Forsvarsudvalget (FOU) Alm. del

Samling: 2021-22

Spørgsmål 181

Det er den 3. marts 2022 blevet indskærpet overfor tjenestegørende i Forsvaret, at deltagelse i kamphandlinger i Ukraine betyder, at de pågældendes sikkerhedsgodkendelser skal fornys ved hjemkomst, samt at rejse til Ukraine vil blive tillagt særlig vægt i forbindelse med behandlingen. Formuleringen af det sidste har skabt usikkerhed blandt tjenestegørende personel, og der foreligger allerede individuelle fortolkninger af hvad det vil betyde i praksis. Da Danmark støtter Ukraine med militært udstyr, og statsministeren tydeligt har klarlagt, at det er tilladt at gøre tjeneste i Ukraine, er der behov for, at det klart meldes ud, at ukrainsk tjeneste i sig selv ikke vil have negative konsekvenser for opnåelse af sikkerhedsgodkendelser samt jobmulighederne i Forsvaret for de pågældende, herunder fortsat ansættelse. På den baggrund bedes ministeren besvare: -Vil ministeren bekræfte, at det er regeringens holdning, at danskere der ønsker at gøre tjeneste på ukrainsk side i krigen i Ukraine, kan gøre dette uden at de pågældende vil blive mødt med sanktioner ved hjemkomst, eller stilles ringere, i forbindelse med tjeneste i det danske forsvar efterfølgende? -Vil ministeren bekræfte, at deltagelse i ukrainsk tjeneste som udgangspunkt ikke påvirker tjenestegørende personels mulighed for at opretholde sikkerhedsgodkendelser negativt, med mindre der måtte foreligge særlige forhold, der i øvrigt ville tale imod sikkerhedsgodkendelse? -Vil ministeren bekræfte, at det overfor Forsvarets myndigheder, herunder de personelforvaltende, efterretningsmæssige og sikkerhedsgodkendende, gøres klart, at deltagelse i ukrainsk tjeneste ikke i sig selv skal ses som et negativt vægtet forhold, i forbindelse med udstedelse og opretholdelse af sikkerhedsgodkendelser? -Vil ministeren bekræfte, at deltagelse i ukrainsk tjeneste ikke betyder, at tjenestegørende personel mister deres sikkerhedsgodkendelse eller deres job ved hjemkomst, men vil kunne opnå fornyet sikkerhedsgodkendelse, hvis de i øvrigt er lovligt fraværende fra tjeneste i Danmark, overholder krigens love, og lever op til de almindelige krav for sikkerhedsgodkendelse?
Dato: 04-03-2022
Status: Endeligt besvaret
Emne: forsvaret
Dokumentdato: 31-03-2022
Modtaget: 31-03-2022
Omdelt: 31-03-2022

FOU alm. del - svar på spm. 181 om danskere deltagelse på ukrainsk side i krigen i Ukraine, fra forsvarsministeren

FOU alm. del - svar på spm. 181 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 04-03-2022
Modtaget: 04-03-2022
Omdelt: 04-03-2022

Spm. om danskere deltagelse på ukrainsk side i krigen i Ukraine, til forsvarsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version