Åbent samråd om økonomien på AMU-Vest
Udvalg: Undervisningsudvalget
Mødedato: 12-10-2017
Starttidspunkt: 08.00
Sluttidspunkt: 09.00
Lokale: 1-133
Undervisningsudvalget har kaldt undervisningsministeren Merete Riisager (LA) i samråd om økonomien på AMU-Vest. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 12. oktober 2017 kl. 8.00 i lokale 1-133 på Christiansborg.

Undervisningsudvalget har bedt undervisningsministeren redegøre for, hvordan ministeren forholder sig til situationen på AMU-Vest, som blandt andet beskrives i artiklen "AMU-Vest i Esbjerg på vej mod lukning", jf. http://www.jv.dk/esbjerg/AMU-Vest-i-Esbjerg-paa-vej-mod-lukning/artikel/2540003.

Udvalget har også spurgt, om ministeren anerkender, at regeringens omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet rammer AMU-udbydere hårdt og at det, sammen med den løbende underbetaling af skolerne, har betydet, at AMU-udbydere nu er på vej mod lukning

Ministeren skal også fortælle udvalget, om hun vil gribe ind for at vende udviklingen og undgå en kommende lukning af AMU-Vest.

Samrådsspørgsmål F og G er stillet efter ønske fra Annette Lind (S), Jan Johansen (S), Mattias Tesfaye (S) og Leif Lahn Jensen (S).