Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 89:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre gyldigt fravær for elever på ungdomsuddannelsers engagement og deltagelse i civilsamfundsorganisationer, foreninger m.m.

Af Torsten Gejl (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 06.02.2019).

Forhandlingen er åbnet, og det er undervisningsministeren. Værsgo.

Tak. Elevers ret til fravær fra undervisningen er et varmt emne for tiden, og venstrefløjen ser ud til at ville gå forrest i kampen for at sikre denne ret. Derfor har Alternativet fremsat beslutningsforslag B 89, der handler om at give elever på ungdomsuddannelserne lovligt fravær for visse aktiviteter. Det mener vi i regeringen ikke er en god idé, og lad mig forklare hvorfor.

Man kan egentlig sige det med fire ord: faglighed, fællesskab, respekt og karakterdannelse. Hvis man har fravær og dermed går glip af undervisningen, går det i sagens natur ud over ens faglige udvikling. Man får svært ved at følge med, og man klarer sig i yderste konsekvens dårligere til eksamen. Når man indskriver sig på en ungdomsuddannelse, indskriver man sig også i et fællesskab, og et fællesskab er kendetegnet ved, at man deltager og engagerer sig i det. Hver dag på gymnasierne og på erhvervsskolerne er der undervisere, der har forberedt sig til at kunne levere en god undervisning, og det er mangel på respekt, hvis man bare udebliver. Så er det også en del af det at blive voksen, at man trin for trin lærer at møde til tiden og tage ansvar for sit eget liv og sin egen fremtid.

Fraværet på de gymnasiale uddannelser er for højt. På stx og hf ligger det med de nyeste tal på 9,1 pct., og på de erhvervsgymnasiale uddannelser er det på 8,7 pct., og på vuc'erne er det helt oppe på 21,9 pct. De procenter er selvfølgelig et udtryk for forskelle mellem institutionerne, men overordnet kalder det ikke på, at vi skal give ret til yderligere fravær. Regeringen kan derfor ikke støtte Alternativets beslutningsforslag.

Forslaget pålægger regeringen at ændre reglerne for fravær på ungdomsuddannelserne, således at elevers deltagelse og engagement i samfundet ikke medregnes som fravær i elevens samlede fraværsstatistik. Elever skal kunne have op til 10 skoledage pr. skoleår, der ikke medregnes som fravær, hvis eleven kan dokumentere, at årsagen til fraværet er deltagelse i samfundsengagerende arbejde. Forslaget begrundes bl.a. med, at samfundsengagement er fundamentet for vores samfund, og at den engagerede befolkning er grundlaget for vores demokrati. Det sidste er jeg enig i. Det er godt og sundt for unge mennesker at engagere sig i civilsamfundet og i demokratiet. Det kan jeg kun bakke op om. Og det kan som udgangspunkt foregå uden for den skemalagte skoletid. Uanset hvad er det ikke en god løsning at indføre en ret til fravær, der gør skoleåret op til 10 dage kortere. Det er jo ikke irrelevant, hvad man som elev får ud af de 10 dage.

Fraværsreglerne på gymnasieområdet og på erhvervsuddannelserne er væsentlig forskellige. Fælles for reglerne er dog, at alt fravær skal registreres. På erhvervsuddannelserne opdeles registrering af fravær allerede i lovligt og ulovligt fravær. Det er op til den enkelte erhvervsskole at fastsætte, hvad der er lovligt og ulovligt fravær, men reglerne følger typisk de gældende overenskomster. På gymnasieområdet var der tidligere en centralt fastsat fraværsgrænse på 10 pct. Problemet med sådan en grænse er bare, at den af mange elever bliver opfattet som en ret til en vis andel fravær. Derfor blev fraværsgrænsen afskaffet i 2005, og sidste år trådte så nye fraværsregler i kraft på gymnasierne. Det nye i de regler er, at alle nu skal registrere på samme måde, og det vil sige, at når en elev kommer for sent til timen eller ikke dukker op, skal der registreres fravær uanset årsagen. Og så er det sådan, at skolens rektor individuelt vurderer, om en elevs fravær giver anledning til sanktioner.

Deltagelse i foreningslivet, frivilligt arbejde og politiske aktiviteter er for mig at se noget, der som udgangspunkt kan finde sted uden for undervisningstiden. Jeg kan være enig i, at vi ikke viser nok anerkendelse i forhold til deltagelse i frivilligt arbejde og for at vise samfundsengagement, og her kan vi med fordel lade os inspirere af andre lande. I mange stater i USA opfordrer man eksempelvis ligefrem high school-elever til at udføre frivilligt arbejde, og som en særlig anerkendelse bliver dette engagement skrevet på elevernes eksamensbeviser. Jeg synes godt, at vi kan begynde at anerkende elevers deltagelse i frivillige aktiviteter i højere grad i Danmark. Det er for mig at se en bedre løsning end at give en ret til fravær fra undervisningen, når vi ved, at det er vigtigt, at eleverne deltager og får det faglige udbytte.

Regeringen ønsker ikke at give grønt lys for fravær, selv om vi støtter intentionen om at få flere unge til at engagere sig i samfundet, og derfor kan vi ikke støtte Alternativets forslag. Tak for ordet.

Tak. Der er et par bemærkninger. Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak for en fin tale. Nu siger ministeren, at der er fire ord, der fortæller, hvorfor det her ikke duer: Faglighed, fællesskab, respekt og karakter, så vidt jeg hørte dem og nåede at notere dem. Kan ministeren godt se, at det kan vendes fuldstændig om? Faglighed er den faglighed, man tilegner sig, når man er ude i det virkelige liv og tilegner sig erfaring i samfundsnyttigt arbejde. Fællesskab er det fællesskab, man har f.eks. i en demonstration, eller andre, man samarbejder reelt med. Respekt er at vise lokalsamfundet respekt. Det er at vise respekt til dem, som man eventuelt hjælper i frivilligt arbejde, og med hensyn til karakter tror ministeren ikke, at det måske kan højne karaktererne, at man får noget reel erfaring til at – hvad kan man sige – sammenligne eller til at bringe sin teoretiske erfaring i spil?

Værsgo.

Tak. Lige for at tage en enkelt misforståelse så sagde jeg karakterdannelse. Det er ikke det samme som karakter. Karakterdannelse handler jo om, at når man går på en ungdomsuddannelse, er man i gang med at blive voksen. Man bevæger sig fra et niveau, hvor man har haft voksne, der tog hånd om ens samlede faglighed og udvikling, til stille og roligt at tage et ansvar for ens eget liv. Denne karakterdannelse handler jo også om, at der i alle fællesskaber og sammenhænge er noget, man skal leve op til, eksempelvis at møde op til timerne. Så det er det, jeg mener med karakterdannelse.

Med hensyn til det her med faglighed vil jeg sige, at hvis man skal lære at tale tysk, eller hvis man skal lære kemiens faglighed, gør man det jo være ved at være til stede i timerne, og så kan der sagtens foregå andre vigtige ting, der som udgangspunkt må foregå uden for timerne, men man lærer jo ikke sin kemi ved at deltage i foreningsliv, selv om det at deltage i foreningsliv kan være meget relevant for ens alsidige udvikling.

Hr. Torsten Gejl.

Nu forstod jeg på ministeren, at det var karakterdannelse, det handlede om. Mener ministeren, at dannelse foregår bedre i en skole sammen med lærere og elever, end det foregår ude i den virkelige verden, hvor man møder mange flere forskellige mennesker, hvor man møder mange flere udfordringer, hvor det, man er i, er virkeligheden? Kan ministeren ikke give mig ret i, at karakterdannelse lige præcis er noget, man tilegner sig bedre ud i den virkelige verden i de situationer, hvor man arbejder i ægte fællesskaber?

Tak, og værsgo til ministeren.

Jeg mener, at ungdomsuddannelser også er virkelighed. De er i høj grad en del af ungdommens virkelighed, og de bidrager til unge menneskers dannelse, karakterdannelse, fællesskaber. Det kan de også få nogle dele af ved at deltage i civilsamfundet. Jeg håber, at jeg gjorde meget klart i min tale, at der bestemt ligger en værdi der, som jeg mener vi kan anerkende endnu mere, men det ændrer ikke på, at vi i regeringen synes, at det er en dårlig idé at sige til eleverne, at det er okay, at de bliver væk fra 10 dages faglig undervisning, som de har brug for.

Tak. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Jeg vil gerne spørge ministeren om, hvordan hun mener at det går ud over karakterdannelsen, hvis nogle af de unge, som sidder heroppe og lytter i Folketinget lige nu, om lidt, når der bliver folketingsvalg, tager ud og deltager i valgkampen, er rundt til valgarrangementer, fører kampagner, sidder i paneler og diskuterer politik. Hvordan i alverden går det ud over deres karakterdannelse?

Jeg beder om, at man ikke drager tilhørere ind i debatten. Jeg tror, at vi har vendt den et par gange før her i Folketingssalen, også i forhold til den samme ordfører, så lad venligst være med det.

Værsgo.

Som jeg sagde i min tale, mener jeg, at det er rigtig godt, at unge mennesker engagerer sig i civilsamfundet og den politiske debat. Det gjorde jeg meget tydeligt i min tale; det synes jeg er rigtig, rigtig godt. Men det ændrer ikke på, at hvis man mangler 10 dages undervisning, vil der være nogle faglige huller, som er svære at samle op, og derfor synes jeg, at det er en god idé at anerkende civilsamfundsdeltagelse ved f.eks. at kigge på, hvad det er, de gør i andre lande. Kunne man forestille sig, hvis man tager et ansvar i civilsamfundet, at man så måske ligefrem fik skrevet det på sit eksamensbevis? Det synes jeg kunne være interessant at tage en debat om.

Fru Lotte Rod.

Men ministeren sagde i sin tale, at det går ud over elevernes karakterdannelse, hvis de er ude at føre valgkamp i stedet for at være til timerne. Derfor vil jeg bare gerne spørge igen: Hvordan går det ud over elevernes karakterdannelse, at de sidder i et panel og diskuterer politik i løbet af valgkampen?

Værsgo.

Det var ikke det, jeg sagde. Jeg synes, at det er ærgerligt at få lagt ting i munden, som jeg ikke har sagt. Det var bestemt ikke det, jeg sagde. Jeg synes, at vi skal debattere de uenigheder, vi har, og det, vi hver især faktisk har sagt.

Tak til ministeren. Vi går videre, og nu er det hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det har stor betydning for os, at unge tager del i samfundet og bidrager til en demokratisk kultur. Derfor vil vi gerne kvittere for, at Alternativet med forslaget her sætter et vigtigt emne til debat. Med beslutningsforslaget lægges der op til, at elever skal kunne have et fravær på op til 10 skoledage pr. skoleår, der ikke medregnes som fravær, hvis eleven kan dokumentere, at fraværet skyldes deltagelse i en række forskellige type arrangementer.

Socialdemokratiet er i udgangspunktet enig i, at elever skal passe deres skole. Det siger sig selv. Og det tror jeg ikke at der er nogen der er uenig i. Samtidig er det særdeles positivt, når unge engagerer sig i civilsamfundet og i foreningsarbejdet. Det er en stor værdi, som skal understøttes. Spørgsmålet er, om vi i dag har ramt den rigtige balance i forhold til, hvilke muligheder der er, for at de unge kan engagere sig i civilsamfundet og foreningsaktiviteterne. Under alle omstændigheder skal vi helt overordnet løbende drøfte, hvordan vi understøtter det på en hensigtsmæssig måde.

Under gymnasieforhandlingerne ønskede vi fra Socialdemokratiets side at indskrive et afsnit om netop deltagelse i demokratiske arrangementer som f.eks. skolevalg, borgerligt ombud, session m.m., hvor man ikke ved deltagelse i sådanne arrangementer ville få fravær. Det blev desværre kun til en kort passus om, at politiske ungdomspartier har videre adgang til ungdomsinstitutionerne.

Jeg har noteret mig, at ministeren i forbindelse med skolevalg 2019 tog opgaven på sig og opfordrede rektorerne på ungdomsuddannelserne til at lade eleverne deltage i debatarrangementer i forbindelse med skolevalget – uden bekymringer om fravær. Det mener vi er et godt initiativ og skal skrives ind i loven. Skolevalg er et godt eksempel på, hvornår det giver mening at understøtte elevernes demokratiske engagement og forståelse. Samtidig understreger det, at der er behov for en bredere diskussion af, hvornår det er hensigtsmæssigt at understøtte, at eleverne deltager i samfundslivet og bidrager til den demokratiske kultur.

Jeg er dog ikke sikker på, at den model, som beslutningsforslaget lægger op til, er hensigtsmæssig. Samtidig er det Socialdemokratiets opfattelse, at der er behov for en bredere drøftelse af mulighederne for, at eleverne kan engagere sig i civilsamfundet og foreningsarbejdet uden bekymring om fravær. Det vil vi gerne opfordre ministeren til at sætte sig i spidsen for, ligesom vi også gerne i udvalgsarbejdet vil se på mulighederne for at få en bredere drøftelse af spørgsmålet.

Jeg skal på vegne af både Socialdemokratiet og SF, som ikke kan være her, sige, at vi ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for en rigtig fin tale, og tak for den forbeholdne støtte, hvis jeg tør kalde den det. Ordføreren sagde, at der er nogle ting, der gør, at det her ikke er hensigtsmæssigt. I og med at ordføreren jo viser ægte interesse i det her emne, vil jeg bare høre: Hvad er det, ordføreren tænker er knasterne her?

Værsgo.

Helt konkret er det, at vi kan være usikre på, hvad det er, der kan give anledning til, at man ikke får fravær, for vi har grundlæggende den opfattelse, at man netop skal passe sin skole. Det tror jeg også at jeg fik sagt. Men hvor er de præcise grænser for, hvornår det fravær ikke er fravær?

Hr. Torsten Gejl.

Vi tænker på, at det kan være deltagelse i civilsamfundets organisationer, rådsarbejde, foreningsliv, herunder også idrætsforeninger, frivilligt arbejde, lovligt anmeldte demonstrationer og politisk arbejde. Hvad mener ordføreren om de områder?

Værsgo.

Der kan jo stadig væk være en gråzone med hensyn til, hvad der kan være civilsamfundsorganisationer. Det vil vi rigtig gerne kigge på i udvalgsarbejdet, så vi får nogle helt klare linjer for, hvad der er okay, og hvad der ikke er okay.

Tak for det. Og så går vi videre til den næste ordfører. Hr. Jan Erik Messmann, Dansk Folkeparti.

Tak, fru formand. I Dansk Folkeparti er vi utrolig taknemlige for, at danskerne udviser et højt engagement i det frivillige liv. Jeg vil gå så langt som til at sige, at Danmark ikke havde været Danmark, hvis ikke det havde været for alle vore foreninger og de mange, der engagerer sig i en sag, i en idræt eller i deres medmennesker. I Danmark har vi foreningsfrihed, og den er lovfæstet i vores grundlov. Vi har ret til at samle os i foreninger – med andre ord er foreninger og frivillighed en rettighed. Vi mener i Dansk Folkeparti, at civilsamfundet er en vigtig del af den danske dna.

Med dette beslutningsforslag søger Alternativet støtte til, at elever på ungdomsuddannelser årligt skal have lov til at få op til ti skoledages lovligt fravær fra deres uddannelse, hvis eleverne deltager i frivilligt arbejde. Ifølge forslagsstillerne kan det handle om civilsamfundsorganisationer, rådsarbejde, foreningsliv, frivillighed, lovligt anmeldte demonstrationer eller politisk arbejde. Vi deler i Dansk Folkeparti holdningen til, at det er godt, at mennesker, uanset alder, engagerer sig i frivilligt arbejde m.v. De frivillige er med til at få Danmark til at hænge sammen. De frivillige i Danmark, uanset om man er besøgsven, fodboldtræner for et miniputhold eller strikker huer til for tidligt fødte børn på hospitalernes neonatalafdelinger, er med til at holde Danmark sammen og sikre sammenhængskraften i vores lille land. Så langt er vi i Dansk Folkeparti enige med forslagsstillerne.

Men når det gælder muligheden for, at elever på ungdomsuddannelser kan få lovligt fravær i op til ti skoledage om året for til gengæld at engagere sig i civilsamfundet, er vi i Dansk Folkeparti ikke enige i, at der skal være denne mulighed. Når man er optaget på en ungdomsuddannelse, er det vigtigt at passe sin skole eller sin læreplads. Deltagelse i fodboldtræning, demonstrationer og andet frivilligt arbejde må i Dansk Folkepartis øjne som udgangspunkt ligge uden for skole- eller praktiktiden. Det er ikke nemt at tage en ungdomsuddannelse.

Man skal ikke negligere, at det er vigtigt at passe sin skole eller læreplads, så man kan bestå sin svendeprøve eller eksamen. Man kan miste dyrebare undervisningstimer, når man i stedet for at gå i skole f.eks. går til fodboldtræning eller deltager i en demonstration. Det kan ramme den enkelte elev som en boomerang, når eksamen skal bestås. Selvfølgelig må og skal ens uddannelse have førsteprioritet. Derudover er vi bange for, at muligheden for at få ti skoledage fri om året til frivilligt arbejde kan misbruges, og at nogle vil spekulere i det. For underviserne vil det også være lidt af et bureaukratisk arbejde at holde styr på, om fraværet er lovligt eller ulovligt.

Vi i Dansk Folkeparti vil til slut gøre opmærksom på, at der er rig mulighed for at engagere sig i det frivillige arbejde, det frivillige liv efter skoletid, herunder i weekender. Vi kender rigtig mange, der laver frivilligt arbejde, og vi er også flere i Dansk Folkeparti, der arbejder frivilligt. Det kan lade sig gøre at engagere sig i civilsamfundet, både ved siden af skolen eller ved siden af arbejdet. På denne baggrund kan vi Dansk Folkeparti ikke støtte Alternativets forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tusind tak for en god tale – en rigtig god tale, næsten en fantastisk hyldest til det frivillige arbejde, til det samfundsmæssige arbejde, til arbejdet ude i lokalforeningerne. Ja, der er nærmest ingen grænser for DF's anerkendelse af det arbejde. Det tager jeg ned, og det kvitterer jeg for. Men så slutter talen jo til gengæld med, at man ikke kan få lovligt fravær for det, selv om det åbenbart er så vigtigt. Kunne ordføreren forestille sig, at vi kunne mødes et sted på halvvejen? Altså, hvis vi nu lemper lidt på, hvor mange dage det kunne være, kunne man så give nogle dage til det, sådan at vi hegner det lidt mere ind?

Værsgo.

Vi i Dansk Folkeparti mener, at det bedste er, at man passer sin skole i skoletiden. Jeg tror ikke, der er nogen mulighed for, at man kan mødes på halvvejen og sige: Okay, så tager vi 3 eller 5 dage. Jeg tror ikke, det er en god løsning.

Vi skal passe vores skole, vi skal dygtiggøre os, og vi skal blive endnu bedre og gøre Danmark endnu bedre og så bruge vores fritid til alt det andet arbejde.

Hr. Torsten Gejl.

Jeg håber, at ordføreren anerkender, at meget af det her arbejde jo ikke foregår i fritiden. Det foregår, mens samfundet har åbent, så at sige. Og jeg vil bare høre: Er det virkelig rigtigt, at ordføreren, som hylder det frivillige arbejde så helt utrolig meget, mener, at eleverne skal bruge den tid, som de oftest bruger på at være syge, til at udføre frivilligt arbejde, hvis de vil gøre det, mens samfundet har åbent?

Værsgo.

Nej, nu kan man ikke lige blande sygdom ind i det. Jeg er selv af den mening, at man skal undgå at være syg og så passe sin skole. Jeg ved godt, at man ikke kan undgå det, man selv har jeg altid gået på arbejde eller gået i skole og prøvet ikke at ligge syg derhjemme. Og jeg vil stadig væk sige, at det frivillige arbejde passer vi uden for skoletiden.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til den næste ordfører, som er hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Venstres sædvanlige ordfører på sagen, fru Anni Matthiesen, er blevet akut forhindret, så jeg har lovet at tage sagen og læse hendes tale op, og jeg kan med det samme sige, at vi i Venstre stemmer imod det her forslag fra Alternativet.

Jeg er meget enig med den foregående taler i, at det også er en stor hyldest til det frivillige foreningsarbejde. Der ydes en kæmpestor indsats af rigtig mange mennesker på mange forskellige steder – det kan vi ikke rose nok og bakke nok op – men det vælter ligesom, når vi kommer ind og ser, hvad det er, Alternativet foreslår, ja, så hænger det simpelt hen ikke sammen.

I Venstre er vi egentlig meget enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt, at vi sørger for, at vores unge mennesker har gode rammer for at kunne deltage i civilsamfundets aktiviteter. Jeg er selv frivillig og selv foreningsmenneske og ved også, hvor meget det kan betyde for et menneske at være en del af et fællesskab på mange forskellige måder, og ved, at det kan være rigtig sundt, også for unge mennesker, at være med i andre fællesskaber end fællesskabet på ungdomsuddannelsen. Vores unge mennesker skal selvfølgelig også have sådan nogle muligheder, og det har de også. Der er rigtig mange unge mennesker, som deltager aktivt i forskellige fællesskaber.

Men jeg må også sige, at vi i Venstre er meget uenige, når Alternativet foreslår, at deltagelse i diverse civilsamfundsaktiviteter ikke skal medregnes som fravær. Det bør ikke være en forudsætning for deltagelse i civilsamfundet, at vores unge mennesker skal give afkald på deres undervisning. Vi må ikke indrette systemet således, at det forventes af vores unge mennesker, at de dropper deres undervisning for at kunne være med i foreningslivet. Det skal de selvfølgelig kunne være, selv om de passer deres skolegang, og i en tid, hvor vi ser rigtig mange eksempler på, at der er problemer med for højt fravær i ungdomsuddannelserne, mener vi i Venstre, at den vej, som der her foreslås af Alternativet, er en helt forkert vej at gå.

Et højt fravær forstyrrer lærernes planlægning af undervisningen, det er forstyrrende, når der skal laves gruppearbejder og størstedelen af gruppemedlemmerne ikke er til stede. Det er forstyrrende, når lærerne gang på gang skal gå tilbage i undervisningen, fordi nogle eller for mange elever måske ikke var til stede i første omgang, og det er forstyrrende for lærerne og deres planlægning, og det er også forstyrrende for andre elever, som er der og passer deres ting.

Alternativets forslag er jo i øvrigt også meget vidtgående. Det åbner nemlig op for, at elever skal kunne godskrive deres fravær for en lang række aktiviteter. Det skal åbenbart være okay, hvis en elev vælger helt andre ting i stedet for at passe sin undervisning.

Kort og godt: I Venstre mener vi altså ikke, at dette er holdbart. Vi har allerede i dag et fleksibelt system. F.eks. sidestilles deltagelse i elevrådsmøder med at deltage i undervisningen. Men der skal være en balance, og i Venstre mener vi ikke, at der er behov for et forslag som det, Alternativet her har fremsat.

På baggrund af det, som jeg allerede har sagt, stemmer Venstre imod det her beslutningsforslag. Og så skulle jeg i øvrigt hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også afviser det. Tak.

Tak. Der er en kort bemærknig fra hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Jeg vil bare takke for talen og spørge, hvad Venstres ordfører mener om, at den her ordning jo fungerer glimrende i Norge, hvor man har indført den. Norge er et land, som man kan sammenligne Danmark rigtig meget med, og som jo ikke ser ud, som om det er ved at bryde sammen af den grund. Så hvad tænker ordføreren i forhold til, at det her lader sig indføre i et land, der minder utrolig meget om vores?

Ordføreren.

Jeg har ikke hørt, at det fungerer godt i Norge, og det tror jeg ikke på det gør. Når jeg kigger på de danske forhold, som vi jo beskæftiger os med her, har vi, som det også fremgik af ordførertalen, nogle klare holdninger til det her. Man skal ikke begynde at skære undervisningen i stykker med sådan et forslag her fra Alternativet, så det afviser vi.

Hr. Torsten Gejl.

Jamen det fungerer i Norge, det er nu engang et faktum. Ved ordføreren godt, at vores unge faktisk er en slags verdensmester i demokrati sammen med de finske unge? De ved rigtig, rigtig meget om demokrati, og det er jo super positivt. Desværre er der så nogle af dem, som ikke har det, der hedder demokratisk selvtillid, og de unges deltagelse i demokratiske processer er aftagende. Tror ordføreren ikke, at det her kunne være en måde at sikre større deltagelse af de unge i det her demokrati, som Venstre da i sandhed kæmper for?

Ordføreren.

Nej, vi tror slet ikke på Alternativets forslag her. Vi mener, at det vil skære tingene i stykker, og derfor afviser vi det kort og kontant. Men jeg er da glad for, at Alternativets ordfører også anerkender, at vi her i Danmark er verdensmester i demokrati – det har vi da alle sammen god grund til at glæde os over – og det er også derfor, vi kan have sådan en debat, som vi har nu.

Med det siger vi så tak til hr. Erling Bonnesen og byder velkommen til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil sige, at det er dejligt, at vi i dag kan behandle et forslag om ændring af fraværsreglerne, som ikke handler om nye stramninger, som ikke handler om rigide bestemmelser, hvor eleverne skal noteres for fravær en time til halvanden, fordi de kommer 2 minutter for sent frem til undervisningen. Så tusind tak til forslagsstillerne fra Alternativet for det.

Her handler det ikke om nye sanktioner, det handler om, hvor vigtigt det er at have et udsyn, som rækker ikke bare til skoleporten, men langt ud på den anden side af skoleporten. Der er, som forslagsstillerne peger på, god grund til at diskutere, hvordan vi fremmer unges aktive deltagelse i vores demokrati og udviklingen af vores civilsamfund. Hvis der er noget, som jeg tror er demokratisk dannende, så er det, når unge engagerer sig og deltager aktivt i den samfundsmæssige debat og i det vidtforgrenede foreningsliv, vi har.

Går det godt nok? Jeg har muligvis nået en alder, hvor jeg ikke er den bedste til at vurdere det. Men Dansk Ungdoms Fællesråd lavede for måske et par år siden en undersøgelse, der viste, at 38 pct. af de 16-30-årige hverken var aktive i foreninger, brugte tid på frivilligt arbejde eller deltog i selvorganiserede aktiviteter. Man kan vende tallene om og sige, at det naturligvis afspejler, at det store flertal af de unge faktisk engagerer sig, men som DUF konkluderer, er der en betydelig andel af unge, som ikke engagerer sig i samfundet eller fællesskabet på den ene eller den anden måde. Og både det etablerede foreningsliv og de selvorganiserede netværksbaserede aktiviteter har derfor en fælles udfordring i at tiltrække og fastholde denne gruppe af unge – siger DUF. Jeg er som sagt måske et sted i mit liv, hvor jeg ikke er den bedste til at vurdere det, men derfor læser jeg med interesse den måde, som Dansk Ungdoms Fællesråd beskriver det på.

Jeg tror, det er vigtigt – og andre har allerede været inde på det – at vi ikke betragter det sådan, at hver gang der opstår et problem, noget, som vi skal gøre noget ved i vores samfund, så lægger vi en ny opgave over på vores uddannelsessystem. Det kan på en eller anden måde blive for nemt. Det er en forpligtelse, vi må løse på mange områder. Men når det er sagt, tænker jeg, at vores ungdomsuddannelser ikke desto mindre spiller og skal spille en utrolig vigtig rolle i forhold til at motivere eleverne til at engagere sig. Jeg tror, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne på mange måder gør det rigtig godt. Det, vi kan gøre, er jo, at vi kan give skolerne flere redskaber til at løse den vigtige opgave, og kan vi gøre det, så skal vi gøre det. Og jeg synes, det er oplagt, at en lempelse eller en ændring af fraværsreglerne for elever, der engagerer sig i civilsamfundet og foreningslivet, kan være et rigtig godt element.

Om man lige præcis har ramt hovedet på sømmet med de 10 dage, kan jeg godt være en lille smule i tvivl om, altså om det bliver lidt for mekanisk. Men jeg har både hørt hr. Uffe Elbæk drøfte sagen i morges i P1, og jeg har jo læst de bemærkninger, der er til beslutningsforslaget, der lægger op til, at vi netop får en dialog omkring spørgsmålet. Så derfor vil jeg sige, at med det afsæt og med stor interesse for at lære lidt mere om de norske erfaringer kan vi fra Enhedslistens side bakke op om forslaget.

Tak. Det gav anledning til en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Jeg synes, det er nogle pragtfulde taler i dag. Selv dem, som er imod forslaget, synes jeg faktisk er gode. Og dem, som er for, er jeg selvfølgelig ekstra glad for.

Jeg frygtede, at der ville komme et »men« på et tidspunkt, og det gjorde der heldigvis ikke. Og det er jo klart, at vi er med på at diskutere, om vi rammer hovedet på sømmet – om det skal være færre dage, om vi skal indskrænke områderne, man kan deltage i. Men lige nu vil jeg bare sige tusind tak for en god tale, og tak for støtten.

Værsgo.

Med alt, hvad der kan bidrage til demokratisk dannelse og engagement, følger ingen men'er – der følger kun et og. Det vil være rigtig godt, at vi får en fælles dialog om, hvordan vi gør det bedst muligt, og det glæder jeg mig til.

Dermed er der udvekslet taksigelser. Vi siger tak til hr. Jakob Sølvhøj. Og så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Det superrige samfund, der er i stand til at give alle, der ønsker det, en ungdomsuddannelse og er i stand til at give su til de fleste, er skabt af mennesker, der kom til tiden. Det er skabt af mennesker, der arbejdede hårdt, det er skabt af mennesker, der tog ansvaret for deres eget liv, det er skabt af mennesker, der svarede enhver sit, og af mennesker, der lod være med at klynke og bede om fri, når de skulle klare de udfordringer, tilværelsen stillede.

Det er gode, gamle, borgerlige dyder, som venstrefløjen arbejder hårdt og utrætteligt på at nedbryde. De gamle, borgerlige dyder skal afmonteres, og en del af afmonteringen af de gamle borgerdyder ser vi med det her beslutningsforslag. Det kan vi som et borgerligt parti, der dyrker borgerdyderne og helst så undervisningen afviklet, ved at man sad på en hård stol under en uafskærmet pære og arbejdede, selvfølgelig ikke acceptere. Fritidsaktiviteter skal man udføre i fritiden, og derfor kan Liberal Alliance ikke støtte dette beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak. Og det gav anledning til en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Tak for endnu en retorisk okay tale, men jeg synes godt nok, at den kammede over i nærmest arrogance og næsten lidt hån. Mener ordføreren virkelig, at det at deltage i samfundsspørgsmål og det at demonstrere for sin ret i et demokrati er at klynke?

Ordføreren.

Jeg mener, at man skal passe sin skolegang, og så skal man lave sine fritidsaktiviteter i fritiden, og hvis man ikke kan acceptere det og skal have lovgivningsmagtens hjælp til at pjække, er det en slags klynk.

Hr. Torsten Gejl.

Anerkender ordføreren ikke, at nogle af de kompetencer, man tilegner sig ved at lave frivilligt arbejde og samfundsmæssigt arbejde, er kompetencer, som man også kan bruge i det erhvervsliv, som ordførerens parti skatter så højt?

Ordføreren.

Jeg har selv arbejdet både i det offentlige og i det private erhvervsliv i mange år, inden jeg blev valgt til Folketinget. Jeg har simpelt hen aldrig været på en arbejdsplads, hvor man bare kunne gå sin vej, før man havde løst de opgaver, der var, for at deltage i fritidsaktiviteter. Jeg tror, at man kan blive nøjagtig lige så demokratisk dannet, efter at det har ringet ud.

Dermed siger vi tak til hr. Henrik Dahl. Og så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg er stolt af at leve i et land, hvor unge engagerer sig. Og lige om lidt er der valg til Folketinget og til Europa-Parlamentet, og jeg håber, at rigtig mange elever rundtomkring på vores ungdomsuddannelser har lyst til at blande sig i den politiske debat og være med i valgkampen. Det kommer jo til at betyde, at hvis man skal sidde i et panel og diskutere politik, foregår det i skoletiden, og der vil dermed være nogle, der ikke kommer i skole. Det er helt fint med mig, for i modsætning til det, vi lige har hørt fra ministeren, der jo sagde, at det her vil gå ud over faglighed, respekt, fællesskab og karakterdannelse, tror jeg faktisk, at det, at gymnasieelever er engagerede i den kommende valgkamp, betyder, at det faktisk vil styrke de her ting.

Men hvad tænker jeg så om Alternativets forslag? Jeg synes, at formålet er rigtigt, men jeg synes, at forslaget er forkert, for jeg er bange for, at vi risikerer at lappe på nogle dårlige regler med nye regler. Jeg tror, at den bedste løsning er at afskaffe de rigide regler om fravær, som undervisningsministeren har indført, og føre det tilbage til det, det plejede være, nemlig at man bare kan finde ud af det på den enkelte skole.

Konkret er jeg bekymret for to ting i forslaget her. Den ene er, at vi risikerer, at det bliver unødigt bureaukratisk. Når først sådan en regel som den her kommer ind i Undervisningsministeriet, er jeg bekymret for, at der, inden man er færdig, kommer regler for dokumentation, krav og andet, som gør, at det bliver besværligt på en måde, der ikke er nødvendig.

Den anden ting er det her med de 10 dage. Jeg kan faktisk bedre lide, det er et lokalt skøn, og det er, fordi der er forskel på, hvor meget fravær elever har, og der er også forskel på, hvor let eller hvor svært det er at følge med. For nogle elever kan 10 dage være fint, men der vil også være elever, hvor 10 dage er for meget.

Derfor synes jeg egentlig, at den måde, det plejede at være på, hvor man kunne finde ud af det på den enkelte skole, er en bedre løsning. Dengang jeg selv gik i gymnasiet, fik jeg et o.k. til, at jeg en gang om måneden kunne holde møde med borgmesteren forud for hvert byrådsmøde, og da folketingsvalget endelig kom, fik jeg fri 1 uge til at tage til København og føre valgkamp. Det kunne vi bare finde ud af. Og det synes jeg bare vi skal kunne finde ud af igen.

Så vi er helt enige i formålet, men vi synes, at forslaget her er forkert. Vi synes, at vi skal afskaffe de rigide regler, som undervisningsministeren har lavet, og lade det være op til skolerne.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Tak, og tak for en god tale igen. Desværre kommer men'et her, men jeg kan jo godt se, at det er et men, der ikke lukker biksen totalt, men åbner for andre muligheder og anerkender unges lyst til at vise samfundsansvar. Frygter ordføreren ikke, at hvis vi lader det være op til den enkelte skole, vil der være mange skoler i dette land, hvor man kører det meget restriktivt, sådan at de aldrig vil give eleverne den frihed, som ordføreren fik på sin skole?

Ordføreren.

Det er jeg egentlig ikke så bekymret for, for min oplevelse var, at man de fleste steder godt kunne finde ud af det, men derfor vil jeg gerne være med til at diskutere, om vi kan gøre ting for ligesom at få italesat, hvor vigtigt det er, at elever selvfølgelig har plads til at deltage i politiske arrangementer. Jeg synes bare, at det, der går galt i det her forslag, er, at man laver det meget firkantet og vil lave sådan en regel om, at så har man ret til 10 dage, for jeg synes, at princippet er vigtigere, og jeg synes, at det lokale skøn er vigtigere.

Hr. Torsten Gejl.

Men ordføreren og i hvert fald ordførerens partimedlemmer står jo selv ude til de her demonstrationer sammen med de unge fra gymnasierne og tager selfier og er del af det og markerer også politisk støtte. Mener ordføreren virkelig, at de unge, som man blander sig med og tager selfier med, bagefter skal hjem og trækkes i fravær for den aktivitet, som ordfører delte med dem?

Ordføreren.

Nej, det er hele pointen. Jeg synes, at det er en god idé, at man ude på det enkelte gymnasium, for at tage det som eksempel, kan aftale, at man kan deltage i politiske demonstrationer. Der, hvor jeg er uenig med Alternativet, er i den konkrete model. Jeg synes, at det meget hurtigt bliver meget bureaukratisk, fordi hvordan dokumenterer man det, og hvad er det så for nogle ting, og så må det være 10 dage. Jeg kan bedre lide ideen om, at det kan man godt finde ud af på den enkelte skole.

Så kan vi sige tak til fru Lotte Rod. Og så er vi faktisk nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak for en god debat. Og tak for nogle gode taler. Det er i hvert fald helt sikkert, at der er enighed om, at de unges demokratiske deltagelse er utrolig vigtig, og at deres samfundsmæssige indsats er utrolig vigtig. Det er også derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag, der handler om at give gymnasieelever mulighed for at deltage i samfundsmæssige aktiviteter, f.eks. arbejde som tillidsvalgt, politisk arbejde, hjælpearbejde.

Derfor foreslår vi, at Folketinget pålægger regeringen at udarbejde et lovforslag, der ændrer reglerne for fravær på uddannelserne, sådan at eleverne har op til 10 skoledage om året, hvor der ikke medregnes fravær, hvis eleverne deltager i de her samfundsmæssige aktiviteter.

Og hvad mener jeg hermed? Jeg mener: arbejde i civilsamfundsorganisationer, rådsarbejde, foreningsliv, herunder også idrætsforeninger, frivilligt arbejde, lovligt anmeldte demonstrationer, politisk arbejde både på nationalt og internationalt niveau.

Vi mener egentlig, at det skal være gymnasierne selv, der skal administrere det her. Så vi lægger det ud til skolerne. Vi kan jo se, at det fungerer; det kan sagtens lade sig gøre; det fungerer i Norge. Det er klart, at hvis det viser sig, at der er store problemer med det, kan man jo altid tage det op igen og evaluere det. Men vi har faktisk tillid til, at ledelserne på ungdomsuddannelserne er i stand til at administrere ordningen med respekt for forslagets intentioner om at give plads til unges samfundsengagement.

Så derfor vil vi lægge meget, meget vægt på, at vi ikke skal have et stort bureaukrati kørt i stilling her. Jeg tror, at det her med, at unge har lejlighed til at udføre samfundsmæssige opgaver, er utrolig dannende. Altså, jeg tror virkelig, der er mange, mange, der lærer noget ved det at være ude i virkelige samarbejdsrelationer i stedet for den teoretiske skole – som jeg intet har imod; jeg synes, det er en fantastisk skole, vi har. Det er slet ikke det.

Men jeg er selv virksomhedsleder – jeg har en lille virksomhed med fem ansatte – og når det er sådan, at jeg ansætter mennesker, betyder det utrolig meget for mig, hvis der står i ansøgningen, at folk, uanset deres karaktermæssige baggrund – jeg vil faktisk sige, det er sjældent, jeg tjekker den karaktermæssige baggrund – har vist vilje til at samarbejde med andre, vist vilje til at tage initiativ, vist engagement i forhold til det, de politisk mener, eller udvist empati, dvs. vilje til at hjælpe andre.

Jeg synes, det er pragtfuldt, når mennesker gennem deres liv helt fra folkeskolen og måske gymnasiet har vist evnen til at indgå i samspil med den virkelighed, de skal bruge deres uddannelse i. Og det er i hvert fald for mig som arbejdsgiver en utrolig vigtigt del, når vi ansætter folk.

Jeg synes, det er et problem, at vi har nogle unge, der ved så meget om demokrati – de er jo verdensmestre i viden – men at den demokratiske deltagelse er aftagende. Det er et problem for det her hus; det er et problem for vores demokrati. Altså, vi mener jo, at hele verden skal have demokrati; Afghanistan og Irak skal også – alle steder skal man have demokrati, men vi har noget svært ved at sælge det til vores egne unge.

Altså, den måde, vi præsenterer demokratiet over for de unge på, er ikke altid så appetitlig. Jeg vil faktisk sige, at vi nogle gange formår at skræmme de unge lidt væk. Jeg kan huske, at min datter lavede et facebookopslag, jeg ikke turde publicere, hvor der var et skænderi mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen i en debat, og så klippede hun direkte over til et skænderi i Paradise Hotel. Og jeg må sige, at ligheden faktisk var slående.

Det er jo ikke altid, vi er sådan, men nogle gange formår vi altså at vise politik på en måde, som skræmmer unge væk i stedet for at lokke unge til. Derfor er det så utrolig vigtigt, at der kommer nogle derud i det virkelige liv og oplever, at hvis man står sammen med nogle andre og kæmper hårdt nok for det, så kan man faktisk få ting igennem; så kan man faktisk skabe værdi; så kan man faktisk skabe noget, som ens venner og kammerater synes er rigtig, rigtig stærkt.

Det er derfor, det ligger os på sinde at forøge unges muligheder for samfundsengagement. Og det er også derfor, jeg er så glad for, dels at selv de ordførere, som ikke støtter forslaget, har taget så godt imod det, dels at jeg har fået støtte, selv om jeg selvfølgelig er bange for at tolke den forskellige grad af støtte, jeg har fået. Men for mit vedkommende handler det om, at vi skal have justeret det her på plads på en måde, så er det kan bruges, og uden at jeg skal lægge ord i munden på nogen, vil jeg sige tusind, tusind tak til Enhedslisten for, at der er en vilje til det.

Men også til den socialdemokratiske ordfører, som også talte på SF's vegne, vil jeg sige, at jeg i hvert fald synes, at der er noget at snakke videre om på en rigtig, rigtig konstruktiv måde. Og den socialdemokratiske anerkendelse af unges lyst til og behov for at blande sig i det samfundsmæssige synes jeg er rigtig, rigtig fin. Det gælder også den radikale ordførers lyst til at anerkende problemet, ganske vist via en anden ordning, gør, at vi i hvert fald sandsynligvis kan tale os tættere på hinanden.

Så jeg er rigtig glad for den her debat, og jeg er virkelig glad for de gode taler, og jeg synes, der er noget at snakke om, så jeg vil gerne takke for en god debat og ønske alle en rigtig god weekend.

Det blev så afslutningen, for der er ikke nogen korte bemærkninger. Så tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torsten Gejl.

[Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.]