Åbent samråd om studerendes køb af ekstraundervisning
Udvalg: Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Mødedato: 13-03-2012
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-080
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har kaldt uddannelsesminister Morten Østergaard i samråd om studerendes køb af ekstraundervisning på universiteterne. Samrådet er åbent for alle og finder sted den 13. marts 2012 i vær. 2-080 på Christiansborg. Samrådet forventes at begynde kl. ca. 16.30.

Udvalget har anmodet ministeren om at forholde sig til oplysninger om, at flere og flere studerende føler sig nødsaget til at købe ekstraundervisning for at bestå eksaminer på universiteterne.

Udvalget har endvidere bedt ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at studerende - som ikke kommer fra en akademisk baggrund - kan gennemføre en lang videregående uddannelse uden køb af ekstraundervisning, samt hvordan regeringen vil sikre at målsætningen om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse, opfyldes.

Samrådsspørgsmålene M, N og O er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).



· Flere nyheder fra Folketinget