Fremsat den 9. februar 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
(Etablering af mulighed for organisatorisk
adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium og
mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på
Europaskolen, m.v.)
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1182 af 17. august 2022, som
ændret ved § 1 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. § 12,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Regionsrådets afgørelse om den foreløbige plads
kan af ansøgeren eller forældremyndighedens indehaver
påklages til børne- og undervisningsministeren.
Påklage kan ikke ske, før genvurdering som nævnt
i stk. 1 har fundet sted. Klagen efter 1. pkt. skal indgives senest
10 kalenderdage efter afgørelsens modtagelse til det
regionsråd, der har truffet afgørelsen.«
2. I
§ 33 a, 2. pkt., ændres
»Tilskuddet« til: »Tilskud« og »og
gives alene på grundlag af antallet af elever, hvortil
Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden
finansiering, herunder tilskud fra EU« udgår.
3. I
§ 58, stk. 1, indsættes
efter »i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium«:
»eller som en særskilt institution«.
4. I
§ 58, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter
»bestyrelsen for den samlede institution«: », den
enkelte institutions bestyrelse, hvis der er tale om organisatorisk
adskilte institutioner, jf. stk. 1,«.
5. I
§ 58 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af
Københavns Kommune fastlægge et kapacitetsloft for
europaskolens sidste tre klassetrin.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2023.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for organisatorisk adskillelse af
Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Etablering af mulighed for fastlæggelse
af kapacitetsloft på Europaskolen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Dette lovforslag er med enkelte tekniske justeringer en
genfremsættelse af lovforslag L 27, folketingsåret
2022-23, 1. samling.
Med lovforslaget foreslås justeringer for så vidt
angår de institutionelle rammer for Europaskolen, der drives
af Københavns Kommune som en del af Sankt Annæ
Gymnasium. Lovforslaget vil indebære, at Københavns
Kommune får mulighed for organisatorisk at adskille
Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium, hvorved Europaskolen
bliver en særskilt kommunal institution i kommunen. Som
følge af dette foreslås det samtidigt ud fra et hensyn
til styringen af kapaciteten på de gymnasiale
ungdomsuddannelser, at børne- og undervisningsministeren
efter høring af Københavns Kommune kan
fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre
klassetrin (gymnasiedelen).
Herudover foreslås det, at tekstanmærkning nr. 231
på Finansloven for 2022, som videreført ved lov nr. 2
af 28. december 2022 om midlertidig bevillingslov for
finansåret 2023, vedrørende særtilskud til
Europaskolen, bliver indarbejdet i loven.
Endelig foreslås det af ordensmæssige grunde og for
at undgå fortolkningstvivl at nyaffatte § 12, stk. 2, i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for organisatorisk adskillelse af
Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium
2.1.1. Gældende ret
Af § 33 a i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at
børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til
Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin
på Europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet
fastsættes på grundlag af takster på de
årlige finanslove og gives alene på grundlag af
antallet af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i
forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og
opgørelse af aktivitet.
I tillæg hertil fremgår det af tekstanmærkning
nr. 231 på finansloven for 2022, som videreført ved
lov nr. 2 af 28. december 2022 om midlertidig bevillingslov for
finansåret 2023, at børne- og undervisningsministeren
kan yde et årligt EB-tilskud samt et særtilskud til
Københavns Kommune, hvis der udbydes European
Baccalaureate-uddannelsen (EB) på Europaskolen. European
Baccalaureate-uddannelsen (EB) på Europaskolen er de sidste
tre klassetrin på Europaskolen. EB-tilskuddet ydes, fordi der
er højere enhedsudgifter forbundet med EB end med
uddannelsen til almen studentereksamen (stx). Særtilskuddet
udgør 2,4 mio. kr. i 2022, 2,7 mio. kr. i 2023 og 2,4 mio.
kr. fra 2024 og frem.
Af § 58, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at
børne- og undervisningsministeren kan tillade, at
Københavns Kommune kan drive gymnasieafdelingen på
Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i
tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en
Europaskole.
Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår det, at
bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for
gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis
gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune.
For Europaskolens sidste tre klassetrin finder § 46, stk.
4-8, §§ 50-55, § 56, stk. 1, og § 57 i denne
lov og for så vidt angår ordensregler, § 43 i lov
om de gymnasiale uddannelser tilsvarende anvendelse. For
Europaskolens første ti klassetrin finder § 3, stk. 2,
2. pkt., § 12, stk. 2, § 50, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-9,
og § 52 i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse. Dette
følger af bestemmelsens stk. 3 og 4 respektivt.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at for hver elev, der
er på de første ti klassetrin på Europaskolen,
betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med
elevens undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for
elever, der den 5. september i et givet skoleår er optaget
på Europaskolen, og som har folkeregisteradresse i en anden
kommune end Københavns Kommune. Bopælskommunens
betalingsforpligtelse udløses alene for elever, hvortil
Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU.
Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleåret.
Af bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at afgørelser
og beslutninger, der træffes af bestyrelsen for den samlede
institution eller af Borgerrepræsentationen vedrørende
de første ti klassetrin på Europaskolen, ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om
henvisning til eller afslag på specialundervisning kan dog
efter bestemmelserne i lov om folkeskolen indbringes for
Klagenævnet for Specialundervisning. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre
afgørelser kan indbringes for ministeren.
Af bestemmelsens stk. 7 fremgår det, at børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af
gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium og
Europaskolen, herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne
lov.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
I 2013 blev det retlige grundlag for, at børne- og
undervisningsministeren kunne give tilladelse til Københavns
Kommune til at kunne oprette og drive en Europaskole i tilknytning
til Sankt Annæ Gymnasium, etableret. Dette skete ved lov nr.
455 af 7. maj 2013. Københavns Kommune modtog på den
baggrund i august 2013 godkendelse fra den daværende minister
for børn og undervisning til i tilknytning til Sankt
Annæ Gymnasium at oprette og drive en Europaskole med to
sprogsektioner (dansk og engelsk).
Oprettelsen af en Europaskole i Danmark var et led i
udmøntningen af den daværende S-R-SF-regerings
regeringsgrundlag "Et Danmark der står sammen", hvoraf
fremgår en målsætning om at "styrke den
internationale rekruttering og blandt andet forbedre modtagelsen af
medrejsende familier og ægtefæller samt sikre bedre
rammevilkår for familiernes liv, mens de er her. Blandt andet
ved at fremme muligheden for etablering af internationale skoler.
"
Den nye fælles organisation med Sankt Annæ Gymnasium
og Europaskolen blev etableret fra og med den 1. august 2014 med en
fælles campusbestyrelse og to afdelingsbestyrelser.
Det var på daværende tidspunkt Københavns
Kommunes ønske, at Europaskolen skulle etableres på
Carlsberggrunden i organisatorisk tilknytning til Sankt Annæ
Gymnasium, der med sit unikke musikalske miljø, sit
internationale arbejde og sin stærke faglige position har
erfaring med at drive folkeskole og gymnasium under ét. Det
var ambitionen, at Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen begge
på sigt skulle lokaliseres på Carlsberggrunden.
Europaskolen var indledningsvist lokaliseret på Skolen i
Sydhavnen, sidenhen på Kirsebærhavens Skole i Valby og
nu i Carlsberg Byen.
Det var således den oprindelige plan fra Københavns
Kommunes side at samlokalisere Europaskolen og Sankt Annæ
Gymnasium i Carlsberg Byen. Disse planer blev imidlertid opgivet i
2015. Det er alene Europaskolen, der er flyttet til Carlsberg Byen.
Da de to skoler således ikke kommer til at ligge på
samme matrikel, er der ikke mange problemstillinger, der går
på tværs, der er ikke de forventede faglige synergier,
og budgetterne til folkeskole, gymnasium og Europaskole holdes i
praksis adskilt. Europaskolen og Sankt Annæ Gymnasium udbyder
forskellige uddannelser og de to skoler besidder hver for sig en
betydelig størrelse. Københavns Kommune finder
på den baggrund ikke, at den organisatoriske tilknytning
skolerne imellem med en fælles ledelse og bestyrelsen giver
mening. Kommunen ønsker, at Sankt Annæ Gymnasium og
Europaskolen bliver adskilt i to særskilte institutioner med
hver sin selvstændige bestyrelse og ledelse. Børne- og
Undervisningsministeriet ønsker at imødekomme
Københavns Kommune.
Børne- og Undervisningsministeriet har været i
dialog med sekretariatet for Europaskolernes Øverste
Råd, der ikke har indsigelser mod en adskillelse af
Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium.
På den baggrund foreslås det at give
Københavns Kommune mulighed for organisatorisk at adskille
Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium, således at
Europaskolen kan blive en særskilt kommunal institution.
Københavns Kommunes ansvar for driften og den
organisatoriske organisering af Europaskolen, herunder i forhold
til økonomien, forbliver uændret.
Det foreslås ved samme lejlighed, at tekstanmærkning
nr. 231 vedr. særtilskud, der ydes til Europaskolen, hvis der
udbydes European Baccalaureate-uddannelsen (EB), bliver indarbejdet
i loven.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr.
2-4, og bemærkningerne hertil.
2.2. Etablering af mulighed for fastlæggelse af
kapacitetsloft på Europaskolen
2.2.1. Gældende ret
Der er efter gældende regler ingen adgang til at
fastlægge et kapacitetsloft på Europaskolen.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Af bemærkningerne til det oprindelige forslag fra 2012,
jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 170 som fremsat, side 5 (lov
nr. 455 af 7. maj 2013) fremgår det, at Europaskolen fuldt
indfaset vil give 900 internationale skolepladser på 13
årgange og opdelt i tre sprogsektioner. Europaskolen vil
fuldt indfaset omfatte en etårig børnehaveklasse, en
femårig grundskole og en syvårig overbygning, der
afsluttes med den europæiske studentereksamen. Normalt vil
der være tale om en gymnasieklasse i den danske sprogsektion
pr. år, dvs. ét gymnasiespor (ca. 25 elever).
Den oprindelige plan var, at indfasningen af Europaskolen skulle
være gradvis. Europaskolen forventedes i udgangspunktet selv
at bidrage med egne grundskoleelever til gymnasiedelen.
Gymnasiedelen er dog startet op lidt før den oprindelige
indfasningsplan, hvilket betyder, at skolen i de første
år ikke vil være selvforsynende med elever til
gymnasiedelen.
For at undgå, at en eventuel organisatorisk adskillelse af
Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium vil medføre
utilsigtede konsekvenser for den generelle optagelses- og
fordelingsproces for de offentlige gymnasiale uddannelser, og for
at sikre en vis sammenlignelighed med øvrige offentlige
uddannelser, der er omfattet af kapacitetsstyring, foreslås
det, at der etableres mulighed for, at børne- og
undervisningsministeren efter høring af Københavns
Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens
sidste tre klassetrin (gymnasiedel).
Dette vil bl.a. indebære mulighed for justering af den
kapacitet, som Europaskolen i forbindelse med det oprindelige
lovforslag fra 2012 forventedes normeret til.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5,
og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Med lovforslaget gives Københavns Kommune en vis
fleksibilitet i forhold til organiseringen af Europaskolen, der
indebærer, at de kan vælge at adskille Europaskolen fra
Sankt Annæ Gymnasium.
Københavns Kommune afholder i lighed med i dag og uagtet
en evt. adskillelse alle udgifter til driften af Europaskolens
grundskoledel (de første ti klassetrin) inden for de
eksisterende rammer. Europaskolens gymnasiedel (de sidste tre
årgange) udløser ligeledes uagtet en evt. adskillelse
som udgangspunkt taxametertilskud på linje med elever i
uddannelsen til almen studentereksamen (stx). Samtidig har det
på intet tidspunkt været hensigten at skalere
elevantallet på Europaskolen op over den i forbindelse med
det oprindelige lovforslag forventede normering, jf. afsnit
2.2.
Lovforslaget vil på den baggrund ikke medføre
økonomiske mindre- eller merudgifter for stat, region eller
kommune.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige
administrative konsekvenser for stat, region og kommune.
Det bemærkes, at en eventuel organisatorisk adskillelse af
Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium eller
fastlæggelse af et kapacitetsloft ikke vurderes at skulle
gøres til genstand for automatisk sagsbehandling.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes
således i så henseende ikke relevante.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for
agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund
ikke at være relevante for de konkrete ændringer i
lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke væsentlige administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. juni 2022
til den 16. august 2022 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Centralorganisationernes Fællesudvalg,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for
Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Erhvervsskoler og -Gymnasier -Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer,
Danske HF og VUC (Bestyrelserne), Danske HF og VUC (Lederne),
Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske
SOSU-skoler - Bestyrelserne, Datatilsynet, Den Uvildige
konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes
ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FGU
Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af
kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd,
Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer,
Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes
Lærerforening, HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder,
KL, Københavns Kommune, Landdistrikternes
Fællesråd, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Lederne, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Red
Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Voksen og Efteruddannelse
(VEU-Rådet), Skole og Forældre, Skolelederforeningen,
Studievalg Danmark og Uddannelsesforbundet.
| | | 10. Sammefattende skema | | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går
videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Ved lov nr. 1562 af 27. december 2019 blev det
daværende § 12, stk. 2, 3. pkt., indsat i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., jf. lovens § 1, nr. 1. Det fremgik
heraf, at elevrådene på de institutioner, der
indgår i fordelingsudvalgene efter 2. pkt., i forening
udpeger én repræsentant uden stemmeret til
fordelingsudvalget.
Det fremgår bl.a. af § 3, stk. 3, i
lov nr. 1562 af 27. december 2019, som affattet ved § 1, nr.
2, i lov nr. 2532 af 22. december 2021, at § 12, stk. 2, 3.
pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., som affattet ved § 1, nr. 1, i
lov nr. 1562 af 27. december 2019, ophæves den 1. januar 2023
(en såkaldt solnedgangsklausul).
Ved § 1, nr. 8, i lov nr. 880 af 21. juni
2022 blev § 12 i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. nyaffattet.
Nyaffattelsen trådte i kraft den 1. juli 2022 med virkning
for skoleåret 2023/24.
§ 12 i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
regulerer behandling af anmodninger om regionsrådets
genoptagelse af ansøgning til de gymnasiale
ungdomsuddannelser m.v.
Af den nyaffattede § 12, stk. 2, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. fremgår det, at regionsrådets
afgørelse om den foreløbige plads af ansøgeren
eller forældremyndighedens indehaver kan påklages til
børne- og undervisningsministeren. Påklage kan ikke
ske, før genvurdering som nævnt i stk. 1 har fundet
sted. Klagen efter 1. pkt. skal indgives senest 10 kalenderdage
efter afgørelsens modtagelse til det regionsråd, der
har truffet afgørelsen.
Det er Børne- og
Undervisningsministeriets vurdering, at § 12, stk. 2, 3. pkt.,
som affattet ved lov nr. 880 af 21. juni 2022, ikke kan antages at
være blevet ophævet den 1. januar 2023 som følge
af solnedgangsklausulen i lov nr. 1562 af 27. december 2019, som
ændret senest ved lov nr. 2532 af 22. december 2021, hvorfor
§ 12, stk. 2, 3. pkt., fortsat efter den 1. januar 2023
må antages at være gældende.
Af ordensmæssige grunde og for at
undgå tvivl om, hvorvidt § 12, stk. 2, 3. pkt., i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., må anses for ophævet,
foreslås det at nyaffatte § 12, stk. 2, med den ordlyd,
som bestemmelsen fik ved § 1, nr. 8, i lov nr. 880 af 22. juni
2022.
Det foreslås således, at det i
§ 12, stk. 2, fastsættes, at
regionsrådets afgørelse om den foreløbige plads
af ansøgeren eller forældremyndighedens indehaver kan
påklages til børne- og undervisningsministeren.
Påklage kan ikke ske, før genvurdering som nævnt
i stk. 1 har fundet sted. Klagen efter 1. pkt. skal indgives senest
10 kalenderdage efter afgørelsens modtagelse til det
regionsråd, der har truffet afgørelsen.
Det foreslåede § 12, stk. 2, 1.
pkt., vil indebære en mulighed for, at ansøgeren eller
forældremyndighedens indehaver kan klage til børne- og
undervisningsministeren (ved delegation henlagt til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet) over regionsrådets afgørelse
om den foreløbige plads.
Det foreslåede § 12, stk. 2, 2.
pkt., vil indebære, at det er en forudsætning for at
klage, at genvurdering efter § 12, stk. 1, med henblik
på regionsrådets vurdering af, om der er grundlag for
at meddele helt eller delvist medhold, har fundet sted.
Det foreslåede § 12, stk. 2, 3.
pkt., vil indebære en frist på ti kalenderdage, efter
at ansøgeren har modtaget afgørelsen, for at klage.
Efter de ti kalenderdage vil muligheden for at klage bortfalde.
Klagen sendes til regionsrådet, men stiles til børne-
og undervisningsministeren.
Til nr. 2
Af § 33 a i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan yde
tilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre
klassetrin på Europaskolen godkendt efter § 58.
Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på
de årlige finanslove og gives alene på grundlag af
antallet af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i
forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU.
Børne- og Undervisningsministeren kan fastsætte regler
om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og
opgørelse af aktivitet.
I tillæg hertil fremgår det af
tekstanmærkning nr. 231 på finansloven for 2022, som
videreført ved lov nr. 2 af 28. december 2022 om midlertidig
bevillingslov for finansåret 2023, at børne- og
undervisningsministeren kan yde et årligt EB-tilskud samt et
særtilskud til Københavns Kommune, hvis der udbydes
European Baccalaureate-uddannelsen (EB) på Europaskolen.
European Baccalaureate-uddannelsen (EB) på Europaskolen er de
sidste tre klassetrin på Europaskolen. EB-tilskuddet ydes,
fordi der er højere enhedsudgifter forbundet med EB end med
uddannelsen til almen studentereksamen (stx). Særtilskuddet
udgør 2,4 mio. kr. i 2022, 2,7 mio. kr. i 2023 og 2,4 mio.
kr. fra 2024 og frem.
Det foreslås, at "Tilskuddet" i § 33 a ændres til "Tilskud" og at
følgende led "og gives alene på grundlag af antallet
af elever, hvortil Københavns kommune ikke i forvejen
modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU" udgår
af bestemmelsen.
Det foreslåede vil indebære, at
bestemmelsen fremadrettet kan rumme såvel det nuværende
taxametertilskud svarende til taxametertilskuddet til uddannelsen
til almen studentereksamen (stx) som de til enhver tid på
finansloven fastsatte særtilskud. Bestemmelsen udvides herved
til også at kunne omfatte det ved tekstanmærkning nr.
231 fastsatte grundtilskud og særtilskud, som ydes til
Københavns Kommune, hvis der udbydes European
Baccalaureate-uddannelsen (EB). Taxametertilskuddet svarende til
taxametertilskuddet til uddannelsen til almen studentereksamen
(stx) vil fortsat alene blive givet på grundlag af antallet
af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen
modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 1, nr. 3, og afsnit 2.1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Af § 58, stk. 1, i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan
tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen
på Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns
Kommune i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og
driver en Europaskole.
Det foreslås, at der i bestemmelsen
efter "i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium"
indsættes "eller som en særskilt institution".
Københavns Kommune fik i august 2013
tilladelse til at oprette og drive en Europaskole med to
sprogsektioner (dansk og engelsk) i tilknytning til Sankt
Annæ Gymnasium. Det foreslåede vil indebære, at
Københavns Kommune kan træffe beslutning om
organisatorisk at adskille Europaskolen fra Sankt Annæ
Gymnasium, således at Europaskolen fremadrettet kan blive en
særskilt kommunal institution. Herved sikres en vis
fleksibilitet i forhold til organiseringen af Europaskolen.
Københavns Kommunes ansvar for driften af Europaskolen
forbliver uændret.
Beslutning om adskillelse kan ske uden fornyet
godkendelse fra Børne- og Undervisningsministeren.
Der henvises i øvrig til afsnit 2.1 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Af § 58, stk. 6, 1. pkt., i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. fremgår, at afgørelser og
beslutninger, der træffes af bestyrelsen for den samlede
institution eller af Borgerrepræsentationen vedrørende
de første ti klassetrin på Europaskolen, ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at der i bestemmelsen
efter "bestyrelsen for den samlede institution" indsættes ",
den enkelte institutions bestyrelse, hvis der er tale om
organisatorisk adskilte institutioner, jf. stk. 1,".
Der er med det foreslåede tale om en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved muligheden for
en organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt Annæ
Gymnasium etableres.
Det foreslåede vil, for det
tilfælde, at Københavns Kommune træffer
beslutning om en organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra
Sankt Annæ Gymnasium, indebære, at de afgørelser
og beslutninger vedrørende de første ti klassetrin
på Europaskolen, der træffes af de kommende to
institutionsbestyrelser og således ikke af en bestyrelse for
den samlede institution, ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 1, nr. 3, og afsnit 2.1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Der er efter gældende regler ingen
adgang til at fastlægge et kapacitetsloft på
Europaskolen.
Det foreslås, at der i § 58 indsættes et nyt stk. 8, hvorefter børne- og
undervisningsministeren efter høring af Københavns
Kommune kan fastlægge et kapacitetsloft for Europaskolens
sidste tre klassetrin.
Forslaget vil indebære, at børne-
og undervisningsministeren kan fastlægge et kapacitetsloft
for Europaskolens sidste tre klassetrin og således derved
over for Københavns Kommune blandt andet vil kunne justere
den kapacitet, som Europaskolen i forbindelse med etableringen af
den retlige ramme for etablering af en europaskole i Danmark
tilbage i 2012 var forventet normeret til, jf. det oprindelige
lovforslag fra 2012, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 170, som
fremsat, side 5 (lov nr. 455 af 7. maj 2013). Børne- og
undervisningsministeren vil således ikke være bundet af
den i 2012 forventede fastsatte normering. Kapacitetsloftet kan
fastsættes for en årrække ad gangen, vil kunne
forlænges og justeres alt afhængigt af det aktuelle
behov for internationale skolepladser, men under hensyntagen til
øvrige offentlige gymnasiale udbud. Herved vil det kunne
undgås, at en eventuel organisatorisk adskillelse af
Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium vil medføre
utilsigtede konsekvenser for den generelle optagelses- og
fordelingsproces for de offentlige gymnasiale uddannelser, og der
sikres en vis sammenlignelighed med øvrige offentlige
uddannelser, der er omfattet af kapacitetsstyring.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås med bestemmelsen, at loven
træder i kraft den 1. maj 2023.
Det bemærkes, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, da loven, som
foreslås ændret, ikke gælder for
Færøerne og Grønland og heller ikke kan
sættes i kraft for disse dele af riget ved kongelig
anordning.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | I lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1182 af 17. august 2022, som
ændret ved § 1 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer: | §
12. --- Stk. 2.
Regionsrådets afgørelse om den foreløbige plads
kan af ansøgeren eller forældremyndighedens indehaver
påklages til børne- og undervisningsministeren.
Påklage kan ikke ske, før genvurdering som nævnt
i stk. 1 har fundet sted. Klagen efter 1. pkt. skal indgives senest
10 kalenderdage efter afgørelsens modtagelse til det
regionsråd, der har truffet afgørelsen. | | 1. § 12, stk. 2, affattes
således: »Stk.
2. Regionsrådets afgørelse om den
foreløbige plads kan af ansøgeren eller
forældremyndighedens indehaver påklages til
børne- og undervisningsministeren. Påklage kan ikke
ske, før genvurdering som nævnt i stk. 1 har fundet
sted. Klagen efter 1. pkt. skal indgives senest 10 kalenderdage
efter afgørelsens modtagelse til det regionsråd, der
har truffet afgørelsen.« | | | | § 33 a.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til Københavns
Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på europaskolen
godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på
grundlag af takster på de årlige finanslove og gives
alene på grundlag af antallet af elever, hvortil
Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden
finansiering, herunder tilskud fra EU. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om tilskud, herunder om
aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet. | | 2. I § 33 a, 2. pkt., ændres
»Tilskuddet« til: »Tilskud« og »og
gives alene på grundlag af antallet af elever, hvortil
Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden
finansiering, herunder tilskud fra EU« udgår. | | | | § 58.
Undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune
driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, og
at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt Annæ
Gymnasium opretter og driver en europaskole. | | 3. I § 58, stk. 1, indsættes efter
»i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium«:
»eller som en særskilt institution«. | Stk. 2-5.
--- | | | Stk. 6.
Afgørelser og beslutninger, der træffes af bestyrelsen
for den samlede institution eller af Borgerrepræsentationen
vedrørende de første ti klassetrin på
europaskolen, kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. Afgørelser om henvisning til eller afslag
på specialundervisning kan dog efter bestemmelserne i lov om
folkeskolen indbringes for Klagenævnet for
Specialundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, at andre afgørelser kan indbringes for
ministeren. | | 4. I §
58, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter
»bestyrelsen for den samlede institution«: », den
enkelte institutions bestyrelse, hvis der er tale om organisatorisk
adskilte institutioner, jf. stk. 1,«. | Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ
Gymnasium og europaskolen, herunder regler, som fraviger
bestemmelserne i denne lov. | | | | | 5. I § 58 indsættes som stk. 8: »Stk.
8. Børne- og undervisningsministeren kan efter
høring af Københavns Kommune fastlægge et
kapacitetsloft for europaskolens sidste tre
klassetrin.« | | | |
|