Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 43:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe lagerbeskatning for iværksættere og investorer, der børsnoterer deres virksomheder, og i stedet indføre realisationsbeskatning.

Af Mona Juul (KF), Betina Kastbjerg (DD), Lars-Christian Brask (LA), Katrine Robsøe (RV), Nick Zimmermann (DF), Sascha Faxe (ALT) og Pernille Vermund (NB) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti, vil starte med at begrunde beslutningsforslaget.

I dag har jeg for Det Konservative Folkeparti fornøjelsen at fremlægge et beslutningsforslag sammen med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Vi ønsker at gøre op med den løbende lagerbeskatning af iværksættere, som ønsker at børsnotere deres virksomheder. Vi foreslår i stedet, at beskatningen skal ske på realiseringstidspunktet – når aktierne er solgt, gevinsten er realiseret og iværksætteren har pengene i hånden.

Vi vil altså ikke fjerne beskatningen, men indrette den klogere. Hvorfor? Fordi toget kører forbi Danmark, og det er ikke kun ærgerligt for de iværksættere, hvis succes kvæles i et ulogisk skattesystem og skøre regler, det er også rigtig ærgerligt for Danmark. For hvis vi gerne vil have en stærk ældrepleje, gode skoler og en vellykket grøn omstilling og meget mere, har vi brug for virksomheder, der tjener penge til statskassen og skaber arbejdspladser. Og virksomheder starter som bekendt med iværksættere. Jeg glæder mig rigtig meget til debatten.

Tak til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti, der som ordfører for forslagsstillerne indledte debatten.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren.

Tak for ordet. Og tak til fru Mona Juul, som ingen jo kan være i tvivl om faktisk arbejder ihærdigt for både virksomhedernes vilkår og ikke mindst for iværksætterne. Det vil jeg bare gerne kvittere for og anerkende.

Det her beslutningsforslag er jo ikke alene fra Konservative, men også fra Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Som det lige er blevet nævnt, ønsker man altså at pålægge regeringen at fremlægge forskellige modeller for afskaffelse af lagerbeskatning af selskabers noterede porteføljeaktier og i stedet indføre realisationsbeskatning.

Lad mig lige indledningsvis slå fast, at vi sådan set deler forslagsstillernes ønske om at forbedre vilkårene for iværksættere. Jeg er derfor også glad for at se, at der er sådan en bred opbakning til lige præcis det emne blandt Folketingets partier. Forslaget var som bekendt også en del af Skatteudvalgets beretning fra den 16. marts 2022 om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri, som jeg i parentes bemærket jo brugte noget tid på at kvittere for og kommentere på, og som jeg selvfølgelig også har liggende.

Som reglerne er i dag, kan det i nogle tilfælde ramme iværksættere særlig hårdt, hvis der er en oplevelse af store udsving i kursen i forbindelse med en børsnotering af virksomheden. Det gælder iværksættere, der ejer deres virksomhed gennem et selskab, hvor selskabet ejer under 10 pct. af aktierne i virksomheden efter børsnoteringen. Derimod opstår udfordringen ikke for iværksættere, der personligt ejer aktierne i virksomheden, eller hvis iværksætternes selskab ejer mere end 10 pct. af virksomheden efter børsnoteringen.

Udfordringen opstår, fordi selskabsejere i børsnoterede virksomheder med et ejerskab på under 10 pct. beskattes årligt af værdistigninger, dvs. efter et lagerprincip, i modsætning til beskatning, der sker i forbindelse med salg. Derimod har det ikke noget at gøre med, om børsnoteringen sker i Danmark eller i andre lande. Skatteministeriet skønner, at en generel realisationsbeskatning af selskabers børsnoterede porteføljeaktier vil medføre et varigt mindreforbrug efter tilbageløb og adfærd på cirka 400 mio. kr. årligt.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen fremlægge en iværksætterstrategi – den er lige på trapperne – der bl.a. skal gøre det lettere at investere i iværksættervirksomheder, og det er klart, at det i den forbindelse vil være helt naturligt at drøfte beslutningsforslaget her og dermed også justeringer af beskatningen i forbindelse med børsnotering af iværksættervirksomheder.

Regeringen ønsker altså en samlet prioritering af iværksætterområdet og vil jo også tage det i regi af de forhandlinger, der kommer i forbindelse med forhandlingerne om iværksætteri, og det håber jeg sådan set også at forslagsstillerne her vil tage positivt imod, også ved at deltage aktivt i det arbejde.

Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak til ministeren, og tak for de pæne ord. Vi møder naturligvis rigtig konstruktive op til iværksætterforhandlinger; det er der ikke nogen tvivl om. Vi har mange ting på to do-listen og ønskelisten, og hvad vi ellers kan finde frem, og jeg er sikker på, at vi kan lave en aftale, der bliver rigtig god for de danske iværksættere. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Ministeren nævnte en omkostning ved at fjerne lagerbeskatningen på 400 mio. kr. Vil ministeren ikke bekræfte, at det tal ikke handler om lagerbeskatning i forhold til børsnoteringer?

Ministeren.

Det, jeg siger her, og nu gentager jeg bare, er, at Skatteministeriet skønner, at en generel realisationsbeskatning af selskabers børsnoterede porteføljeaktier vil medføre et varigt mindreforbrug efter tilbageløb og adfærd på ca. 400 mio. kr.

Spørgeren.

Ministeriet har skønnet, at det er sådan, hvis man fjerner alle lagerbeskatninger og går over til realisationsprincippet, hvad angår det. Det er ikke det, der er tilfældet i det her beslutningsforslag. Her taler vi kun om lagerbeskatning på børsnoteringer, og da vi kun havde én børsnotering sidste år i Danmark, er det jo næppe det tal, det kommer til at handle om. Så det er bare lige for at sige, at ligesom da vi havde fantomskatten, bliver det nok ikke svært at finde en provenuneutral model, for det her kommer ikke til at koste ret meget.

Ministeren.

Jeg tror faktisk, vi må være fair og sige, at vi jo tidligere har været inde i præcis den her drøftelse, altså ordføreren og undertegnede, og der har været lidt diskussioner omkring både beregningsteknikken, men også, om man kan basere det på de børsnoteringer, der har været sidste år eller året før, og jeg skal gerne indgå i en mere teknisk gennemgang af det. Jeg tror sådan set også, vi har svaret på det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til skatteministeren. Så går vi over til den almindelige ordførerrække, og første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Per Husted.

Tak for ordet, formand, og tak til forslagstillerne for beslutningsforslaget om at afskaffe lagerbeskatningen for iværksættere og investorer og erstatte det med en realisationsbeskatning. Det er en meget relevant drøftelse, og jeg glæder mig til, at vi får den her i dag. Iværksætteri er meget vigtigt for vores fremtid, da vi på alle områder og alle steder i landet har behov for, at folk med nye idéer og iværksætterlyst starter nye virksomheder. Og skulle nogen spørge mig, synes jeg, det fylder alt for lidt her i Folketinget. Men jeg har også beskæftiget mig med præcis iværksætteri i det meste af mit voksenliv, så jeg er måske lidt erhvervsskadet. Og der må jeg med hensyn til de ordførere, jeg kan se er til stede i dag, sige, at vi har haft rigtig gode snakke i forskellige sammenhænge, fordi vi har samme passion. Tak for det.

Med min interesse for iværksætteri blev jeg også ekstra glad, da jeg læste side 24 og 25 i regeringsgrundlaget. Her står bl.a., at regeringen vil arbejde for gode vækst- og konkurrencevilkår for erhvervslivet, og længere nede står der, at regeringen vil fremlægge en iværksætterstrategi, som skal styrke iværksætteri i hele Danmark. Og der er afsat penge til det, præcis 300 mio. kr. er der afsat. Arbejdet med selve iværksætterstrategien er på vej, og der er stor interesse for det i alle iværksætterkredse.

Jeg ved, at mange af ordførerne her i salen har haft møder med mange interessenter i forhold til det, ligesom jeg selv har haft. I sidste uge havde vi også et godt møde i Erhvervsudvalget, hvor repræsentanter fra interesseorganisationer og vidensinstitutioner gav os gode input. Tidligere har der i Skatteudvalget været nedsat en parlamentarisk arbejdsgruppe, som skulle undersøge mulighederne for at forbedre skattevilkårene for iværksættere. Det mundede ud i ti konkrete initiativer, og dem redegjorde skatteministeren for den 2. marts i år.

Af særlig interesse for beslutningsforslaget i dag blev der bl.a. redegjort for konsekvenserne ved overgang fra lagerprincippet til realisationsprincippet. Det er noget, vi allerede har været inde på, og vi kan se, at der er diskussion om nogle tal. Men man kan altså se, at hvis det var en generel afskaffelse af lagerprincippet, så er det milliarder, vi taler om. Jeg mener, det var 3,1 mia. kr., der stod i svarene fra ministeren, og 400 mio. kr., når vi talte børsnotering.

Når ovenstående er sagt, er det vigtigt for mig at understrege og anerkende, at der kan være en udfordring med lagerbeskatning for iværksættere, især når vi ser børsnoteringer, hvor iværksættere kommer til at eje under 10 pct. af den samlede aktiekapital. De gode interesseorganisationer har over for mig præsenteret nogle sager, hvor den gældende lagerbeskatning ikke har været hensigtsmæssig, faktisk meget uhensigtsmæssig. Hvor mange sager det præcis drejer sig om, har jeg ikke overblik over, og heller ikke over, hvilke konsekvenser beslutningsforslaget i øvrigt vil have. Det mener jeg bør undersøges nærmere, og det skal vi have gjort.

Som jeg ser det, er det helt oplagt, at det sker som en del af den kommende iværksætterstrategi og ikke som et selvstændigt beslutningsforslag. Vi skal have lavet en samlet plan for iværksætteri. Og på den baggrund kan vi fra Socialdemokratiets side ikke støtte forslaget, men som sagt glæder vi os rigtig meget til, at vi tager det i sin helhed under forhandlinger om iværksætterstrategien.

Der er en kort bemærkning til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil bare lige kommentere – og tak for ordførertalen – i forhold til at der sådan set ikke er nogen drøftelser blandt de partier, der har fremsat beslutningsforslaget, om, hvad det her koster. For det koster ikke 400 mio. kr. Det siger sig selv. Vi havde én børsnotering sidste år. Altså, det kan jo ikke koste 400 mio. kr. De vildeste tal, vi har hørt fra organisationer, er i nærheden af 70 mio. kr., men det ville også være et meget, meget højt tal. Så det er bare lige for få den aflivet. Tak.

Ordføreren.

Jeg har svært ved at få overblik over, hvad det præcis koster. For som skatteministeren er inde på, er det jo ikke kun børsnoteringer i Danmark, der bliver omfattet af det her. Det er også børsnoteringer i andre lande. Vi har f.eks. set flere danske virksomheder blive børsnoteret i Sverige. Jeg har læst flere rapporter om lige præcis børsnoteringer, hvoraf vi har få i Danmark. Det her jo ikke den eneste udfordring, der bliver nævnt i de rapporter. Der bliver nævnt mange andre ting, som faktisk ikke er noget, der bliver besluttet her. Og det er derfor, jeg gerne ser, at vi får det undersøgt nærmere, og at vi prøver at komme ind til kernen af, hvorfor der ikke er så mange, der børsnoterer sig i Danmark. Der kan faktisk også være en positiv vinkel på det.

Spørgeren.

Det er jo ikke sådan, at der er nogen, der sådan set er i tvivl om, hvad det er for nogle forhindringer, der er for danske iværksættere. Det her er en af forhindringerne, så vi behøver faktisk ikke at undersøge ret meget mere. Der er nogle helt klokkeklare anbefalinger fra iværksættermiljøet, fra erhvervsorganisationer og politiske partier. Jeg tror faktisk ikke, der er et politisk parti eller en organisation med respekt for sig selv, der ikke har lanceret det ene og det andet forslag. Så jeg tror ikke, vi behøver at undersøge mere. Jeg tror simpelt hen bare, vi skal se at komme i gang herinde i Folketinget, og det her er i hvert fald et konkret forslag, man kan bide til bolle på, og det håber jeg også at man gør i de kommende forhandlinger.

Ordføreren.

Vi har haft en del partsindlæg omkring det her, men der er mange andre ting i det. Hvis vi kigger på finansieringen af iværksættere i Danmark, ser det jo ikke ud til, at der nødvendigvis mangler kapital. Jeg synes ofte, det ser ud, som om der mangler gode idéer. Vi har faktisk et meget velfungerende netværk af business angels, som vi også mødte på mødet, vi havde i sidste uge i Erhvervsudvalget. Der er et stort, velfungerende netværk af investorer, der investerer på andre måder. Og det med, at der ikke er så mange børsnoteringer i Danmark, tror jeg ikke nødvendigvis har noget at gøre med beskatning osv. Men det er det, vi skal have undersøgt præcist.

Den næste korte bemærkning er fra fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg skal bare lige være helt sikker på, hvorfor det er, Socialdemokratiet siger nej til det her forslag. Vi skriver jo faktisk i bemærkningerne, at vi gerne vil have fremlagt et forslag til en provenuneutral måde, vi kan gøre det her på. Det går jeg ud fra at man forstår på den måde, at det jo så i hvert fald ikke koster nogen penge, men det kan selvfølgelig rykke lidt ved, hvornår man får pengene ind i statskassen, fordi man så først beskatter, når iværksætteren faktisk selv har pengene i hånden. Så anerkender man, at vi faktisk gerne vil forsøge at finde en måde at gøre det på, som er provenuneutralt?

Så skal jeg simpelt hen bare høre: Siger man egentlig kun nej fra Socialdemokratiets side, fordi det ikke lige er kommet ind i regeringens forhandlingstrummerum med, hvornår man gerne vil forhandle iværksætteri, eller siger man nej, fordi man er uenig i forslaget om at lave en provenuneutral omstilling her?

Ordføreren.

Jeg tror, at både ministeren og jeg har været enige om det her punkt: Vi vil gerne vente og have det ind i de her iværksætterforhandlinger. Og kan der laves en neutral løsning, er det selvfølgelig at foretrække, men det kan også være, at det kommer til at være det, vi prioriterer i forhandlingerne. Det ved vi ikke endnu. Det er derfor, det er rigtig godt, at beslutningsforslaget kommer nu, og at vi får den her drøftelse, for det ser jeg som optakt til de gode forhandlinger, vi skal have, og hvor jeg fornemmer at der vil være en meget positiv stemning.

Spørgeren.

Ja, der er en meget positiv stemning. Vi er rigtig mange, der rigtig gerne vil, og vi er også rigtig mange, der har ventet meget, meget lang tid. Nogle af os, der også sad her i sidste periode og også sad på området her, ved, hvor lang tid det her har været undervejs. Så jeg skal bare høre: Vil Socialdemokratiet så bakke op om, at vi i hvert fald får sat et arbejde i gang? Med det her beslutningsforslag beslutter vi jo egentlig ikke, hvordan det her skal se ud; vi vil bare gerne have nogle modeller på bordet. Så kan vi ikke i det gode samarbejdes ånd op til de her forhandlinger rent faktisk få Socialdemokratiet med på måske at få lavet nogle modeller, som vi så kan bruge til de her forhandlinger, for, hvordan det her kunne se ud?

Ordføreren.

Nu ved vi ikke, hvordan forhandlingerne præcis kommer til at ske, men det er jo helt oplagt, at vi får nogle modeller på banen, når vi kommer dertil. Det er vel helt almindelig procedure. Og jeg vil gerne anerkende, at De Radikale historisk set har markeret sig flere gange på det her område gennem de seneste år.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg glæder mig over at høre hr. Per Husted sige, at hvis det her er et neutralt forslag, er Socialdemokratiet for det i de iværksætterforhandlinger, der kommer. For det kræver ikke, at man når til side 500 i finansteoribogen, for at man kan se, at det her er neutralt. Det er kun et spørgsmål om cashflow, altså hvornår pengene kommer ind. Uanset om det er en regnearksøvelse på den dag, du bliver børsnoteret, eller den reelle pengene i hånden-situation, burde det over tid være fuldstændig udlignet. Så det er rent teoretisk, at der vil være 40 mio. kr., 70 mio. kr. eller 400 mio. kr., statskassen går glip af.

Ordføreren.

Den bog, der bliver snakket om, finanskataloget, tror jeg det var, kunne jeg godt tænke mig at få et eksemplar af.

Lad os nu se de forhandlinger. Lad os nu se, hvad det er, vi kommer til at prioritere. Der er mange ting i spil, og der er mange, der bliver hørt. Jeg synes lige præcis, sådan et emne som det her har fyldt meget. Det, jeg har savnet i hele debatten, er faktisk mange af de dygtige iværksættere, vi ser, som ikke nødvendigvis er ude i de problematikker her. Lad os nu se, hvad det er, der kommer frem, når vi forhandler.

Spørgeren.

Kan hr. Per Husted bekræfte mig i, at det her kun er et spørgsmål om, hvornår pengene kommer? Enten er det sådan en ren regnearksøvelse eller også er det en pengene i hånden-situation, altså at det enten er, når selskabet bliver børsnoteret, eller det helt aktuelle tidspunkt, når aktierne eventuelt bliver solgt og pengene altså reelt er i hånden?

Ordføreren.

Der er flere ting i det her. For det første er der en tidsperiode i det, og jeg tror, vi skal sætte os ned med et regneark, for så vil man kunne se, at der faktisk kan være nogle forskydninger, som ikke bliver fuldt finansieret. Men jeg tror, at jeg vil afholde mig fra at stille mig her på talerstolen og begynde at lave de udregninger.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Per Husted, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Iværksætteri er en af grundstenene i dansk erhvervsliv. Jeg tror, mange af os, som er her i salen i dag, på et eller andet tidspunkt har set »Løvens Hule« – et program, som siden 2015 har kørt på skærmen, og som der er kommet en ny sæson af hvert eneste år. Jeg har jo selvfølgelig en særlig forkærlighed for min gode ven og tidligere kollega her i Folketinget Tommy Ahlers, som har været en af de meget dygtige løver i programmet. Og det succesrige program har som bekendt ét overordnet tema, nemlig iværksætteri. Den ene iværksætter efter den anden søger at overbevise løverne om, at deres virksomhed er en investering værd. Det er 8 år, det har kørt, hvilket er lang tid for et tv-program, og det skyldes for mig at se, at iværksætteri er populært, og at iværksætteri er helt afgørende for udviklingen af det danske samfund og for dansk erhvervsliv.

Kigger man på Venstres hjemmeside, skal man ikke lede længe, før man støder på vores politik omkring iværksætteri i Danmark. Der er 23 konkrete forslag til at gøre det lettere at være iværksætter i Danmark. For vi skal gøre det attraktivt at opstarte en virksomhed i Danmark. Og hvorfor betyder det så så meget for Venstre? Det gør det, fordi det er med til at sikre udvikling af vores samfund. Nye virksomheder er lig med ny innovation, og det er gunstigt for Danmark. Og på sigt skaber det altså også flere arbejdspladser – det er vi rigtig glade for i Venstre – og det er også med til at øge velstanden og dermed mulighederne for os alle sammen. Så vi er også bekymrede, når vi ser, at antallet af iværksættere falder, og derfor skal vi gøre det endnu mere attraktivt at starte en virksomhed op i Danmark. Og af den grund vil jeg gerne takke forslagsstillerne for at bringe emnet til debat.

Som det ser ud i dag, finder lagerbeskatning ikke sted ved noteringer på børsen, hvis iværksætteren selv beholder minimum 10 pct. af aktierne, men det gør det til gengæld, hvis vedkommende beholder under 10 pct. Og det kan være et problem for nye og mindre virksomheder. Forslagsstillerne udtrykker bekymring for, at lagerbeskatningen kan føre til, at iværksætterne er nødt til at optage lån for at kunne betale skatteregningen. Det er sådan set en bekymring, vi også deler i Venstre, for det er trist, hvis iværksætteren kun har mulighed for at betale sin lagerskat, hvis vedkommende frasælger aktier, for det kan have betydning både for aktiekursen, for iværksætteren og for de øvrige investorer. Så det er noget, vi skal se på.

Den problemstilling var sådan set også det første punkt i den beretning, som Skatteudvalget næsten enstemmigt – næsten enstemmigt – vedtog i sidste folketingssamling. Der var modellen en 3-årig valgperiode, hvor man som iværksætter kunne vælge, om man ville realisationsbeskattes eller lagerbeskattes. Så det er ikke noget, som vi ser trist på, tværtimod er det noget, vi ser meget positivt på, for det er vigtigt, at vi gør det attraktivt at starte virksomheder og nye virksomheder op i Danmark.

Derfor er vi sådan set også i Venstre ganske godt tilfredse med, hvis ikke nærmest stolte af, at der i regeringsgrundlaget tydeligt er en indsats i forhold til iværksætterne i Danmark. Regeringen kommer med en iværksætterstrategi – en strategi, som skal gøre det endnu mere attraktivt at være iværksætter i Danmark. Og der er også sat 300 mio. kr. af til formålet. Så det giver også mening for os at kigge på lagerbeskatning.

Der er en diskussion om økonomien i forslaget, og derfor er det nok sådan lidt ambitiøst, hvis jeg lige står og brænder et ret stort millionbeløb af her en torsdag eftermiddag. For det er, desværre, forbundet med et krav til finansiering at realisere forslaget, som det ligger her. Men det er en problemstilling, som vi synes vi skal arbejde med, for det drejer sig grundlæggende om, at vi skal gøre det mere attraktivt at være iværksætter i Danmark, og derfor er der mange af intentionerne og initiativerne i forslaget, som vi kan se det positive i. Vi vælger at have en tilgang, hvor vi forholder os til, at der kommer et udspil fra regeringen omkring iværksætteri. Vi ser frem til at forhandle med Folketingets partier, og så håber vi, at vi kan finde en løsning i fællesskab.

Der er en kort bemærkning til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren for den rigtig fine modtagelse. Det var jeg sådan set heller ikke i tvivl om der ville være, for ordføreren og jeg har jo haft et fantastisk samarbejde inden for erhvervspolitikken i sidste periode. Derfor tænkte jeg også bare: Hvorfor ikke bare lige her? Kom nu lige, Venstre; jeg ved, I gerne vil det her. Det eneste, vi lægger op til med det her forslag, er, at ministeriet skal komme med nogle løsninger på det i forhold til nogle forskellige modeller. I kan få det, som I vil have det, men vi vil simpelt hen have det her løst. Kom nu frisk!

Ordføreren.

Det er jo sådan set også det, der ligger i regeringsgrundlaget, altså at der skal arbejdes på iværksætteri. Det med at lave en provenuneutral omlægning er nok lidt svært, fordi det har en betydning, om pengene kommer løbende eller kommer senere. Jeg ville ønske, at man bare kunne gøre det, for så ville verden være et meget bedre sted. Det er ikke, uanset hvordan man vender og drejer det, muligt at gå fra det ene princip til det andet; det har nogle økonomiske konsekvenser, og så er det jo lige friskt nok, hvis jeg bare står og lover en relativt stor skatteudskrivning. Selv om hjertet sagtens kunne være til det, handler det altså om, at der er sammenhæng i økonomien, og det er vi sådan set meget optaget af i Venstre, men vi anerkender fuldt ud, at der er en problemstilling, og vi ser også frem til at arbejde med det i forbindelse med iværksætterforhandlingerne.

Spørgeren.

Der er jo ikke tale om en stor udskrivning. En af modellerne foreslår vi endda skal være provenuneutral. Det mener vi er realistisk. Det mener alle erhvervsorganisationer. Det mener de børsnoterede virksomheder. Sidste år var der – jeg gentager det bare lige – én børsnotering i Danmark, bl.a. på grund af lagerbeskatning, som ingen andre i hele verden har.

Ordføreren.

Skattemæssigt forholder det sig sådan, at hvis man som dansk iværksætter og investor går på børsen, bliver man jo beskattet på samme måde, uanset om man lader sig børsnotere i Danmark eller i udlandet. Så vi skal jo ikke alene se på, hvad der sker i Danmark, selv om jeg fuldt ud deler analysen af, at det er et kæmpeproblem, at vi ikke ser flere børsnoteringer i Danmark. Det er et problem, at vi ikke er i stand til at opbygge et stærkt miljø for det. Det har vi brug for, og derfor glæder det mig sådan set også, at vi i forbindelse med finanslovsaftalen øger beløbet, man kan sætte ind på aktiesparekontoen. Det er jo forhåbentlig med til at fremme en aktiekultur, som også kan gøre det mere attraktivt for virksomheder at vælge at blive børsnoteret i Danmark.

Spørgeren. Nej, det må I undskylde.

Næste korte bemærkning er til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Hvis fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti har flere spørgsmål, så kan hun da komme ned og låne mikrofonen.

Men ellers tusind tak for talen til Venstre. Vi har jo haft et rigtig godt samarbejde, også i sidste periode, og jeg ved også, at vi er nogle af dem, der i fællesskab nogle gange har været lidt frustrerede over, at der måske ikke skete mere i forhold til iværksætteri tidligere. Men jeg skal bare lige helt præcis forstå det. Mener Venstre, at det med lagerbeskatningen bør være en del af en aftale på iværksætterområdet fremadrettet?

Ordføreren.

Jeg ønsker, at vi får så mange aspekter ind i den aftale som muligt, og jeg må nok godt komme med den selverkendelse, at min ønskeseddel nok er lidt større end den økonomiske ramme, vi ser ind i. I givet fald ville vi skulle have et meget stort checkhæfte frem, og det er jo så det, vi må forhandle om, så vi kan få mest muligt med, der kan levere de bedst mulige tiltag for at sikre, at vi fremmer iværksætteriet i Danmark, og der tror jeg, at vi i fællesskab har ganske store ambitioner. Udfordringen bliver jo så at få en økonomisk ramme til at sikre, at vi så vælger de instrumenter, der virker bedst, og det går jeg fordomsfrit til. Det er ikke, fordi jeg på forhånd må lægge mig fast, men det her er bestemt et af de områder, som jeg synes vi skal arbejde med.

Spørgeren? Spørgeren ønsker ikke en anden korte bemærkning. Den næste korte bemærkning er til hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Det er jo en fantastisk dag at være i salen, for det er jo anden gang, at nogle af de ting, Liberal Alliance har bragt ind til finansloven, helt præcis aktiesparekontoen i det her tilfælde, fra talerstolen bliver rost af et andet parti.

Jeg er nødt til igen at prøve at få lidt fakta på bordet, som jeg også gjorde i forhold til hr. Per Husted. For den eneste forskel, der er på beskatning, når man børsnoterer selskabet, hvis vi vælger at gå efter realisationsprincippet, er forskydning i, hvornår der bliver betalt, og så står vi og gradbøjer, om indtægten skal komme i et finansår eller i et andet finansår. Det er vel den samlede skatteindtægt til Danmark, der er det mest interessante i det her, og hvis det kan motivere til flere børsnoteringer i Danmark eller i udlandet, så skal vi jo forsøge at gå efter det.

Ordføreren.

Jeg ville ønske, at det bare var en forskydning og det ikke havde nogen økonomiske konsekvenser. Der er selvfølgelig en renteeffekt af det, og jeg må jo påtage mig en del af skylden for det her, for lige præcis ændringerne af reglerne på det her område var i 2009 en markant finansieringskilde til den største nedsættelse af indkomstskatten, der vel nogen sinde er vedtaget i Danmark. Der var det her et af elementerne, som den daværende skattekommission pegede på, og jeg skal ikke redegøre for, og jeg kan heller ikke huske alle detaljerne, hvorfor de slog ned på det her, men de mente i hvert fald, at her var der en anderledes beskatning end så mange andre steder i vores samfund. Så når vi har brugt det som finansieringskilde på et tidspunkt, må jeg nok også vedstå, at jeg er nødt til at finde nogle penge for at få justeret det i en lidt mere lempelig retning igen.

Spørgeren.

Pengene kommer jo ind, uanset om det er på tidspunktet af børsnoteringen eller det er, når aktierne bliver solgt. Så det er jo ikke noget, man går glip af. Så kan der på en afregningsmarginal være noget rentes rente.

Ordføreren.

Ja, og den lader så til at være lidt større, end jeg synes rart er, men indtil videre er tallene, som de er, og selv om man synes, at Finansministeriets og Skatteministeriets regnemaskiner spytter irriterende tal ud, som man godt kunne ønske sig var lidt mere håndterbare, så er det dem, vi forholder os til i Venstre, og som vi jo siger er det, vi må lægge til grund, og så må vi jo se, om vi kan nå i mål på den ene eller på den anden måde. Jeg glæder mig i hvert fald til forhandlingerne og vil igen gerne kvittere for Liberal Alliances indsats under finanslovsforhandlingerne.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Næste ordfører er hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at takke forslagsstillerne for at fremsætte det her beslutningsforslag, som jeg mener italesætter en virkelig vigtig dagsorden, nemlig at skabe bedre muligheder for danske iværksættere. Det er vigtigt for Danmarks velstand og mulighed for vækst, at vi skaber ordentlige vilkår for vores erhvervsliv. Det er også vigtigt for Moderaterne. Derfor er jeg også glad for, at regeringspartierne i regeringsgrundlaget har bundet sig til at fremlægge en iværksætterstrategi, der netop har til formål at styrke iværksætteri i Danmark.

Jeg vil derfor meget gerne anerkende forslaget om at afskaffe lagerbeskatning for iværksættere og i stedet indføre en relationsbeskatning. Det vil vi i Moderaterne gerne undersøge nærmere og arbejde for kan blive en del af en fremtidig iværksætterstrategi. Vi kan derfor ikke bakke op om forslaget på nuværende tidspunkt.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Jeg vil starte med en sproglig pointe, og så skal jeg nok komme til at forholde mig til beslutningsforslaget. Jeg synes, vi har et meget bredt iværksætteribegreb, når vi diskuterer det her i salen. Det er min klare overbevisning, at når man snakker om børsnotering, er man ret langt i processen; der er tale om en forholdsvis stor virksomhed, som nok er på vej til at finde ud af, hvordan man kan give den videre til nogle andre, der vil drive den videre. Det er selvfølgelig relevant for iværksættere på et eller andet tidspunkt, men det er ikke relevant i det, som vi oftest forbinder med iværksætteri: de første faser med at få en god idé ført ud i livet, komme igennem det bureaukrati, der til tider er forbundet med at oprette en virksomhed, og sørge for, at man kan få en erhvervskonto i banken, altså alle de der benspænd for det første skridt på rejsen mod iværksætteri.

Så jeg synes, at vi skal passe på, at vi ikke, når vi skal lave en iværksætteriplan, som vi alle sammen ser frem til at forhandle, lader hensynene til de store virksomheder eller de mellemstore virksomheder på vej ud stå i vejen for hensynene til de små. Det betyder så ikke, at jeg selvfølgelig ikke også vil forholde mig til det her konkrete forslag. For hvis man laver en model for børsnotering, som er provenuneutral, hvilket betyder, at der ikke er et træk på den forhandlingsreserve, vi har til iværksætteriforhandlingerne, og betyder, at vi ikke kommer til at mangle penge i statskassen, så er det ikke noget, vi er helt afvisende over for i SF. Vi mener, at der er gode argumenter i beslutningsforslaget. Det kan være problematisk i forhold til børsnoteringer, hvis man bliver beskattet med det samme og ikke har pengene til at betale den lagerbeskatning.

Så vi er egentlig indforstået med at behandle forslaget og have den her drøftelse. Men det er helt afgørende for os, at det er provenuneutralt, og jeg må indrømme, at jeg ikke kan overskue, om det er muligt og ladsiggørligt at lave en provenuneutral model for det her. Der er en diskussion i salen om, hvad det koster, når pengene kommer ind på forskellige tidspunkter. Det vil jeg lade Skatteministeriet og fagpersonerne svare på, så vi kan få det afklaret. Men jeg synes, at intentionen om at få det her diskuteret er relevant og vigtig. For SF er det bare afgørende, at det ikke kommer til at stå i vejen for at hjælpe der, hvor vi virkelig vil sætte ind i forhold til iværksætteri: de første skridt på vejen til, at man lykkes med at få en god idé ført ud i livet.

Første spørgsmål er fra fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Tusind tak til SF for i hvert fald en opbakning til en provenuneutral model, hvis den kan laves fornuftigt. Jeg vil også bare lave en kommentar. Det her forslag ikke handler om, om vi skal gøre noget for små eller store iværksættere. Det her er bare ét nedslag. For jeg lytter mig til, at vi lige præcis i forhold til sådan mindre iværksætteri egentlig er ret enige herinde i Folketinget om, hvad det er for nogle ting, vi skal have fat i. Men der, hvor jeg synes at vi mangler noget, er i forhold til skalering, og det mangler vi i allerhøjeste grad, for vi kan se, at vi ligesom taber momentum. Vi er faktisk ret gode til at få de mindre iværksættere i gang, men når vi så skal til at skalere, har vi ikke rigtig vilkårene, og der kunne det her være et af de forslag, der skal til, for at vi rent faktisk får nogle virksomheder, der kommer til at vækste, for det har Danmark også brug for – ud over de mange små iværksættere, som vi bestemt også anerkender herfra.

Ordføreren.

Det tror jeg fru Mona Juul har helt ret i, og det tror jeg egentlig vi er enige om, nemlig at der selvfølgelig også er en udfordring med skalering. Grunden til, at jeg siger det her omkring, hvordan vi betragter iværksætteri, er jo for at understrege, at det skal være provenuneutralt. For der er trods alt kun 300 mio. kr. at forhandle om, sådan som jeg læser regeringsgrundlaget, og der er det set fra SF's synspunkt ikke det her, vi skal bruge pengene på. Så derfor er det afgørende for os, at det kan laves provenuneutralt.

Fru Mona Juul.

Det er helt forståeligt. Herfra vil jeg sige, at jeg synes, at 300 mio. kr. er pullerpenge. For de 300 mio. kr. kan vi selvfølgelig få en masse ud af, men jeg tror også på, at hvis vi investerer yderligere i dansk iværksætteri, kan vi få endnu mere ud af det. Det må bare ikke ende med, at det netop bliver sådan nogle små puljer, hvor vi ligesom siger, at nu får vi lidt til det, og så er der nogen, der bliver glade for det, og så får vi ikke rigtig noget ud af det. Så jeg tænker, at vi kunne lave lidt fælles front ved at sige: Der skal noget til nu – nu har vi ventet længe på de iværksætterforhandlinger, og nu skal vi virkelig gå til makronerne.

Ordføreren.

Jamen det tror jeg også, og den ambition deler jeg. Nogle gange er der jo også et behov for et politisk fokus, og der kan jeg også godt være bekymret for, at hvis vi breder fokus alt for meget ud, så får vi faktisk ikke gennemført de initiativer, der virkelig hjælper, når vi skal tage det første skridt. Men vi er meget med på at lave noget, og jeg har egentlig også den oplevelse, at vi egentlig ret bredt i salen er enige om i hvert fald mange af de første skridt på vejen mod mere iværksætteri.

Så er det hr. Per Husted fra Socialdemokratiet.

Jeg vil gerne takke hr. Sigurd Agersnap for talen, især indledningen, for det er præcis også det, jeg har savnet i hele debatten. Jeg synes, at det, der er kommet til at fylde, er sådan noget som skat osv., og hele den der kultur omkring iværksætteri har jeg manglet i debatten. Derfor er det rigtig godt, at det bliver bragt ind i salen, selv om det ikke er det, vi har som emne i dag. Jeg synes, det er meget vigtigt at få det med.

Der kunne jeg da godt sådan lidt uden for dagsordenen tænke mig at spørge hr. Sigurd Agersnap til den her manglende definition på iværksætteri og iværksættere: Er det noget af det, vi skal starte med?

Ordføreren.

Tak. Nu bliver det jo den helt store og brede iværksætteridebat. For mig at se er det en lidt akademisk øvelse. Altså, jeg har godt hørt nogle nævne, at man har brug for at definere, hvad iværksætteri er. Jeg har det grundlæggende sådan her: Ingen nye strategier, før de gamle er brugt op. Med det mener jeg, at man er nødt til at fokusere på, hvad handlingerne er, og hvad det konkret er, vi vil forandre, og der skal man være enige i rummet om, hvem man vil forandre noget for, men jeg synes ikke nødvendigvis, at vi behøver at afgrænse, hvad vi kan definere som iværksætteri.

Det, man kan forestille sig som en af diskussionerne, er jo, om det også er iværksætteri, hvis man åbner en ny købmandsforretning eller en ny bagerforretning, og det synes jeg egentlig ikke vi nødvendigvis skal gøre os til dommer over.

Spørgeren? Nej, ingenting. Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Først vil jeg gerne lige takke Konservative for at tage initiativ til det her forslag og spørge os, om vi ville være medforslagsstillere. Som det er nu, beskattes iværksættere ofte af urealiserede gevinster, fra den dag virksomheden går på børsen. Det skaber store problemer, især når ejerne af de børsnoterede virksomheder indgår lockupaftaler, som betyder, de ikke må sælge deres aktier lige efter noteringen. Når iværksættere ikke kan sælge deres aktier, men samtidig skal betale skat af gevinsten, har de ikke pengene til at kunne betale skatteregningen, og det kan tvinge dem ud i at optage dyre lån. Iværksættere får dermed dårligere vilkår for at rejse kapital til at skabe vækst. Derfor er det vigtigt at ændre beskatningsreglerne, så beskatningen først falder, når iværksætteren har pengene i hånden.

Danmark er det land i Norden, der har færrest børsnoteringer. Små og mellemstore virksomheder ser ikke Danmark som et attraktivt land at rejse kapital i gennem børsnoteringer, og det er vigtigt at ændre på det. Med dette beslutningsforslag vil vi gerne bidrage til at skabe et mere attraktivt børsmarked og give iværksættere bedre vilkår for at rejse kapital til at skabe vækst. Og så vil jeg også gerne påpege, at da beskatningen blot udskydes nogle år, vurderes forslaget jo ikke at have nogen nævneværdige provenumæssige konsekvenser, og derfor er det en win-win-situation for både iværksættere og samfundet som helhed.

Danmarksdemokraterne støtter selvfølgelig forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Lars-Christian Brask, Liberal Alliance.

Tak for det. Det kan nok ikke komme bag på nogen, at jeg som medforslagsstiller siger, at vi selvfølgelig støtter det her gode initiativ, som på myndig vis er blevet præsenteret af fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg har sagt det fra salen, og jeg siger det også herfra: Det er ikke et forslag, der koster penge – jo, måske, hvis vi er uheldige fra et finansår til et andet finansår – men det er uretfærdigt at blive beskattet på en tilfældig dag, når man bliver børsnoteret. Det synes vi at vi skal væk fra, og vi skal i stedet sørge for, at man bliver beskattet, når man har fået pengene i hånden.

Vi er to i Liberal Alliance inklusive hr. Steffen W. Frølund, der også sidder nede i salen, som fuldt ud bakker op om det her forslag; det siger sig selv. Og endnu en gang tak til fru Mona Juul for at tage initiativ til det.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Ej, hvor skal vi mange fede ting i forhold til iværksætteri i de kommende forhandlinger. Jeg kan høre, der nærmest ikke er grænser for alt det, vi skal have plads til i de forhandlinger, for alle de forslag, der det næste stykke tid måtte komme nede i salen på iværksætterområdet, kunne man jo nærmest bare lige skyde over til de forhandlinger, som jeg virkelig, virkelig håber snart kommer.

I Radikale Venstre er vi jo medforslagsstillere på det her forslag, og det er vi jo ikke, fordi vi tror, at det så er det ene forslag, der vil redde iværksætteri i Danmark. Det er vi, fordi vi tror på, at det her er en del af det at sørge for, at de iværksættere, der rent faktisk får gang i noget, som vokser, og som bliver større, får lyst til at blive i Danmark. Lad deres virksomheder vokse her i landet, i stedet for at de rykker ud; lad os sikre, at vi har arbejdspladserne, viden og udvikling her i landet. Det er til gavn for os alle sammen, og det er derfor, man ikke bare kan dele det op, i forhold til om man gør noget for dem, der er i starten, lige når de etablerer deres virksomheder, eller i forhold til dem, der rent faktisk skal til at vokse. Det er jo derfor, det hænger sammen. Og jeg må bare sige, at vi har snakket om det her rigtig mange gange. Der er ikke behov for flere udenomsdrøftelser. Der er behov for, at vi nu kommer i gang med de her forhandlinger, at der rent faktisk bliver indkaldt til forhandlinger, og at regeringen lægger noget frem.

For jeg er sådan set enig i, at vi selvfølgelig ikke bare skal gennemføre det her og så glemme resten. Der er masser af ting at tage fat på. Der er masser af ting omkring den kultur, vi har i vores samfund, i forhold til at prøve at underbygge, at langt flere bliver inspireret til at gå i gang med at være iværksætter. Det taler ind i hele vores uddannelsessystem, helt nede fra grundskolen og op til, at man rent faktisk har rammerne, også på ens videregående uddannelse, i forhold til at kunne bruge de muligheder, der er, for at blive iværksætter; det handler om de idéer, man får, når man er under uddannelse, eller når man er blevet færdiguddannet og er i arbejde, i forhold til at man kan bygge dem op til noget, der skaber nye ting, nye teknologier, ny viden og nye idéer i vores samfund, altså noget, der rent faktisk får os til at vokse. Det er jo noget af det, vi skal i gang med.

Jeg ønsker personligt også, at vi faktisk får gjort noget, så langt flere får muligheden for at starte en virksomhed – det gælder også for alle de kvinder, der lige nu oplever, at der er en bias derude i forhold til at få startet noget op – så vi rent faktisk får alle de idéer i spil, som vi har i vores samfund. Det handler også om adgangen til kapital, og det er jo også her, vi er inde på, at vi, når man så kommer til det her stadie i sin virksomhed, ikke slår dem oven i hovedet og beder dem om at optage banklån for at kunne komme igennem den her fase, men at vi reelt sørger for, at man kan få lov til at tage sin virksomhed til det næste stadie, og det kan jo være til god inspiration for alle andre.

Jeg vil virkelig gerne komme med en opfordring til regeringen, og jeg håber, skatteministeren hører efter nu – det ser ikke sådan ud, men det kan vi jo håbe han gør på et tidspunkt, når hr. Jens Joel stopper med at tale. Jeg vil bare sige, og det kan man notere sig, hr. skatteminister, at man jo fremadrettet til de kommende iværksætterforhandlinger skulle prøve at have nogle modeller klar, i forhold til hvordan det her kunne se ud, hvis man mener det fra regeringens side. Jeg er med på, at man ikke vil stemme for det her, men man kunne jo alligevel godt fra regeringens side prøve at tage initiativ til at se på, hvordan det her kunne se ud. Så det er bare en opfordring herfra, og Radikale støtter naturligvis beslutningsforslaget.

Der er ikke nogen kommentarer, og man bestemmer jo selv, hvornår man lytter. Næste ordfører på talerstolen er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det er jo nok ikke nogen overraskelse – eftersom vi er med til at fremsætte det her beslutningsforslag – at vi selvfølgelig også kommer til at støtte det her forslag. Der er vel ikke nogen, der kan være imod, at det bliver nemmere at drive virksomhed, nemmere at blive iværksætter, nemmere at, ja, fortsætte sin virksomhed i Danmark og sørge for vækst og beskæftigelse og indtægter til statskassen, som vi kan bruge på alle mulige gode ting og gode intentioner. Derfor skal jeg bare meddele, at vi støtter beslutningsforslaget. Tak.

Det var der ikke nogen kommentarer til. Og næste ordfører er hr. Noah Sturis fra Alternativet.

Tak. Jeg motiverer forslaget her på vegne af fru Sascha Faxe, som ville ønske, at hun kunne være i salen i dag for at motivere det her forslag som medforslagsstiller, men desværre er hun i Strasbourg med Europarådet.

I Alternativet kæmper vi for en stærkere og mere samfundsnyttig iværksætterkultur, for for at skabe fremtiden har vi brug for at styrke vores kreativitet, vores innovationsevne og sociale opfindsomhed. Vi hylder de progressive pionerer og de værdibaserede fællesskaber, som besidder fantasien og modet til at udfordre det eksisterende for at skabe en positiv forandring for samfundet. Og vi finder det nødvendigt, at vi gør det lettere for disse mennesker og fællesskaber at sætte i værk og gøre en forskel for samfundet, for Alternativet vil gøre Danmark til et foregangsland for iværksætteri, der har afsæt i social opfindsomhed og bæredygtighed.

Forslaget slår et slag for en vigtig problematik, som iværksættere står med, ved at foreslå at gøre beskatningen af iværksættere, der er lykkedes med deres projekt, mere retfærdig – og det, uden at det efterlader et enormt hul i statskassen til følge. Lagerbeskatning eller løbende beskatning af papirgevinster giver mening i nogle tilfælde. Det vil ikke umiddelbart være fornuftigt totalt at afskaffe lagerbeskatning for alle selskabers investeringer i noterede porteføljeaktier.

Men der har været noget forvirring hos primært regeringspartierne om, hvad forslaget indebærer, så for at gentage de tidligere ordførers pointer vil jeg sige: Forslaget handler ikke om en generel overgang til realisationsbeskatning, men udelukkende om de iværksættere og investorer, der børsnoterer deres virksomheder, og som på tidspunktet for børsnoteringen har en ejerandel på under 10 pct. Og det er uretfærdigt, fordi det ofte er sådan, at ejere i børsnoterede virksomheder har låst deres aktier som følge af en børsnotering. Altså, selve fastlåsningen af aktier kan jo være fornuftig nok, men det er næppe en særlig god idé at tilskynde salg for ejerkredsen i en virksomhed, der lige er blevet børsnoteret. Det er grundlæggende ufornuftigt, at man så beskatter ejerne for papirgevinster, da de netop ikke har mulighed for at sælge deres aktier for at betale skatten. Det betyder, at de er nødt til at optage dyre lån, hvis de ikke har tilstrækkelig likviditet, og det er jo bare samfundsøkonomisk dumt.

Derfor ærgrer det mig, at regeringen – eller regeringspartierne – ikke vil komme i gang med at kigge på de her modeller, så vi kan se, om det kan lade sig gøre at gøre det provenuneutralt, eller hvor stor omkostningen så bliver. Men det glæder mig, at regeringen vil indkalde til forhandlinger om iværksætteri. Lad os håbe, det er snart. Og for at gentage fru Katrine Robsøes pointe vil jeg sige: Det kunne jo være smart nok at have modellerne klar til forhandlingerne. Tak.

Og der er ingen kommentarer, så tak til ordføreren. Så er det ordfører for forslagsstillerne fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Typisk er man jo ret glad for sine egne beslutningsforslag – er det ikke rigtigt? – og det her er bare ikke nogen undtagelse, kan jeg godt hilse at sige. For hør lige her: Jeg er på mission i politik, nemlig for at få flere til at interessere sig for, hvor pengene kommer fra, så det hele ikke bare handler om at fordele; nemlig for at sikre, at vilkårene for at drive virksomhed og skabe arbejdspladser er så gunstige som overhovedet muligt; nemlig for at sørge for, at vi er så konkurrencedygtige som overhovedet muligt. For det er efter min mening sådan, vi bedst sikrer vores velfærd, vores skoler, veje, kultur, sundhed, ældrepleje og meget mere. Vi skal sikre, at hvis man falder, bliver syg eller har brug for en hånd, så er der midler til det; så løfter fællesskabet, til man forhåbentlig selv kan igen.

Vi er heldigvis begunstiget af dygtige virksomheder og topkvalificerede danske medarbejdere; vi er produktive, vi er opfindsomme, kreative og faktisk helt unikke, når det kommer til ledelse og måder at drive virksomhed på. Vi har ordnede forhold og styrkepositioner inden for fødevarer, medicin, turisme, søfart og vindenergi og meget mere. Og vi står endda over for at kunne bidrage med de løsninger, der skal til for at sikre klimaet.

Alligevel fortsætter vi dag ud og dag ind med at byde virksomhederne og arbejdspladserne ulogiske og ubegribelige skatter, der holder det hele nede. Lysten til at starte i Danmark bliver holdt nede ligesom lysten til at vækste i Danmark, lysten til at blive i Danmark og lysten til at skalere i Danmark. Lad os nu få ryddet op og ud i nogle af de ulogiske regler.

Et meget konkret eksempel er den måde, vi beskatter iværksættere på, når de har stiftet en virksomhed og ser muligheden for at skalere deres forretning ved at notere virksomheden på børsen, altså den såkaldte lagerbeskatning, der betyder, at iværksættere beskattes af urealiserede gevinster, når deres aktier stiger, selv om de altså nødvendigvis ingen penge har. De har i hvert fald ikke fået nogen imellem hænderne endnu, og det er meningsløst og gør det ærlig talt svært for vækstvirksomhederne at få vind i sejlene, særlig fordi ejerne typisk indgår såkaldte lockupaftaler, som betyder, at de ikke må sælge deres aktier lige efter noteringen. Det sker selvfølgelig af hensyn til noteringens troværdighed over for de nye ejere, så der er ikke noget mystisk i det.

Men når ejerne ikke kan sælge deres aktier, men alligevel skal betale skat af gevinsten, har de ofte ikke pengene til at betale skatteregningen. Hvor skulle de dog være kommet fra? Pengetræer findes som bekendt ikke. De kan så typisk være tvunget til at optage nogle dyre lån, men med den følge, at de dermed har langt dårligere vilkår for at rejse kapital til at skabe vækst, end de burde have. Lagerbeskatning på børsnoteringer er præcis lige så tumpet som fantomskat, som Folketinget i sidste periode bakkede op om at afskaffe. Skulle vi ikke se at få det eksekveret på fantomskatten? Og skulle vi ikke i samme forbindelse se at få lagerbeskatningen væk?

Tallene for børsnoteringer gør det i hvert fald tydeligt, at vi går glip af meget erhvervsaktivitet i forhold til vores nabolande, som ikke har den her lagerbeskatning på børsnoteringer. Det er der, så vidt jeg ved, ingen andre lande i verden der har. Ud af 55 noteringer i Norden sidste år var der kun en enkelt i Danmark – en eneste. Toget suser forbi os, mens vi står forpjuskede på perronen, venner. Vi spænder ganske enkelt ben for os selv ved at gøre det svært at skalere og bygge store virksomheder. Iværksætteri og det at drive og udvikle en virksomhed er selvfølgelig så meget mere andet end børsnotering, er jeg også nødt til at sige, men antallet af børsnoteringer giver trods alt en pejling på, at der er behov for forandringer.

Derfor har vi det her beslutningsforslag, som jeg i dag har haft fornøjelsen af at fremlægge sammen med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Tusind tak for, at vi sammen her forsøger at gøre op med den løbende lagerbeskatning af iværksættere, som ønsker at børsnotere deres virksomheder. Og tak til de partier, der også – i hvert fald i ord – bakker op, og så håber vi på, at det hele lykkes til sidst.

For I skal huske på, at vi i stedet foreslår, at beskatningen skal ske på realisationstidspunktet, når aktierne er solgt, gevinsten er realiseret og iværksætterne har pengene i hånden. Vi vil altså ikke fjerne beskatningen. Bemærk: Det Konservative Folkeparti er ikke ude på at fjerne den her beskatning; vi er kun ude på at indrette den klogere.

Vi foreslår, at skatteministeren finder jahatten frem og fremlægger forskellige modeller for, hvordan det konkret kan gøres. For det er sådan, vi styrker dansk iværksætteri, danske virksomheder og danske arbejdspladser til gavn for hele samfundet. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så dermed tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Mødet er udsat. (Kl. 14:53).

Mødet er udsat. (Kl. 14:53).