Åbent samråd om prioritering af langtidsledige ved besættelse af ledige stillinger
Udvalg: Kommunaludvalget
Mødedato: 05-04-2013
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 13.00
Lokale: 2-080
Folketingets Kommunaludvalg har kaldt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i åbent samråd om Københavns Kommunes prioritering af langtidsledige ved besættelse af ledige stillinger. Samrådet er åbent for alle og finder sted fredag den 5. april 2013 i værelse 2-080 på Christiansborg. Samrådet begynder ca. kl. 13.00.

Udvalget har bedt ministeren give sin vurdering af risikoen for, at der vil ske en kommunal servicenedgang som følge af Københavns Kommunes prioritering af langtidsledige ved besættelse af ledige stillinger.

Derudover har udvalget spurgt, hvad statens muligheder er for at sanktionere kommunens prioritering af langtidsledige frem for andre ansøgere.

Samrådsspørgsmål R er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).

Samrådet tv-transmitteres på Folketingets tv-kanal og vises desuden på www.ft.dk.