8.3 Udvalgsspørgsmål
I de følgende afsnit beskrives de forskellige typer af spørgsmål, der kan stilles i forbindelse med udvalgsarbejdet: udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse, samrådsspørgsmål og mundtlige spørgsmål under lukkede spørgetimer med ministeren.
8.3.1 Spørgsmål til skriftlig besvarelse
Et udvalg kan stille spørgsmål om de lov- og beslutningsforslag, der er til behandling i udvalget, eller om et emne eller en sag, der ligger inden for udvalgets sagsområde. Spørgsmål, der ikke er om et lov- eller beslutningsforslag, kaldes spørgsmål på almindelig del (forkortes alm. del). Formålet med et udvalgsspørgsmål er at få ministerens svar om faktuelle forhold eller af holdningsmæssig karakter.
Udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse offentliggøres på ft.dk med en angivelse af status for besvarelsen, herunder om spørgsmålet er ubesvaret, besvaret, besvaret foreløbigt eller taget tilbage. Besvarelsen gøres tilsvarende tilgængelig på hjemmesiden.
Hvilken minister skal et udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse stilles til?
Udvalget kan stille spørgsmål enten til den minister, som er fagminister i forhold til udvalget, eller til en anden minister, som spørgsmålet hører under, så længe spørgsmålets emne ligger inden for udvalgets sagsområde. Ønsker et udvalgsmedlem at stille et spørgsmål til fagministeren, og det viser sig, at spørgsmålets emne hører under en anden ministers ressort, kan spørgeren have velovervejede politiske grunde til at fastholde, at spørgsmålet stilles til fagministeren, selv om ministeriet finder det uhensigtsmæssigt. Det er dog i sidste ende statsministeren, der beslutter, hvilke sagsområder de forskellige ministre har.
Udvalget bør undgå at stille det samme spørgsmål til flere ministre, hvor det står klart, at der er én minister, som har ansvaret for den pågældende sag. Spørgsmål om emner, der berører flere ministres sagsområde, kan stilles til alle de involverede ministre, men stilles som udgangspunkt til den hovedansvarlige minister med anmodning om, at denne indhenter bidrag fra de involverede ministre.
Er et spørgsmål ved en fejl stillet til en anden minister end den, som spørgsmålet hører under, vil spørgsmålet blive omstillet til den minister, som det hører under, efter aftale med spørgeren. Den oprindelige svarfrist fastholdes som udgangspunkt.
Udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse med og uden spørgerens navn
Udvalgsspørgsmål stilles formelt af udvalgsformanden på udvalgets vegne, også selv om initiativet stammer fra et enkelt medlem af udvalget, og selv om det måske kun er det medlem, som interesserer sig for den problemstilling, som spørgsmålet handler om.
På udvalgsspørgsmål, der stilles af et medlem af udvalget, angives spørgerens navn, hvis denne beder om det. Som oftest ønsker spørgerne navn på spørgsmålene.
Hvis spørgeren ikke er angivet på spørgsmålet, er oplysningen om, hvem der er spørger, normalt kun tilgængelig for udvalgets medlemmer, medmindre spørgeren selv har oplyst det, f.eks. i medierne. Udvalgsmedlemmer bør således – efter fast praksis – ikke oplyse, hvem der har stillet et konkret anonymt spørgsmål, til andre end udvalgets medlemmer.
Også folketingsmedlemmer, som ikke er medlem af et bestemt udvalg, kan stille spørgsmål gennem dette udvalg. Disse spørgsmål kaldes MFU-spørgsmål. MFU er en forkortelse for »medlem af Folketinget uden for udvalg«. Spørgerens navn angives altid ved MFU-spørgsmål.
Formkrav til udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse
Da et udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse er hele udvalgets spørgsmål, skal formuleringen være enkel, neutral og uden værdiladede udtryk.
Udvalgsspørgsmål bør som udgangspunkt formuleres som ét spørgsmål og være formuleret således, at det kan læses for sig selv, også selv om det er stillet i sammenhæng med flere spørgsmål om samme emne.
Der kan ikke gives en særskilt begrundelse ved et udvalgsspørgsmål som ved et § 20-spørgsmål, men en begrundelse kan fremgå af selve spørgsmålets ordlyd. Omhandler et spørgsmål en artikel, publikation m.v., skal spørgsmålet indeholde en henvisning, så det er muligt at finde artiklen m.v. Der kan som supplement til henvisningen indsættes link i et udvalgsspørgsmål, men link bør undgås af hensyn til risikoen for, at de ophører med at virke.
Den minister, som et spørgsmål stilles til, benævnes i spørgsmålet som »ministeren« uden angivelse af ministerens ressort. Statsministeren benævnes dog »statsministeren«.
Spørgsmål affattes på dansk, og ord på andre sprog bør derfor undgås. I det omfang et spørgsmål undtagelsesvis indeholder udenlandske ord, bør disse ledsages af en oversættelse.
Fremgangsmåden ved udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse
Udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse sendes til Udvalgssekretariatet via den elektroniske postkasse i Outlook.
Der er ingen frister for indlevering af udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse. Når et udvalg fastlægger tidsplanen for udvalgsbehandlingen af et lov- eller beslutningsforslag, bliver der dog som regel fastsat en retningsgivende frist for medlemmers indlevering af spørgsmål om det pågældende forslag.
Udvalgsspørgsmål ved et folketingsårs begyndelse og ved udskrivelse af folketingsvalg
Udvalgsspørgsmål kan stilles hele året. Ved folketingsårets afslutning bortfalder alle ubesvarede spørgsmål formelt set. De fleste udvalg har imidlertid en aftale med fagministeriet om, at ministeren besvarer de ubesvarede spørgsmål, uden at udvalget behøver at genstille dem i det følgende folketingsår.
Udvalgsspørgsmål opretholdes, efter at folketingsvalg er udskrevet, og Folketingets forretningsorden udelukker ikke, at der fortsat kan stilles spørgsmål gennem udvalgene. I praksis bliver der dog ikke stillet udvalgsspørgsmål – eller kun meget få – efter udskrivelsen af folketingsvalg, medmindre uopsættelige sager gør dette nødvendigt. Det er op til den enkelte minister at afgøre, om denne vil besvare spørgsmål efter valgudskrivelsen, både dem, der blev stillet, før valget blev udskrevet, og eventuelle nye spørgsmål. Ofte vil ministeren vælge ikke at besvare spørgsmålene, særlig når der er tale om politiske spørgsmål af holdningsmæssig karakter. Ved folketingsvalgets afholdelse bortfalder ubesvarede udvalgsspørgsmål.
Svar og foreløbige svar på udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse
Hvis udvalget ikke har angivet en særlig frist, skal ministeren, senest 4 uger efter at et udvalgsspørgsmål er stillet, have besvaret det. Et udvalg kan anmode ministeren om at besvare udvalgsspørgsmålet inden en anden, nærmere angivet frist (FFO, § 8, stk. 6), hvis det er spørgerens ønske. For spørgsmål stillet vedrørende lov- og beslutningsforslag fastsætter udvalget svarfristerne sammen med fastlæggelsen af tidsplanen for udvalgets behandling af de pågældende forslag.
En minister kan undtagelsesvis besvare et udvalgsspørgsmål foreløbigt. I det foreløbige svar bør ministeren begrunde, hvorfor denne ikke kan besvare spørgsmålet endeligt inden for fristen, og hvornår – med så præcis en tidsangivelse som muligt – det endelige svar kan forventes. Hvis ministeren ikke kan overholde den forventede dato for oversendelse af et endeligt svar, som ministeren har oplyst i en foreløbig besvarelse, bør ministeren orientere udvalget herom.
Der er kutyme, at en minister besvarer de spørgsmål, som et udvalg har stillet til vedkommende minister. En minister har dog ikke en retlig pligt til at besvare spørgsmål fra Folketinget. At ministeren ikke har en retlig pligt til at besvare spørgsmål fra Folketinget, betyder ikke, at denne frit kan negligere spørgsmålene. Hvis det sker, risikerer ministeren at blive draget politisk til ansvar af Folketinget, i yderste konsekvens ved Folketingets vedtagelse af et mistillidsvotum efter grundlovens § 15.
Det er ministeren, der bestemmer, hvordan denne vil besvare et spørgsmål. Dog må en minister ikke give Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger, og ministeren må ikke under Folketingets behandling af en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for Folketingets bedømmelse af sagen (ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2). Der er ikke begrænsninger med hensyn til omfanget af en ministers skriftlige svar på et udvalgsspørgsmål.
Ministeriet sender svar på udvalgsspørgsmål med digital signatur til Udvalgssekretariatets postkasse, [email protected]. Hvert svar skal sendes separat.
Udvalgssekretariatet kontrollerer, at fristerne for besvarelsen af udvalgsspørgsmål overholdes, og rykker ministerierne for svar, hvis fristen overskrides. Udvalgssekretariatet anmoder samtidig med henvisning til FFO, § 8, stk. 6, om en skriftlig tilbagemelding på, hvornår spørgsmål med overskredet svarfrist kan forventes besvaret. Hvordan og hvor ofte, Udvalgssekretariatet rykker for svar, afhænger af de enkelte udvalgs praksis.
8.3.2 Samråd og samrådsspørgsmål
Et samråd er et møde i et af Folketingets udvalg, hvor en minister er indkaldt af et eller flere af udvalgets medlemmer, så ministeren mundtligt kan svare på spørgsmål om en given sag. Ministeren har inden samrådet fået et eller flere skriftligt formulerede samrådsspørgsmål om samme emne, som ministeren skal besvare under samrådet, og som danner grundlag for en videre drøftelse under samrådet (FFO, § 8, stk. 6). Et samrådsspørgsmål kan stilles om et lov- eller beslutningsforslag, der behandles i udvalget, eller om et emne inden for udvalgets sagsområde som et led i Folketingets kontrol med regeringens arbejde (almindelig del). Samrådsspørgsmål skal som udgangspunkt være af holdningsmæssig karakter og lægge op til en politisk drøftelse mellem ministeren og udvalget. Rent faktuelle forhold, som relaterer sig til samrådsspørgsmålets emne, kan udvalget med fordel afklare ved skriftlige udvalgsspørgsmål, som ministeren besvarer inden afholdelsen af samrådet.
Et folketingsmedlem kan ikke stille samrådsspørgsmål i et udvalg, som vedkommende ikke er medlem af. Hvis et medlem ønsker at stille samrådsspørgsmål og stå som stiller af et samrådsspørgsmål i et udvalg, som medlemmet ikke har plads i, skal medlemmet derfor skiftes ind i udvalget den dag, hvor samrådsspørgsmålet stilles, og den dag, hvor samrådet afholdes.
Samrådsspørgsmål er underskrevet af udvalgsformanden på udvalgets vegne. Hvis spørgeren ønsker det, kan vedkommendes navn anføres på spørgsmålet. Som oftest vil spørgeren – eller spørgerne – gerne have navn på samrådsspørgsmålet.
Ministrene er – som det også gælder ved øvrige spørgsmålstyper – ikke forpligtet til at svare på samrådsspørgsmål, men de vil stort set altid gøre det. Selv om en minister ikke kan drages retligt til ansvar for at lade være med at besvare spørgsmål fra Folketinget, kan et flertal i Folketinget beslutte at drage politiske konsekvenser, f.eks. udtrykke kritik, hvis ministeren ikke vil stille op til f.eks. et samråd.
Tidspunktet for samrådets afholdelse
Et samråd afholdes som udgangspunkt i forbindelse med udvalgets sædvanlige (eller alternative) mødetidspunkt. Derfor forventes både udvalgets ressortminister, spørgeren og udvalgsformanden at være til rådighed på disse tidspunkter. Det er udvalgssekretæren, der tager initiativ til at finde et tidspunkt for afholdelse af samrådet, hvor både spørgeren og ministeren kan være til stede.
Ressortministeren bør være indstillet på at møde i samråd, senest 4 uger efter at samrådsspørgsmålet er stillet, så samrådet ikke mister sin aktualitet. Ministeren bør sende en skriftlig begrundelse til udvalget, hvis ministeren undtagelsesvis ikke kan overholde tidsfristen. Visse ferieuger, bl.a. ugerne omkring jul og påske og sommerferie og efterårsferie, bliver ikke medregnet, når udvalgssekretæren vurderer, om 4-ugersfristen er overholdt.
Det sker indimellem, at et udvalg kalder andre ministre end udvalgets ressortminister i samråd. Også disse samråd skal som udgangspunkt være afholdt inden for tidsfristen på 4 uger. Man kan dog ikke forvente af en minister, at vedkommende altid står til rådighed for at møde i samråd i et ”fremmed” udvalg på dette udvalgs faste eller alternative mødetidspunkt. Derfor bør udvalget (samrådsspørgere og udvalgsformand) udvise fleksibilitet, når sådanne samråd skal i kalenderen.
Enkelte samråd indkaldes rutinemæssigt. Det gælder f.eks. i nogle udvalg, at ministeren kaldes i samråd om dagsordenen for et kommende rådsmøde i EU. Disse samråd kan planlægges i god tid ud fra oversigten over kommende rådsmøder.
Åbne og lukkede samråd
Udvalgsmedlemmer, der stiller samrådsspørgsmål, skal tage stilling til, om de ønsker et åbent eller et lukket samråd. Der står i Folketingets forretningsordens § 8, stk. 8, at et samråd skal holdes for åbne døre, hvis 3 udvalgsmedlemmer støtter dette. I praksis kommer denne formelle regel kun i spil, hvis der er uenighed i udvalget om, hvorvidt samrådet skal være åbent eller lukket. Samrådsspørgeren bestemmer oftest selv, om vedkommende ønsker et åbent eller et lukket samråd. Et åbent samråd bliver tv-optaget og vist direkte på Folketingets hjemmeside ft.dk. Det bliver også vist direkte eller forskudt på Folketingets tv-kanal. Og man kan efterfølgende streame samrådet fra Folketingets hjemmeside.
Borgere, journalister og interesseorganisationer m.v. har også mulighed for at overvære åbne samråd fra tilhørerpladser i udvalgslokalerne. Det åbne samråd egner sig derfor bedst til politiske problemstillinger, som har offentlighedens interesse. Er samrådet lukket, må kun udvalgets medlemmer, Udvalgssekretariatet, ministeren og ministerens embedsmænd deltage. Et lukket samråd er derfor velegnet, når udvalget forventer, at ministeren i en sag kan give flere og eventuelt fortrolige oplysninger end under et åbent samråd. Ofte vil der under et lukket samråd opstå en mere direkte og åben dialog mellem udvalg og minister.
Åbne samråd annonceres via en nyhed om samrådet (om emne, tid, sted og tilmelding), som Udvalgssekretariatet lægger ud på Folketingets hjemmeside, så snart der er enighed om datoen for samrådets afholdelse.
Afviklingen af samrådet
Et samråd varer som udgangspunkt maksimalt 1 time, og ministerens indledende besvarelse af samrådsspørgsmålet/samrådsspørgsmålene bør ikke vare mere end 10 minutter.
Udvalgene er dog forskellige, ligesom de problemstillinger, som samrådsspørgsmål adresserer. Nogle samråd, f.eks. om særlig aktuelle politiske sager med stor mediebevågenhed, eller samråd med flere ministre, vil man næppe i praksis kunne afvikle på 1 time. Udgangspunktet med en fast tidsramme på 1 time for samråd kan derfor fraviges, hvis spørgeren specifikt udtrykker ønske om det forud for samrådet.
Spørgsmålet om et samråds varighed har indimellem givet anledning til uenighed mellem udvalg og minister. I forbindelse med behandlingen af klager vedrørende dette spørgsmål har Folketingets Præsidium opfordret til, at ministre i videst muligt omfang imødekommer ønsker fra udvalgsmedlemmer om at fravige tidsrammen på 1 time.
Ved samråd med to ministre bør udvalget som udgangspunkt afsætte 1½ time med 10 minutter til den indledende besvarelse til hver af ministrene.
I tilfælde af et særlig tidskrævende eller på anden måde usædvanligt samråd bør udvalgsformanden i dialog med spørger og minister finde en justeret form og tidsramme for samrådet, f.eks. med planlægning af en pause.
Udvalgsmødet, hvor samrådet afholdes, begynder for lukkede døre uden ministeren. Når udvalget er klar til at tage imod ministeren, åbner udvalgsassistenten døren og byder ministeren indenfor. Ministeren sidder ved siden af udvalgets formand.
Selve samrådet afvikles som hovedregel efter denne skabelon:
- Udvalgsformanden byder velkommen.
- Samrådsspørgeren begrunder samrådet.
- Ministeren besvarer samrådsspørgsmålet/samrådsspørgsmålene (maks. 10 minutter).
- Samrådsspørgeren stiller et til to korte opfølgende spørgsmål.
- Ministeren svarer samrådsspørgeren.
- Udvalgets medlemmer stiller spørgsmål i spørgerunder, og ministeren besvarer spørgsmålene.
- Samrådsspørgeren får mulighed for enten et afsluttende spørgsmål eller en afrunding.
- Hvis samrådsspørgeren har afsluttet med et spørgsmål, svarer ministeren til sidst.
- Udvalgsformanden oplyser, at samrådet er slut.
Spørgsmål, som udvalgsmedlemmer stiller ministeren under samrådet, skal holdes inden for emnet for samrådsspørgsmålet. Ministeren kan vælge at undlade at svare, hvis et spørgsmål ligger uden for det, som samrådsspørgsmålets formulering emnemæssigt dækker over. Det er udvalgsformandens opgave at sørge for, at medlemmerne ikke stiller retoriske støttespørgsmål til ministeren eller kommer med unødigt lange indlæg. Spørgsmålene bør være reelle og have til formål at belyse emnet for samrådet. Men korte kommentarer, som ikke indeholder spørgsmål, kan også forekomme.
Udvalgsformanden samler normalt udvalgsmedlemmernes spørgsmål i spørgerunder, således at f.eks. 2-3 udvalgsmedlemmer stiller deres spørgsmål, før ministeren får ordet for besvarelse. Der vil sædvanligvis være flere spørgerunder.
Af hensyn til gæster og tv-seere bør medlemmerne under åbne samråd tiltale hinanden med for- og efternavn og parti, men uden hr. og fru. Ministeren tiltales i udgangspunktet »ministeren«.
Opfølgning på samrådet
Når alle spørgsmål er besvaret og samrådet er slut, forlader ministeren udvalgsværelset, og udvalget drøfter derefter, om samrådet giver anledning til en form for opfølgning, f.eks. udvalgsspørgsmål til ministeren.
Måske har ministeren under samrådet tilkendegivet, at vedkommende vil svare skriftligt på et eller flere af de spørgsmål, der blev stillet under samrådet, men som ikke blev fyldestgørende besvaret, fordi de måske krævede en nærmere undersøgelse. Her vil det være normal praksis, at udvalgssekretæren efter samrådet formulerer spørgsmålene som skriftlige udvalgsspørgsmål, så udvalget bedre kan holde øje med og følge op på, om de får de svar, der er aftalt under samrådet. Det sker også, at udvalgssekretæren tager kontakt til ministersekretariatet efter samrådet for at afstemme, hvilke tilsagn ministeren gav på mødet (f.eks. mundtlige tilsagn om at oversende rapporter, notater el.lign.).
Udvalgssekretariatet sørger også efter samrådet for, at udvalget stiller et spørgsmål til ministeren om at få tilsendt ministerens talepapir fra samrådet. Ministeriet bør sende talepapiret til udvalget senest 3 arbejdsdage efter samrådet. Talepapiret vil herefter som udgangspunkt blive gjort tilgængeligt som et udvalgsdokument.
Der udarbejdes normalt ikke referat fra et samråd – kun hvis udvalget beslutter det forud for samrådet. Dette sker dog kun i yderst sjældne tilfælde.
Orienterende eller besluttende samråd
Samråd under almindelig del er som udgangspunkt af orienterende karakter. Der er altså normalt ikke tale om, at udvalget beslutter noget om det emne, som samrådet vedrører. Hvis den minister, der er i samråd, udtrykkeligt beder udvalget om en stillingtagen, skal udvalgets formand sørge for, at det kommer til afstemning på mødet. Det samme skal ske, hvis et eller flere udvalgsmedlemmer under samrådet tilkendegiver en egentlig stillingtagen, som de inden mødets afslutning beder om udvalgets tilslutning til. Beslutning om, hvorvidt et samråd ikke blot har været af orienterende, men af besluttende karakter, træffes i samme møde efter de almindelige regler med flertalsafgørelse.
Udvalgets formand skal orientere ministeren i de tilfælde, hvor udvalget træffer beslutning om, at et samråd har været besluttende. Hvorvidt et samråd ikke blot har været orienterende, men besluttende, har også betydning for, om Folketingets Ombudsmand kan behandle den sag, som har været genstand for samrådet. Folketingets Ombudsmand kan ikke behandle en sag, som der er truffet beslutning om i Folketinget. Ombudsmanden er derimod ikke udelukket fra at behandle en sag, når et samråd har været af orienterende karakter.
8.3.3 Lukkede spørgetimer i udvalgene
Fra og med folketingsåret 2021-22 har udvalgene haft mulighed for at afholde lukkede spørgetimer med ressortministeren. Disse spørgetimer afholdes under udvalgenes almindelige møder, og formålet er at skabe rum for en uformel dialog mellem ministre og udvalg om aktuelle politiske emner, som ikke er »store nok« til eller på anden måde ikke egner sig til et samråd.
Spørgetimer i udvalgene er lukkede, det vil sige, at der er ikke er adgang for offentligheden, og at møderne ikke tv-optages. Alle medlemmer af udvalget kan som udgangspunkt stille spørgsmål til ministeren, og ministeren kan – i lighed med spørgetimen med statsministeren i Folketingssalen – indlede spørgetimen med at orientere udvalget om aktuelle sager.
Under udvalgsspørgetimen er der i princippet mulighed for at spørge ind til alle emner, der hører under ministerens ressort. Spørgsmålene skal dog omhandle aktuelle sager og være af generel og holdningsmæssig karakter. Desuden bør spørgsmålene lægge op til en politisk drøftelse med ministeren og det øvrige udvalg, og medlemmerne bør undgå tekniske og rent faktuelle spørgsmål, som ministeren har ringe mulighed for at svare på uden forberedelse. Ministeren kan under spørgetimen erklære, at ministeren ikke ønsker at besvare et spørgsmål og henvise til at ville besvare det skriftligt.
De enkelte udvalg kan – efter aftale med ministeren – beslutte at oversende spørgsmål eller emner til ministeren på forhånd, således at ministeren har mulighed for at forberede sig. En sådan mulighed udelukker ikke, at der under den konkrete spørgetime kan blive spurgt ind til andre, uforberedte emner.
