Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 138:

Forslag til folketingsbeslutning om at give vandværkerne mulighed for at fjerne kalk fra drikkevandet.

Af Ida Auken (SF) m.fl.

(Fremsættelse 24.02.2010).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren.

Med det her beslutningsforslag, nr. B 138, som vi nu skal til at behandle, ønsker SF at fjerne kalk fra drikkevandet de steder, hvor drikkevandet er generende hårdt. Vi skal sikre danskerne godt drikkevand, og da vi har hårdt vand i det østlige Danmark, og hårdt drikkevand er forbundet med gener, forstår jeg sådan set udmærket intentionen i forslaget. Kernen i beslutningsforslaget er, at de større vandværker, dvs. de vandværker, der er omfattet af vandforsyningsloven, selv skal kunne beslutte, om de vil fjerne kalk fra drikkevandet.

Det er faktisk allerede i dag muligt for vandværkerne at fjerne kalk fra drikkevandet, men det forudsætter en kommunal tilladelse. Ifølge beslutningsforslaget er det vanskeligt at få sådan en kommunal tilladelse. Forslaget henviser til en 10 år gammel sag fra Odense. Sagen er så imidlertid ikke længere aktuel, da Odense Vandværk dengang valgte at lukke den konkrete boring i stedet for.

Men lad mig gøre det klart, at jeg også er meget optaget af at sikre danskerne rent og godt drikkevand. Derfor forventer jeg, at jeg om kort tid kan fremlægge en handlingsplan for sikring af rent drikkevand. Et af initiativerne i handlingsplanen er en undersøgelse af de økonomiske, tekniske og miljømæssige fordele og ulemper ved at fjerne kalk fra drikkevandet centralt på vandværkerne.

Som beslutningsforslaget peger på, giver drikkevand med et højt indhold af kalk gener i form af tilkalkning, øget energiforbrug i varmtvandsbeholdere og på grund af tilkalkning også et øget forbrug af vaske- og rengøringsmidler. Lavere kalkindhold vil i større eller mindre grad medføre et lavere energiforbrug hos forbrugeren og et mindre behov for vaske- og rengøringsmidler.

Hvis det følges op af en adfærdsændring hos forbrugerne i forhold til forbrug af vaske- og rengøringsmidler, vil fjernelse af kalk også være en gevinst for vandmiljøet. Jeg vil derfor gerne have undersøgt, hvilke teknologier der findes, og hvad konsekvensen af at bruge dem er. Blødgøring af drikkevand vil kræve investeringer i vandbehandlingsanlæg på vandværkerne, og derudover kræver det et øget energiforbrug ved selve behandlingen.

Lige nu kender vi ikke de økonomiske konsekvenser for forbrugerne ved at fjerne kalk, og da de øgede omkostninger som udgangspunkt bliver finansieret via vandprisen, skal økonomien selvfølgelig undersøges først. Prisen vil bl.a. variere alt efter lokale forhold som f.eks. vandværkets størrelse, vandets hårdhed og valg af teknologi. At drikkevandet er hårdt, er geologisk betinget, og geologien i den østlige del af Danmark giver generelt hårdt vand, mens det er blødere i den vestlige del af landet. Kalkgenerne er derfor meget forskellige fra Vestdanmark til Østdanmark.

Beslutningsforslaget lægger op til, at det er vandforsyningerne selv, der skal beslutte, om vandet skal blødgøres. Jeg mener, at det er en myndighedsopgave at tage den beslutning. For mig er det derfor et kommunalt anliggende at beslutte, om det lokale vandværk skal blødgøre vandet og dermed eventuelt få vandprisen til at stige som følge af den yderligere vandbehandling, fjernelsen af kalk vil kræve.

Det er derfor vigtigt, at vi holder fast i, at det er kommunerne, som også fremover skal give tilladelsen. Det harmonerer også fint med, at det er kommunerne, der har myndighedsforpligtelsen på drikkevandsområdet.

Som jeg sagde indledningsvis, forstår jeg godt intentionen i forslaget. Regeringen kan dog ikke tilslutte sig beslutningsforslagets ønske om at give de større vandværker mulighed for selv at beslutte, om de vil fjerne kalk fra drikkevandet. Jeg vil af den grund ikke støtte et forslag, som jeg heller ikke kender konsekvensen af. Vi skal nemlig først kende de miljømæssige, de tekniske og de økonomiske konsekvenser af at fjerne kalken fra drikkevandet. Det er derfor, jeg vil have undersøgt det nærmere, inden vi eventuelt kommer med nye anbefalinger om, hvor og hvordan kalk kan fjernes.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Jamen tak for den positive modtagelse. Det er godt at høre, at vi sådan set er meget enige om, hvad der skal ske. Faktum er bare, at lige i øjeblikket bliver de her tilladelser ikke givet fra kommunernes side, og det er bl.a., fordi der mangler viden. Så jeg synes, at det er fint, at det her forslag måske endda har skubbet til den proces, for man kan sige, at den her handlingsplan havde den tidligere miljøminister jo lovet før årsskiftet, så det kan godt være, at det her har skubbet lidt til det.

Men hvad skal vi gøre for, at kommunerne faktisk får øjnene op for det her og også tør give de her tilladelser de steder, hvor det faktisk vil være relevant? Altså, hvad vil miljøministeren gøre for at sikre, at der så også bliver givet nogle af de her tilladelser?

Så er det ministeren.

Så snart vi får et bedre oplyst grundlag for at kunne give de informationer, der skal til, om man nu vil fjerne kalken, eller om man ikke vil fjerne kalken, altså informationer om, hvad det koster, om, hvordan man gør det osv., vil man selvfølgelig sørge for, at kommunerne får de oplysninger.

Det er ikke mit indtryk på nuværende tidspunkt, at vandforsyningerne ligefrem står i kø for at få tilladelse til at fjerne kalk, men det kunne være, at der var en oplysningsindsats, som kunne være relevant den vej rundt. Det er derfor, jeg også i det hele taget meget gerne vil have belyst fordelene og ulemperne ved at fjerne kalken. Et er, hvad det koster, men noget andet er, om det giver fordele sådan i det store billede.

Er der flere korte bemærkninger til fru Ida Auken? Nej, der er ikke flere korte bemærkninger. Så siger vi tak til miljøministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er Venstres hr. Eyvind Vesselbo.

Jeg synes, at det er fint, at vi hele tiden her i Folketinget får sat fokus på nogle af de problemer, som kan være på forskellige områder i forbindelse med miljøproblematikken. Her er det drikkevandet, som SF sætter fokus på, nemlig det spørgsmål om, om der er for meget kalk i vandet nogle steder, og ønsket om at få fjernet det her kalk, sådan at vandet får en mindre hårdhedsgrad.

Som ministeren lige sagde, er det jo en kommunal opgave at give tilladelse til vandforsyningerne, så de kan foretage den proces at fjerne kalken fra drikkevandet. Det mener Venstre fortsat er den måde, vi skal gøre det på. Det skal være kommunerne, som skal have myndighedsopgaven, som skal give den her tilladelse.

Men det er klart, at der kan være nogle forhold, som også påpeges i beslutningsforslaget, som gør, at det også er vigtigt, at vi kommer videre med at få gjort noget på det her område. Og der synes jeg, at miljøministeren ganske klart tilkendegav, at man er i gang med at undersøge den her sag. Der kommer nogle tilbagemeldinger, som gør, at vi snart ved lidt mere om det her og også kan formidle det videre til kommunerne, som vi fortsat mener skal have den her mulighed.

Derfor mener jeg ikke, at det er nemt at gøre en lang historie ud af det her, for det er en kommunal opgave. Vi vil ikke være med til at gøre det til en central opgave, altså at lade regeringen bestemme. Derfor kan vi sådan set ikke støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Og så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Per Husted.

Tak. I Danmark har vi en særdeles velfungerende drikkevandsforsyning, og med få undtagelser har vi alle sammen vand af rigtig god kvalitet. Det er sådan en af de ting, man ikke tænker over i dagligdagen, men som jo er et væsentligt bidrag til en høj livskvalitet.

Fra Socialdemokraternes side synes vi, at B 138 er et godt forslag, som kan give borgerne i de berørte byer endnu bedre livskvalitet, ikke mindst fordi man fjerner kalken og dermed faktisk gør rengøringen lettere, og så kan det endda være med til at forlænge levetiden på de mange tekniske hjælpemidler, vi har i vores hjem. Og så er der endnu et plus, nemlig at det kan mindske energiforbruget og kemikalieforbruget i husholdningerne. Hvad angår erhvervslivet, ser vi også, at en række virksomheder, primært inden for fødevareerhvervene, kan spare nogle omkostninger til kemikalier til rensning og afsyring af rør og installationer, og det medvirker på den måde også til at forlænge levetiden på maskineriet.

Så synes vi egentlig også, det er vigtigt, at der ikke er direkte omkostninger forbundet med det her forslag for staten. Forslagsstillerne, SF, har endvidere lagt op til, at det skal være frivilligt for de berørte vandværker at gøre brug af muligheden, som B 138 giver. Det vil sige, at der kan foretages en lokal vurdering af, om det er interessant eller ej for det enkelte vandværk, en god idé, da der, som det allerede er blevet nævnt et par gange, er meget stor forskel på vand fra de enkelte byer, og det skal vi fra Folketingets side selvfølgelig respektere.

Vi giver med det her forslag vandværkerne endnu en mulighed for at blive endnu bedre leverandører af det vigtigste, man har, nemlig rent vand. Derfor er det svært for os at være uenige i forslaget, hvorfor vi fra S støtter forslaget helhjertet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi er jo altid glade for at få de her beslutningsforslag, som sætter fokus på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for borgerne i de forskellige områder af landet. Her er det jo så et godt emne, nemlig om at fjerne kalk fra drikkevand, som bliver taget op.

Vi må jo sige, som vi læser og har forstået forslaget, at der allerede i dag er mulighed for at få en tilladelse til at fjerne kalken i vandet på de her vandværker. Men det kræver, at man skal spørge kommunen, om det er i orden, at man fjerner noget af kalken. Vi synes egentlig, det er en udmærket idé, at kommunen, som jo er tilsynsmyndighed, på den måde har lidt hånd i hanke med, hvad man foretager sig rundtomkring på vandværkerne.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Dansk Folkepartis synes, at det er rigtig godt, at man har styr på, hvad der sker på vandværkerne, og at man går op i, hvilken kvalitet drikkevandet har, og hvordan man sikrer, at det ikke er alle og enhver, der kan komme til boringerne og eventuelt få hældt nogle forkerte stoffer i drikkevandet.

Men vi skal være meget påpasselige med at begynde at lægge op til, at alt drikkevand skal renses for alle mulige ting. Vi vil gerne have, at det unikke drikkevand, grundvand, som vi har, fortsat kan bruges direkte. Så er der nogle gange, hvor man kan sige, at vandet vil være forskelligt, altså hårdt og blødt vand, i forskellige egne af landet.

Men vi må i bund og grund sige, at vi ser det som lidt overflødigt – det er også lidt det, der ligger i forslaget her, nemlig at det er en 10 år gammel sag, sådan som jeg læser mig frem til – at man siger, at alle vandværker skal have mulighed for at fjerne kalken. Hvis det er et problem, vil jeg anbefale, at man spørger kommunen om tilladelse til at fjerne det.

Så er jeg parat til at diskutere, om vi eventuelt skulle lave det sådan, at kommunen generelt kunne lave en bestemmelse om, at der i deres område er et behov for, at man fjerner noget af kalken. Det er vi villige til at se på og se på, om vi kan gå den vej. Men jeg synes, det er meget vigtigt, at kommunen på en eller anden måde er inddraget i processen.

Vi kan ikke støtte det forslag, der ligger her, men vi er villige til at diskutere det, fordi vi synes, at drikkevandet er en meget vigtig sag for befolkningen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Tak for Dansk Folkepartis ordførertale. Jeg havde bare sådan lidt svært ved at finde ud af, om Dansk Folkeparti synes, det er en god idé at fjerne kalk de steder, hvor der faktisk er meget store problemer med belægninger af kalk, hvor folk har fået ødelagt deres tøj, deres fliser, og hvor de skal bruge meget mere sæbe og meget mere energi.

Altså, er det en god idé at få fjernet noget af det her kalk, eller synes Dansk Folkeparti ikke, det er nogen god idé?

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen det kan vi ikke svare sådan entydigt på, for det kommer helt an på, hvor man ligger på skalaen, altså hvor meget kalk der er i vandet.

Man skal også veje det op imod, hvor dyrt det her bliver for det enkelte vandværk. Vi ved jo godt, at hvis der skal etableres anlæg, som koster penge, skal de betales, og der er kun vandforbrugerne til at betale i sidste ende, og dermed må der jo påføres de vandforbrugere, som er koblet på, en udgift. Og der skal man se på, hvad der ellers er af gode ting ved at fjerne kalken. Ja, der er det, at man måske bruger lidt mindre sæbe, og at det måske går mindre ud over tøjet og den slags ting. Altså, der er man i hvert fald nødt til at afveje de fordele og ulemper, der er ved det.

Så vi vil ikke sige kategorisk, at det er en god idé, men vi vil heller ikke sige, at det er en dårlig idé. Det skal vurderes fra gang til gang, efter hvor på skalaen man ligger. Og vi vil altså helst ikke have, at vandet bliver meget dyrere, end det er i dag. Vi prøver på at holde priserne nede.

Tak til ordføreren. Og så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg tror, at jeg vil gå lige til biddet og sige, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte dette beslutningsforslag, selv om der selvfølgelig ligger positive intentioner bag.

Grunden til, at vi grundlæggende ikke ønsker at støtte forslaget, er, at vi mener, at det er en kommunal opgave, og at det måske er mere konstruktivt at se på, hvordan vi kan hjælpe de kommuner, som måske ikke håndterer det her ordentligt. Det synes jeg er noget vi i forbindelse med udvalgsarbejdet konstruktivt godt vil være med til at se på: Hvad er det for nogle barrierer, der gør, at kvaliteten varierer så meget, som den nu engang gør?

Vi lever jo i et privilegeret samfund. Jeg tror, at alle, der har prøvet at være sydpå, kender det sure slid med at hive vandflasker med hjem fra lokale supermarkeder, eller hvor man nu køber det. Det er vi heldigvis forskånet for i Danmark. Vi har drikkevand af en generelt god kvalitet, og det er ingen selvfølge. Det kræver selvfølgelig en stor indsats fra samfundets side at fastholde det og også det, at borgerne har tillid til, at deres drikkevand har en generelt god kvalitet.

Det vil vi gerne sikre, og vi kan også se, at det er en rigtig god forretning for Danmark, bl.a. når vi ser på den teknologi, vi i Danmark er i stand til at udvikle på det her felt. Der sker rigtig meget i øjeblikket. Der er en rivende udvikling, også i eksporten af teknologiske løsninger, når det gælder vandsektoren.

Men vi har så meget respekt for det kommunale selvstyre, at vi mener, at kommunerne skal tage ansvaret, når det gælder det her. Og jeg vil gerne vise den imødekommenhed over for forslagsstillerne, at vi under udvalgsarbejdet vil se på, hvordan vi i højere grad kan hjælpe kommunerne til at træffe rigtige beslutninger her. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Så er det fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Der er ingen tvivl om, at kalk i vandet er til gene. Det gælder, som det bliver nævnt i B 138, i en lang række situationer. Der er i forslaget gjort rigtig fint rede for det uønskelige i al den kalk, så det behøver jeg ikke gentage her fra talerstolen. Alle de mange gode argumenter står i bemærkningerne.

Vi er derfor rigtig positive over for B 138, men der er et par spørgsmål, der dukker op, og som vi gerne vil have besvaret. Vi savner mere udredning om, hvordan kalken skal fjernes, hvilke foranstaltninger der bør sættes i værk. Vi taler om kemi og kemikalier, at kalk kan fjernes på flere måder, men hvilke har forslagsstillerne tænkt sig skal bringes i anvendelse? Det fremgår ikke særlig tydeligt af bemærkningerne, hvordan det skal løses i praksis, så jeg vil gerne høre forslagsstillernes bud på det.

Vi ved, at det er at gå i detaljer, men med lige det her forslag mener vi, at det hører til at komme med nogle retningslinjer, så det ikke er op til det enkelte vandværk at finde den kemi frem, der måske er den mest effektive på kort sigt, men som måske også er den mest miljøskadelige. Det kan også være interaktion mellem kemikalier, som kan komme på tale.

Et andet spørgsmål, vi gerne vil have belyst, er, hvorfor forslaget kun drejer sig om større vandværker. Hvad betyder større, og hvor ligger grænsen mod de mindre?

Vi ser frem til at få besvaret spørgsmål og diskuteret løsninger. Vi er som sagt positivt spørgende.

Tak til den radikale ordfører, og så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Nu har jeg en fortid, hvor jeg har arbejdet inden for vaskeribranchen, og derfor er jeg bekendt med, at man inden for den branche er meget opmærksom på, at det handler om at fjerne det, hvis der er for meget kalk i vandet. Det er der gode økonomiske grunde til, som også nævnes i det af SF fremsatte forslag, nemlig hele spørgsmålet om, hvad det har af betydning for tilkalkning af rør, hvad det har af betydning for sæbeforbrug og elforbrug og dermed også energiforbrug.

Så medmindre de metoder, man kan bruge til at fjerne kalk med, indeholder nogle miljømæssige og sundhedsmæssige problemer – og det har jeg ikke hørt om tidligere, men det kan vi selvfølgelig få udredt i arbejdet – og medmindre der er andre negative konsekvenser af at gøre det, som ikke kan løses ved det, som beslutningsforslaget opererer med, nemlig at man beholder minimumsgrænsen for, hvor lav hårdheden må være i vandet, altså medmindre der sådan er andre problemer, har jeg sådan lidt svært ved at se, hvorfor man ikke bare kan vedtage det her forslag.

Jeg ved godt, det er SF, der har fremsat det, og derfor er det vel sådan en slags forpligtelse for nogle af de øvrige partier at finde på nogle argumenter imod det, men medmindre der er et eller andet, som vi har overset her, hvad er så problemet i at give vandværkerne den her frihed til selv at træffe afgørelsen? Altså, jeg synes jo, det lyder noget mere bureaukratisk, hvis vi skal begynde at udsende nogle redegørelser og cirkulærer til kommunerne, som vi siger de skal tage i betragtning, når de skal give en tilladelse eller ikke give en tilladelse.

Jeg er sådan set helt med på, at hvis der er behov for af miljømæssige og sundhedsmæssige grunde at vedtage nogle retningslinjer for, hvordan det her skal ske, kunne man gøre det og så sige, at vandværkerne skal overholde dem. Og så fører kommunerne jo stadig væk tilsyn med vandværkerne og deres kvalitet.

Så selv om man kan sige, at det i udgangspunktet jo er et lille forslag – selv om jeg tror, at besparelserne energimæssigt og ressourcemæssigt ikke ville være helt små ved at gennemføre det – synes jeg godt, det kunne være fornuftigt, hvis det kunne føre til, at vi faktisk kunne komme et lille skridt videre. Jeg tror da, at hvis man kunne bruge udvalgsarbejdet til at undersøge nogle af de spørgsmål, jeg stiller, og som jeg i og for sig er ret sikker på at svarene er positive på hele vejen rundt, så måtte det give en mulighed for, at vi måske kunne komme lidt længere med det her.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Selv om jeg ikke kan prale af at have været ansat i vaskeribranchen, synes jeg umiddelbart, det en god idé at blødgøre vandet i de områder, hvor det er særligt hårdt. Blødt vand betyder jo, som det er nævnt, at vi kan bruge mindre sæbe og færre rengøringsmidler, hjemmets maskinpark af vaske- og opvaskemaskiner vil få en længere levetid på grund af mindre kalk, og vi skal bruge mindre energi på at pumpe vandet rundt i systemerne, hvis det er blødere.

Omvendt kan vi også godt følge regeringen i, at vi på det her tidspunkt bør afvente udtalelser fra de uvildige eksperter, som er i gang med at se på fordele og ulemper, herunder ikke mindst i forhold til økonomien. Og denne gang – i modsætning til den store sag om Østerild – skal vi kigge på fordele og ulemper, inden vi tager stilling. Spørgsmålet om, hvorvidt kulsyreindholdet kan blive for højt, når man blander hårdt og blødt vand, synes jeg også skal afklares. Og så vil jeg sige, at vi er enige i, at det er en rigtig god idé at bibeholde kompetencen i kommunerne. Det kan godt være, de skal have en vejledning eller to, men det er for os at se det rigtige sted at placere de beslutninger.

Så med ministerens begrundelser kan vi ikke gå ind for det her forslag på nuværende tidspunkt.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Ida Auken.

Tak for den positive modtagelse af vores forslag. Det er jo rigtigt, at der skal være virkelig tungtvejende grunde til at foreslå, at vores grundvand overhovedet skal behandles, inden det når ud til forbrugerne. Men når det kommer til kalkfjerning, mener vi i SF, at der er tilstrækkelig mange gode grunde til at give vandværkerne mulighed for at blødgøre vandet.

Når der er meget kalk i et område som f.eks. her, hvor vi befinder os i øjeblikket, og også længere mod øst, så kan man som forbruger mærke det. Man kan tænke på sin elkedel, der kalker til og bliver langsommere og bruger mere strøm, eller man kan tænke på de dryppende haner, toiletter, der løber, de store kalkbelægninger på vandrør og varmtvandsbeholdere.

For at matche den her kalk må vi bl.a. bruge meget mere sæbe, når vi vasker tøj, end nødvendigt. I Odense har man undersøgt, at man faktisk kunne sætte forbruget af sæbe ned med 25 pct. ved at blødgøre vandet. Og vi må bruge ekstra kemikalier, når vi skal stå der og skrubbe vores fliser, og det synes vi ikke at der er grund til, når det kan klares på anden måde.

Det er faktisk også meget dyrt at have så meget kalk i vandet. Eksperter vurderer, at alene Københavns Kommune ville kunne spare omkring 60 mio. kr. om året ved at halvere hårdheden, altså kalkindholdet i drikkevandet. De ekstra udgifter knytter sig til et større energiforbrug, f.eks. ved belægninger på varmelegemer. Og der er sådan en faglig tommelfingerregel, som jeg er stødt på mange gange i forbindelse med det her arbejde, og det er, at bare 1 mm kalk faktisk koster os 10 pct. ekstra i strømforbrug.

Så det er sådan set ret betragtelige udgifter i forbindelse med større varmeforbrug. Derudover er der udgifterne til afkalkning, til reparation og til at skulle udskifte apparater, vandhaner, ventiler og brusehoveder tidligere end nødvendigvis svarende til det, man bruger dem. Og så kan belægninger på fliser og brugsgenstande føre til en lavere brugsværdi og faktisk også føre til bakterievækst.

I dag fjerner man allerede naturligt forekommende stoffer som jern, metan og mangan fra drikkevandet – der, hvor der er for meget i grundvandet og vandet bliver iltet. Kalken skal sådan set betragtes på samme måde som de her stoffer og ikke som en udefrakommende forurening, som vi hellere skulle forsøge at forhindre overhovedet endte i vandet.

Så i SF mener vi, at der er rigtig mange gode grunde til at give vandværkerne mulighed for at fjerne kalk fra vandet. Kalken er en naturlig del af grundvandet, og der vil hverken komme mere eller mindre kalk i grundvandet, fordi vi fjerner det, inden drikkevandet sendes ud til forbrugerne. Jeg vil sige, at Tyskland, Sverige og Holland har valgt at gøre det her, så det må jo også være muligt i Danmark.

Det er klart, at der kan være tekniske problemer, og det er faktisk derfor, at vi foreslår, at det i første omgang bliver indført på de større vandværker, fordi der vil være den større tekniske viden til stede, og det vil være nemmere at holde øje med, at det foregår ordentligt. Men de her ting skal selvfølgelig belyses hundrede procent, og det håber vi at udvalgsarbejdet kan medvirke til, sådan at vi gennem en beretning i udvalget kan give ministeren et godt grundlag for det videre arbejde.

Så vil jeg sige noget til de forskellige indlæg, der var her. Det var sådan set næsten hele vejen rundt, det var ikke helt til at finde ud af, hvad Dansk Folkeparti ville, men i de andre partier var der faktisk meget stor opbakning til at få fjernet kalken i vandet, også fordi der altså er store økonomiske gevinster ved det her. Så kan det godt være, at vandprisen vil stige en lille smule, men hvis man så sparer penge på elektricitet, på sæbe, på kemikalier, sparer en masse tid, får nogle bedre produkter, der ikke kalker til, osv., går det nok i hvert fald op, hvis man ikke ligefrem tjener penge på det. Som sagt er det i Københavns Kommune 60 mio. kr., som eksperterne siger at man kunne få her.

Grunden til, at vi sætter det her på dagsordenen i dag, er jo også, at det er over et år siden, den tidligere miljøminister sagde, at han syntes, det var en god idé at blødgøre vandet, og så er der ikke rigtig sket noget. Altså, vi skulle have haft den her handlingsplan for drikkevand før nytår, og nu er vi altså i slutningen af april. Der er ikke rigtig sket noget, så nogle gange bliver vi simpelt hen nødt til som opposition at prøve at sætte lidt tryk på, for at der sker noget.

Derfor vil jeg selvfølgelig også kvittere for, at ministeren lover, at den her plan kommer snart. Men det er så vigtigt, at den plan faktisk også rummer nogle ideer til, hvordan vi får kommunerne til at gøre det her. For når man ser på, hvor meget KL ved om det her, er det altså meget lidt. KL opfører sig, som om de nærmest ikke har hørt om de her ting før, og så kan man jo godt forestille sig, at det er et sted, det her kan blive bremset, og at vi ikke, som nogle nævner, får de danske teknologier udmøntet nogle af de steder. Vi har faktisk dansk viden også på det her område, som vi ikke rigtig får i spil. Og så er der jo bare nogle andre, der løber med de her løsninger og med viden på området.

Så vi synes, at vi skal give de store vandværker den her mulighed – selvfølgelig med alle mulige retningslinjer for, hvordan det skal gøres. Jeg er enig med hr. Per Clausen i, at det er meget bureaukratisk, at kommunerne nødvendigvis skal ind over det her. Man kunne jo også lave klare retningslinjer for, hvornår vandværkerne må gøre det her. Så jeg kan ikke se, at vores forslag ikke skulle kunne vedtages, når vi nu har fået svar på nogle af de her tekniske spørgsmål.

Fru Bente Dahl spurgte, hvordan man kan gøre det her. Vi må sige, at der ikke er så meget teknisk viden på det her område. Man kan se, at det baggrundsmateriale, vi fik om det her, sådan set var en lille smule tyndt, fordi der ikke er viden nok på det her område. Jeg ved, at man faktisk kan gøre det med lyd nogle steder. Det synes jeg er enormt interessant, hvis man kan slippe for at bruge kemikalier, for det er klart, at vi ikke skal stå og pøse kemikalier i vandet; det er vi jo alle sammen enige om. Altså, vi skal ikke lave sundhedsskadelige nye miljøproblemer, fordi vi prøver at løse et andet problem. Men det er en af de ting, jeg synes at vi skal få spurgt til i udvalgsarbejdet, og vi skal benytte den her mulighed til at få systemerne lidt op i gear og få undersøgt nogle af de her ting. De tekniske omstændigheder er jo måske lidt mere, end lille SF kan løfte helt alene, altså at skulle svare på alle de tekniske omstændigheder. Men vi ved, at det kan lade sig gøre. Man gør det jo i alle mulige andre lande, så selvfølgelig kan vi det. Og jeg mener også, at jeg har svaret på, hvorfor det er de større vandværker.

Så vil jeg også sige tak til Enhedslisten for nogle konstruktive bidrag, og jeg mener egentlig også, at med den måde, det er blevet modtaget på i dag, må vi kunne lande på en beretning i udvalget, der faktisk kan bruges konstruktivt fremadrettet, og hvor vi kan prøve at enes om noget af det her og give miljøministeren et godt udgangspunkt. Også tak til Liberal Alliance for deres bemærkninger, og det er klart at, at med den her minimumsgrænse på 5°dH sikrer man jo også, at man ikke får vand, der bliver alt for syret til. Så det var vist umiddelbart mine bemærkninger til B 138.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.