Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2009.

Af finansministeren (Lars Løkke Rasmussen).

(Fremsættelse 30.10.2008).

Venstres ordfører, fru Sophie Løhde.

Lovforslaget, vi behandler her i dag, vedrører jo forslag til fastsættelsen af tilskuddet til det færøske hjemmestyre for 2009. I tråd med ønsket fra netop det færøske landsstyre foreslås beløbet fastholdt på niveauet for 2002, således at tilskuddet fra den danske stats blokfinansierede områder også næste år fastsættes til 615,5 mio. kr.

Fastsættelsen heraf ligger jo kun fast, såfremt de færøske myndigheder i henhold til loven fra 2005 ikke ønsker at overtage yderligere sagsområder, hvortil der i dag ydes bloktilskud. Såfremt det modsatte skulle være tilfældet, vil det selvfølgelig indebære, at der med det økonomiske ansvar også følger de forbundne opgaver. Men de spørgsmål eller overvejelser vil vi trygt overlade til Færøerne selv at tage stilling til og drøfte videre.

Forud for førstebehandlingen her i dag har lovforslaget været sendt i høring hos Færøernes landsstyre, der dog ikke er fremkommet med bemærkninger endnu, men som det jo også fremgår af selve lovforslaget, forventes der også en endelig udtalelse fra hjemmestyret, inden vi tredjebehandler lovforslaget her i salen.

På den baggrund kan jeg på vegne af Venstre anbefale lovforslaget og den videre udvalgsbehandling.

Tak til Venstres ordfører. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Lene Hansen.

Jeg skal gøre det meget kort. Lovforslaget er jo udarbejdet med udgangspunkt i et ønske fra Færøernes landsstyre om, at statens tilskud til Færøerne kan fastsættes til 615,5 mio. kr. nominelt i 2009.

Socialdemokratiet kan tilslutte sig dette forslag, idet Færøernes landsstyre har udtrykt enighed i forslagets indhold, og vi forudsætter, at hjemmestyrets endelige udtalelse foreligger inden tredjebehandlingen her i Folketinget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Henrik Brodersen.

Man kan sige, at L 39 er et lovforslag, der er let at overskue. Det vedrører tilskuddet til Færøerne for 2009, og det kan Dansk Folkeparti fuldt og helt tilslutte sig.

De 615,5 mio. kr. pr. år, som det drejer sig om, mener Dansk Folkeparti er en lille, men nødvendig hjælp til det færøske folk, og vi ser det som en naturlig ting, at Danmark bidrager, så længe man fra Færøerne beder os om det.

Jeg synes, at det, ligesom finansministeren også gør det i fremsættelsen, er værd at notere sig, at såfremt Færøerne overtager nogle af de områder, de 615,5 mio. kr. går til i dag, bliver beløbet reduceret. Jeg går ud fra, at finansministeren får sat tingene på plads, såfremt det skulle blive tilfældet.

Vi fra Dansk Folkeparti noterer os også med glæde, at de på Færøerne ser ud til at have et flertal for at sige god for L 39, og vi skal medvirke til, at det får en hurtig gang igennem Folketinget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Sidsel Homann.

Jeg skal heller ikke bruge mange ord på det her. Det er jo en videreførsel af de seneste års bloktilskud til Færøerne, og det fastlægges i samarbejde med og efter ønske af det færøske hjemmestyre. Vi finder i SF, at det er et hensigtsmæssigt princip, at hjemmestyret kan vælge at overtage sager og sagsområder, og at bloktilskuddet nedsættes tilsvarende, og derfor kan vi støtte lovforslaget, såfremt hjemmestyrets endelige udtalelse er positiv.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Vivi Kier.

Ligesom mange af de tidligere ordførere skal vi heller ikke fra konservativ side knytte så mange ord til lovforslaget. Der ligger en aftale, hvor Finansministeriet og Færøernes landsstyre har snakket om et beløb - det er man nået til enighed om, og inden vi når frem til tredjebehandlingen, kender vi også Færøernes landsstyres indstilling til det. Så vi tilslutter os den videre behandling.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, hr. Morten Østergaard.

Da Det Radikale Venstres færøordfører, hr. Niels Helveg Petersen, er optaget af en konference i huset, skal jeg på hans og vore vegne meddele, at vi naturligvis også støtter dette lovforslag om tilskud til Færøernes hjemmestyre i 2009. Vi forventer selvfølgelig også, at der kommer en tilslutning fra hjemmestyret inden tredjebehandlingen, men vi vil i hvert fald i første omgang tilslutte os forslaget.

Jeg har lovet på vegne af Enhedslisten at meddele, at også de kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Villum Christensen.

Liberal Alliance kan i lighed med de øvrige partier også støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Edmund Joensen.

Forslaget, som vi behandler her i dag, handler om bloktilskuddet til Færøerne, og jeg vil gerne knytte nogle korte kommentarer til det.

Først vil jeg understrege, som jeg har gjort tidligere, at rigsfællesskabet ingenlunde skal eller kan gøres op i kroner og øre. Der er så meget andet, der knytter Færøerne og Danmark sammen; de historiske bånd, de politiske bånd, familiemæssige og kulturelle bånd fortæller deres egen historie.

De økonomiske bånd, overførslen fra Danmark til Færøerne, har stor betydning, specielt i disse tider. Når vi ser på størrelsen af den årlige overførsel til Færøerne næste år, kan vi se, at der er tale om 615,5 mio. kr. Efter færøsk målestok er der tale om et stort beløb, idet vi har en finanslov på ca. 4 mia. kr.

Endnu ved vi ikke, hvordan Færøernes budget for 2009 kommer til at se ud, men det er rimelig sikkert, at Færøerne kommer ud med et betragteligt underskud på de offentlige finanser. Et underskud i nærheden af de 400 mio. kr. er sandsynligt. Samtidig ved vi, at Færøernes BNP er på sit historisk højeste punkt på ca. 13 mia. kr., og vi ved også, at indtægterne falder. Set i det lys er bloktilskuddet en vigtig del af det økonomiske grundlag på Færøerne.

Jeg bliver nødt til at påpege, at vi nu desværre begynder at se konsekvenserne af, at uansvarlige færøske politikere har taget initiativ til at reducere og fastfryse tilskuddet til Færøerne. Det er herudover beklageligt, at færingerne med stor sandsynlighed må konstatere et underskud på de offentlige budgetter. Der er tale om nedadgående fiskeri samt nedadgående fiskepriser. Hertil kommer, at Færøerne ligesom resten af verden er ramt af den internationale finanskrise. Vi kommer heller ikke uden om, at Færøerne i et års tid desuden har været lammet politisk og har haft provisoriske finanslove. Det er et alvorligt problem, og det er også et resultat af uansvarlig politik ført af tidligere koalitioner i Færøerne.

Vi har nu fået et nyt landsstyre, en ny regering, der tager fat om problemerne vedrørende finansloven og økonomien generelt. Det bliver ingen nem opgave, for allerede nu ser vi stagnation i Færøernes økonomi. Ledigheden forventes at stige, og indtægterne forventes at falde, og det er her, udfordringerne ligger i fremtiden. Det politiske sporskifte i Færøerne med et nyt landsstyre vil få positiv betydning for finanserne og økonomien. De risikable projekter fra det afgående landsstyre er udskiftet med mere seriøst arbejde. Tilnærmelsen til det europæiske marked skal forbedres, så vores virksomheder får mulighed for at øge deres indtægter. Bloktilskuddet skal bevares. Meningsløse overtagelser af sagsområder er stoppet. Snakken om at overtage finansområdet og sågar finanstilsynet er heldigvis forstummet.

Som nævnt er bloktilskuddet specielt i disse dage en vigtig del af det økonomiske grundlag på Færøerne. Derfor ser jeg gerne en hurtig og velvillig behandling af dette vigtige forslag i udvalget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for TF, hr. Høgni Hoydal.

Jeg vil også knytte nogle bemærkninger til dette lovforslag om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2009. Og jeg må sige, at det giver en tilstand af ambivalens og splittelse at være tilbage her på Borgen og som det første her i salen at behandle præcis dette lovforslag om bloktilskud til Færøerne.

På den ene side er det altid glædeligt at være her på den velorganiserede arbejdsplads, som Folketinget jo er, og blandt gode kolleger, men det er på den anden side ikke opmuntrende, at årsagen til, at jeg nu igen indtræder i Folketinget, er, at den regering, jeg var en del af på Færøerne, er blevet opløst.

Nu ved jeg, at der også her i Danmark har floreret kioskbaskerhistorier om pinlige årsager til den færøske regerings opløsning, om kontorskænderier, låste døre osv. Jeg skal ikke sige så meget om det, men blot erklære, at de historier, der er kommet frem, er usande og vil blive klarlagt af en undersøgelseskommission.

Men som jeg har sagt til statsministeren, må man da blive splittet og ambivalent: Her i Folketinget får man konstant at vide af statsministeren, at man skal rejse hjem, og man bliver beskyldt for at løbe åbne døre ind, og når man så rejser hjem på statsministerens varme anbefaling, bliver man beskyldt for at løbe lukkede døre ind. Men det er så skæbnens ironi, at den virkelige årsag til den færøske regerings splittelse og til en stor del af den splittelse, der er i færøsk politik, præcis er spørgsmålet om bloktilskuddet, den sag, vi behandler her i dag.

Samme dag, som den færøske regering blev opløst, skulle landsstyret på Færøerne beslutte at reducere bloktilskuddet med 117 mio. kr. i en 3-årig aftale, og det ville vi så have behandlet her i dag, hvis den regering havde fortsat. Men det er rigtigt, som min ærede kollega her har sagt, at den nye regering på Færøerne er vendt tilbage til status quo i denne sag.

Jeg skal blot sige nogle få ord om bloktilskuddets, kan man sige, politiske tilstand på Færøerne. Efter min mening er det jo langt mere et politisk redskab, end det er økonomi. Bloktilskuddet er et fænomen, som bliver brugt i færøsk politik som skræmmekampagne; det bliver også brugt til at holde partier på Færøerne ved magten, og i stedet for at afkræve partierne et svar på en fornuftig politik, og hvordan man beskatter sin egen befolkning, har man partier, der går til valg på at sige: Stem på os, så får I dansk bloktilskud, og sådan finansierer vi vores valgløfter.

Det har skabt en uansvarlighed, og det skaber overhovedet ikke nogen stolthed blandt det folk, der modtager disse penge, og det har så inden for de sidste 20 år ført til en regulær kollaps i færøsk økonomi. Heldigvis blev bloktilskuddet reduceret i 2001. Det blev reduceret med en tredjedel og blev fastfrosset på sit nominelle niveau og blev ikke reguleret efter pris- og lønudviklingen. Hvis det ikke var gjort, havde bloktilskuddet i dag været på 1,4 mia. kr., og jeg tør påstå, at hvis det havde været sådan, var den færøske økonomi gået rabundus en gang til, for det skaber uansvarlighed; det skaber ikke fokus på, hvad vi kan, men på, hvad vi ikke kan.

Jeg håber stadig væk, at den færøske regering og den danske regering vil indgå en civiliseret aftale om at nedtrappe bloktilskuddet til Færøerne. Det er det eneste, der kan få færøsk økonomi til at være bygget på ansvarlige principper, og som kan løfte det færøske samfund op til et niveau, hvor man selv tager ansvaret for sine egne økonomiske handlinger.

Dette lovforslag vil også blive behandlet i det færøske parlament, og jeg vil i udgangspunktet ikke tilslutte mig forslaget. Skulle det færøske parlament ønske dette forslag, vil jeg selvfølgelig afstå fra at stemme.

Til sidst vil jeg sige, at det er rigtigt, som min ærede kollega har sagt, at proportionerne i dette tilskud er vigtige at have for øje. Da vi reducerede bloktilskuddet på 1 år med en tredjedel, med 366 mio. kr., svarede det til, at Danmark på 1 år havde sagt nej tak til et beløb på 40-50 mia. kr. om året. Og når vi nu har fastfrosset det, har vi egentlig over de sidste 4, 5, 6 år sagt nej tak til et beløb på ca. 200 mia. kr. Så stort er dette på Færøerne, og derfor er det også en sag, som man bør behandle som en sag mellem civiliserede parter, som gør os uafhængige af dette tilskud, som bare har ført til uansvarlighed i Færøerne.

Tak til hr. Høgni Hoydal. Så er det den fungerende finansminister, som er justitsministeren.

Tak for de mange konstruktive bemærkninger og den overvældende tilslutning til regeringens forslag. Forslaget bygger jo på en aftale mellem to civiliserede parter, nemlig mellem den danske regering og Færøernes hjemmestyre og i en kommunikation også med landsstyret.

Den nuværende aftale udløber jo med udgangen af 2008, og det er derfor, at vi står her i dag, for der er behov for en ny aftale. Vi er så sammen med landsstyret via brevveksling nået til enighed om, at statens tilskud til de bloktilskudsfinansierede områder i 2009 fastsættes til det beløb, som også har været nævnt her i dag, 615,5 mio. kr. Det er rigtigt, som den sidste ærede taler sagde, at det nominelt er det samme beløb som i 2002, efter aftale for øvrigt med Færøerne selv.

Det er i lovforslaget forudsat, at de sagsområder, der er overtaget efter § 9 i hjemmestyreloven, fortsat varetages af de færøske myndigheder i henhold til de gældende rammelove og lovgivning gennemført af de færøske myndigheder, ligesom den danske stats medfinansiering af disse områder ikke berøres af lovforslaget.

Hvis hjemmestyret i aftaleperioden overtager sagsområder, hvortil der i dag ydes bloktilskud, indebærer det, at de færøske myndigheder også overtager de med områderne forbundne udgifter, hvorved bloktilskuddet reduceres.

Vi har haft lovforslaget sendt til høring hos Færøernes landsstyre med henblik på fremsættelse af forslaget til første behandling i Folketinget, og vi har forudsat i bemærkningerne, at hjemmestyrets endelige udtalelse foreligger inden lovforslagets tredje behandling i Folketinget.

Der er en kort bemærkning. Jeg skal bede justitsministeren blive stående. Hr. Høgni Hoydal for en kort bemærkning.

Det skal være meget kort til den fungerende finansminister. Jeg kunne tænke mig at spørge, om den fungerende finansminister kan sige noget om regeringens politiske holdning til denne sag, som jo i Færøerne selvfølgelig er politisk. Mener regeringen, at det er sundt for et politisk-økonomisk system at modtage tilskud, eller ville regeringen også være åben for en civiliseret aftale om bloktilskuddets endelige aftrapning?

Den fungerende finansminister, hr. Brian Mikkelsen.

Regeringens holdning er sådan set krystalklart udtrykt, ikke mindst af statsministeren, som jo fører forhandlingerne. Ham vil jeg også umiddelbart henvise til.

Men regeringens holdning er jo den, at vi lytter til, hvad både hjemmestyret og landsstyret siger, for vi mener, det er et samarbejde mellem to ligeværdige partnere. Så vores udgangspunkt er altid også at lytte til de færøske ønsker.

Hr. Høgni Hoydal.

Jeg er selvfølgelig helt enig i, at dette - vores ønsker til det her - er en sag, som først og fremmest skal besluttes i Færøerne.

Men skal jeg forstå det sådan, at den danske regering, hvis der nu kommer en regeringskoalition i Færøerne, som gerne vil have hævet bloktilskuddet og gerne vil overlade nogle sagsområder til Danmark igen, så også er helt med på at øge det her beløb op til f.eks. 1,4 mia. kr., som det havde været, hvis vi ikke havde skåret i det?

Den fungerende finansminister.

Jeg synes ikke, Folketingssalen er det rette forum at forhandle i. Det er statsministeren, som har det prærogativ også at have de samtaler med både hjemmestyret og landsstyret på Færøerne.

Vi føler, vi har et fantastisk godt forhold til Færøerne, er med Færøerne, har meget respekt for det politiske system på Færøerne, føler, vi har et historisk og kulturelt fællesskab med Færøerne, og derfor vil der blive lyttet afgørende meget til, hvad Færøerne selv har af ønsker. Men forhandlinger varetages af hjemmestyret og landsstyret på Færøerne sammen med den danske statsminister og ikke i det danske Folketing.

Tak til ministeren

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende Færøske Forhold. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget

Det er vedtaget.