Åbent samråd om prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27-04-2011
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-133
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg har kaldt beskæftigelsesminister Inger Støjberg og undervisningsminister Troels Lund Poulsen i samråd om prisloftet på 6 ugers selvvalgt uddannelse. Samrådet finder sted onsdag den 27. april 2011 kl. 10.15 i lokale 2-133 på Christiansborg.

Arbejdsmarkedsudvalget har bedt beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren om at redegøre for, hvordan det sikres, at Danmarks arbejdsstyrke har gode kvalifikationer i forhold til fremtidens udfordringer, når regeringen f. eks. har beskåret mulighederne for arbejdsløses selvvalgte 6 ugers uddannelse gennem et prisloft.

Samrådet tv-optages og vises på Folketingets tv-kanal og på hjemmesiden www.ft.dk.