Fremsat den 25. januar 2023 af transportministeren (Thomas Danielsen)

Forslag

til

Lov om dansk normaltid

§ 1. Dansk normaltid fastsættes til at følge den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time.

§ 2. Loven træder i kraft den 26. marts 2023, kl. 02.00.

Stk. 2. Lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse ophæves.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den koordinerede universaltid (UTC) er en international 24-timers tidsstandard, der er baseret på en løbende indsamling af data fra atomure i 85 tidslaboratorier ved metrologiinstitutter i 63 nationer. For at tage højde for jordens uregelmæssige rotation, tilføjes der løbende såkaldte skudsekunder til UTC-tiden i forhold til den tid, der distribueres direkte fra atomurene.

I praksis anvendes i Danmark UTC tillagt 1 eller 2 timer svarende til henholdsvis normaltid og sommertid. Juridisk fastsættes tiden i Danmark dog af lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse, der fastsætter tidsangivelsen ud fra middelsoltiden ved den 15. længdegrad øst for Greenwich.

Denne lov har reelt ikke været anvendt i praksis de seneste 40 år, idet ingen ure i praksis distribuerer tid målt i overensstemmelse med middelsoltiden ved den 15. længdegrad øst for Greenwich. Langt de fleste lande i verden har siden 1970'erne forpligtet sig til at følge UTC-tid.

Flytrafik, finansielle transaktioner, meteorologiske prognoser, el-transmission og 5G-netværk er blot nogle af de kritiske funktioner og teknologier, som koordineres ud fra UTC-tid, og som kræver en fælles nøjagtig tidsangivelse. I takt med øget udbredelse af bl.a. Internet of Things (som er et sammenkoblet netværk af den virtuelle repræsentation af fysiske objekter), droner og autonome køretøjer, bliver behovet for en nøjagtig UTC-synkroniseret tidsangivelse kun større i fremtiden.

Der er derfor af ordensmæssige hensyn behov for at sikre, at der i Danmark er et passende lovgivningsmæssigt grundlag for nøjagtig måling af tid.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Internationalt samarbejde om tid

Danmark deltager i det internationale arbejde med at definere, regulere og standardisere tid gennem Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (Bureau International des Poids et Mesures) (BIPM), der er etableret under Meterkonventionen, samt gennem Den Internationale Telekommunikationsunion (International Telecommunications Union) (ITU). Der er tæt samarbejde mellem BIPM og ITU.

Under henholdsvis BIPM og ITU er der desuden vedtaget en række resolutioner m.v., som Danmark har tilsluttet sig.

2.1.1. Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM)

BIPM er en mellemstatslig organisation, der er etableret under Meterkonventionen. 51 stater er medlem af organisationen. Igennem BIPM arbejder medlemsstaterne sammen, når det kommer til målevidenskab og målestandarder, hvor man søger at sikre en universel ensartethed for måleenheder og standarder. Danmark har været medlem af Meterkonventionen siden 1875, hvor BIPM også blev etableret.

BIPM er det ansvarlige internationale organ for definition, realisering og formidling af UTC.

Der er i Meterkonventionen vedtaget en række resolutioner m.v. om tid. Ved den 15. generalforsamling i 1975 blev Resolution 5 omhandlende UTC-tidsstandarden vedtaget. Det bemærkes i Resolution 5, at UTC er et udbredt tidssystem, at det indgår i de fleste radiotransmissioner af tidssignaler, og at denne udbredelse ikke kun gør en frekvensstandard, men også international atomtid og en tilnærmelsesvis universaltid tilgængelig for brugere. Det fremgår endvidere, at UTC fungerer som basis for civil tid og udgør den juridiske tid i de fleste lande. På baggrund heraf bakker BIPM kraftigt op om brugen af UTC.

Ved den 26. generalforsamling i 2018 blev Resolution 2 om definitionen af tidsstandarder vedtaget. Heraf fremgår den gældende definition af UTC. Det blev i resolutionen bemærket, at UTC-standarden, der er baseret på international atomtid (TAI), er den eneste anbefalede tidsstandard for internationale referencer, og at den udgør basis for civil tid i de fleste lande. Det bekræftes i resolutionen, at TAI er en tidsstandard produceret af BIPM baseret på den bedste realisering af det såkaldte SI-sekund (en af det internationale enhedssystems syv grundenheder).

2.1.2. Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU)

ITU er i dag et specialiseret FN-agentur, der beskæftiger sig med informations- og kommunikationsteknologier. Danmark har været medlem af ITU siden stiftelsen i 1865.

Medlemmerne af organisationen er - til forskel fra BIPM - både offentlige og private enheder, som i vidt omfang bidrager med relevante tekniske input, mens beslutningskompetencen dog alene ligger hos medlemsstaterne. I alt 193 stater og omkring 900 virksomheder, interesseorganisationer og akademiske institutioner er således medlem af ITU. Tid behandles i regi af ITU-R (radiokommunikation).

ITU har ingen rolle i at definere UTC som sådan, men er det ansvarlige internationale organ for udarbejdelse af anbefalinger om, hvilken tidsskala der formidles af radiokommunikationssystemer over hele verden og hvordan. Det følger af Anbefaling ITU-R TF. 460-6, at alle standardfrekvenser og tidssignalemissioner skal være så tæt som muligt på at være i overensstemmelse med UTC, og at tidssignaler ikke bør afvige mere end 1 millisekund fra UTC.

Resolution 653, der blev underskrevet af Danmark ved den internationale radiokommunikationskonference i 2012 (WRC-12), omhandler fremtiden for UTC-tidsstandarden. Heraf fremgår det bl.a., at UTC er den juridiske basis for tidsbestemmelse i de fleste lande i verden og de facto er den anvendte tidsstandard i de fleste andre lande.

Det beskrives i resolutionen, at den lejlighedsvise tilføjelse af skudsekunder i UTC kan skabe udfordringer for systemer og applikationer, der er afhængige af meget præcis tidsangivelse. Det fremgår endvidere, at en række organisationer involveret i bl.a. telekommunikation og elektricitetsdistribution havde efterspurgt en kontinuerlig tidsskala (dvs. uden behov for tilføjelse af skudsekunder). Det blev på denne baggrund besluttet, at man ved den internationale radiokommunikationskonference i 2015 (WRC-15) skulle overveje muligheden af at opnå en kontinuerlig referencetidsstandard, enten ved at modificere definitionen af UTC eller ved en anden metode.

Ved WRC-15 underskrev Danmark Resolution 655 om definition af tidsstandard og formidling af tidssignaler via radiokommunikationssystemer. Det fremgår af resolutionen, at den gældende beslutning om, hvilken tidsskala (UTC-tid), der formidles af radiokommunikationssystemer, fortsat skal gælde indtil den verdensomspændende radiokommunikationskonference i 2023 (WRC-23). Frem mod 2023 skulle der udføres studier af mulige alternativer til en koordineret universaltid uden tilføjelse af skudsekunder. Drøftelsen af muligheden for en kontinuerlig tidsskala forventes dog at blive yderligere udskudt fra WRC-23 til WRC-27 i 2027 med henblik på yderligere studier.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny hovedlov for dansk normaltid

3.1.1. Gældende ret

Det følger af lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse, at tiden i Danmark fastsættes ud fra "Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich". Denne tidsskala er baseret på jordens rotation og svarer til, at tiden stilles efter middelsolen på en given længdegrad.

Fastsættelsen af sommertid i Danmark følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid samt af lov nr. 223 af 24. april 1974 om anvendelse af sommertid og kongelig anordning nr. 858 af 26. september 2001 om fastsættelse af sommertid fra og med år 2002.

3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse definerer normaltiden som middelsoltiden. Ved indførelse af skudsekunder vil afvigelsen mellem UTC og den gældende middelsoltid maksimalt være 0,9 sekunder. Det er altså kun ved et krav om en maksimal afvigelse på mindre end 0,9 sekunder, at forskellen mellem den gældende danske tidsbestemmelse og UTC vil kunne mærkes. I mange sammenhænge er en sådan forskel dog afgørende, f.eks. ved synkronisering i datatransmission, synkronisering af elforsyningsnetværk og ved højfrekvent aktiehandel.

Mange aktiviteter i et moderne samfund som det danske er således afhængige af, at der benyttes en præcis og koordineret definition af tid. Eksempelvis stiller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, som er implementeret og finder anvendelse i dansk ret, bl.a. krav om synkronisering af forretningsure, dvs. ure, som finansielle markedspladser og deres medlemmer eller deltagere anvender til at registrere dato og tidspunkt for alle indberetningspligtige begivenheder. Direktivets tekniske standarder, der er vedtaget i Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/574 af 7. juni 2016, fastsætter, at for algoritmebaseret højfrekvent aktiehandel må forretningsurene f.eks. højest afvige 0,1 millisekund fra UTC. Direktiv 2014/65/EU og delegerede forordning (EU) 2017/574 indebærer således, at finansvirksomheder i denne sammenhæng skal benytte UTC-tid.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i januar 2021 indgået resultatkontrakt med Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM) om udvikling af ny teknologisk service til danske virksomheder. Som en del af kontrakten vil DFM opbygge en national tidsreference baseret på atomure, som for første gang realiserer en officiel dansk tidsskala (UTC(DFM)) knyttet til den internationale UTC-tid, og som vil blive distribueret som dansk normaltid fremover.

Når distributionen af den danske normaltid realiseres, vil etableringen af den nye nationale tidsreference gøre Danmark mindre afhængig af tidssignaler fra atomurene i navigationssatellitterne (GNSS), som i dag forsyner Danmark med præcis tid.

Med den gældende lov af 1893 vil denne nye nationale tidsreference imidlertid ikke komme til at følge gældende ret for fastsættelse af normaltid i Danmark.

Det foreslås på den anførte baggrund at ophæve lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse og i en ny hovedlov at fastsætte dansk normaltid til at følge den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time.

Lovforslaget vil indebære, at der etableres et lovgivningsmæssigt grundlag for den gængse praksis for tidsbestemmelse i Danmark, dvs. at dansk normaltid formelt fastsættes til at følge den koordinerede universaltid (UTC).

Standardtiden UTC følger den internationale atomtid distribueret af atomure, korrigeret for virkningerne af polar variation via skudsekunder.

Lovforslaget vil indebære, at normaltiden i Danmark vil være fastsat som den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time. Ofte benyttes også betegnelsen "Centraleuropæisk tid" (CET) for UTC tillagt en time.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Det halvårlige tidsskift mellem sommer- og normaltid fastsættes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF og er i dansk ret reguleret ved lov nr. 223 af 24. april 1974 om anvendelse af sommertid og kongelig anordning nr. 858 af 26. september 2001 om fastsættelse af sommertid fra og med år 2002.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2022 til den 25. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

AdvoNordic Advokatfirma, Air Greenland A/S, Akademikernes Centralorganisation (AC), Akademiraadet, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, AOPA, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen KA, Arbejdsmiljørådet for Luftfart, Arriva Danmark A/S, Atlantic Airways A/S, AUTIG (Automobilbranchens Handels- og Industriforening), AutoBranchen Danmark, Banedanmark, BAT, BAT-Kartellet, Beskæftigelsesministeriet, Bilbranchen, Billund Lufthavn, Bornholmstrafikken Holding A/S, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen Danske Delebiler, Brancheforeningen for Forretningslimousiner, Brancheforeningen for Limousine Vognmænd, Bygningsstyrelsen, Børne- og Undervisningsministeriet, Cabin Union Denmark, Center for Cybersikkerhed, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (C. A. T.), Centralorganisationen af 2010 (CO2010), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CFL Cargo Danmark ApS, COWI, Cyklistforbundet, Dalpa, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Motor Union, Danmarks Nationale Metrologiinstitut, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Statistik, DANSAM, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bil-Forhandler Union, Dansk Energi, Dansk Energinet, Dansk Erhverv - Høringssager, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Flyvelederforening, Dansk Industri (DI), Dansk Jernbaneforbund, Dansk Kranforening, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Magisterforening (DM), Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Motorflyverunion, Dansk Parkeringsforening, Dansk Transport og Logistik - DTL, Dansk UL-Flyver Union, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vejforening, Danske Biludlejere, Danske Boligadvokater, Danske Dagblades Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, Danske Sidevogns Klub, Danske Speditører, Danske Svæveflyverunion, Datatilsynet, DB Schenker Rail Scandinavia A/S, De Danske Bilimportører, Den Danske Landinspektørforening, DI Transport, Domstolsstyrelsen, DPT, DSB, DTL KranBlok, DTU Transport, Energi- og Olieforum, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energitilsynet, ERFAgruppen-bilsyn, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervsministeriet, Esbjerg Lufthavn, Fagligt Fælles Forbund - 3F, Finansministeriet, Flyvebranchens Personaleunion, Flyvertaktisk Kommando, FOA, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Amerikanerbil-klubber, FDA, Forenede Danske Motorejere - FDM, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet, Frie Danske Lastbilvognmænd, FDL, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fynbus, Færdselsstyrelsen, Færøernes Landsstyre ved Rigsombudsmanden for Færøerne, Grundejeren.dk, Grønlands Lufthavnsvæsen, Grønlands Selvstyre ved Rigsombudsmanden for Grønland, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Hector Rail AB, HK Post og kommunikation, HK Stat, HK Trafik og Jernbane, HMN Naturgas I/S, Indenrigs- og Boligministeriet, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder, Institut for miljø, samfund og rumlig forandring - Roskilde Universitet, Institut for planlægning - Aalborg Universitet, ITD, Jernbanenævnet, Jettime, Justitsministeriet, Karup Lufthavn, Kirkeministeriet, Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Kommunal Teknisk Chefforening, Kommunal Vejteknisk Forening, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening - KL, Kongelig Dansk Aeroklub, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Geodatastyrelsen, Krifa, Kulturministeriet, KZ & Veteranfly Klubben, Københavns Kommune, Københavns Lufthavne A/S, Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Menighedsråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Lokaltog A/S, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Metroservice A/S, Midtjyske Jernbaner, Midttrafik, Miljøministeriet, Morten Brønnum Andersen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorcykel-Forhandler Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Movia, Naviair, NOAH-Trafik, Nordjyllands Trafikselskab, Nordjyske Jernbaner, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Partnerskabet for brint og brændselsceller, PostNord AB, Primera Air, Rambøll, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Sammenslutning af Danske Småøer, Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark SKAD, SEAS NVE, SEGES, Serviceforbundet, Skatteministeriet, SLD, Starair, Statsministeriet, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Sun Air, Sund & Bælt Holding A/S, Sundhedskartellet, Sundhedsministeriet, Sydtrafik, Sønderborg Lufthavn, Taxinævnet i Region Hovedstaden, Teknisk Landsforbund, Teknologisk Institut, Thomas Cook, Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark, Trafikstyrelsen, Transporterhvervets uddannelser, TUR, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge og Integrationsministeriet, Udviklingsselskabet By & Havn I/S, UlykkesPatientForeningen, Vejdirektoratet, Vestbanen A/S, Videncentret for landbrug, Ørsted, Aalborg Lufthavn, Aalborg Universitet - Sektion for Geoinformatik og Arealforvaltning og Aarhus Letbane I/S.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Juridisk fastsættes tiden i Danmark af lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse, der definerer tidsangivelsen ud fra middelsoltiden ved den 15. længdegrad øst for Greenwich.

Det halvårlige tidsskift mellem sommer- og normaltid fastsættes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF og er i dansk ret reguleret ved lov nr. 223 af 24. april 1974 om anvendelse af sommertid og kongelig anordning nr. 858 af 26. september 2001 om fastsættelse af sommertid fra og med år 2002.

Det foreslås i § 1, at dansk normaltid fastsættes til at følge den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time.

Lovforslaget vil indebære, at dansk normaltid vil følge den koordinerede universaltid (UTC), og at der dermed etableres et lovgivningsmæssigt grundlag for den gængse praksis for tidsbestemmelse i Danmark.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at normaltiden i Danmark vil være fastsat som den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time. Denne normaltid benyttes af langt størstedelen af de øvrige EU-medlemsstater.

Med den foreslåede omlægning af dansk normaltid fra den gældende middelsoltid til den koordinerede universaltid (UTC) vil den heraf følgende indførelse af såkaldte skudsekunder indebære en afvigelse mellem UTC og den gældende middelsoltid maksimalt være 0,9 sekunder.

Dette vil i langt de overvejede dele af det praktiske liv ikke have konsekvenser. Omlægningen vil imidlertid for en række samfundsaktiviteter, som er afhængige af, at der benyttes en præcis og koordineret definition af tid, f.eks. ved synkronisering i datatransmission, elforsyningsnetværk og højfrekvent aktiehandel, indebære, at sådanne samfundsområder ikke kun i praksis anvender den koordinerede universaltid (UTC), men også herved følger gældende ret for normaltid i Danmark.

Den foreslåede omlægning af dansk normaltid til den koordinerede universaltid (UTC) vil ikke have konsekvenser for reglerne om sommertid.

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 26. marts 2023, kl. 02.00.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at loven træder i kraft på samme tidspunkt som Inatsisartutlov nr. 31 af 25. november 2022 om tidens bestemmelse, hvor Grønland samtidig formelt overtager sagsområdet vedrørende tidens bestemmelse.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil i øvrigt være sammenfaldende med det tidspunkt i 2023, hvor både Danmark og Grønland (bortset fra Ittoqqortoormiit på Grønlands østkyst) overgår til sommertid.

Der henvises i øvrigt til § 3 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse ophæves.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det grønlandske selvstyre indgik den 11. maj 2022 aftale med den daværende regering (S) om at overtage sagsområdet vedrørende tidens bestemmelse med hjemmel i selvstyrelovens § 4.

Efter aftalen var overtagelsen af sagsområdet betinget af Inatsisartuts vedtagelse af et forslag til Inatsisartutlov på sagsområdet. Overtagelsen får på den baggrund virkning ved ikrafttrædelsen af Inatsisartutlov nr. 31 af 25. november 2022 om tidens bestemmelse, som træder i kraft den 25. marts 2023, kl. 22.00 (grønlandsk normaltid).

Grønland overtog pr. 1. januar 1990 området vedrørende fastsættelse af sommertid med hjemmel i den daværende hjemmestyrelovs § 7.

Det følger af lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse, at loven undtager Færøerne. Fastsættelse af normaltiden på Færøerne følger af lov nr. 53 af 22. marts 1907 for Færøerne om Tidens Bestemmelse. Fastsættelse af sommertid på Færøerne følger af lagtingslov nr. 66 af 21. maj 1980 om sommertid.