L 80 Forslag til lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet og lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

(Godkendelse af ændringer og afvikling af rørledningen, krav om effektiv drift, gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse, bemyndigelse vedrørende forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, tilladelse til forundersøgelser for visse rørledningsanlæg m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Tillægsbetænkning

Afgivet: 25-05-2023

Tillægsbetænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 25. maj 2023

20222_l80_tillaegsbetaenkning.pdf
Html-version

Tillægsbetænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 25. maj 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT og NB) indstiller lovforslaget som optrykt efter 2. behandling til vedtagelse.

Et mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget er principielt imod at flytte beslutningskompetencer fra Folketinget til ministerierne. Fra et demokratisk perspektiv er det vigtigt, at vi fastholder, at vigtige beslutninger om vores søterritorium skal have en politisk og folkelig forankring. Derudover er vi modstandere af, at loven kræver, at søterritoriet skal udnyttes i forhold til, hvad der er økonomisk mest effektivt. Alternativet har forud for 2. behandling af lovforslaget stillet et ændringsforslag, hvor naturen og klimaet vægtes over de økonomiske hensyn, men det var der ikke flertal for. Derfor kan Alternativet ikke støtte lovforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2023 og var til 1. behandling den 13. april 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 11. maj 2023. Lovforslaget var til 2. behandling den 16. maj 2023, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i udvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 3 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E. Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M) Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Moderaterne (M)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)6
Nye Borgerlige (NB)3
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1