4.1 Nedsættelse og sammensætning af udvalgene
I de følgende afsnit beskrives, hvordan udvalg, ad hoc-udvalg og underudvalg m.v. nedsættes og sammensættes, og hvad reglerne er for udvalgsudskiftninger, observatører m.v.
4.1.1 Stående udvalg
Folketinget har en række faste udvalg eller stående udvalg, som de kaldes i forretningsordenen. De sammensættes formelt ved begyndelsen af folketingsåret og ved begyndelsen af en ny samling efter et folketingsvalg. Udvalgene består, indtil folketingsåret slutter, eller indtil der afholdes folketingsvalg.
Antallet af udvalg og udvalgenes sagsområder ændres normalt kun i forbindelse med ændringer i ministrenes sagsområder, typisk efter et valg. Der er 30 stående udvalg. Udvalgene er opført ved navn i Folketingets forretningsorden (FFO, § 7, stk. 1), og udvalgenes sagsområder fremgår af Folketingets hjemmeside ft.dk. Udvalgene betegnes som stående, fordi de eksisterer, uanset om de har aktuelle sager at beskæftige sig med. Det mest almindelige er, at udvalgenes sagsområder svarer nogenlunde til ministrenes sagsområder. De fleste udvalg har derfor en fagminister, hvis ansvarsområde svarer nogenlunde til udvalgets. Der er dog ikke noget i vejen for, at et udvalgs sagsområder dækker flere ministres sagsområder, eller at flere udvalg dækker en ministers sagsområde.
Folketinget nedsætter endvidere ved hvert folketingsårs begyndelse samtidig med nedsættelsen af de stående udvalg en række særlige udvalg og delegationer m.v. (Se eksempler herpå i afsnit 4.8).
4.1.2 Ad hoc-udvalg
Ud over de stående udvalg kan Folketinget nedsætte særlige udvalg (også kaldet ad hoc-udvalg) til behandling af enkelte sager (FFO, § 7, stk. 7). Det kan enten være til behandling af et bestemt lov- eller beslutningsforslag, eller det kan være til behandling af en bestemt politisk problemstilling. Et sådant udvalg ophører i almindelighed med at eksistere, når den eller de sager, der har været henvist til udvalget, er færdigbehandlede fra Folketingets side. Et særligt udvalg skal – som alle andre udvalg – nedsættes efter forholdstal, således at de afspejler Folketingets sammensætning. Ved nedsættelsen skal et særligt udvalg have et navn og et sagsområde, og formandskabet aftales mellem valggrupperne.
4.1.3 Sammensætning
De fleste af Folketingets udvalg har 29 medlemmer. Udvalget for Forretningsordenen og Epidemiudvalget har dog 21 medlemmer, og Finansudvalget, Indfødsretsudvalget og Udvalget til Valgs Prøvelse har 17 medlemmer.
Valg til udvalgene sker efter forholdstal. Det er almindeligt, at folketingsgrupperne slutter sig sammen i – sædvanligvis to store – valggrupper, og pladserne fordeles så efter forholdstal mellem valggrupperne. Inden for valggrupperne fordeles pladserne i praksis efter aftale mellem folketingsgrupperne.
Fremgangsmåden betyder, at små folketingsgrupper bliver tilgodeset, idet de ofte får flere pladser i udvalgene, end deres mandattal berettiger. Fordelingen af udvalgsposter kan betyde, at en folketingsgruppe ikke har lige mange medlemmer i alle udvalgene. Det kan også medføre, at folketingsgrupper, der ikke tilsammen har et flertal i Folketingssalen, alligevel kan have et flertal i visse udvalg og omvendt.
Lovsekretariatet udarbejder ved et nyt folketingsår eller efter nyvalg på baggrund af meddelelser fra folketingsgrupperne og valggrupperne en liste over udvalgenes medlemmer. Medlemmerne fra den største valggruppe står først. Inden for hver valggruppe står medlemmerne fra den største folketingsgruppe først med de afvigelser, der følger af aftaler mellem folketingsgrupperne om pladsfordelingen. Rækkefølgen på listen er angivet med numre og har betydning i situationer, hvor hverken formanden eller næstformanden kan være til stede. I disse situationer er det formelle udgangspunkt, at udvalget udpeger mødelederen efter rækkefølgen på medlemslisten.
4.1.4 Valg af udvalgsformand
Ved hver folketingssamlings begyndelse vælges blandt udvalgets medlemmer en formand og en næstformand (FFO, § 8, stk. 1). Fordelingen af formandsposter og næstformandsposter sker efter forholdstal. I praksis er det de valggrupper, der er dannet med henblik på valg til udvalgene, som udpeger, hvem der skal være formænd og næstformænd for udvalgene. Det sker efter nærmere aftale i og mellem valggrupperne. I enkelte udvalg er der faste aftaler om, hvilken valggruppe der besætter formandsposten. I Finansudvalget er det f.eks. praksis, at et medlem af den regeringsbærende valggruppe har formandsposten, mens der i Europaudvalget er tradition for, at den største oppositionsvalggruppe får formandsposten.
I tilfælde af at en udvalgsformand forlader udvalget før afslutningen på et folketingsår eller en samling, skal der formelt vælges ny formand på det førstkommende udvalgsmøde.
4.1.5 Observatører
Folketingets forretningsorden indeholder flere forskellige observatørordninger. Som observatør har et medlem mulighed for at deltage i møder, som afholdes i udvalg, som medlemmet ikke har plads i. Men muligheden for at deltage som observatør gives kun, når særlige betingelser er opfyldt. Som observatør har man ret til at deltage i forhandlingerne i udvalget, men man har ikke stemmeret eller ret til at fremsætte udtalelser i betænkninger.
Medlemmer af en folketingsgruppe, som ikke er repræsenteret i de stående udvalg, har ret til at indtræde i to af disse udvalg som observatører (FFO, § 7, stk. 5). Det samme gælder for medlemmer, der ikke er en del af en folketingsgruppe (løsgængere). Denne type observatører kan dog ikke indtræde i Udvalget for Forretningsordenen, Udvalget til Valgs Prøvelse, Epidemiudvalget, Finansudvalget og Indfødsretsudvalget.
Der gælder desuden en særlig observatørordning i Udvalget for Forretningsordenen (FFO § 7, stk.3). Denne ordning indebærer, at en folketingsgruppe, der ikke er repræsenteret i udvalget, kan udpege et medlem, der har ret til at deltage i forhandlingerne i udvalget.
Endelig er der en særlig regel for den situation, hvor et privat lov- eller beslutningsforslag efter 1. behandling henvises til et udvalg, hvor ordføreren for forslagsstillerne ikke har plads. I en sådan situation har ordføreren for forslagsstillerne mulighed for at deltage i udvalgsbehandlingen af forslaget, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen (§ 8, stk. 12). Tilsvarende har folketingsmedlemmer valgt på Færøerne eller i Grønland ret til at deltage i udvalgsbehandlingen af forslag, der vedrører Grønland og Færøerne – igen uden stemmeret og uden ret til at udtale sig i betænkningen (§ 8, stk. 13).
4.1.6 Udvalgsudskiftninger
Folketingsgrupperne kan løbende udskifte deres medlemmer i udvalgene. Udvalgsudskiftningen kan gælde for et enkelt punkt på dagsordenen, en hel dag eller en længere periode. Udvalget for Forretningsordenen henstiller dog til, at udvalgsudskiftninger for et enkelt punkt på en mødedagsorden kun finder sted i begrænset omfang, og at muligheden primært benyttes af folketingsgrupper med kun få pladser i udvalgene.
En udvalgsudskiftning sker, ved at folketingsgruppens sekretariat sender en skriftlig anmodning til Udvalgssekretariatet på en særlig blanket.
4.1.7 Underudvalg og parlamentariske arbejdsgrupper
En række udvalg nedsætter underudvalg, der fungerer som aflastning for hovedudvalget, på den måde at udvalgsaktiviteter som f.eks. besøg, rejser, høringer, informationstiltag, procedurer osv. forberedes her. Herudover kan udvalgene nedsætte underudvalg til at følge en bestemt sag eller et bestemt emne. Underudvalg nedsættes efter almindelig beslutning i udvalget, og udvalget bestemmer selv, hvor mange medlemmer der skal være i underudvalget.
En anden arbejdsform, som nogle udvalg benytter sig af, er parlamentariske arbejdsgrupper. Et udvalg kan f.eks. nedsætte en parlamentarisk arbejdsgruppe, hvis det ønsker at grave dybere ned i en bestemt politisk problemstilling eller selv sætte dagsordenen over for regeringen. Der har bl.a. været nedsat parlamentariske arbejdsgrupper om opfyldelse af FN’s verdensmål, bekæmpelse af sort arbejde, dansksproget digitalt indhold og iværksætteri.
Hverken underudvalg eller parlamentariske arbejdsgrupper har dog samme formelle beføjelser som et egentligt udvalg eller et ad hoc-udvalg og har dermed formelt set ikke adgang til at stille spørgsmål til ministeren, kalde i samråd osv. Et underudvalg eller en arbejdsgruppe vil derfor typisk skulle løfte sine aktiviteter op i det udvalg, underudvalget eller arbejdsgruppen hører under.
4.1.8 Faste underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen: Granskningsudvalget og Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen
Udvalget for Forretningsordenen nedsætter ved hver folketingssamlings begyndelse to permanente underudvalg: Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen, jf. FFO, § 59, og Granskningsudvalget, jf. FFO, § 61.
Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen foretager den forberedende behandling af sager om ministeransvar for Udvalget for Forretningsordenen med undtagelse af de sager, der er omfattet af Granskningsudvalgets kompetence.
Granskningsudvalget varetager undersøgelse af sager, der påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget, og kan indstille til Udvalget for Forretningsordenen, at der på baggrund af undersøgelsen iværksættes enten en uvildig advokatundersøgelse, en faglig ekspertudredning, en granskningskommission eller en undersøgelseskommission. Granskningsudvalget behandler efterfølgende resultatet af undersøgelsen m.v. og indstiller herefter til Udvalget for Forretningsordenen, hvilke konklusioner resultatet bør føre til.
Begge permanente underudvalg er sammensat af et medlem fra hver af de folketingsgrupper, der er repræsenteret i Udvalget for Forretningsordenen, og observatørerne i Udvalget for Forretningsordenen fra Folketingets øvrige folketingsgrupper (efter ordningen i FFO § 7, stk. 3).
