Åbent samråd om jobcentrenes aktivering af ledige og om ægtefællevirksomheder
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 28-04-2010
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-080
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg har kaldt beskæftigelsesminister Inger Støjberg i samråd om jobcentrenes aktivering af ledige. Derudover har udvalget kaldt ministeren i samråd om ægtefællevirksomheder og retten til dagpenge m.v. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 28. april 2010 i 2-080 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 09.30.

Arbejdsmarkedsudvalget har bedt beskæftigelsesministeren redegøre for, om ministeren finder det tilfredsstillende, at jobcentrene ofte overtræder de gældende regler om aktivering af ledige. I forlængelse heraf har udvalget også bedt ministeren oplyse, hvordan hun vil rette op på den manglende rettidighed i jobcentrene. Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for reglerne om dagpenge, efterløn m.v. i relation til ægtefællevirksomheder. Udvalget har i den forbindelse spurgt til ministerens holdning til, om reglerne fungerer efter hensigten og til sikringen af enklere og kortere sagsbehandling ved klageinstanserne.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra henholdsvis Torben Hansen (S) og Bjarne Laustsen (S).