikke har tiltrådt aftalen?

Endeligt besvaret

16-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren som opfølgning på SAU alm. del – spørgsmål 576 oplyse om EU's crowdfundingforordning vil muliggøre brug af crowdfunding til kapitalrejsning til anpartsselskaber i Danmark, som flere af vores nabolande i dag tillader? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for, hvorfor regeringen ikke vil muliggøre dette.

Endeligt besvaret

15-09-2021
(2020-21)

En barriere for den grønne omstilling af danske andelsselskaber kan være, at de efter gældende regler tvinges ud af deres andelsbeskatning, hvis de som led i den grønne omstilling producerer el via vedvarende energi fra f.eks. solceller til egenproduktion eller opstiller ladestandere til kunder og medarbejderes elbiler. Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af og mulighederne for at ændre selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, så andelsselskaber, der producerer, distribuerer eller handler med vedvarende energi med en samlet installerede effekt på over 25kW, kan fortsætte som andelsbeskattet?

Endeligt besvaret

15-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at fritage land- og skovbrug, herunder bortforpagtning af landbrugsjord, for lagerbeskatning?

Endeligt besvaret

15-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvad provenueffekten ville være, hvis man undtog virksomheder med en omsætning på under 50.000 kr. om året fra chokoladeafgiften?

Endeligt besvaret

14-09-2021
(2020-21)

Mener ministeren, at det er rimeligt, at skadelidte, der får erstatning i lyset af bagudrettet tilgodehavende, som opdages med baggrund i fejl begået af myndighederne, derefter af Skatteforvaltningen bliver pålagt procenttillæg og morarenter af beløb, der lægges på de respektive år?

Endeligt besvaret

14-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren kvantificere de negative eksternaliteter i forbindelse med forbrug af de forskellige typer tobaks- og nikotinprodukter (herunder cigaretter, cigarer, pibetobak, tyggetobak, nikotinposter, e-væsker) og vurdere, hvad det optimale afgiftsniveau burde være, såfremt afgifterne alene skulle afspejle de negative eksternaliteter?

Endeligt besvaret

14-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for udviklingen i den illegale handel med cigaretter, hvis gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 60, 70, 80, 90 eller 100 kr.?

Endeligt besvaret

13-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for udviklingen i grænsehandlen med cigaretter, hvis gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 60, 70, 80, 90 eller 100 kr.? I redegørelsen bedes Sverige blive inkluderet.

Endeligt besvaret

13-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren – evt. med bidrag fra finansministeren – oplyse, hvilken effekt en forhøjelse af afgiften på cigaretter vil have for graden af ulighed målt ved Ginikoefficienten, såfremt afgiften hæves, således at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er henholdsvis 65, 70, 80, 90 eller 100 kr.?

Endeligt besvaret

13-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren i tabelform og grafisk anskueliggøre den årlige provenueffekt og den akkumulerede varige provenueffekt frem til 2030 fra tobaksafgiften forudsat en årlig indeksering af afgiften på 1,8 pct. fra den 1. januar 2022?

Endeligt besvaret

13-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren i tabelform og grafisk anskueliggøre den årlige provenueffekt og den akkumulerede varige provenueffekt frem til 2030 fra tobaksafgiften, forudsat at gennemsnitsprisen på 20 cigaretter fra 1. januar 2023 politisk besluttes til henholdsvis 65-100 kr., anskueliggjort med 5 kroners intervaller?

Endeligt besvaret

13-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren i tabelform og grafisk vurdere, hvordan de økonomiske effekter, herunder fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper, der som minimum omfatter kontanthjælpsmodtagere, almindelige LO-arbejdere, pensionister, funktionærer og direktører, ud fra en gennemsnitspris pr. pakke på 60, 70, 80, 90 og 100 kr.?

Endeligt besvaret

13-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvad statens provenu ved at genberegne varebiler er, når omlægningen af bilafgifterne er fuldt indfaset pr. 1. juli 2021? Provenuet bedes opgjort samlet, og brydes ned i henholdsvis merprovenu som følge af genberegning jf. registreringsafgiftslovens § 9a, mindreprovenu som følge af afgift retur, jf. registeringsafgiftslovens § 9a, stk. 3, og opgøres for både lettere varevogne med en totalvægt op til 3 t og tunge varevogne med en totalvægt over 3 t.

Endeligt besvaret

10-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del - spørgsmål 578 opdele de i tabel 2 nævnte selskaber, således at det fremgår, hvilken nordisk børs selskaberne er børsnoteret på?

Endeligt besvaret

09-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren kommentere artikel fra UfR "Det nye It-tilsyn en egnet løsning på den digitale skatteforvaltnings udfordringer?", jf. SAU alm. del - bilag 286?

Endeligt besvaret

09-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 166 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) om marginalbeskatning af kapital- og aktieindkomst?

Endeligt besvaret

08-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal?

Endeligt besvaret

08-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren udarbejde en oversigt over de angivne skattepligtige indtægter for landets almenvelgørende foreninger? Hvis muligt må oversigten gerne vise antallet af foreninger, der ligger i forskellige indkomstgrupper og gerne skelne almenvelgørende foreninger godkendt efter ligningslovens § 8 A fra almenvelgørende stiftelser, fonde, institutioner m.v.

Endeligt besvaret

08-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren sende en oversigt over de årlige skatteindtægter fra almenvelgørende foreninger de seneste 10 år?

Endeligt besvaret

08-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren beskrive de intra-kommunale økonomiske konsekvenser af, at Folketinget vedtager nye dækningsafgiftspromiller, som hæver det samlede kommunale dækningsafgiftsprovenu med 30 pct. fra 2021 til 2022? Endvidere bedes ministeren oplyse, om det er korrekt forstået, at dette merprovenu (til de ca. 34 kommuner, som forventes at opkræve dækningsafgift i 2022) vil blive modregnet i tilskuddet til kommunerne under ét, og at der derfor de facto vil blive tale om en Christiansborg-dikteret omfordeling fra kommuner uden dækningsafgift til kommuner med dækningsafgift.

Endeligt besvaret

08-09-2021
(2020-21)

Hvad er ministerens kommentar til, at danske søfolk ansat på udenlandske skibe flytter til udlandet under gunstigere skatteforhold, fordi de ikke har samme skattefordele, som søfolk der sejler på danske skibe under DIS?

Endeligt besvaret

07-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for skattereglerne for danske søfolk, der sejler for henholdsvis danske skibe under DIS og udenlandske skibe? Ministeren bedes endvidere kommentere rationalet i de forskellige skattebetingelser, afhængig af om danske søfolk sejler for danske skibe under DIS eller udenlandske skibe.

Endeligt besvaret

07-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren fremlægge en oversigt over, hvor mange personer, der for indkomstårene 2012-2020 har foretaget indbetalinger til en ratepension med beløb, der overstiger loftet for fradrag, og som pt. ikke efterfølgende har overført den ikke-fradragsberettigede del til en livrente eller fået den udbetalt og oplyse størrelsen af de ikke-korrigerede beløb? Ministeren bedes endvidere bekræfte, at der efter de gældende regler ikke gælder nogen forældelsesfrist i forhold til borgernes muligheder for at genvinde deres fradrag ved at flytte den overskydende indbetaling til en livrente eller til at få pengene udbetalt uden afgift. Endelig bedes ministeren oplyse, om han ville finde det rimeligt, hvis Skattestyrelsen som en service sendte særskilte breve til de pågældende personer om deres muligheder i forhold til de pågældende beløb, idet der næppe vil være nogen af de berørte, som ikke vil benytte sig af korrektionsmulighederne, hvis de var opmærksomme på disse.

Endeligt besvaret

06-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren oplyse, hvad provenueffekten skønnes at være, såfremt virksomheder, der generationsskiftes med skattemæssig succession, får retskrav på, at den skyldige bo- og gaveafgift skal beregnes med udgangspunkt i den virksomhedsværdi, der fremkommer af de eksisterende (vejledende) værdifastsættelsescirkulærer (retskravet til skematisk værdiopgørelse betinges af, at generationsskiftet foretages med skattemæssig succession på samme måde som adgangen til passivpost i dag er betinget af, at generationsskiftet foretages med skattemæssig succession)?

Endeligt besvaret

06-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren oplyse, hvad en genindførelse af formueskattekursen skønnes at ville betyde for provenuet fra bo- og gaveafgiften (umiddelbart provenutab, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd), og hvorledes har dette skøn udviklet sig siden formueskattekursens afskaffelse?

Endeligt besvaret

06-09-2021
(2020-21)

Ifølge Danmarks Statistik lå det årlige provenu fra bo- og gaveafgiften forholdsvis stabilt i perioden 2016-2018, hvorefter provenuet steg markant i 2019 og forblev relativt højt i 2020. Hvad er ministerens vurdering af årsagen til denne udvikling, og hvad vil det varige provenu af bo- og gaveafgiften fremover udgøre?

Endeligt besvaret

06-09-2021
(2020-21)

Er der afsat midler i finanslovsforslaget 2022 til afskrivninger på de lån, staten har stillet til rådighed under COVID-19? Og i bekræftende fald hvor store midler og hvor i finanslovsforslaget fremgår dette?

Endeligt besvaret

03-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren oplyse, hvor store tab ministeren forventer, at staten lider som konsekvens af konkursramte virksomheder, der ikke er i stand til at indfri de lån, staten har stillet til rådighed under COVID-19?

Endeligt besvaret

03-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af forslag til finanslov for 2022 oversende 12-punktsplanen for konsulentbesparelserne, herunder redegøre for hvad kriterierne for besparelserne er?

Endeligt besvaret

02-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for reglerne i forbindelse med opsætning af solceller på erhvervsejendommes tag, herunder de afgiftsmæssige konsekvenser for henholdsvis ejer og lejer? I den forbindelse bedes ministeren redegøre for, hvilken betydning det har, hvem der ejer solcelleanlægget.

Endeligt besvaret

02-09-2021
(2020-21)

Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder der er for at fratrække moms i frivillige idrætsforeninger på det, der bliver brugt til drift, herunder internet, programmer til GDPR-registrering af medlemmer, økonomiprogrammer og lignende.

Endeligt besvaret

02-09-2021
(2020-21)

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2. september 2021 om overholdelse af reglerne om erhvervsklubber og partistøtte i forbindelse med et oplæg for socialdemokratisk erhvervsklub, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål AA.

Endeligt besvaret

02-09-2021
(2020-21)

Vil ministeren fremsende en oversigt over det beløbsmæssige omfang af de coronalån, der forfalder til betaling henholdsvis den 1. november 2021 og den 1. februar 2022? Svaret bedes opdelt efter følgende: 1. Moms for 2. halvår af 2019 (små virksomheder) 2. Moms for 4. kvartal af 2019 (mellemstore virksomheder) 3. Lønsumsafgift for 1. kvartal af 2020 eller tilsvarende (små og mellemstore) 4. Moms for 1. og 2. halvår af 2020 (små virksomheder) 5. Moms for 3. og 4. kvartal af 2020 (mellemstore virksomheder).

Endeligt besvaret

31-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, om tab i f.eks. kryptovaluta, der angives i rubrik 58 for en borger på førtidspension, kan føre til skattekrav for indtægt uanset, at der er tale om, at borgeren har tabt penge og altså ikke haft en indtægt? Derudover bedes ministeren redegøre for, om den samme disposition også kan medføre, at der rejses krav om modregning i førtidspensionsydelsen.

Endeligt besvaret

31-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren oplyse, hvornår man forventer, at it-systemet Skattekontoen kobles til det nye inddrivelsessystem PSRM, og samtidig redegøre for, hvad der forhindrer, at det ikke allerede er sket?

Endeligt besvaret

30-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser af, at it-systemet Skattekontoen endnu ikke er koblet til det nye inddrivelsessystem PSRM?

Endeligt besvaret

30-08-2021
(2020-21)

Skattestyrelsen oplyste i 2019, at man i 2017 og 2018 havde tjekket 2.437 indberetninger under Bolig-jobordningen. Resultatet viste fejl i 1.353 tilfælde svarende til 55 pct., jf. artiklen ”Danskerne har fået 9 mia. kr. i håndværkerfradrag stort set uden kontrol” bragt på finans.dk den 26. september 2021. Vil ministeren oplyse, om der har været kontrol i indberetninger under Bolig-jobordningen i henholdsvis 2019 og 2020, og i givet fald hvor mange kontroller, der blev foretaget, og hvad resultatet var?

Endeligt besvaret

27-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvad provenueffekten skønnes at være, såfremt bo- og gaveafgiften på erhvervsaktiver (de aktiver, der i perioden 2016-19 var omfatte af en reduceres sats) sænkes med henholdsvis 5 pct.point, 10 pct.point og 15 pct.point (afskaffelse)? Provenuet bedes opgjort, umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.

Endeligt besvaret

27-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvordan provenuet fra bo- og gaveafgiften på erhvervsaktiver (de aktiver, der i årene 2016-19 var omfattet af nedsat bo-/gaveafgift) har udviklet sig i perioden 2012-2020?

Endeligt besvaret

27-08-2021
(2020-21)

I Rigsrevisionens beretning nr. 16/2020 om Skatteministeriets behandling af straffesager, jf. SAU alm. del – bilag 261, anføres det, at ”Skattestyrelsen har lange og stigende sagsbehandlingstider for behandlingen af straffesager, og mange af sagerne forælder helt eller delvist, inden sagerne bliver strafferetligt vurderet”. Vil ministeren redegøre for straffesagers forældelsesfrister, og hvor stor en andel af alle straffesager der helt eller delvist forældes hos henholdsvis Skattestyrelsen og Politiet samlet og opdelt efter forældelsesfrist?

Endeligt besvaret

26-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvor meget ekstra likviditet det ville sikre for virksomheder, der indbetaler moms halvårligt, hvis de får mulighed for momslån for enten 1. kvartal 2021 eller for 1. halvår 2021? Beløbet bedes opgjort både samlet set for virksomhederne og gennemsnitteligt pr. virksomhed.

Endeligt besvaret

26-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren ændre praksis, så de mindste virksomheder får samme mulighed for momslån for 1. kvartal 2021, som større virksomheder har?

Endeligt besvaret

26-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvorfor de små virksomheder med en omsætning under 5 mio. kr. ikke har mulighed for momslån for 1. kvartal 2021, når større virksomheder med en omsætning på 5-50 mio. kr. har det?

Endeligt besvaret

26-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren i forlængelse af orienteringen om kontrolindsatsen mod hvidvask, jf. SAU alm. del – bilag 300, specificere arten af de reguleringer, der er foretaget i første halvår af 2021 og samtidig oplyse, hvor stor en andel af de skatteopkrævninger for i alt 1,5 mia. kr., som blev resultatet af kontrolindsatsen for perioden 2018-2020, der rent faktisk er betalt? Endelig bedes ministeren oplyse, hvorvidt der er nogle fælles karakteristika mellem de personer, som der er foretaget reguleringer for, og i givet fald hvilke.

Endeligt besvaret

25-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvordan børn af udenlandsdanskere, som f.eks. er bosat i Frankrig, beskattes, hvis børnene har indkomst fra feriejob under deres sommerferie i Danmark, herunder om de har adgang til et frikort?

Endeligt besvaret

25-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvordan vurderingen af provenu, arbejdsudbud, fordeling og symmetri (herunder dynamiske effekter) vil blive påvirket, hvis Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark gennemføres, bortset fra forsalget om ændring af boligbeskatningen?

Endeligt besvaret

25-08-2021
(2020-21)

I ”Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark” offentliggjort den 6. juli 2021 angives det, at der er tale om en meget stor omlægning, og at forslaget skal ses som et langsigtet pejlemærke. Vil ministeren vurdere, hvor hurtigt en sådan omlægning realistisk vil kunne gennemføres?

Endeligt besvaret

25-08-2021
(2020-21)

I ”Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark” offentliggjort den 6. juli 2021 har Kraka ikke medregnet dynamiske effekter af forslaget. Ministeren bedes vurdere, hvordan dynamiske effekter vil påvirke provenuet og fordelingen? Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvorledes arbejdsudbuddet vil blive ændret, hvis de dynamiske effekter medregnes, og det overskydende provenu anvendes til at forøge jobfradraget.

Endeligt besvaret

25-08-2021
(2020-21)

I ”Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark” offentliggjort den 6. juli 2021 angives det, at reformforslaget kan være i konflikt med hovedaktionærproblemet, men at det vil kunne håndteres med en højere kapitalskattesats over progressionsgrænsen. Deler ministeren denne vurdering? I bekræftende fald bedes oplyst, med hvilken kapitalskattesats (over progressionsgrænsen) hovedaktionærproblemet vil kunne løses, og hvordan provenuet og fordelingen vil blive ændret, som følge af dette. Endvidere bedes ministeren redegøre for, om der er andre muligheder for at løse hovedaktionærproblemet.

Endeligt besvaret

25-08-2021
(2020-21)

I ”Krakas forslag til en reform af kapitalbeskatningen i Danmark” offentliggjort den 6. juli 2021 angives det, at forslaget hviler på sunde beskatningsprincipper, der for den enkelte person fjerner forvridningen på tværs af aktiver. Deler ministeren denne vurdering?

Endeligt besvaret

25-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvor mange små virksomheder der er kommet i økonomisk klemme, fordi de har lavet mindre fodfejl i forbindelse med ”coronalån”? Der henvises til artiklen ”Simpel fodfejl kan koste danske virksomheder afgørende coronalån: »Det er grotesk, at så lille en fejl kan få så stor en konsekvens«” bragt i Berlingske den 6. august 2021.

Endeligt besvaret

24-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for den seneste aktuelle status for beskatning (grundskyld m.v.) af jord, hvorpå der placeres solceller, herunder seneste svar/redegørelse fra EU i relation til statsstøttereglerne m.v. om fastholdelse af, at den pågældende landbrugsjord forsat kan beskattes som landbrugsjord også i den periode, hvor der er placeret solceller på arealet? Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvilke overvejelser regeringen gør sig i anledning af ny aktuel status på området i forhold til at udbrede solcellearealet i Danmark, og om der er andre forhold der ifølge regeringen skal tages højde for i relation til arbejdet med at udbrede solceller på landbrugsjord og evt. lavbundsarealer i Danmark.

Endeligt besvaret

23-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren beregne, hvad effekten på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser vil være af at fjerne dækningsafgiften?

Endeligt besvaret

23-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren oplyse, hvad provenueffekten er af at fastfryse grundskylden nominelt i kroner og øre fra 2022-2030?

Endeligt besvaret

23-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren beregne, hvad effekten på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser vil være af en fjernelse af den høje sats (1,4 pct.) i ejendomsværdiskatten i det kommende boligskattesystem?

Endeligt besvaret

23-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren beregne, hvad effekten på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser vil være af en lempelse af ejendomsværdiskatten, umiddelbart efter at boligskattereformen er fuldt indfaset? Der bedes regnes på 6 scenarier, hvor det direkte provenutab fra ejendomsværdiskatten er henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 og 6 mia. kr. (2021-niveau). I alle 6 scenarier skal de to satser i ejendomsværdiskatten (0,55 pct. og 1.4) sænkes parallelt (f.eks. begge halveres).

Endeligt besvaret

23-08-2021
(2020-21)

Agter ministeren at tilbyde små virksomheder rentefrie lån svarende til halvdelen af deres moms for første halvår af 2021, så de bliver ligestillet med mellemstore virksomheder, som har kunne låne et beløb svarende til deres moms for første kvartal af 2021?

Endeligt besvaret

23-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren redegøre for, hvilke negative konsekvenser det har haft for private investorer med ændringen af loven om hybridkernekapital? Ministeren bedes endvidere oplyse, om de økonomiske konsekvenser ved hybridkernekapital har været, som ministeren forventede.

Endeligt besvaret

20-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren oplyse, hvor mange agenter, der vil kunne betegnes som hawala-agenter, der er registreret ved Finanstilsynet?

Endeligt besvaret

20-08-2021
(2020-21)

Vil ministeren i forlængelse af justitsministerens svar på SAU alm. del - spørgsmål 495 forklare, hvordan neobanker benytter såkaldte opsamlingskonti ved elektroniske overførsler uden at overtræde regler om kundekendskabsprocedurer?

Endeligt besvaret

20-08-2021
(2020-21)