Tak for det, og tak til forslagsstillerne bag beslutningsforslaget, som jo er relevant, men hvor jeg måske også til en start helt åbent må sige, at det måske heller ikke er verdens bedste form til at håndtere en debat omkring Danmarks position i forhold til det, som vi ser i Mellemøsten aktuelt, al den stund at tingene udvikler sig hurtigt, og at jeg, hvis vi ligesom skulle tilrettelægge vores position via beslutningsforslag og udvalgsbehandlinger, så tror, vi kommer bagud i forhold til bolden. Men vi kommer vidt omkring, altså våbenhvile, brud på folkeretten, humanitær støtte, tostatsløsning, og der er jo i virkeligheden tre elementer.
Hvad angår spørgsmålet om en våbenhvile og åbningen af en humanitær korridor, er der ingen tvivl om, at den humanitære situation er dybt, dybt kritisk. Jeg har derfor også haft det håb – det tror jeg vi alle har haft – at det var lykkedes parterne at nå til enighed om en yderligere forlængelse af den humanitære pause. Det er det ikke. Der er en humanitær katastrofe under udvikling, og det er også i det lys, at FN's generalsekretær har indkaldt til en artikel 99-procedure, som vi støtter, og som sætter sig i, at man i morgen tidlig, nogenlunde samtidig med at vi slutter debatten her, så tager den i FN's Sikkerhedsråd. Man kan selvfølgelig godt gå ind i en semantisk diskussion om, hvornår en pause bliver så lang, at den bliver til en våbenhvile. Det vil jeg afholde mig fra, men jeg deler, kan man sige, sådan set det synspunkt, der ligger nede bagved, nemlig at vi har brug for, at kamphandlingerne bringes til pause, til ophør, sådan at man kan afværge en humanitær katastrofe, og at hjælpen kan komme ind. Det er sådan det ene element.
Det andet element er så at pålægge regeringen at fordømme Israels brud på folkeretten og at arbejde for en undersøgelse af krigsforbrydelser i Gaza. Her vil jeg gerne lige have lov til at slå fast, at både denne regering og tidligere regeringer generelt er tilbageholdende med at fastslå, om den ene eller den anden handling under en verserende væbnet konflikt udgør en krænkelse af den humanitære folkeret. Det gælder ikke mindst i den nuværende kontekst, hvor der er så stor kompleksitet og uklarhed om fakta. For så vidt angår undersøgelser, kan jeg konstatere, at FN allerede har etableret en række mekanismer, som har til formål at undersøge, hvad der foregår i konflikten. Det gælder bl.a. en specialrapportør og en særlig undersøgelseskommission, som løbende holder øje med udviklingen i Israel og Palæstina, herunder Gaza. Så kan jeg oplyse, som jeg også havde lejlighed til at gøre i spørgetimen den anden dag, og det henviser jeg så bare til, at der allerede verserer en undersøgelse ved den internationale straffedomstol af eventuelle forbrydelser, der er begået på palæstinensisk territorium og af Hamas i Israel. Denne undersøgelse omfatter således også forbrydelser begået af Hamas som f.eks. gidseltagning.
Det tredje element går på, at borgerforslaget pålægger regeringen at øge Danmarks humanitære bidrag med mindst 120 mio. kr. Det er vi enige i. Der er i den grad behov for at skrue op for den humanitære bistand og sikre den humanitære adgang, og det er så også derfor, at regeringen allerede har ydet ikke bare 120 mio., men 125 mio. kr., siden den 7. oktober. De ekstraordinære bevillinger har fokus på leveringen af livsreddende nødhjælp til den hårdttrængte civilbefolkning, beskyttelse af børn og fordrevne og behandling af syge og sårede. For vi står med en katastrofal situation i Gaza, og der er brug for, at alle lande tager et større ansvar på sig, at de skruer op for mængden af den humanitære støtte, og at de fortsat arbejder for, at den humanitære adgang udvides og fastholdes, og det er et ansvar, som den danske regering har taget på sig.
Det sidste punkt fremhæver genetableringen af en politisk horisont, og her er regeringen enig med forslagsstillerne i, at der er brug for en politisk løsning på Israel-Palæstina-konflikten. Lige nu og her er der et fokus på at håndtere den akutte krise, bl.a. på det humanitære område, men jeg er helt enig i, og jeg har sådan set også sagt det kontinuerligt siden den 7. oktober, at vi ikke må glemme det længere perspektiv. Det er nødvendigt at genstarte den mellemøstlige fredsproces frem mod en tostatsløsning. Det er i vores optik den eneste holdbare løsning, som kan skabe varig sikkerhed for både israelere og palæstinensere. Fred er en forudsætning for sikkerhed, og det er derfor også noget, som jeg bringer op over for min kolleger, hver gang lejligheden byder sig, både i og uden for EU, f.eks. da jeg for mindre end 2 uger siden diskuterede situationen i Gaza med udenrigsministre fra en række toneangivende europæiske og arabiske og muslimske lande, hvor jeg sådan set også mærkede, at der var en bred enighed om, at en tostatsløsning er den eneste rigtige vej frem, også selv om det unægtelig ser vanskeligt ud. Men det er et arbejde, som må og skal fortsætte.
Til sidst vil jeg sige, at vi hele tiden må holde os for øje, hvad der aktualiserede og startede den nuværende krise, nemlig Hamas' barbariske terrorangreb mod Israel den 7. oktober, og der må man jo bare stilfærdigt konstatere, at det her beslutningsforslag ikke fordømmer Hamas' angreb, og at det heller ikke nævner Israels ret til at forsvare sig inden for rammerne af folkeretten, herunder den humanitære folkeret. Det mener jeg og det mener regeringen er ubalanceret, og det er måske et eller andet sted også symptomatisk for den debat, der har rejst sig om de her spørgsmål. For det er en debat, der foregår på nogle ret høje og dogmatiske frekvenser, og det tror jeg grundlæggende er en forkert vej ind i den her meget, meget svære og alvorlige problematik.
Jeg har også sagt det før, og jeg siger det her igen, altså at jeg er dybt bekymret over den polarisering, der finder sted, både i regionen med en risiko for spillovereffekter, internationalt med en risiko for en yderligere splittelse mellem nord og syd, hvis man skal sige det lidt hurtigt, og i vores eget land, Danmark. Nuancerne bliver glemt. Jeg tror, at det bedste svar mod polariseringen, uanset hvordan man går ind i den her debat, er at gøre det med ro, med omtanke, anstændighed og med plads til nuancer, og det synes jeg at beslutningsforslaget, selv om beslutningsforslaget rummer mange gode elementer, hvad jeg også her har trukket frem, ikke i sin helhed gør, og det er så baggrunden for, at regeringen ikke kan støtte det. Tak for ordet.