Fremsat den 20. marts 2024 af børne- og undervisningsminsiteren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse

(Ophævelse af revisionsbestemmelse)

§ 1

I lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.), som ændret ved lov nr. 2153 af 27. november 2021 og lov nr. 325 af 28. marts 2023, foretages følgende ændring:

1. § 6 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 13. maj 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regler om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børne- og ungeydelsen m.v. blev indført ved lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse indført (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.).

Baggrunden herfor var en politisk aftale mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået den 9. maj 2018 om delaftale på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund.

Det følger af loven, at undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2023-24. Forud for revisionen skulle der gennemføres evalueringer af lovens virkninger. Evaluering af obligatoriske sprogprøver og evaluering af lov om styrket forældreansvar blev offentliggjort den 25. januar 2023.

Regeringen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019 skal ophæves. Formålet med lovforslaget er på den baggrund at ophæve revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019, således at reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. videreføres i uændret form.

2. Ophævelse af revisionsbestemmelse

2.1. Gældende ret

Regler om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børne- og ungeydelsen m.v. blev indført ved lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.), som trådte i kraft den 1. august 2019. Reglerne er senere ændret ved lov nr. 693 af 24. maj 2022 om ændring af dagtilbudsloven, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Særlige pasnings- og undervisningsmuligheder til fordrevne børn og unge fra Ukraine) og lov nr. 882 af 21. juni 2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.).

Det følger af § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2024, at for elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om obligatoriske sprogprøver, som forudsætning for at eleven kan ophøre med at modtage undervisning i dansk som andetsprog. Består eleven ikke prøven, skal eleven undervises på det pågældende klassetrin i 2 år.

Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 1, at elever i børnehaveklasser på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Består eleven ikke sprogprøven, skal eleven igen undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår, jf. dog stk. 4 og 5. Påbegyndelse af undervisning i 1. klasse kan kun udsættes en gang for den enkelte elev. Elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, indgår ikke ved opgørelsen af andelen af elever med bopæl i udsatte boligområder.

Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 2, at i børnehaveklasser omfattet af stk. 1 gennemføres tre sprogprøver. Den første sprogprøve gennemføres i forbindelse med undervisningens påbegyndelse, den anden sprogprøve gennemføres i februar, og den tredje sprogprøve gennemføres umiddelbart inden skoleårets afslutning. Består eleven en sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yderligere sprogprøver. Krav om aflæggelse af sprogprøver, jf. 1. pkt., for elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan fraviges.

Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 3, at elever, som ikke består en obligatorisk sprogprøve, skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden den næste sprogprøve.

Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 4, at elever, som ikke består den tredje sprogprøve, tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens påbegyndelse i 1. klasse. Består eleven den fjerde sprogprøve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som forberedelse til den fjerde sprogprøve tilbydes eleven mod betaling deltagelse i frivillig undervisning i sommerferien. Deltagerbetaling udgør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med den 1. januar 2019 en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det følger af folkeskolelovens § 11 a, stk. 5, at for de elever, der ikke har bestået sprogprøven, kan skolelederen i helt særlige tilfælde beslutte, at eleven på trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at påbegynde undervisningen i 1. klasse.

De nærmere regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4, herunder om udarbejdelsen af prøverne, tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene ved prøverne og bedømmelsen af prøverne fastsættes af børne- og undervisningsministeren, jf. folkeskolelovens § 11 a, stk. 6. Regler om obligatoriske sprogprøver i grundskolen er fastsat ved bekendtgørelse nr. 696 af 4. juli 2019 om obligatoriske sprogprøver i grundskolen.

Det følger af folkeskolelovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der svarer til deres skolealder, jf. dog § 5, stk. 6, 4. pkt., § 11 a og § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes deltagelse i undervisningen, herunder om opfølgning på fravær, jf. folkeskolelovens § 39, stk. 3. Regler om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1063 af 24. oktober 2019 om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.

Det følger af § 1, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, at § 11 a i lov om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever i børnehaveklassen på frie grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år.

Efter friskolelovens § 1, stk. 4, finder § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9. klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år. § 5, stk. 6, 6. pkt., i lov om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Efter friskolelovens § 9 f, stk. 1, fører børne- og undervisningsministeren tilsyn med, at frie grundskoler overholder § 1, stk. 2-4, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt.

Det følger af § 133, stk. 2, i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024 (tidligere § 153, stk. 2, i serviceloven), at skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et kvartal.

Det følger af § 134 i barnets lov (tidligere § 155 c i serviceloven), at når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et kvartal, jf. § 133, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et kvartal.

Efter § 2, stk. 1, nr. 10, i lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022, er retten til børne- og ungeydelsen betinget af, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter § 155 c i lov om social service om standsning af børne- og ungeydelsen.

Det fremgår af § 6 i lov nr. 278 af 26. marts 2019, at undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22.

Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg B, betænkning over L 60, side 2 og 6, at der forud for revisionen skal gennemføres evalueringer af lovens virkninger. Det skal evalueres, i hvilket omfang sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksproglige færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler. Det fremgår endvidere, at revisionsbestemmelsen vil kunne ændres med 90 mandater.

Revisionsbestemmelsen i lovens § 6 er i 2021 udskudt til folketingsåret 2022-23 ved lov nr. 2153 af 27. november 2021 om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse af revisionsbestemmelse). Det fremgår af forarbejderne til denne lov, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 36 som fremsat, side 2, at den påtænkte evaluering af lovens virkninger, der skulle foretages forud for revisionen af loven, ikke var blevet gennemført, da det grundet COVID-19 ikke havde været muligt at gennemføre evalueringer af obligatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar i skoleåret 2020/21.

Revisionsbestemmelsen i lovens § 6 er endvidere i 2023 udskudt til folketingsåret 2023-24 ved lov nr. 325 af 28. marts 2023 om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse af revisionsbestemmelse). Det fremgår af bemærkningerne til denne lov, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 27 som fremsat, side 2, at evalueringerne af lovens virkninger offentliggøres i løbet af 1. kvartal 2023, og at de derfor ikke vil være gennemført i så god tid, at det vil være muligt at nå både forhandlinger og lovproces i folketingsåret 2022-23.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i overensstemmelse med lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.) foretaget evalueringer af lovens virkninger. Evaluering af obligatoriske sprogprøver og evaluering af lov om styrket forældreansvar blev offentliggjort den 25. januar 2023.

I forhold til evalueringen af obligatoriske sprogprøver er der nogle forbehold, som er centrale i forhold til evalueringens resultater. Det skal understreges, at evalueringen er baseret på data fra skoleår, som er atypiske, grundet påvirkningen af COVID-19 pandemien, som sandsynligvis har påvirket implementeringen af sprogprøverne. Derudover omfatter sprogprøverne kun et begrænset antal skoler. Eksempelvis er 24 skoler omfattet af sprogprøverne i skoleåret 2021/2022. Ifølge evalueringens resultater oplever skolerne, at sprogprøverne er med til at styrke dialog med forældre og fokus på barnets sprog. Evalueringens overordnede resultat er dog, at sprogprøverne ikke har nogen dokumenteret positiv effekt på elevernes sproglige udvikling og trivsel. Evalueringen peger på en række faktorer, som formentlig har bidraget til, at sprogprøverne ikke har gavnlig effekt for eleverne. I denne forbindelse kan nævnes en uensartet gennemførelse samt en uensartet og upålidelig vurdering af sprogprøverne, især i børnehaveklassen, en sprogstimuleringsindsats i børnehaveklassen, som formentlig ikke er blevet omsat til en målrettet eller systematisk praksis som tiltænkt, samt negative konsekvenser af, at elever risikerer at skulle gå et klassetrin om, hvis de vurderes ikke-sprogparate.

Evalueringen af lov om styrket forældreansvar er ligeledes præget af COVID-19 pandemien. Reglerne trådte i kraft kort før COVID-19 pandemien, hvor blandt andet hjemsendelse af elever har udfordret skoler og kommuners mulighed for at implementere lovgivningen, herunder også effektuere bekendtgørelsen om fravær i praksis. Pandemien kan på den måde have haft betydning for reglerne og for implementeringen. Evalueringens resultater bør således læses med disse forbehold in mente. Evalueringen beskriver, at der er sket et fald i elevernes ulovlige fravær samt i andelen af elever med over 15 pct. ulovligt fravær. Faldet startede skoleåret inden lovens ikrafttræden og kan dermed ikke alene tilskrives loven. Evalueringen indikerer dog også, at reglerne har ført til en øget bevidsthed hos forældrene om, at fravær er uhensigtsmæssig og en større ensretning af fraværsregistrering, selvom der fortsat er kommunale forskelle. Ifølge evalueringen er brugen af standsning af børne- og ungeydelse på grund af for højt ulovligt fravær generelt begrænset, og der er markante forskelle i kommunernes brug af redskabet, når en elev har for højt ulovligt fravær. Elever med højt ulovligt fravær befinder sig generelt i en udsat position og har komplekse udfordringer.

Regeringen har besluttet, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019 skal ophæves, således at reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. videreføres i uændret form.

På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 278 af 26. marts 2019 ophæves.

Den foreslåede ændring af lovens § 6 vil medføre, at reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. videreføres i uændret form.

For så vidt angår reglerne om obligatoriske sprogprøver vil Børne- og Undervisningsministeriet styrke vejledningen ved at afholde virtuelle informationsmøder for forvaltning og skoler, der er omfattet af obligatoriske sprogprøver. Derudover vil Børne- og Undervisningsministeriet tilbyde hver relevant skole et sparringsmøde med en læringskonsulent. Endvidere foreslås styrket formidling af viden og inspirationsmateriale på emu.dk om gennemførelse og evaluering af obligatoriske sprogprøver samt muligheden for at anvende sprogprøverne som evalueringsredskaber.

For så vidt angår reglerne om styrket forældreansvar vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet forventeligt iværksætte en øget oplysnings- og vejledningsindsats med henblik på at sikre kendskab til og implementering af reglerne. Der forventes eksempelvis afholdt et informationsmøde med relevante aktører samt udarbejdet en vejledningspakke om forebyggelse af skolefravær, som vil blive gjort tilgængelig for alle kommuner på emu.dk.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.) havde økonomiske konsekvenser for stat og kommuner og merudgifter, som blev finansieret varigt med lovforslaget.

Indeværende lovforslag har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck videreføres i uændret form.

Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. januar 2024 til den 1. februar 2024 (15 dage) været sendt i høring. Baggrunden herfor har været hensynet til en grundig politisk beslutningsproces, samt at der som følge af lovens revisionsbestemmelse skal fremsættes forslag om revision af loven i folketingsåret 2023-24. Følgende myndigheder og organisationer m.v. er blevet hørt:

Advokatsamfundet, Adoption og Samfund, Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Cevea, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Datatilsynet, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DJØF, Efterskoleforeningen, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kostskoler.dk, Kraka, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Lilleskolerne, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Samrådet for Specialskoleledere, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsskoleforeningen og Økonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 6 i lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.), at undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22.

Revisionsbestemmelsen er senest udskudt til folketingsåret 2023-24 ved lov nr. 325 af 28. marts 2023 om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse af revisionsbestemmelse).

Det foreslås, at bestemmelsen i § 6 ophæves.

Der lægges således op til ikke at foretage ændringer i reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.

Det foreslåede vil medføre, at reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. videreføres i uændret form.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger for gældende ret.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 13. maj 2024.

Loven gælder ikke for Færørene og Grønland, fordi hovedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov