1.1 Hvem planlægger folketingsarbejdet i Folketingssalen?

Krumtappen i folketingsarbejdet i Folketingssalen er dagsordenen for Folketingets møder. Det er Folketingets formand, der fastsætter Folketingets dagsorden (grundlovens § 39).

Folketingets formand er også formand for Udvalget for Forretningsordenen og inddrager jævnligt dette udvalg i planlægningen af folketingsarbejdet. Umiddelbart før folketingsårets begyndelse i oktober indkalder formanden udvalget til et møde med statsministeren, hvor regeringens lovprogram for det kommende folketingsår drøftes. Statsministeren sender endvidere statusredegørelser til udvalget i december, februar, marts og april om afviklingen af lovprogrammet. Disse redegørelser og opgørelser over antallet af og fremsættelsestakten for forslag fremsat af oppositionen kan give anledning til drøftelser i udvalget i løbet af folketingsåret. Det kan være om afviklingen af folketingsarbejdet, for så vidt angår konkrete lov- og beslutningsforslag, eller for så vidt angår den mere generelle afvikling. I forbindelse hermed søger formanden at sprede anden- og tredjebehandlingerne over de sidste måneder op til, at arbejdet i Folketingssalen slutter i begyndelsen af juni. Det skal forhindre, at folketingsarbejdet klumper sig sammen i de sidste par uger. Desuden kan formanden holde møder med gruppeformændene og udvalgsformænd og -næstformænd om afviklingen af folketingsarbejdet, når der er behov herfor.

Folketingets formand får bistand fra folketingssekretæren og Lovsekretariatet til det praktiske arbejde med at indkalde til møder, fastlægge dagsorden, udarbejde planer m.v.

Lovsekretariatet mødes på formandens vegne hver onsdag med repræsentanter for folketingsgrupperne for at drøfte udkast til ugeplaner og andet af betydning for afviklingen af folketingsarbejdet. Der er også løbende kontakt på embedsmandsniveau mellem Folketinget og ministerierne.