Fremsat den 29. marts 2023 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om Kulturens Analyseinstitut

Kapitel 1

Formål og opgaver

§ 1. Kulturens Analyseinstitut er et uafhængigt institut, som har til formål at skabe overblik over og indsigt i kunst- og kulturområdet for kunstnere, organisationer, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet m.v.

§ 2. Kulturens Analyseinstitut har med afsæt i evidens- og faktabaserede undersøgelser til opgave at:

1) Skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mellem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.

2) Bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens tilstand og udvikling ud fra et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.

3) Skabe overblik over og perspektivere aktuel national og international forskning på området.

4) Vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer.

5) Gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersøgelser og evalueringer af betydning for kunstens og kulturens udvikling.

6) Stille resultater, spørgeskemaer, data m.v. frit til rådighed for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til viden om kultur, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt.

7) Formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgængelig og relevant måde.

8) Give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomiske aspekter.

9) Fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører.

§ 3. Kulturens Analyseinstitut skal årligt sikre involvering af og dialog med kunstens og kulturlivets aktører, f.eks. ved etablering af netværksforum eller afholdelse af dialogbaserede arrangementer.

Kapitel 2

Rammer og økonomi

§ 4. Kulturens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institution.

Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet.

§ 5. Kulturens Analyseinstitut kan ud over sine opgaver efter § 2 modtage yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, som falder inden for instituttets formål efter § 1 og er foreneligt med varetagelsen af instituttets øvrige opgaver. § 2, nr. 6, finder ikke anvendelse ved rekvirerede opgaver efter 1. pkt.

Stk. 2. Instituttet kan under hensyntagen til sin uafhængighed modtage yderligere indtægter, herunder gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Indtægter efter 1. pkt. skal anvendes til opfyldelse af instituttets formål efter § 1.

Stk. 3. Indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets opgaver, jf. § 2.

Kapitel 3

Bestyrelse, rådgivende panel og direktør

§ 6. Kulturens Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, som alle udpeges af kulturministeren. Kulturministeren udpeger blandt disse en bestyrelsesleder.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvdelen af medlemmerne beskikkes hvert andet år. Et bestyrelsesmedlem kan genbeskikkes for én periode. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Stk. 3. Ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal der lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer skal have en særlig indsigt i kulturlivet. Bestyrelsen skal repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik.

Stk. 4. Bestyrelsen skal udarbejde instituttets vedtægter, som skal godkendes af Kulturministeriet. Ændring af vedtægterne skal godkendes af Kulturministeriet.

§ 7. Bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner og organisationer. Instituttet inviterer løbende og mindst to gange årligt det rådgivende panel til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.

§ 8. Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direktør, som varetager den daglige ledelse af Kulturens Analyseinstitut.

Stk. 2. Direktøren har ansvaret for den daglige drift i overensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens instruktioner.

Stk. 3. Direktøren ansætter og afskediger instituttets øvrige personale i overensstemmelse med statens løn- og personaleregler.

Kapitel 4

Nedlæggelse af Kulturens Analyseinstitut

§ 9. I tilfælde af, at Kulturens Analyseinstitut nedlægges, overgår instituttets nettoformue til staten eller til et formål, der er godkendt af Kulturministeren.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2. Ved ikrafttræden ophæves tekstanmærkning nr. 240 til § 21 i Finansloven for 2023.

Kapitel 6

Territorialbestemmelser

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler om Kulturens Analyseinstitut. Med lovforslaget foreslås det, at der fastsættes bestemmelser om instituttets formål, instituttets opgaver, de økonomiske og administrative rammer, bestemmelser for bestyrelsen samt bestemmelser for etablering af et rådgivende panel og netværk. Desuden foreslås det, at der fastsættes bestemmelser for den daglige ledelse samt bestemmelse for en eventuel nedlæggelse af instituttet.

Kulturens Analyseinstitut etableres som et uafhængigt institut, der skal skabe overblik over og indsigt på kunst og kulturområdet, herunder for skabende og udøvende kunstnere, organisationer, institutioner og øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet. Kulturens Analyseinstitut skal via analyser og formidling fremme og facilitere en dialog mellem kulturområdets aktører.

Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende institution ved navn Kulturens Analyseinstitut, hvorefter Kulturens Analyseinstitut blev oprettet.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidige bevillingslov for finansåret 2023.

Det fremgår af aktstykket, at Kulturministeriet har igangsat udarbejdelse af ny Lov om Kulturens Analyseinstitut, som skal erstatte tekstanmærkningen på finansloven.

I flere år har der har blandt kulturlivets aktører, fonde, kommuner mfl. været et ønske om oprettelse af et kulturens analyseinstitut, bl.a. med inspiration fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN), som blev oprettet i 2004.

På finansloven for 2022 afsatte partierne bag finanslovsaftalen (den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Alternativet og Kristendemokraterne) 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. (2022-pl) årligt i perioden 2023-2025 til etablering og drift af Kulturens Analyseinstitut.

Aftalepartierne fastsatte efterfølgende rammerne for Kulturens Analyseinstitut i "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut", som blev offentliggjort den 11. maj 2022. Af grundlaget fremgår bl.a. mission, vision, værdier og opgaver for Kulturens Analyseinstitut.

2. Baggrund

Om vision (formål) for Kulturens Analyseinstitut fremgår det af "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut", at Kulturens Analyseinstitut med afsæt i evidens- og faktabaserede undersøgelser har til formål at

- skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mellem kunst og kultur og samfund lokalt, nationalt og internationalt,

- bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens tilstand og udvikling lokalt, nationalt og internationalt,

- skabe overblik over og perspektivere aktuel forskning på området nationalt og internationalt og vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer,

- gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersøgelser og evalueringer af betydning for kunstens og kulturens udvikling,

- stille resultater, spørgeskemaer, data mv. frit til rådighed for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til viden om kultur (kravet gælder ikke rekvirerede opgaver),

- formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgængelig og relevant måde,

- give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomiske aspekter, og

- fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører.

Om værdier for Kulturens Analyseinstitut fremgår det af "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut", at instituttets arbejde vil være baseret på:

- Uafhængighed: Instituttets arbejde må ikke være bundet af politiske hensyn eller særinteresser. Kun derved sikres uantastelighed og troværdighed.

- Faglighed: Instituttets arbejde skal være baseret på en høj grad af faglighed kombineret med en evne til at formidle. Kun derved sikres den nødvendige saglighed.

- Relevans: Instituttets arbejde skal have væsentlig betydning for kunstens og kulturlivets aktører og kulturområdets udvikling. Kun derved sikres aktualitet og dynamik.

- Gennemslagskraft: Instituttet skal være i stand til at formidle resultaterne af dets arbejde til offentligheden på en tilgængelig og interessevækkende måde. Kun derved kan instituttet præge den kulturpolitiske dagsorden.

Om Kulturens Analyseinstituts opgaver fremgår det af "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut", at instituttet skal være i stand til at sammenfatte, bearbejde og formidle aktuel og relevant forskning og viden fra ind- og udland, og samtidig skal instituttet have kapacitet til selv at gennemføre analyser, udredninger og undersøgelser. Det forudsættes, at instituttet opbygger et tæt samarbejde med øvrige vidensproducenter på kulturområdet, herunder universiteterne og øvrige relevante analyse- og forskningsmiljøer. Instituttet skal fremme og facilitere en dialog og et samarbejde med kunstens og kulturlivets aktører, relevante offentlige institutioner, uddannelserne ved universiteterne og andre relevante forskningsmiljøer. Endvidere fremgår det af grundlaget, at instituttet har mulighed for at anvende en tværvidenskabelig og flerfaglig tilgang.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Instituttets formål og opgaver

3.1.1. Gældende ret

Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende institution ved navn Kulturens Analyseinstitut.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidige bevillingslov for finansåret 2023. Tekstanmærkningen indeholder ikke materielle bestemmelser om instituttets formål og opgaver. Der eksisterer således ikke i dag lovgivning, der beskriver Kulturens Analyseinstituts formål og opgaver.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

"Grundlag for Kulturens Analyseinstitut", som blev tiltrådt af aftalepartierne bag finansloven (den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne) i maj 2022 beskriver instituttets formål og opgaver. Det fremgår af grundlaget, at Kulturens Analyseinstitut etableres som et uafhængigt institut, som skal understøtte mere viden om kulturbranchens forhold og kulturens betydning for borgernes trivsel, bl.a. med afsæt i evidens- og forskningsbaserede undersøgelser.

Med lovforslaget foreslås det, at der fastsættes bestemmelser, som beskriver formålet med instituttets arbejde. Det er hensigten med formålsbestemmelsen at tydeliggøre, hvad instituttets formål skal være, nemlig at skabe overblik over og indsigt i kunst- og kulturområdet, og at instituttet i sit formål skal favne både kunstnere, organisationer, institutioner, øvrige ansatte på området m.v.

Med lovforslaget foreslås det også, at der fastsættes bestemmelser om, hvilke opgaver instituttet skal løfte. Den foreslåede bestemmelse om instituttets opgaver er detaljeret beskrevet for at tydeliggøre, hvilke opgaver som vil være centrale for instituttet at løse med henblik på at opfylde de forventninger til instituttet, der er givet udtryk for fra såvel politisk som fra kulturaktørernes side.

Med lovforslaget foreslås det, at instituttet skal sikre årlig involvering af og dialog med kunstens og kulturens aktører.

Dertil forudsættes det med lovforslaget, at bestyrelsen og direktøren vil skulle udarbejde en handleplan for instituttet, der udpeger relevante satsningsområder for instituttets aktiviteter, som det følger af "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut".

3.2. Rammer og økonomi

3.2.1. Gældende ret

Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev kulturministeren bemyndiget til at stifte en selvejende institution ved navn Kulturens Analyseinstitut. Det følger også af tekstanmærkningen, at institutionen omfattes af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidige bevillingslov for finansåret 2023.

På finansloven for 2022 er er afsat 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt i perioden 2023-2025 (2022-pl) til etablering og drift af Kulturens Analyseinstitut. Denne bevilling skal finansiere de grundlæggende analyser og udredninger i henhold til instituttets egen arbejds- og handlingsplan. Bevillingen skal også sikre den løbende drift af instituttets grundlæggende funktioner, dvs. husleje, administration, evt. bibliotek, opdatering og bearbejdning af national og international forskning, formidling, kommunikation m.v.

Det må forventes, at instituttet i opbygningsfasen inddrager eksisterende viden og kompetencer hos øvrige vidensproducenter på kulturområdet. I de første 2-3 år vil det således være forventeligt, at instituttet trækker på ekstern bistand. Der kan anvendes driftsmidler til denne videns- og kompetenceopbygning.

Kulturens Analyseinstitut er som modtager af driftstilskud fra Kulturministeriet omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsloven).

Driftstilskudsloven fastsætter bl.a. krav til selvejende institutioners vedtægter, og det følger af loven, at der kan indgås aftale om opfyldelse af formålet med tilskudsmodtagers virke.

Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. og 3, i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Det findes i dag ikke regler om, at instituttets bestyrelse og ledelse skal sikre regnskabsmæssig adskillelse.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at Kulturens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institution. Det indebærer, at Kulturens Analyseinstitut anses for at være en del af den offentlige forvaltning, og at forvaltningsloven og offentlighedsloven vil gælde for den virksomhed, som udøves af instituttet.

Det foreslås med forslaget til lov om Kulturens Analyseinstitut, at staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet.

Af aftalegrundlaget fremgår, at tilskuddet skal finansiere de grundlæggende analyser og udredninger i henhold til instituttets egen arbejds- og handlingsplan. Bevillingen skal også sikre den løbende drift af instituttets grundlæggende funktioner, dvs. husleje, administration, evt. bibliotek, opdatering og bearbejdning af national og international forskning, formidling, kommunikation m.v. Det fremgår ligeledes af aftalegrundlaget, at instituttet kan anvende driftsmidler til videns- og kompetenceopbygning ved at trække på ekstern bistand ifm. etableringen af instituttet.

Desuden foreslås det i lovforslaget, at instituttet ud over sine opgaver, som beskrevet i lovforslagets § 2, vil kunne modtage yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, der falder inden for instituttets formål, eksempelvis forskning, analyser, udredninger, evalueringer m.v. Desuden foreslås det i lovforslaget, at instituttet kan modtage yderligere indtægter, herunder gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v.

Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering end de til enhver tid ydede tilskud fra Kulturministeriet bliver der givet mulighed for en bredere udnyttelse af instituttets kompetencer og viden. At instituttet gives mulighed for yderligere finansiering, der kan understøtte instituttets formål, vil desuden være i overensstemmelse med "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut".

For at sikre, at der ikke sker krydssubsidiering, vil instituttets bestyrelse og ledelse skulle sikre klar adskillelse, regnskabsmæssigt og i praksis, af eventuelle rekvirerede opgaver, der ydes mod betaling, fra de almennyttige oplysende og formidlende samfundsopgaver, som er instituttets kerneopgaver, der er beskrevet i lovforslagets § 2.

3.3. Bestyrelse, rådgivende panel og daglig ledelse

3.3.1. Gældende ret

Ved tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022 blev det i forhold til bestyrelse og daglig ledelse fastsat, at kulturministeren udpeger en bestyrelse på syv medlemmer (inklusiv formand), der har det overordnede ansvar for instituttet og dets virke. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidige bevillingslov for finansåret 2023.

Det er yderligere fastsat i tekstanmærkningen, at bestyrelsen udarbejder instituttets vedtægter, som godkendes af kulturministeren. Instituttets daglige ledelse varetages af en direktør. Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direktør. Direktøren har ansvaret for den daglige drift i overensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens instruktioner. Direktøren ansætter og afskediger instituttets øvrige personale i overensstemmelse med statens løn- og personaleregler.

Derudover fremgår det af de materielle bestemmelser i tekstanmærkningen, at bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, herunder både kunstnere, institutioner, organisationer m.v. Det rådgivende panel inviteres løbende og mindst to gange årligt til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.

Bestemmelser for bestyrelsen og den daglige ledelse i øvrigt er fastsat i driftstilskudsloven. Herunder bemærkes det, at det også følger af driftstilskudslovens § 3, hvilke bestemmelser der som minimum skal være indeholdt i instituttets vedtægter.

Det følger af driftstilskudslovens § 3, stk. 2, at hvis vedtægterne for en selvejende institution ikke er godkendt i henhold til anden lovgivning, skal den offentlige hovedtilskudsyder godkende vedtægterne.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget at videreføre de materielle bestemmelser fra tekstanmærkningen, dog med den ændring, at bestyrelsen udvides fra syv til ni medlemmer. Ændringen fra syv til ni medlemmer er begrundet i et ønske om at styrke bestyrelsen og konsolidere den kompetenceprofil, der fastlægges med loven. Desuden foreslås formuleringen af den forskudte beskikkelse af bestyrelsen ændret, således at det fremgår, at halvdelen af medlemmerne skal beskikkes hvert andet år. Endelig bliver det i lovforslaget præciseret, at kulturministeren udpeger bestyrelseslederen blandt bestyrelsens medlemmer.

Der er i lovforslaget bestemmelser om, at der vil blive stillet krav til, at bestyrelsen skal have en særlig indsigt i kulturlivet, og det er præciseret, hvilke kompetencer bestyrelsen vil skulle repræsentere.

Bestyrelsens kompetencer er beskrevet i "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut", og foreslås fremhævet i loven, da de vurderes centrale for opfyldelse af de forventninger, der er til instituttet fra både kulturaktørernes side og fra politisk hold.

For så vidt angår stk. 5 i tekstanmærkningen foreslås det i lovforslaget at ændre formuleringen til, at det er Kulturministeriet frem for kulturministeren, der godkender instituttets vedtægter. Dette er i tråd med aftalegrundlagets formulering, ligesom det følger af driftstilskudslovens § 3, stk. 2, at hvis vedtægterne for en selvejende institution ikke er godkendt i henhold til anden lovgivning, skal den offentlige hovedtilskudsyder godkende vedtægterne.

Hvilke bestemmelser der som minimum skal være indeholdt i vedtægterne følger af § 3 i driftstilskudsloven.

Af tekstanmærkningens materielle bestemmelse fremgår også, at bestyrelsen skal sammensætte et rådgivende panel. Denne bestemmelse videreføres med lovforslaget.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Der er på finansloven for 2022 fastsat et statsligt tilskud til Kulturens Analyseinstitut på 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt 2023-25 (2022-pl) på § 21.11.23.18 Kulturens Analyseinstitut.

Lovforslaget forventes ikke at have nogle økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten, kommuner eller regioner.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for dette lovforslag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra 3. februar 2023 til 3. marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

A. P. Møllerfonden, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademiraadet, Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, Amatørmusik Danmark, Applaus, Arbejdstilsynet, Arkitektforbundet, Arkitektforeningen, Arkivarforeningen, Art Music Denmark (SNYK), ASSITEJ Denmark / Teatercentrum, Augustinusfonden, Autor (tidl. DJBFA - Komponister og Sangskrivere), Bibliotekschefforeningen, Bikubenfonden, Billedkunstnernes Forbund, Bog og litteraturpanelet, Boghandlerforeningen, Brancherådet for Scenedans i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, C. L. Davids Fond og Samling, Cirkusdirektørforeningen, Copydan Arkiv, Copydan AVU-medier, Copydan KulturPlus, Copydan Tekst og Node, Copydan Verdens TV, Copydan Visda, Danish Association of Zoos and Aquaria (DAZA), Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Billedkunstlærere, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Kulturarvsforening, Danmarks Statistik, Danmarks Teaterforeninger, Dansk Amatørteater og Scenekunst - DATS, Dansk Artist Forbund, Dansk Bibliotekscenter, Dansk Blindesamfund, Dansk Design Center, Dansk Erhverv, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd - DFS, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Komponistforening, Dansk Kulturliv, Dansk Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Magisterforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solistforbund, Dansk Sprog- og Litteraturselskab, Dansk Sprognævn, Dansk Teater, Dansk Ungdoms Fællesråd DUF, Danske Advokater, Danske Agenters Sammenslutning, Danske A-Kasser, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Biografer, Danske Bladtegnere, Danske Dramatikeres forbund, Danske Egnsarkiver, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner - DEOO,Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Danske Filminstruktører,Danske Forlag, Danske Galleriers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Koncert- og Kulturhuse, Danske Kulturbestyrelser, Danske Kunsthåndværkere & Designere, Danske Mediedistributører, Danske Medier, Danske Museumsforeninger (SAMMUS), Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Populær Autorer, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Danske Tegneserieskabere, Danske Universiteter, Datatilsynet, DBC (Dansk BiblioteksCenter), De Danske Danseskoler, De Frie Koreografer, De Frivillige Kulturelle Samråd, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Den Jyske Kunstfond - bestyrelse, Den Obelske Familiefond, DEOO - Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke (Grønland), Designskolen Kolding, Det Danske Akademi, Det Danske Filminstitut DFI, Det Danske Kulturinstitut, Det Digitale Folkebibliotek, Det Frivillige Kulturelle Samråd, Det Fynske Kunstakademi, Det Informationsvidenskabelige Akademi [Nu: Institut for Kommunikation], Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Det kongelige danske musikkonservatorium, Det Københavnske Teatersamarbejde, Digitaliseringsstyrelsen, DJBFA - Komponister og Sangskrivere, Domstolsstyrelsen, Egmont Fonden, Erhvervsstyrelsen, FAF (Film- og tv-arbejderforeningen), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Filmfyn, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Forbundet Arkitekter og Designere, Forbundet Kultur og Information, Foreningen af Daghøjskoler i Danmark, Foreningen af Danske Dramaturger, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Foreningen Digitalt Ansvar, Forfatternes Forvaltningsselskab, Forfatterskolen, Forlæggerforeningen, FSR - danske revisorer, GRAKOM, Gramex, HI (Brancheorganisationen for ledende medarbejdere inden for idræts-, kultur-, og fritidssektoren), ICOM Danmark (International Council of Museums), Idrættens Analyseinstitut, Institut for Menneskerettigheder, Jazz Danmark, Knud Højgaards Fond, Koda, Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kreativitet og Kommunikation, Kulturelle Samråd i Danmark, Kulturens Analyseinstitut, Kulturhusene i Danmark, Kulturværdiudvalget, Kunstakademiets Billedkunstskoler, KUR - Kulturministeriets rektorer, KVINFO, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Live Nation, Manuskriptskolen for Børnefiktion, Medierådet for Børn og Unge, Museumsformidlere i Danmark (MiD), Museumstjenesten, Music Export Denmark, Musikforlæggerne, Musikselskabernes brancheorganisation (IFPI), Nationalmuseet, Nordeafonden, Nordisk Konservatorforbund - Danmark (NKF-dk), Nota, Ny Carlsbergfondet, Nye Medier, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Organisationen af Danske Arkiver (ODA), Organisationen Danske Museer (ODM), Producent Rettigheder Danmark, Producentforeningen, Realdania, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, ROSA, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for Etniske Minoriteter, Salling fondene, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, SAML, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark (SMiD), Samrådet for Ophavsret, Scenit, Slots- og Kulturstyrelsen, SMVdanmark, Solistforeningen af 1921, Speaker- og Indlæserforeningen, Statens Museum for Kunst, Super 16, Syddansk Musikkonservatorium, Tegnerforbundet af 1919, Tempi, The Animation Workshop, Tuborgfonden, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Uafhængige Scenekunstnere, Udvalget for Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed, Udvalget Til Beskyttelse Af Videnskabeligt Arbejde, UNESCO Nationalkommissionen, Videncenter for Folkeoplysning (VIFO), Videnscenter om handicap, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Værkstedsrådet - Statens Værksteder for Kunst, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Aarhus Arkitektskole, Aarhus Universitet, Center for Kulturevaluering.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i § 1, at Kulturens Analyseinstitut er et uafhængigt institut, som har til formål at skabe overblik over og indsigt i kunst- og kulturområdet for kunstnere, organisationer, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Analyseinstituts formål defineres som at understøtte mere viden om kulturbranchens forhold og kulturens betydning, som også beskrevet i "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut". Instituttet skal i sit formål favne både kunstnere, organisationer, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet m.v.

Til § 2

Det foreslås i § 2, hvad Kulturens Analyseinstitut med afsæt i evidens- og faktabaserede undersøgelser har til opgave at gøre.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Analyseinstitut for at leve op til sit formål skal tage afsæt i evidens- og faktabaserede undersøgelser i opgavevaretagelsen. Det lægges til grund, at instituttet samtidig har mulighed for at anvende en tværvidenskabelig og flerfaglig tilgang, som beskrevet i "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut".

Det foreslås i § 2, nr. 1, at Kulturens Analyseinstitut skal skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mellem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.

Det foreslås i § 2, nr. 2, at Kulturens Analyseinstitut skal bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens tilstand og udvikling ud fra et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.

Det foreslås i § 2, nr. 3, at Kulturens Analyseinstitut skal skabe overblik over og perspektivere aktuel national og international forskning på området.

Det foreslås i § 2, nr. 4, at Kulturens Analyseinstitut skal vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er forpligtet til at skabe synlighed og indsigt i sammenhængen mellem kunst og kultur og samfund, og derved bidrage til den kulturpolitiske debat, samt sikre, at der skabes et overblik over eksisterende forskning og opfølgning på kulturpolitiske initiativer. Det lægges til grund, at instituttet skal være i stand til at sammenfatte, bearbejde og formidle aktuel og relevant forskning og viden fra ind- og udland, som beskrevet i "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut".

Det foreslås i § 2, nr. 5, at Kulturens Analyseinstitut skal gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersøgelser og evalueringer af betydning for kunstens og kulturens udvikling.

Det foreslås i § 2, nr. 6, at Kulturens Analyseinstitut skal stille resultater, spørgeskemaer, data m.v. frit til rådighed for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til viden om kultur, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i § 2, nr. 7, at Kulturens Analyseinstitut skal formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgængelig og relevant måde.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er forpligtet til selv at gennemføre analyser, udredninger og undersøgelser, samt til at sikre en god formidling af instituttets egen produktion af viden og indsigter. Instituttet skal gratis stille viden og data til rådighed for offentligheden. Dog gælder dette ikke ved rekvirerede opgaver, jf. lovforslagets § 5, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i § 2, nr. 8, at Kulturens Analyseinstitut skal give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomiske aspekter.

Det foreslås i § 2, nr. 9, at Kulturens Analyseinstitut skal fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er forpligtet stille inspiration og værktøjer til rådighed for kulturlivets aktører, forskere og beslutningstagere samt fremme og facilitere dialog med og mellem aktørerne. Det er således nødvendigt, at instituttet opbygger et bredt samarbejde med kunstens og kulturlivets aktører, medier, forskere og beslutningstagere.

Samlet set vil instituttet skulle levere almennyttige, uafhængige analyser og data i tæt tilknytning til kultur og kulturelle aktiviteter, som vil blive stillet gratis til rådighed for kulturlivets aktører, beslutningstagere og borgere.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at Kulturens Analyseinstitut årligt skal sikre involvering af og dialog med kunstens og kulturlivets aktører, f.eks. ved etablering af netværksforum eller afholdelse af dialogbaserede arrangementer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet årligt vil skulle involvere og indgå i dialog med kunstens og kulturlivets aktører. Dette kan f.eks. gøres ved etablering af netværksforum eller gennem arrangementer, der sikrer mulighed for direkte dialog, såsom konferencer, seminarer eller møder. Den foreslåede bestemmelse vil understøtte instituttets opgave med at fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører, jf. lovforslagets § 2, nr. 9.

Til § 4

Det foreslås i § 4, stk. 1, at Kulturens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institution.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Analyseinstitut vil anses som en del af den offentlige forvaltning, og at den virksomhed, der udøves af instituttet, vil være omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven med undtagelse af denne lovs §§ 11-12 og §§ 15-17, jf. forvaltningslovens § 1, stk. 2, nr. 1, og offentlighedslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes, at Kulturens Analyseinstitut ligeledes vil omfattes af reglerne i bl.a. arkivloven, idet arkivloven har samme anvendelsesområde som forvaltningsloven og offentlighedsloven, jf. § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1201 af 28. september 2016 med senere ændringer. Endvidere vil Kulturens Analyseinstitut være omfattet af reglerne for offentlige myndigheder i lov om ligestilling mellem kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 19. december 2022.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet.

Instituttet er omfattet af. driftstilskudsloven, jf. lovens § 1, stk. 1. Driftstilskudsloven fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser der som minimum skal være i vedtægterne, og hvilke ansvar og opgaver hhv. bestyrelsen og den daglige ledelse har, og at der kan indgås aftale om opfyldelse af formålet med tilskudsmodtagers virke. Driftstilskudsloven giver endvidere Kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for tilskudsmodtagers budget, regnskabsaflæggelse og revision samt nærmere regler om tilsyn.

Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2. og 3. Kulturministeren og rigsrevisor kan aftale, at Kulturens Analyseinstituts årsregnskab revideres af en godkendt revisor, jf. rigsrevisorlovens § 9.

Til § 5

Det foreslås i § 5, stk. 1, at Kulturens Analyseinstitut ud over sine opgaver efter § 2 kan modtage yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, som falder inden for instituttets formål efter § 1 og er foreneligt med varetagelsen af instituttets øvrige opgaver. Lovforslagets § 2, nr. 6, finder ikke anvendelse ved rekvirerede opgaver efter 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet vil kunne opretholde yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, som falder inden for instituttets formål. Rekvirerede opgaver kan eksempelvis være rekvireret forskning, analyser, udredninger, evalueringer og udgivelser. Opgaverne vil skulle ligge inden for instituttets formål, jf. lovforslagets § 1, og må ikke være i modstrid med eller forhindre udførelse af instituttets opgaver, som fremgår af lovforslagets § 2.

Dertil vil den foreslåede bestemmelse indebære, at lovforslagets § 2, nr. 6, ikke finder anvendelse ved rekvirerede opgaver efter 1. pkt.

Efter det foreslåede stk. 2 vil Kulturens Analyseinstitut under hensyntagen til sin uafhængighed kunne modtage yderligere indtægter, herunder gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Indtægter efter 1. pkt. skal anvendes til opfyldelse af instituttets formål efter § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet vil kunne modtage indtægter såsom gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Det forudsættes, at der kun vil være tale om begrænset deltagerbetaling. Indtægter efter stk. 2 skal bruges til opfyldelse af instituttets formål, som det fremgår af § 1. Samtidig kan indtægter efter stk. 2 kun modtages under hensyntagen til instituttets uafhængighed af politiske hensyn eller særinteresser.

Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering end de til enhver tid ydede tilskud fra Kulturministeriet, gives der mulighed for en bredere udnyttelse af instituttets kompetencer og viden. At instituttet gives mulighed for yderligere finansiering, der kan understøtte instituttets formål, er desuden i overensstemmelse med "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut".

Efter det foreslåede stk. 3 fremgår det, at indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets kerneopgaver, jf. § 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er instituttets bestyrelses og ledelses ansvar at sikre klar adskillelse af indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, fra instituttets opgaver, som er beskrevet i lovforslagets § 2. Hvis indtægter efter stk. 2 anvendes til rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal der også ske regnskabsmæssig adskillelse af disse fra instituttets kerneopgaver i § 2. Den klare adskillelse af indtægter fra eventuelle rekvirerede opgaver, der ydes mod betaling, fra de almennyttige oplysende og formidlende samfundsopgaver, som er kerneopgaverne, som beskrevet i lovforslagets § 2, skal sikre, at der ikke sker krydssubsidiering af økonomisk aktiviteter.

Det er ikke påkrævet, at den separate opgørelse over indtægter m.v. fra rekvirerede opgaver fremgår af et særskilt regnskab. Den separate opgørelse kan således fremgå af ét samlet årsregnskab for Kulturens Analyseinstitut, hvis instituttets ledelse og bestyrelse foretrækker dette.

Baggrunden for kravet om regnskabsmæssig adskillelse er, at driftstilskuddet til Kulturens Analyseinstitut gives til almennyttige uafhængige forsknings- og formidlingsaktiviteter på kulturområdet, som stilles gratis til rådighed for kulturlivets aktører, beslutningstagere og borgere. Driftstilskuddet udgør dermed ikke økonomisk aktivitet i modsætning til indtægt fra eventuelle rekvirerede opgaver.

Til § 6

Det følger af stk. 3 i tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022, at kulturministeren udpeger en bestyrelse på 7 medlemmer (inklusiv formand), der har det overordnede ansvar for instituttet og dets virke. Af stk. 4 følger det, at bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode, samt at ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden. Og af stk. 5 i tekstanmærkningen følger det, at bestyrelsen udarbejder instituttets vedtægter, som godkendes af kulturministeren.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidige bevillingslov for finansåret 2023.

Det følger det af driftstilskudslovens § 4, stk. 3, at bestyrelsen er ansvarlig for institutionens samlede virksomhed.

Med lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås det, at Kulturens Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, som alle udpeges af kulturministeren. Kulturministeren udpeger blandt disse en bestyrelsesleder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en bestyrelse på ni medlemmer vil lede Kulturens Analyseinstitut, og at Kulturministeren vil udpege alle bestyrelsesmedlemmer, og blandt disse vil kulturministeren udpege en bestyrelsesleder. Bestemmelsen er en justering i forhold til stk. 3 i tekstanmærkningen, således at antallet af medlemmer i bestyrelsen forhøjes med to.

Med stk. 2 foreslås det, at bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvdelen af medlemmerne beskikkes hvert andet år. Det foreslås videre, at et bestyrelsesmedlem kan genbeskikkes for én periode. Endelig foreslås det, at hvis et medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil indebære, at bestyrelsen beskikkes for en 4-årig periode. Det foreslås, at bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvdelen af medlemmerne i princippet beskikkes hvert andet år (op til fem medlemmer hvert andet år). Hensigten er at sikre kontinuitet i bestyrelsen. Der er her sket en justering i forhold til den materielle bestemmelse i tekstanmærkningen, hvor det fremgik, at ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne.

Den foreslåede bestemmelse vil videre indebære, at hvert bestyrelsesmedlem kan genbeskikkes for én periode, og at der foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden, hvis et medlem skulle udtræde af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode.

Det bemærkes, at den første bestyrelse for instituttet, der er beskikket i august 2022, kun er beskikket frem til 31. december 2025, da finansloven for 2022 kun har fastsat finansiering frem til og med 2025. Såfremt der fastsættes finansiering på finansloven ud over 2025 forlænges de relevante fire bestyrelsesmedlemmers beskikkelse for den resterende del af den samlede periode på 4 år (dvs. til august 2026), hvorefter de fire pladser genbesættes, som det følger af den foreslåede bestemmelse.

Det bemærkes desuden, at da den første bestyrelse blev beskikket i august 2022, skete det efter stk. 3 i tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022, hvorfor bestyrelsen blev nedsat med syv medlemmer. Ved lovens ikrafttræden vil der blive beskikket yderligere to medlemmer af bestyrelsen, således at bestyrelsen består af ni medlemmer. Disse to medlemmer vil beskikkes for fire år, dog således at de kun er beskikket frem til 31. december 2025, da finansloven for 2022 kun har fastsat finansiering frem til og med 2025. Såfremt der fastsættes finansiering på finansloven ud over 2025, forlænges de pågældende to bestyrelsesmedlemmers beskikkelse for den resterende del af den samlede periode på 4 år (dvs. potentielt op til medio 2027), hvorefter de to pladser genbesættes, som det følger af den foreslåede bestemmelse.

Med stk. 3 foreslås det, at der ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer har en særlig indsigt i kulturlivet. Bestyrelsen skal repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ved udpegningen vil skulle lægges vægt på særlig indsigt i kulturlivet blandt alle bestyrelsesmedlemmerne. Desuden skal bestyrelsen samlet set repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik. Bestyrelsens kompetenceprofil skal blandt andet understøtte instituttets formål.

Med stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen udarbejder instituttets vedtægter, som skal godkendes af Kulturministeriet. Ændring af vedtægterne skal godkendes af Kulturministeriet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen udarbejder vedtægter for instituttet, der, ligesom eventuelle vedtægtsændringer, skal godkendes af Kulturministeriet. Hvilke bestemmelser vedtægterne som minimum skal indeholde følger af driftstilskudslovens § 3.

Det bemærkes, at det i stk. 5 i tekstanmærkningen er anført, at kulturministeren skal godkende vedtægterne, men dette foreslås ændret med lovforslaget til, at Kulturministeriet godkender vedtægterne, hvilket er i overensstemmelse med aftalegrundlaget i "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut".

Til § 7

Det følger af stk. 7 i tekstanmærkningen på akt 279 af den 9. juni 2022, at bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, herunder både kunstnere, institutioner, organisationer m.v. Det rådgivende panel inviteres løbende og mindst to gange årligt til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidige bevillingslov for finansåret 2023.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner og organisationer. Instituttet inviterer løbende og mindst to gange om året det rådgivende panel til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet forpligtes til etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet. Hvordan det rådgivende panel sammensættes, besluttes af bestyrelsen. Instituttet forpligtes videre til at indgå i dialog med det rådgivende panel mindst to gange årligt. Herigennem understøttes instituttets opgave med at fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører, som følger af lovforslagets § 2, nr. 9.

Til § 8

Det følger af stk. 6 i tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022, at instituttets daglige ledelse varetages af en direktør, at bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direktør, og at direktøren har ansvaret for den daglige drift i overensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens instruktioner. Det følger også af stk. 6, at direktøren ansætter og afskediger instituttets øvrige personale i overensstemmelse med statens løn- og personaleregler.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidige bevillingslov for finansåret 2023.

Dette videreføres med lovforslagets § 8.

Det bemærkes, at driftstilskudsloven indeholder yderligere bestemmelser om den daglige ledelses ansvar og rammer.

Det foreslås med lovforslagets § 8, stk. 1, at bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direktør, som varetager den daglige ledelse af Kulturens Analyseinstitut.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen ansætter og afskediger direktøren for Kulturens Analyseinstitut, samt at det fastlægges, at det er direktørens opgave at varetage instituttets daglige ledelse.

Med stk. 2 foreslås det, at direktøren har ansvaret for den daglige drift i overensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens instruktioner.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil være direktøren, som skal varetage den daglige drift af instituttet, samt at dette skal ske i overensstemmelse med vedtægterne og bestyrelsens instruktioner.

Med stk. 3 foreslås det, at det er direktøren, der ansætter og afskediger instituttets øvrige personale efter statens løn- og personaleregler.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er direktørens opgave at ansætte og afskedige instituttets øvrige personale på instituttet. Det bemærkes, at det er et skærpet krav ift. Kulturministeriets budgetvejledning, at medarbejdere og personale ansættes og afskediges i overensstemmelse med statens løn- og personalevilkår.

Til § 9

Det foreslås i § 9, at i tilfælde af, at Kulturens Analyseinstitut nedlægges, overgår instituttets nettoformue til staten eller til et formål, der er godkendt af Kulturministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttets nettoformue ved eventuel nedlæggelse af instituttet vil skulle overgå til staten eller til et af Kulturministeren godkendt formål. Der vil i forbindelse med overdragelsen af nettoformuen skulle tages højde for eventuelle særskilte økonomiske forpligtelser, der måtte påhvile instituttet, og som kan have en sådan karakter, at forpligtelsen ikke kan overdrages.

Kulturens Analyseinstitut kan kun nedlægges ved lov, da det er oprettet ved lov. Ved manglende statslig bevilling vil en naturlig følge være nedlæggelse af instituttet.

Til § 10

Det foreslås i § 10, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Med stk. 2 foreslås det, at ved ikrafttræden ophæves tekstanmærkning nr. 240 til § 21 i Finansloven for 2023.

Ophævelsen af det anførte sker som led i, at den heri anførte regulering flyttes fra finansloven og over i dette lovforslag.

Til § 11

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, idet Færøerne og Grønland har overtaget området.