5.9 Udvalgenes behandling af lovforslag
I de følgende afsnit beskrives de overordnede rammer for, hvordan lovforslag behandles i udvalgene.
5.9.1 Generelt om udvalgsbehandlingen
Udvalgenes redskaber til behandlingen af forslag adskiller sig ikke fra de redskaber, udvalgene i øvrigt har til rådighed, dvs. i første række adgangen til at stille spørgsmål til ministrene til skriftlig eller mundtlig besvarelse (samråd), modtagelse af skriftlige henvendelser og modtagelse af deputationer. Udvalget kan endvidere beslutte at afholde f.eks. teknisk gennemgang, ekspertmøde eller høring om det pågældende lovforslag.
En stor del af udvalgsbehandlingen af forslag foregår skriftligt, uden at det bliver drøftet på udvalgsmøder. Det gælder f.eks. udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse og modtagelse af skriftlige henvendelser til udvalget om forslaget.
Det vil fremgå af udvalgets dagsordener, hvornår et forslag er til behandling på et udvalgsmøde. Det vil bl.a. være tilfældet, når udvalget skal modtage deputationer og holde teknisk gennemgang, samråd, ekspertmøder, høringer m.v., og når der er politisk drøftelse og afgivelse af betænkning over forslaget.
5.9.2 Evaluering af love
Udvalget for Forretningsordenen har i beretning nr. 12 af 6. maj 2015 om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg opfordret udvalgene til at overveje, hvordan de kan påtage sig et større ansvar for at overvåge, om væsentlig lovgivning efterfølgende får de tilsigtede virkninger. Udvalget bør under udvalgsbehandlingen af omfattende og principielle lovforslag derfor have fokus på, om det vil være hensigtsmæssigt med en systematisk evaluering af loven, når den har virket i en periode.
Udvalget kan beskrive eventuelle ønsker til evalueringsproces m.v. i udvalgets betænkning over et lovforslag, når udvalget finder evaluering relevant.
Udvalget bør sikre sig, at udvalget opnår det tilsigtede med en evaluering af en lov, og bør derfor forholde sig til bl.a.: Baggrunden for og formålet med evalueringen, hvilke forhold/elementer i loven der skal evalueres, hvem der skal evaluere, hvordan der skal evalueres, evalueringsperioden, og hvordan og hvornår evalueringen skal forelægges udvalget.
Udvalget kan også drøfte, om en lovevaluering/-overvågning skal ske på anden vis. Ministeren kan f.eks. sende udvalget en redegørelse om en lovs virkning, når loven har været i kraft i en bestemt periode, eller loven kan indeholde en revisionsbestemmelse, hvorefter ministeren er forpligtet til at fremsætte lovforslag om revision af loven inden for den i loven fastsatte tidsfrist. Udvalget kan også selv påtage sig opgaven med at følge en lovs virkninger og effekter, f.eks. ved at holde en høring, når loven har virket et stykke tid, hvor dem, der er berørt af loven, kan fremkomme med deres synspunkter om lovens virkninger i praksis.
5.9.3 Bemyndigelsesbestemmelser
Mange af de lovforslag, som Folketinget vedtager, indeholder bemyndigelsesbestemmelser til ministre.
Udvalget bør under udvalgsbehandlingen af især væsentlige og principielle lovforslag være opmærksom på lovforslagets bemyndigelser, herunder om bemyndigelserne er formuleret præcist nok, og om lovbemærkningerne hertil er fyldestgørende. Udvalget kan f.eks. også overveje, om udvalget ønsker en orientering, når ministeren efterfølgende udmønter bemyndigelserne i loven og udsteder bekendtgørelser. Der henvises bl.a. til omtalen af bemyndigelsesbestemmelser i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.
5.9.4 Folketingsmedlemmer, der ikke er medlem af udvalget
Hvis et medlem af Folketinget har fremsat et forslag og medlemmet (forslagsstilleren) ikke sidder i det udvalg, som forslaget henvises til, har forslagsstilleren ret til at deltage i udvalgets behandling af forslaget (FFO, § 8, stk. 12). Den pågældende har dog ikke stemmeret i udvalget eller ret til at fremsætte en udtalelse i betænkningen. I praksis vil den pågældende forslagsstiller derfor ofte blive indskiftet som medlem i udvalget, når forslaget er på dagsordenen for et udvalgsmøde. Det gør sig navnlig gældende i forbindelse med udvalgets afgivelse af betænkning. Herved sikres, at den pågældende ordfører opnår stemmeret, kan afgive indstilling og fremsætte udtalelser og få sit navn optrykt i betænkningen.
Folketingsmedlemmer valgt på Færøerne eller i Grønland har ret til at deltage i udvalgsbehandling af forslag, der angår henholdsvis Færøerne og Grønland, dog uden stemmeret og uden ret til at fremsætte en udtalelse i betænkningen, medmindre de er indvalgt i det pågældende udvalg (FFO, § 8, stk. 13).
