Åbent samråd om langtidssyge og om afbureaukratisering
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27-05-2010
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: Pro. D
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg har kaldt beskæftigelsesminister Inger Støjberg i samråd om jobcentrenes behandling af langtidssyge og om afbureaukratisering. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 27. maj 2010 i Pro D på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 14.00.

Arbejdsmarkedsudvalget har bedt beskæftigelsesministeren redegøre for, hvorfor jobcentrene gennemfører månedlige samtaler med svært langtidssyge, for hvem disse samtaler kan være en alvorlig belastning, og hvordan det harmonerer med regeringens ønske om afbureaukratisering. Endelig har udvalget bedt ministeren redegøre om, om det er muligt at visitere andre grupper end de i sygedagpengelovens § 12 nævnte kategorier med udgangspunkt i bestemmelsen?

Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvordan de 72 nye regler og cirkulærer, der er indført i løbet af det år, hun har været minister, harmonerer med ministerens afbureaukratiseringskampagne "væk med bøvlet".

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF).